Mette Rønn

Journalist

25. jun. 2019 kl. 20:30
Fyn

Verdensballetten vil ikke være fin på den

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Når Verdensballetten kommer til Fyn, bliver det på den uhøjtidelige måde, hvor alle kan være med.

Ballet, opera og klassisk musik.

Det er ord, vi normalt forbinder med kultur af den fineste slags. Men når Verdensballetten kommer til det idylliske Broholm Slot tæt ved Gudme, vil det nærmere være en folkefest end finkultur.

“Vi får også et publikum i tale, som vi måske ikke ville få i tale, hvis vi var på et teater”

— Jens-Christian Wandt, leder af Verdensballetten og operasanger

- Det er en let uhøjtidelig sommerforestilling, hvor vi præsenterer uddrag fra forskellige balletter og operaer med et glimt i øjet og en lille anekdote på en måde, så alle kan være med, siger leder af Verdensballetten og operasanger Jens-Christian Wandt.

Han var i dag på besøg på Broholm Slot for at se på det område, hvor Verdensballetten skal optræde denne sommer.

- Det er lidt af vores DNA, at vi kommer ud til der, hvor borgerne er. De er selvfølgelig også i Odense, men i Odense tror jeg, at de har større chance for at se ballet. Ballet er måske ikke et ord, man hører så tit i Gudme, siger han.

Kultur helt tæt på

Folk vil gerne kulturen og især i deres nærområde, hvor de bor. Det viser en nyere undersøgelse “Mellem ballet og biografer – kultur ifølge danskerne”.

Det nikker balletchefen genkendende til.

- Vi mærker, når vi kommer ud i lokalområdet, at der er en meget stor interesse. Vi får også et publikum i tale, som vi måske ikke ville få i tale, hvis vi var på et teater, siger Jens-Christian Wandt.

Læs også: Voldspil får vagter efter hærværk og ildspåsættelse
Gå tilbage Del
3. jun. 2019 kl. 18:42

Voldspil får vagter efter hærværk og ildspåsættelse

Nyborg Voldspil

I maj var der to dage i træk ubudne gæster til Nyborg Voldspil. Der blev blandt andet stjålet værktøj for flere tusinde kroner, og der blev sat ild til noget toiletpapir, der var placeret op ad døren ind til orkesterhuset.

Det får nu Nyborg Kommune til at gribe ind og indsætte vagter til at patruljere ved voldspillet. Siden onsdag har vagter fra sikkerhedsfirmaet Securitas patruljeret ved voldspillet.

- Vi vil gerne værne om vores frivillige og vores foreningsliv i Nyborg, og det her var ladsiggøreligt for et rimeligt beløb, siger formand for kultur- og fritidsudvalget Erik Rosengaard (V).

Nyborg Kommune har i forvejen en aftale med Securitas, som også står for at patruljere på rådhuset.

Glæde hos formanden

Beslutningen om at patruljere voldspillet vækker glæde hos formand Jesper Bech Madsen. Voldspillet blev i 2018 også udsat for hærværk inden premieren.

- Vi er rigtig glade for Nyborg Kommunes hjælp, de støttende beskeder vi har modtaget og ikke mindst de søde kommentarer vi hører, når vi går gennem byen. Det betyder rigtig meget for Voldspillet og de frivillige at mærke den varme opbakning, siger han i en pressemeddelelse.

Nyborg Kommune yder hvert år et tilskud til voldspillet. I år er det på 375.000 kroner. Derfor mener Erik Rosengaard også, det er passende, kommunen hjælper med vagter.

- Vi understøtter jo voldspillet med et større beløb, og vi vil gerne have, det skal gå dem godt, så derfor giver vi så den her håndsrækning, siger han.

Ifølge Erik Rosengaard er det ham, der har taget beslutningen om at indsætte vagter, men han har informeret kultur- og fritidsudvalget, der bakkede op om idéen.

Vagterne kommer til at patruljere indtil premieren 19. juli, hvorefter voldspillet selv indsætter en vagt.

Det er andet år, Verdensballetten optræder på Fyn. I år har man dog valgt at rykke forestillingen ud i slotsparken på Broholm Slot i stedet for at være på pladsen foran hovedbygningen.

