Risikabelt forslag fra S og SF

Det er risikabelt for Socialdemokraterne og SF at forsøge at få budgetforliget til genforhandling, vurderer TV 2/FYNs politiske redaktør Jesper Buch.

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen har allerede meldt ud, at man i partiet ønsker ordentlig, hjemmelavet mad i ældreplejen, hvis forliget er til genforhandling. Alt er i spil, som han udtrykker det.

Den risiko skal S og SF være klar over, udover den umiddelbare risiko for, at vælgerne anser forslaget for ren valgflæsk, vurderer Jesper Buch:

- De borgerlige partier er allerede nu begyndt at melde ud - vi ser det med Alex Ahrendtsen - ja, ok, vi vil da gerne hjælpe jer med at finde de her millioner, men så skal alle spørgsmål jo i virkeligheden bringes i spil. For eksempel ældremaden og det, Alex Ahrendtsen opfatter som luksusforholdene i kantinen på Odense Rådhus, og hvis alt lige pludselig kommer i spil, kan det det godt blive svært for Socialdemokraterne og SF at få det her isoleret til en sag, der kun handler om 42 millioner kroner og besparelser på børn og unge. Og det kan godt blive farligt, siger Jesper Buch.

Oversigt

    Oversigt