Torsten Laen lægger pres på Skjern før topbrag i Gudme
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Ifølge GOG-veteranen Torsten Laen er det Skjern, som er presset inden topkampen tirsdag aften.
Tirsdag aften byder GOG indenfor til topbrag i herrernes håndboldliga, når Skjern lægger vejen forbi Fyn.
Fynboerne topper ligaen med 20 point for 12 kampe, mens Skjern følger lige efter med 18 point for 11 kampe. Bjerringbro-Silkeborg (BSV) har også 18 point, men for 12 kampe.
Ny bog afslører: GOG-spillere smadrede møbler med økse og satte ild til det
Spillere og trænere i håndboldklubben GOG har i årenes løb holdt vilde fester, når stjerner som Jan Pytlick og Nikolaj Jacobsen har fejret triumfer med den traditionsrige sydfynske sportsklub.
I sin nye bog “Gudmekongerne - bogen om GOG” afslører forfatter og radiovært Erik Nielsen anekdoter fra den sydfynske håndboldklub - blandt andet såkaldte øksefester, hvor det er gået vildt for sig.
- Jan Pytlick har fortalt mig en historie om, hvordan de holdt øksefester. Det indebærer, at man har en økse på gulvet klar til brug, fortæller Erik Nielsen.
- Når festen kulminerer, er der én, der tager øksen, og så begynder man at smadre værtens møbler. Man hamrer det hele i stykker, bærer det ud i haven og sætter ild til det, forklarer forfatteren bag bogen, der lover, at der er flere lige så tossede historier i bogen.
Kørte DM-pokaler over med bil
Bogen om GOG omhandler klubbens og det lille bysamfunds triumfer og fiaskoer, lige fra klubben blev stiftet i 1973 og til i dag, hvor klubben - efter flere dårlige år med konkurs og sportslig nedtur - er tilbage som nummer et i herreligaen.
Hvis man har tænkt sig at besøge Gudme for at se pokalskabet med alle klubbens vundne DM-pokaler, kan man godt glemme det.
- Dem er de "kommet til" at køre over med en bil, fortæller Erik Nielsen, der igen har fået historien fortalt af håndboldtræner Jan Pytlick.
Derfor har GOG haft så stor succes
Netop de vilde fester har været en af årsagerne til, at GOG har opnået så stor succes på banen, mener forfatteren.
- Man har skabt en sportskultur ud af fester, hård træning og sammenhold, som man ikke ser nogen andre steder, forklarer Erik Nielsen.
- Jeg har aldrig nogensinde i hele mit liv stødt på noget lignende, som det, der findes her. Det er meget unikt.
“Gudmekongerne - bogen om GOG” udkommer tirsdag.
Se hele interviewet med Erik Nielsen herunder:
GOG kan altså åbne et hul på fire point til Skjern med en sejr tirsdag, og fynboernes stregspiller Torsten Laen tøver da heller ikke med at lægge presset over på gæsterne.
- Vi er foran Skjern. Skjern skal vinde hernede for at kunne holde trit med os, siger Torsten Laen til GOG's hjemmeside.
Det unge GOG-hold har præsteret på et højt niveau i denne sæson og kan ikke overses, når snakken falder på guldaspiranter. Men det forpligter også.
- Vi har selv bragt os i den position, og det skal vi nyde. Men vi skal også tage det ansvar, det er at være tophold, hvor det er de andre, som jagter os nu, lyder det fra veteranen Laen.
Kampen fløjtes i gang 19.30, og GOG-fløjen Mark Strandgaard forventer en kamp med højt niveau.
- Jeg glæder mig til at spille en vaskeægte topkamp. Det er ligaens to bedste hold, der mødes, siger han til gog.dk.