- Vi begyndte for 12 år siden i Skagen med at lave en forestilling - sådan en helt uhøjtidelig sommer. Og så har det altså udviklet sig derfra med, at vi nu laver ni forestillinger rundt omkring i Danmark hver sommer, siger lederen af Verdensballetten.

Selve forestillingen

Verdensballetten er en folkelig forestilling med blanding af ballet og moderne dans, opera og klassisk musik.

På scenen danser ballerinaer og solodansere fra tre af verdens mest prestigefyldte kompagnier, The Royal Ballet of London, Mariinskij Ballet i St. Petersborg og Statsballetten i Berlin. Men også danske operasangere og musikere optræder i forestillingen.

Læs også: Politikere vil slagte fynsk kultur: Kendte festivaler rammes
Gå tilbage Del
19. jun. 2019 kl. 16:13

Politikere vil slagte fynsk kultur: Kendte festivaler rammes

Sophia Juliane Lydolph / Ritzau Scanpix

Det er den store sparekniv, som politikerne i Odense Kommune har fundet frem. Fra 2020 og frem skal der nemlig skæres 200 millioner kroner af budgettet, som i stedet skal bruges på velfærd.

Det kommer til at ramme kulturarrangementer som H.C. Andersen Festivals, Blomsterfestival og Generator.

For ud af den store besparelse skal Økonomiudvalget finde besparelser for samlet 70,9 millioner kroner fra 2022 og frem. Heraf skal 27 millioner kroner spares på punktet “Vækst og Udvikling”, som blandt andet dækker over store kulturarrangementer i kommunen. Disse besparelser påbegyndes allerede fra 2020.

Det fremgår af dagsordenen for onsdagens møde i Økonomiudvalget.

Millionbesparelser vedtaget

På mødet blev besparelserne vedtaget, og de vil komme til at ramme flere kendte og etablerede kulturarrangementer i Odense.

Det kommer blandt andet til at ramme puljen til tiltrækning af fyrtårnsevents, som tidligere har været brugt til at tiltrække Tinderbox Festival. Puljen reduceres med tre millioner kroner i 2021. Fra 2022 og frem reduceres puljen med én million kroner årligt.

Netop successen med kommunens fyrtårnsevents er medvirkende til, at der nu kan spares på støttemidlerne i den særlige pulje. Det siger borgmester Peter Rahbek Juel (S).

- De ting, vi har hjulpet i gang, der lever, har vi jo ikke penge i mere. De kan stå på egne ben, og de vil altid være her. Det gør også, at vi kan skrue lidt ned for kræfterne og prioritere flere penge over til børnene og de ældre, hvor vi ved, at der bliver brug for dem i fremtiden, siger han til TV 2/Fyn.

Derudover vil H.C. Andersen Festivals, som Odense Kommune har støttet siden 2013, få reduceret tilskuddet med to millioner kroner fra 2022 og frem.

Det samme gælder Odense Blomsterfestival, som blev afholdt første gang i 1999. Blomsterfestivalen, som over tre dage i august fylder Odense centrum med kreative blomsterdekorationer, har siden 2015 modtaget én million kroner i årligt tilskud.

I 2020 sænkes tilskuddet til 750.000 kroner, mens tilskuddet i 2021 bliver på 500.000 kroner. Fra 2022 og frem bortfalder tilskuddet helt.

- Udfasning af tilskuddet til Blomsterfestivalen vil med stor sandsynlighed betyde en Blomsterfestival i mindre format, fremgår det af Økonomiudvalgets dagsorden.

Skærmbillede fra Økonomiudvalgets dagsorden
Økonomiudvalget har vedtaget af spare 27 millioner kroner på en række kulturarrangementer i Odense Kommune.

Fuld effekt af besparelser fra 2021

Besparelserne kommer også til at ramme det årligt tilbagevendende studiestartsevent, som er blevet afholdt siden 2014. De første år gik arrangementet under navnet “Karrusel", men siden har nye arrangører taget over.

I dag kendes eventet under navnet “Generator”. Fra 2021 reduceres tilskuddet med 200.000 kroner i støtte. Herefter reduceres tilskuddet med 100.000 kroner yderligere hvert år frem til 2024.

I 2020 vil besparelserne på vækst- og udviklingsområdet, heriblandt kulturarrangementer, løbe op i 13,5 millioner kroner. Fra 2021 og frem vil den årlige besparelse på området være på 27 millioner kroner.

