Tog til tiden på Svendborgbanen

Aflysninger og forsinkelser har i årevis præget togtrafikken på Svendborgbanen, men nu er strækningen blandt de mest pålidelige i hele landet.

En ny opgørelse viser, at 98,1 procent af afgangene mellem Odense og Svendborg kørte til tiden, mens 98,4 procent af togene gennemførte ruten uden aflysninger.

- Når vi ser på vores samlede udbud af tog på de forskellige strækninger, så ligger Svendborgbanen som noget af det bedste både i forhold til retttidighed og pålidelighed, siger regionschef os DSB Jørgen D. Rasmussen til Fyns Amts Avis.

På landsplan kørte 90,6 procent af togene til tiden.

Oversigt

    Oversigt