17. maj. 2018 kl. 5:13
Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Torsten Laen: Jeg ville give min højre arm for finaleplads

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

GOG Håndbold missede onsdag DM-finalen, da holdet tabte 30-38 til Skjern Håndbold i den afgørende semifinale.

Ikke siden 2008 har GOG stået i en DM-finale i herrehåndbold, og i år skulle det heller ikke være.

Efter at have ført størstedelen af kampen, smed fynboerne det hele på gulvet i det sidste kvarter af den tredje og afgørende semifinale mod Skjern Håndbold og måtte indkassere et nederlag på 30-38.

Det er skuffende, mener håndboldveteranen Torsten Laen.

- Vi var der ikke i de afgørende momenter. Vi havde et godt momentum i 45 minutter af kampen.

- Vi tabte 0-4 i en periode, og de kom foran med to mål, og det knækkede os og tog pusten fra os, og så havde vi ikke mere at skyde med og ikke mulighed for at komme tilbage igen, siger han.

Læs også: Skadet i 11 måneder: Nu fløjter fynbo stor finale
Gå tilbage Del
17. maj. 2018 kl. 5:00

Skadet i 11 måneder: Nu fløjter fynbo stor finale

- Det er et skulderklap, for det man kæmper for som håndbolddommer, er at få de bedste kampe, siger Claus Gramm Pedersen.

Søndag skal han med EHF-cuppen for første gang dømme en international finale i final-4-stævnet, der lørdag indledes med to semifinaler.

Tyske tilskuere gode til stemning

Det betyder, at han skal holde styr på overtrådt, ulovlige screeninger og passivt spil foran 7.800 tilskuere i en udsolgt GETEC Arena i tyske Magdeburg, og det kan blive med hjemmeholdet som den ene finaledeltager.

SC Magdeburg spiller nemlig semifinale mod Saint-Raphael Var Handball fra Frankrig, og sikkert er det, at der kommer mindst et tysk hold i finalen, for den anden semifinale står mellem Füchse Berlin og Frisch Auf Göppingen.

- Jeg glæder mig til det hele, for det tyske publikum skaber liv og en fantastisk atmosfære både i og uden for hallen, fortæller 48-årige Claus Gramm Pedersen, der også tidligere har dømt i en stor tysk kulisse i Hamborg med 13.000 tilskuere.

EHF-cuppen rangerer lige under Champions League i håndbold, og svarer til Euro League i fodbold.

Var væk fra banen i 11 måneder

Håndbolddommeren fra Bogense har ellers ikke haft så lang en sæson at gøre sig bemærket som kompetent dommer.

Først i februar vendte han tilbage på håndboldbanen efter 11 måneders skadespause på grund af en dårlig akillessene. Og en dommer har ikke mulighed for at starte langsomt op. Skaden skal være helt væk, før man kan komme tilbage på banen.

- Jeg kan jo ikke blive skiftet ud efter 20 minutter, siger Claus Gramm Pedersen med et grin.

Han har været dommer i 31 år og startede med at dømme i den danske liga i 1996. Alligevel er det med en vis spænding, at han tager turen til Tyskland i weekenden.

- Det er noget særligt over det danske slutspil og semifinaler og finaler. Nu har jeg jo ikke tidligere prøvet at dømme en international finale, men man har nok lidt sommerfugle i maven, siger Claus Gramm Pedersen, der er lige så involveret i fodboldens som i håndboldens verden i kraft af sit job som administrationschef i DBU Fyn.

Sidste mulighed for finale

38-årige Torsten Laen meddelte i starten af året, at han stopper sin håndboldkarriere efter denne sæson.

Han ville gerne have sluttet den lange karriere med en finale.

“Vi tabte 0-4 i en periode, og de kom foran med to mål, og det knækkede os og tog pusten fra os, og så havde vi ikke mere at skyde med og ikke mulighed for at komme tilbage igen”

— Torsten Laen, GOG-spiller

- For mig personligt var det sidste mulighed for at komme i en DM-finale. Og jeg ville have givet min højre arm for at komme i finalen. Men det lykkedes ikke, og det er skuffende, men sådan er det, siger Laen.

Nu kamp venter

GOG skal spille om bronzemedaljen på mandag, og her skal holdet op mod Aalborg Håndbold, der tabte deres semifinale til Bjerringbro-Silkeborg.

- For to år siden tabte jeg til GOG med Kolding (i kampen om bronze, red.), hvor GOG virkelig var tændt for at få en medalje med hjem, så jeg håber også, vi er tændte nu.

- Nu skal vi lige hjem og sunde os, fordi vi havde sat næsen op efter den finale.

- Og så skal vi se, hvor hurtigt vi kan samle kræfter inden mandag, hvor vi spiller. Fordelen er, at vi starter hjemme, og så tager vi den derfra, siger Torsten Laen.