Sidste sommer havde mere end 1.000 mennesker fundet vej til Broholm for at se Verdensballetten.

- Vi synes, det var nogle vidundelige rammer, og vi kunne også mærke, at der kom et stort publikum, som bagefter var meget begejstret for det, de havde set, siger Jens-Christian Wandt.

Verdensballettens eneste optræden på Fyn foregår på Broholm Slot søndag den 14. juli klokken 15.30.

25. jun. 2019 kl. 9:58
Morten Albek

Sådan skal Odense redde velfærden: Spred tosprogede elever og sænk skolefraværet

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Nu er de otte løsninger, der skal sikre fremtidens velfærd i Odense Kommune, kommet. Fravær blandt skolebørn skal strammes op.

Der kommer flere ældre og flere børn de næste ti år i Odense. Det kan sætte velfærden i kommunen under pres, og det skal der gøres noget ved.

Nu 14 dage efter, at Odense Task Force Velfærd præsenterede deres seks udfordringer for Odense Kommune, når man kigger på velfærd, så kommer anbefalingerne og løsningerne på bordet.

I alt foreslås der 27 konkrete tiltag under otte overskrifter.

Læs også: Odenses velfærd er truet af disse seks udfordringer
Gå tilbage Del
11. jun. 2019 kl. 18:28

Odenses velfærd er truet af disse seks udfordringer

/

Om ti år vil der være 2.800 flere småbørn og 4.000 flere ældre i Odense, end der er i dag. Det er voldsomme stigninger på 22 og 47 procent og er bare én af seks udfordringer, Odense står over for det kommende årti.

Odense Task Force Velfærds formand Nina Groes præsenterede tirsdag sammen med taskforcens Jørgen Søndergaard de seks punkter, de mener, Odense Kommune skal fokusere på for at opretholde en solid velfærd for borgerne.

- Vi har valgt de seks vigtigste udfordringer, og jeg synes, de alle sammen er helt centrale. Jeg syens, det er vigtigt, at vi både har nogle af de klassiske nøgleudfordringer som flere ældre og børn og samtidig har nogle af de moderne udfordringer som angst, depression og psykisk sårbarhed. Vi har hele paletten, og det er jeg glad for, siger Nina Groes.

De seks udfordringer kan du se i faktaboksen.

VELFÆRDSUDFORDRINGER I ODENSE

1) I 2029 vil der være 2.800 flere små børn og 4.000 flere ældre i Odense end i dag.

 

2) Det er blevet sværere at rekruttere sygeplejersker og sosu'er. Ifølge taskforcen bliver det ikke nemmere i fremtiden.

 

3) For mange unge risikerer at leve et isoleret liv i fremtiden. 

 

4) Blandt landets seks største byer har Odense flest borgere i den arbejdsdygtige alder, som ikke er i arbejde.

 

5) Uligheden i Odense er stor og afhængig af, om man bor i nord, syd, øst eller vest.

 

6) Tilliden til velfærdssamfundet er presset, og flere end hver anden dansker over 40 år frygter, at der ikke er tilstrækkeligt hjælp, når de bliver gamle.

Først om 14 dage præsenterer taskforcen sine løsningsforslag på de seks udfordringer, men allerede nu ved Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), at udfordringerne kræver handling.

- Det er en kæmpe stor udfordring, vi står overfor. Det er 1.100 sæt hænder, vi mangler, hvis vi bare skal kunne følge med på velfærdsområdet det kommende årti. Det kalder på handling nu.

- Hvis der ikke sker noget her, vil det velfærdssamfund, vi kender i dag, smuldre, siger han.

Velfærden består

By- og kulturrådmand og medlem af Økonomiudvalget, Jane Jegind (V), er efter tirsdagens møde blevet bekræftet i, at kommunen står overfor en fælles opgave.

- Vi skal nok fremover også have et velfærdssamfund, men vi skal kunne håndtere og gøre nogle af tingene på en anden måde end i dag, fortæller Jane Jegind.

Velfærds-taskforcen blev igangsat i marts og består af seks medlemmer ude fra kommunen.

