Slut med papir til eksamen

Svendborg International Maritime Academy, SIMAC, går sammen med en række andre uddannelsessteder over til digital eksamen.

SIMAC, landets fire andre maskinmesterskoler og erhvervsakademier investerer tilsammen godt 11 millioner kroner i et nyt fælles IT-system, der gør det muligt at afskaffe papir til eksamen.

Systemet skal gøre livet lettere for de studerende, mindre arbejde også for skolerne.

Systemet bliver testet første gang i april på Erhvervsakademi Aarhus og Aarhus Maskinmesterskole.

Det leveres af Aarhusfirmaet UNIwise, som også står for drift og vedligehold.

Systemet WISEflow har allerede digitaliseret eksamener på 25 uddannelsesinstitutioner i Norden - heriblandt universiteter i Norge, Aarhus Universitet og professionshøjskolerne i Danmark.

Oversigt

    Oversigt