Læs også: GOG missede DM-finalen i Skjern
Gå tilbage Del
16. maj. 2018 kl. 22:09
Opdateret: 16. maj. 2018 kl. 22:19

GOG missede DM-finalen i Skjern

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

GOG missede chancen for at tage den ene plads i DM-finalen siden 2008, da holdet onsdag aften ude mod Skjern tabte den tredje og afgørende kamp om en plads i finalen om herrernes danske mesterskab i håndbold.

GOG tabte med 38-30, og tabte også pusten i kampens sidste ti minutter, hvor Skjern spillede det fynske mandskab baglæns ud af hallen.

I finalen skal Skjern møde Bjerringbro-Silkeborg, der vandt over Aalborg Håndbold i to kampe, mens ​GOG skal møde Aalborg Håndbold i kampen om bronze.

19 mål på 15 minutter

Det var tredje gang på seks dage, at Skjern og GOG stod over for hinanden i kampen en plads i DM-finalen.

Man skulle derfor tro, at de to hold kendte hinandens angrebsspil. Men det så ikke ud til at være tilfældet i starten af kampen, hvor målene haglede ind i begge ender.

Således var der scoret 19 mål efter et kvarters spil, hvor stillingen var 10-9 til GOG.

De mange mål var ikke kun et tegn på to målmænd, der ikke fik fat i meget, men også to forsvar, der havde svært ved at få styr på tingene.

I anden halvdel af første halvleg svigtede koncentrationen, og målene blev færre. GOG var dog bedst i første halvleg og gik til pause foran med 17-14.

Redninger vendte kampen

I anden halvleg scorede de to hold på skift, men GOG holdt afstanden på mellem to og tre mål i starten af halvlegen.

Halvvejs i anden halvleg kom Skjern igen helt tæt på GOG. Fire gode redninger på stribe fra Skjerns målmand Emil Nielsen og fire Skjern-scoringer på 1 minut og 18 sekunder sendte pludselig hjemmeholdet i front med 28-26.

Emil Nielsen blev Skjerns helt store helt med fantastiske redninger i slutningen af kampen, og det gav gejst hele vejen rundt blandt de grønne trøjer. Skjern scorede efter behag, og GOG gik helt i stå.

26. nov. 2024 kl. 22:43
Opdateret: 28. nov. 2024 kl. 23:10
Peter Salomon

Seneste nyt fra dødsulykke: Redningsarbejdet fortsætter hele natten

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

28. nov. 2024 kl. 19:20
Thomas Larsen-Bjerre

"Svært at sige" om håndværker kan være i live: - De pårørende fortjener at få deres kære hjem uanset

LYT
Del

Beredskabsstyrelsen arbejder i døgndrift på Flemløse Biogas, hvor man stadig leder efter en person, efter en arbejdsulykke tirsdag aften slog to håndværkere ihjel og sårede seks andre.

Lige nu har Beredskabsstyrelsen tre befalingsmænd og 12 værnepligtige til stede ved ulykkesstedet, og den bemandingsplan fortsætter i døgndrift indtil tidligst tirsdag. Medmindre altså redningsfolkene finder den forsvundne håndværker før.
Det fortæller Beredskabsstyrelsens vagtchef Michael Porsgaard.

Nu er det to døgn siden, ulykken skete. Hvor realistisk er det, at i finder ham i live?

- Det er svært at sige. Vi ved af erfaringer fra jordskælv i udlandet, at folk kan overleve flere døgn under sammenstyrtet materiel. Hvis han ligger i en luftlomme, så er der stadig håb for ham.

- Pårørende fortjener at få deres kære hjem uanset hvad

Da taget på siloen styrtede sammen, var det både fast og flydende beton, der ramlede mod bunden af den omtrent 20 meter høje tank. Håbet er, siger Michael Porsgaard, at håndværkeren ligger beskyttet under en betonblok.

Uanset hvor længe, der skal gå, før redningsfolkene kommer i kontakt med håndværkeren, så fortsætter arbejdet, fastslår vagtchefen.

- Vi kører på. På et eller andet tidspunkt er håbet ude, men vi bliver ved, for der er også nogle pårørende, der fortjener at få deres kære hjem uanset hvad.

Hvornår ved I, om håbet er ude? 

- Det er en læge, der skal vurdere det.

En svær operation

Tidligere torsdag blev en endnu større gravmaskine hejst ned i siloen, så arbejdet kan gå hurtigere.

Indimellem søger redningsfolkene også med kameraer.

- Vi har noget særligt søgeudstyr, som vi bruger til at forsøge at se ham. Derudover er hele området oplyst både inde og ude.

Så snart, føreren af gravmaskinen kommer i kontakt med håndværkeren, overgår arbejdet til håndkraft.

Der er hele tiden personale klar med førstehjælpsudstyr, fortæller Michael Porsgaard.

28. nov. 2024 kl. 22:28

Der bliver kamp til stregen ved Helnæs - organisation vil kæmpe mod havvindmøller

LYT
Del

Efter mange års debat har Energistyrelsen givet tilladelse til at opføre 11 kæmpevindmøller i det sydlige Lillebælt.

Vindmøllerne bliver blandt verdens største med en højde på 256 meter, og de vil tydeligt kunne ses fra Helnæs.