Taskforcens medlemmer

FORMANDSKAB
Nina Groes, direktør i Divérs. Tidligere direktør i Kvinfo.
Jørgen Søndergaard, Senior Research Fellow Emeritus ved VIVE. Tidligere medlem af Velfærdskommissionen og Strukturkommissionen. Tidligere direktør for SFI.


MEDLEMMER
Knud Aarup, formand for Bedre Psykiatri, formand for Socialpolitisk Forening og formand for Røde Kors i Aarhus. Tidligere direktør i Socialstyrelsen.
Mickael Bech, professor i sundhedsledelse ved Aarhus Universitet. Tidligere direktør i Vive, tidligere institutleder og professor ved Syddansk Universitet.
Pia Gjellerup, centerleder på Center for Offentlig Innovation (COI). Tidligere finansminister, justitsminister og erhvervsminister. Tidligere chef i Djøf.
Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved Vive.

Løsningerne er blandt andet, at der skal være langt mindre overbærenhed med børns skolefravær, og uligheden i Odense skal mindskes ved at sprede tosprogede elever, der har svært ved de danske ord, på flere af byens skoler.

De seks udfordringer, som Taskforcen mener, Odense Kommune skal fokusere på for at opretholde en solid velfærd for borgerne, blev tirsdag den 11. juni præsenteret af formanden for Odense Task Force Velfærd, Nina Groes, sammen med taskforcens Jørgen Søndergaard.

Og der blev på det tidspunkt ikke nævnt noget omkring, hvad der skulle til for at "redde Odenses velfærdssituation".

De otte anbefalinger kan du se i faktaboksen herunder:

De otte anbefalinger:

  1. Skaf flere velfærdsmedarbejdere
  2. Flere skal med i arbejdsfællesskabet. En ny ungeenhed skal hjælpe unge ind i arbejdsfællesskabet,
    og der skal etableres opkvalificeringsforløb med jobgaranti. 
  3. Der skal etableres et videnscenter for børn og unges trivsel, så Odense kan gøre op med de ting i samfundsudviklingen, der skaber mistrivsel blandt unge.
  4. Odenses skolestruktur skal ændres, og der skal skabes flere vuggestue- og børnehavepladser, og bygges flere ældreboliger. En ny struktur skal søge at udjævne forskellene i
    elevsammensætning og klassestørrelse på tværs af bydelene. 
  5. Opdelingen i Odense skal bremses ved blandt andet at skærpe og fremrykke indsatserne i forhold til elever med højt fravær.  
  6. Ny velfærdsteknologi skal være med til at hæve kvaliteten i velfærdsydelserne.
  7. Tilliden til velfærdssamfundet skal styrkes. Derfor skal Odenses borgere inddrages mere, og der
    skal etableres en ny aktivisme- og dialogfunktion.
  8. Der skal være skarpere fokus på at opnå forandring for borgerne i Odense Kommune. Derfor skal fokuseres mere på målrettet at implementere politik, før der udtænkes nye strategier og tiltag.

 

Der skal gøres noget nu

Efter Taskforcen for fjorten dage siden fremlagde de seks udfordringer, som de mener, at Odense Kommune står over for, gjorde Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), det klart, at udfordringerne kræver handling.

Læs også: Trods få kilometers afstand: Fraværsprocent varierer voldsomt fra skole til skole
Gå tilbage Del
11. jun. 2019 kl. 16:45

Trods få kilometers afstand: Fraværsprocent varierer voldsomt fra skole til skole

Otteårige Alma fra Odense tager skoletasken på ryggen for at nå i skole, inden klokken ringer ind til matematik. Om hun rent faktisk kommer i skole afhænger af, hvor hendes skole ligger i Odense.

Går Alma på Rosengårdskolen, H.C. Andersen Skolen eller Abildgårdskolen har hun og op mod 26 procent af hendes klassekammerater mere end 20 dages fravær om året. Det svarer til, at Alma misser mere end ti procent af årets skoledage.

Odense Kommune
I kortet kan du se, hvor mange elever med mere end ti procent fravær, hver enkelt folkeskole i Odense Kommune har.

Alma er fiktiv, men det er tallene ikke. De er netop blevet offentliggjort af Odense Kommunes velfærds-taskforce, der på Økonomiudvalgets opfordring har identificeret kommunens største udfordringer.

