For mange af samfundets mest udsatte kan bortvendte blikke fra tilfældige forbipasserende skabe en følelse af usynlighed. Men for Lotte Knudsen, en af brugerne på Kirkens Korshærs varmestue i Svendborg, kan en enkelt klipning gøre en verden til forskel.
- Der er mange, der fjerner blikket, når de møder os. Det er som om, de føler, vi ikke er det samme værd.
Lotte Knudsen kigger ned i jorden, da ordene bliver sagt. Lange, mørke lokker samler sig som små bjerge af hår ved hendes fødder. Et stille vidnesbyrd om den forvandling, der netop er begyndt i varmestuens trygge rammer.
Hos varmestuen kan kommunens mest udsatte borgere kan få et varmt måltid eller praktisk hjælp, uanset om de er hjemløse eller kæmper med misbrug.
I dag har Lotte Knudsen sagt ja til at få en gratis klipning af Nanna Svaneberg Jørgensen, der er en af stedets frivillige. Hun kommer med jævne mellemrum og tilbyder sin service til dem, der har brug for at få trimmet frisuren.
- Det er derfor, jeg synes, det er vigtigt at fortælle, at det her er et rigtig godt sted. Jeg synes, I er mennesker, ligesom alle andre, svarer Nanna Svaneberg Jørgensen og fører den medbragte saks igennem spidserne.
Hun kommer cirka en gang om måneden ved Kirkens Korshær i Svendborg og har også frivillige timer hos Redernes Krisecenter i Odense. På seks timer kan hun nå igennem ti personer, når hun besøger varmestuen, fortæller hun. Udover sine frivillige timer arbejder Nanna Svaneberg Jørgensen fuld tid hos en privat frisør i Nyborg, og så har hun også en virksomhed, hun finder tid til at passe.
En personlig mission
Selvom der ikke er en decideret salon til rådighed hos Kirkens Korshær, formår Nanna Svaneberg Jørgensen at skabe et professionelt miljø ved hjørnet af et bord med sine redskaber og produkter. Lotte Knudsen har i dag sagt ja til at få en makeover. Hun sætter sig i den medbragte frisørstol og får hurtigt et frisørslag rundt om kroppen.
- Hvad har du selv af tanker i forhold til, hvad der skal ske, spørger hun.
De bliver enige om en frisure, og Nanna Svaneberg Jørgensen begynder på Lotte Knudsens forvandling med saks, hårtørrer og diverse hårprodukter. Snakken falder hurtigt på hverdag, lægebesøg og hvor længe Lotte Knudsen er kommet på varmestuen.
- Jeg prioriterer at have det her i mit liv. Det er noget, der fuldender mig som menneske. Jeg har selv haft en svær opvækst, og jeg har selv prøvet at have ingenting, fortæller Nanna Svaneberg Jørgensen.
Nanna Svaneberg Jørgensen var anbragt som ung. Hun kendetegner sig selv som en mønsterbryder. Hun lægger særlig vægt på, at hun finder hendes frivillige timer vigtige, fordi det potentielt kunne have været hende, der kunne have siddet i den situation, som varmestuens brugere befinder sig i.
- Det kunne lige så vel være sket for mig, og derfor synes jeg, det er vigtigt at tage hånd om dem, siger Nanna Svaneberg Jørgensen.
Glædestårer
Efter cirka 40 minutter er Lotte Knudsen færdig i frisørstolen. Hun har fået fjernet noget længde på håret, og der er blevet tilføjet krøller og diverse produkter til frisuren. Nanna Svaneberg Jørgensen finder et spejl og viser resultatet frem.
- Jeg glæder mig til min kærestes reaktion, griner Lotte Knudsen.
Udenfor varmestuen står Claes Rasmussen, der er Lotte Knudsens kæreste. Hans øjne bliver spejlblanke, når han kigger på sin kærestes nye frisure.
- Jeg bliver rørt over det. Specielt når hun kommer ud og ser så godt ud. Det gør mig glad, siger Claes Rasmussen og fjerner en tåre med håndleddet.
- Det er glædestårer.
Lotte Knudsen griner og siger, at hun har samme reaktion, når Claes Rasmussen selv bliver klippet inde på varmestuen.
Nanna Svaneberg Jørgensen har i mellemtiden pakket sit grej sammen. Hun træder ud i sensommervarmen med taske i den ene hånd og frisørstol i den anden. Hun vinker farvel til varmestuens brugere.
- Jeg tror, at Lotte også går herfra med følelsen af at være et nyt menneske. Det betyder alt for mig, siger Nanna Svaneberg Jørgensen.