Mens nogle jubler, gør andre sig klar til kamp mod kæmpevindmøller ud for den fynske kyst.

- Jeg tror nok, at vi skal få det stoppet, siger Søren Nielsen, som er formand for Miljøorganisationen Red Lillebælt.

Organisationen har i flere år modsat sig projektet, og nu hvor dommen er faldet, kommer den til at klage.

- Vi kan jo ikke sige andet, end at kampen går videre. Det (tilladelsen, red.) er et væsentligt skridt, men det er jo ikke slut, siger formanden.

Borgmester raser med

Det er Sønderborg Kommune, som står bag projektet, der blev sat i gang for 14 år siden..

Formålet er blandt andet at gøre Sønderborg Kommune CO2-neutral. Så glæden over det store projekt var stor i dag. I hvert fald på den jyske side.

Men i Assens forstår borgmesteren stadig ikke meningen med så store vindmøller i Lillebælt, og han er “bestemt ikke tilfreds”.

- Det betyder så et markant anderledes udtryk i et relativt følsomt naturområde og nogle vindmøller, der i øvrigt skal stå i det, der bliver en havnaturpark, og som grænser lige op til et Natura 2000-område, lyder det fra Søren Steen Andersen (V).

Når vindmøllerne står klar i 2029, skal de producere strøm til 148.000 husstande.

28. nov. 2024 kl. 21:21

Tre fynske kommuner har landets højeste skattetryk - se overblikket her

LYT
Del

Mediet NB Kommune har lavet en oversigt over næste års skattetryk i landets kommuner.

Tre af de fynske kan bryste sig af at ligge helt i top med landets højeste kommuneskat.

Så høj er skatten i din kommune næste år

  • Nyborg: 26,3

  • Svendborg: 26,3

  • Langeland: 26,3

  • Faaborg-Midtfyn: 26,1

  • Assens: 26,1

  • Kerteminde: 26,1

  • Ærø: 26,1

  • Nordfyns: 26

  • Middelfart: 25,8

  • Odense: 25,5

Sygehuse oplever kraftig tilstrømning af patienter efter mobilnedbrud

LYT
Del

Det nu overståede nedbrud hos TDC har skabt problemer for hospitalerne i Region Syddanmark.

Det skriver DR på baggrund af et interview med Kurt Espersen, der er koncerndirektør i regionen, ifølge Ritzau.

– Vi har haft en kraftig tilstrømning af patienter til vores akutmodtagelser flere steder i vores region, siger han og tilføjer, at "man har kunnet håndtere det".

– Der har måske været lidt længere ventetid, men der er sat ekstra foranstaltninger ind alle steder. Personalet er blevet tilbage, og der er kaldt ekstra personale ind andre steder.

28. nov. 2024 kl. 18:00

Flere dødsulykker på biogasanlæg: Er det et farligt sted at arbejde?

LYT
Del

I løbet af de seneste ti år er der sket flere dødsulykker på biogasanlæg i Danmark.

I denne uge er to mænd blevet dræbt i en ulykke på Flemløse Biogas. En person savnes fortsat efter ulykken.

Det er dog ikke den eneste dødsulykke på et dansk biogasanlæg.

Der er sket to separate dødsulykker på et biogasanlæg ved Smidstrup i Nordjylland.

I 2017 mistede en 56-årig mand livet i en arbejdsulykke på det nordjyske biogasanlæg. Ulykken skete i forbindelse med udgravninger til et byggeri ved anlægget.

I 2022 døde en 38-årig tagdækker på samme biogasanlæg. Han faldt seks meter ned fra et tag og landede på et betongulv.

Uheldig sammentræf

Fælles for ulykkerne er, at de er sket i forbindelse med byggeri, og det er altså ikke, fordi der er tale om et biogasanlæg.

- Det er et uheldigt sammentræf, at ulykkerne er sket på et biogasanlæg, men det har ikke noget med den tragiske sag at gøre, siger Jens Tilma, der ejer Tylco Biogas Service, og som har mange års erfaring med at arbejde på biogasanlæg.

Er det generelt farligt at arbejde på et biogasanlæg?

- Det vil jeg ikke sige, det er. Arbejdsprocedurer er godkendt efter de regler, der er. Eksemplerne her er sket i forbindelse med byggerier. Det er ikke driften for anlægget, der skal klantres for, at det er farligt, siger Jens Tilma. 

Kigger man endnu længere tilbage og mod udlandet, er der endnu mere fatale ulykker på biogasanlæg.

I 2005 døde tre personer, og der var to hårdt sårede efter et gasudslip på et biogasanlæg i Tyskland.

I Danmark er der omkring 150 biogasanlæg.

28. nov. 2024 kl. 16:56
Thomas Larsen-Bjerre

Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse

LYT
Del

Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.

Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.

Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.

Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.

Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.

Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.

Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.

Gjort lovligt senere

Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.

- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.

- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.

Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.

- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.

Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.

Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/

Flemløse Biogas sommer 2022

Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/

Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen af

Helt forkert at bygge uden tilladelse

Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.

- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.

Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.

- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.

Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.

- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.

Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her