Prognose: SF sikrer Anker borgmesterposten

Anker Boye bliver Odenses nye borgmester, selvom socialdemokraterne går tilbage. En markant fremgang til SF giver venstrefløjen flertal i Odense Byråd, spår prognose.

Boye-trætheden er tilsyneladende for alvor ved at slå igennem i Odense. Både Socialdemokraterne og De Konservative må tirsdag se frem til stor tilbagegang. Det forudsiger en prognose lavet for Mandag Morgen af professor Søren Risbjerg Thomsen.

Prognosen, der bygger på tidligere meningsmålinger, viser at De Konservative går tilbage fra 11 til 9 mandater, mens Socialdemokraterne går tilbage fra 10 til 8.

SF står til fem mandater, og i følge undersøgelsen får De Radikale et mandat og Enhedslisten to, og dermed har venstrefløjen et flertal på 16 mod 13 til de borgerlige.

Venstre bevarer i følge Søren Risbjerg Thomsen sine to pladser, mens Dansk Folkeparti går frem fra 1 til 2.

Oversigt

    Oversigt