To mænd varetægtsfængslet - kørte rundt med skarpladt bandepistol

To mænd fremstilles torsdag i grundlovsforhør efter fund af en funktionel pistol i den bil, de kørte rundt i Odense i. TV 2 Fyn følger sagen.

Fyns Politi anholdt onsdag aften to mænd, som kørte rundt i en bil i Odense. I bilen blev der fundet en pistol med tilhørende magasin og skarpe patroner, hvilket er grunden til, at politiet ønsker at varetægtsfængsle mændene, mens man efter forsker sagen.

Det fortæller anklagemyndigheden til TV 2 Fyn.

Anklagemyndigheden kan for nuværende ikke oplyse, hvorvidt mændene har tilknytning til bandemiljøet i Odense, ligesom det heller ikke kan oplyses, hvor i Odense de to mænd blev anholdt.

Grundlovsforhøret ventes at finde sted i Retten i Odense klokken 11.30, og TV 2 Fyn dækker sagen fra retten.

Grundlovsforhør

liveblog

Oversigt

    Oversigt