Vindmøller er en nøgleteknologi i den grønne omstilling. Men i de lokalområder, hvor møllerne sættes op, er de knap så populære.
Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at borgmestre, der sætter vindmøller op på land, bliver straffet af lokalområdet ved det kommende kommunalvalg. Det skriver Ugebrevet Mandag Morgen.
I Svendborg Kommune er borgmesteren, Bo Hansen (S), under pres på grund af sine vindmølleplaner.
For stemmer man på ham, stemmer man samtidig på opsætningen af tre 150-meter-høje vindmøller ved Broholm.
- Jeg er ikke i tvivl om, at min beslutning om at gå med på det her vindmølleprojekt vil koste stemmer. Det er ikke nogen vindersag, siger Bo Hansen, der alligevel tager chancen, til ugebrevet.
En udfordring
Den første vindmølle, som bliver sat op i en valgkreds, koster ifølge undersøgelsen i gennemsnit borgmesterpartiet 9,5 procentpoint på valgdagen.
- Det her viser, at den grønne omstilling ikke bare er en teknologisk, men også i høj grad en politisk udfordring, siger Martin Vinæs, der er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet og det nye studies hovedforfatter.
Mens opsætningen af vindmøller kan påvirke stemmerne lokalt, ser det anderledes ud landspolitisk, fortæller lektoren.
Studiet fra Aarhus Universitet indeholder også en analyse af de politiske konsekvenser af at sætte landvindmøller op ved et efterfølgende folketingsvalg. Effekten er her næsten forsvundet og er nede på 0,2 procentpoint.
Frygter støj og faldende huspriser
De tre vindmøller i Svendborg på 150 meter skal opsættes ved Broholm Gods på Sydfyn. Her skal de skabe grøn strøm svarende til forbruget hos 9.000 husstande. Men de har indtil videre mødt modstand lokalt.
På den baggrund er der grund til at overveje, om folketingspolitikerne burde lette byrden fra kommunernes skuldre og overtage ansvaret, lyder det fra forskeren.
Den model får opbakning fra Svendborgs borgmester samt Jammerbugtens borgmester, der står i samme situation.
