Lukningen af Thomas B. Thriges Gade, øget trafik på Ring 2 og ændignger af ensrettede gader flere steder i Odense har gjort, at det ikke er så overskueligt at finde rundt i bymidten for tiden.
Med Blomsterfestivalen oveni er der yderligere ændringer i trafikken, de dage festivalen varer.
Det kan virke kaotisk med de mange ændringer, men der er heldigvis mulighed for at finde rundt, finde parkeringsmuligheder og planlægge turen rundt i Odense.
Odense Kommune har nemlig lavet en ruteplanlægger, der gerne skulle gøre det overskueligt at finde rundt på trods af de mange trafikændringer i byen.