- Jeg var en hystade. Ond og beregnende. Jeg var ikke godt selskab, det var jeg ikke.
Sådan siger tv-kokken Claus Holm om den udgave af sig selv, som han var op til 2020.
Alt for meget arbejde, for meget pres og en massiv overvægt havde forvandlet ham til en version, han i dag ser tilbage på med skærende klarsyn.
- Jeg tror, at det var, fordi jeg skulle præstere. Hele tiden. Jeg prøvede at leve op til andres forventninger. Inderst inde vidste jeg godt, at den var gal. Jeg var bange for at dø. Men jeg tænkte: Jeg er jo kok, så jeg giver den bare gas. Jo mere jeg arbejder, jo vildere bliver jeg. Og det gjorde jeg. Det var en slem tid.
Vendepunktet
I dag er Claus Holm et helt andet sted i sit liv. I en god tid. Han tager imod os i sin arbejdshule i Svendborg med en vild teenagehund i den ene hånd og og nykværnet kaffe i den anden.
Vores medbragte brød må vente til klokken 11. For at holde vægten faster Claus Holm et par gange om ugen, hvor han ikke spiser mellem aftensmad og næste dag klokken 11. Vægten er til stadighed en udfordring for ham, men det går langt bedre nu end for bare fire år siden.
- Hold kæft og fis af
Vi skruer tiden tilbage til 2019, hvor der var fuld blæs, alt for meget blæs, på arbejdslivet for kokken, forfatteren og foredragsholderen Claus Holm. Han havde arbejdet som succesfuld kok i mange år, men det havde ikke gjort ham til et godt menneske. Tværtimod.
Var der nogen, som prøvede at sige det til dig?
- Det tror jeg, at der var mange, der gjorde. De sagde, at jeg skulle stoppe op og slappe af, men jeg tænkte: Det ved de sgu da ikke en skid om. Hvad blander du dig for? Hold din kæft og fis af. Man skal jo ikke sige til en kok, der ligger i overhalingsbanen, at han skal slappe af.
- Jeg kan godt se det nu. Jeg skulle have stoppet op og lyttet mere. Men det handler om at være klar. Det var jeg ikke. Men det blev jeg.
Hvordan reagerede de venner, der igen og igen prøvede at komme igennem til dig?
- Jeg tror, at de opgav mig hen ad vejen. Lod være med at snakke om det. Nogen af dem er stadig mine venner i dag, men altså. Jeg var hård i retorikken. Mange siger, at man slår sig på mig, når jeg har det dårligt.
Hvordan var det at arbejde for dig i den periode?
- Ad helvede til. De må have haft det skidt. Jeg kørte på med over 100 timer om ugen. Sygdom eksisterede ikke. Hvis nogen var syge, fik de at vide: Er du svag? Skal du da dø? Kom nu!
- Det var dumt. Det er også derfor, jeg er alene i dag. Jeg skal ikke have ansatte. Jeg skal aldrig tilbage til det der. Jeg kommer aldrig til at lave mad på samme måde som dengang.
Et kick lige ind i blodårerne
Som ung kok på 27 år købte Claus Holm sammen med sin kone Anne Holm restaurant Gaasen i Svendborg og leverede gastronomi på eksklusivt niveau i en evig jagt for at bevise, at man kunne få Michelin-stjerner på Sydfyn.
Præstationerne gav ham masser af den anerkendelse, som han higede så desperat efter.
- Det er så fedt at få at vide, at du er verdens bedste kok. At det mad, du laver, er til en, to eller tre stjerner. Det er et kick lige ind i blodårerne, og det er vanvittigt fedt. Journalisterne kommer, der bliver lavet tv-programmer om dig, du føler dig som en verdenstjerne og tænker: Det bliver ikke større nogensinde. Det er et drug, 100 procent.
- Handler dit behov for anerkendelse om den anerkendelse, du ikke fik som barn?
- Ja, helt sikkert. Det ved jeg nu. Som 11-årig fik jeg at vide af min mors uduelige mand, at jeg ikke ville blive til noget, at jeg ikke kunne noget og ikke var noget. Jeg har gået og troet, at det var en ond drøm, men mine brødre og jeg er begyndt at snakke om det.
- Det skal man aldrig sige til nogen. For vi er allesammen noget. Jeg er blevet kok, jeg har en vild hund, og jeg er blevet gift.
15 Red Bulls og 15 bananer om dagen
Selvom Claus Holm har levet og åndet for at skabe den ypperste madkunst til andre, så har han ikke ligefrem behandlet sin egen krop som et tempel op til vendepunktet i 2020.
- Jeg var hysterisk stresset og havde det ad helvede til. Jeg vejede over 130 kilo og havde et kæmpehøjt blodtryk. På et tidspunkt levede jeg af 15 bananer og lige så mange Red Bulls om dagen. Jeg dyrkede ikke noget sport, gad ikke at gå. Jeg gik tur med vores hund Carlo, men det var mest for at få ro.