Ét af problemerne er uligheden mellem kommunens bydele.

Fravær afhængig af geografi

På Abildgårdskolen i Vollsmose har 18 procent af skoleleder Allan Feldskous 426 elever mere end 20 dages fravær om året.

- Vi skal ind og lave en forebyggende indsats, og vi skal have fat i det så tidligt som overhovedet muligt, sådan at vi kan få bremset et eventuelt dårligt fremmøde i folkeskolen, fortæller han til TV 2/Fyn.

Kun 6,5 kilometer fra skolen på Gillestedvej i Odense NØ ligger Søhusskolen, der har et af kommunens laveste fraværsprocenter. Her misser ni procent af eleverne mere end 20 skoledage om året.

På Abildgårdskolen har antallet af elever med mere end ti procent fravær i mange år været højere end landsgennemsnittet. Sidste skoleår lå den på 24 procent. I år er den faldet til 18, men Abildgårdskolens skoleleder er stadig bevidst om, at endnu færre af hans elever skal misse skoledage.

- Vi har lavet en særlig fokuseret indsats på at nedbringe fraværet blandt eleverne. Vi har kommunikeret meget tydeligt ud til forældrene, at det også er deres - og faktisk primært deres - ansvar, at børnene kommer i skole hver dag. Så gør vi endvidere det, at vi sender sms-beskeder til forældrene, når deres barn har mere end otte procents fravær. Så vi prøver at fange det på et meget tidligt tidspunkt, hvis vi kan se, at der er børn med for højt fravær, fortæller Allan Feldskou.

Odenses største udfordringer

Tirsdag præsenterede taskforce-gruppen seks punkter, den ser som Odense Kommunes største fremtidige udfordringer.

De seks medlemmer i taskforcen peger blandt andet på uligheden og forskellen mellem kommunens bydele som et problem for kommunen - det ses blandt andet i folkeskolernes fraværsprocenter, antallet af huller i skoleelevernes tænder og forskel i eksamensresultater.

I faktaboksen herunder kan du se, hvilke seks punkter der ifølge taskforcen truer Odense Kommunes velfærd.

Om 14 dage præsenteres kommunens politikere for taskforcens løsningsforslag til de seks udfordringer.

Velfærdsudfordringer i Odense

1) I 2029 vil der være 2.800 flere små børn og 4.000 flere ældre i Odense end i dag.

 

2) Det er blevet sværere at rekruttere sygeplejersker og sosu'er. Ifølge taskforcen bliver det ikke nemmere i fremtiden.

 

3) For mange unge risikerer at leve et isoleret liv i fremtiden. 

 

4) Blandt landets seks største byer har Odense flest borgere i den arbejdsdygtige alder, som ikke er i arbejde.

 

5) Uligheden i Odense er stor og afhængig af, om man bor i nord, syd, øst eller vest.

 

6) Tilliden til velfærdssamfundet er presset, og flere end hver anden dansker over 40 år frygter, at der ikke er tilstrækkeligt hjælp, når de bliver gamle.

- Det er en kæmpe stor udfordring, vi står overfor. Det er 1.100 sæt hænder, vi mangler, hvis vi bare skal kunne følge med på velfærdsområdet det kommende årti. Det kalder på handling nu.

- Hvis der ikke sker noget her, vil det velfærdssamfund, vi kender i dag, smuldre, sagde han til TV 2/Fyn.

TASKFORCENS MEDLEMMER

FORMANDSKAB
Nina Groes, direktør i Divérs. Tidligere direktør i Kvinfo.
Jørgen Søndergaard, Senior Research Fellow Emeritus ved VIVE. Tidligere medlem af Velfærdskommissionen og Strukturkommissionen. Tidligere direktør for SFI.


MEDLEMMER
Knud Aarup, formand for Bedre Psykiatri, formand for Socialpolitisk Forening og formand for Røde Kors i Aarhus. Tidligere direktør i Socialstyrelsen.
Mickael Bech, professor i sundhedsledelse ved Aarhus Universitet. Tidligere direktør i Vive, tidligere institutleder og professor ved Syddansk Universitet.
Pia Gjellerup, centerleder på Center for Offentlig Innovation (COI). Tidligere finansminister, justitsminister og erhvervsminister. Tidligere chef i Djøf.
Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved Vive.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her