Ballontræf ramt af koldfront

Årets største danske ballontræf ved Egeskov på Sydfyn har vejret imod sig. Indtil nu har der ikke være muligt at komme i luften.

Egeskov Ballontræf 2010 er et arrangement, hvor ballon-entusiaster dyster mod hinanden i en række konkurrencer, hvis ellers vejr og vind arter sig.

Men en koldfront med kraftig blæst og regn har spændt ben for flyvningen.

Næste mulighed er lørdag aften ved 19-tiden, og arrangørerne angav lørdag eftermiddage chancerne for at komme i luften som 60-70 procent.

Hvis det lykkedes at komme i luften kan tilskuere på og omkring Egeskov Slot se de 23 tilmeldte ballonerne flyve op til fire gange under arrangementet.

Afgørelsen om, hvorvidt der kan flyves sker kl. 05.00 ved morgenflyvninger og kl. 18.30 ved aftenflyvning.

Publikum kan ringe lørdag aften efter kl. 19.20 på telefon 26 22 95 66, der hele perioden vil oplyse, om der flyves.

Sidste gang Egeskov var vært ved et stort ballonstævne var i 2005 og Egeskov har en lang tradition for at samle ballonentusiaster fra hele Norden.

Der er i øjeblikket registreret omkring 25 balloner i Danmark og samlet set er der 40 piloter med bevis på, at de må flyve ballon.

Oversigt

    Oversigt