Hvad sagde din læge?
- Han sagde, at jeg skulle tabe mig og leve sundere, men jeg tænkte: Hvad fanden ved han om det?
Når du kigger tilbage, var det så logisk, at du endte så dårligt et sted?
- Ja, det var det. Det gik durk ned i helvede. Kærlighed og venner var ligegyldigt. Jeg fokuserede kun på arbejde, på prestige, anerkendelse og en stjerne mere.
Vendepunktet
Claus Holm er gift. Også i dén grad. Gennem 34 år med sin Anne, som har fulgt ham gennem tykt og tyndt.Det blev også Anne, der udløste et afgørende vendepunkt for den stressede og udmattede kok i 2020.
Claus Holm deltog i første sæson af TV 2-programmet Fem fede kokke, og en aften under middagen fik deltagerne en særlig hilsen hjemmefra:
- Så kommer Anne pludselig op på skærmen, den kønne pige. Hun kigger meget intenst ind i kameraet og siger: "Claus. Du skal vide én ting. Om du er tyk eller tynd, bare du er glad og bliver og passer på mig."
- Da væltede min verden. Jeg har aldrig grædt så meget. For jeg har verdens smukkeste og bedste kone, og jeg mente, at vi havde talt om alt. Og så sidder hun bare der og siger det her til mig, og nu bliver jeg rørt igen. Hun kunne have fået hvem som helst, en advokat, en koteletgrund, en elbil, men hun valgte mig, en vulkan. Og da gik det op for mig.
- Du kan ikke tillade dig det her, dit dumme, fede svin. At arbejde og æde dig selv ihjel. Du kan ikke komme op i himlen, give ham 700 euro og bede om en omgang mere. Når først du sidder deroppe og kigger ned på din familie, som savner dig, kan du ikke gøre det om. Det er umuligt. Men det, du kan gøre noget ved, det er lige nu og her.
- Og så gik det stærkt. Jeg røg fra 130 kilo ned til 93 kilo på to sæsoner. Det var vildt. Og hver gang jeg var ved at vælte, kiggede jeg på Anne og vidste, at jeg var på rette spor. For det er læringen i det her: Du skal gøre det dels for din egen skyld, men især for din families. Og har du ikke en familie, så har du en kat eller en hund eller en fugl eller en ven. Der er altid nogen, der vil savne dig - og det er motivationen.
Cykling er medicin
I dag er kodeordet 'balance' for Claus Holm. Han kender sig selv og ved, at der er både gode og dårlige dage.
- Jeg kan stadig ryge ned i et sort hul, men jeg har fundet ud af, at det skal rummes. Så jeg kæmper mig op igen, og så er lyset faktisk endnu mere voldsomt.
- Når jeg går tur i skoven, dufter og lytter jeg igen. Det gør man ikke, når man er stresset. Men nu hører jeg de mange forskellige lyde, og jeg elsker alt ved det.
- Hvis jeg har det skidt fra morgenstuden, så siger jeg det allerførst til Anne. Hun kan også se det på mig. Bagefter skal jeg bare hurtigst muligt ud og cykle. Det er som medicin for mig. At vippe ned mod Langeland eller Faaborg, så er jeg på plads.
Det bundløse hul i dig, der skulle fyldes op med anerkendelse, hvordan har det hul det i dag?
- Det er fyldt op med kærlighed til min kone. Det er en kliché, men det er rigtigt. Med min cykling, mine gå- og løbeture, med mit vilddyr af en hund. Så hullet er fyldt op af noget andet.
- Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det der med at lave fine retter og stjerne ikke betyder noget mere. For det gør det, det kan jeg mærke, når vi sidder her og snakker om det. At det fandeme kunne være fedt, hvis du interviewede mig om, hvordan jeg havde fået stjerne nummer to og jeg svarede: "Jo, nu skal du høre! Jeg knoklede og smadrede dem, og det er virkeligt godt."
- Men jeg er også glad for, at jeg ikke er der, for hvis jeg træder ind på den manege igen, så dør jeg.
- Hvis ikke Anne havde sendt netop den hilsen på den dag - hvor havde du så været henne nu?
- Oppe i himlen. Det ved jeg. Så havde jeg kørt til, til jeg var røget ud over kanten.
- Hvad er du taknemmelig over i dag?
Jeg synes egentlig, at jeg altid har været taknemmelig, men det er meget mere nu. Jeg er taknemmelig over alt. Over at solen skinner, over at du interviewer mig, så andre kan blive inspireret, over at jeg har en vild hund, og at jeg vågner hver morgen. Det er de små ting. Dét er taknemmelighed.
Claus Holm er med i TV 2 Fyn-serien "Vendepunktet", som sendes hver mandag på TV 2 Fyn. Her møder Signe Ryge fynboer, som har oplevet et afgørende vendepunkt i deres liv, et vendepunkt som har ført til nye indsigter, valg og prioriteringer.
Se med hver mandag 19.30, eller se det på www.tv2fyn.dk/play.