- Det er svært at sige fra, erkender Gidsel
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Mathias Gidsel mener ikke, han havde nok dage til at komme sig efter OL-slutrunden i sommer.
Det var opsigtsvækkende, da Mathias Gidsel i sidste uge fortalte, at han havde brug for en pause.
Han følte sig udkørt, kroppen var slidt ned, og immunforsvaret var der ikke meget tilbage af, lød forklaringen.
“Jeg har fået sygdommen ud af kroppen, og kroppen har fået mulighed for at slappe af.”
Tirsdag aften var Gidsel så tilbage efter sin ugelange, planlagte pause fra den professionelle håndboldverden. En uge, der har givet tid til at reflektere over, hvordan det kunne komme så vidt, at han måtte trække stikket i en uge.
- Kroppen har været så slidt, at jeg ikke kunne komme ovenpå en sygdom igen. Der har jeg måske ikke helt erfaret, hvad man skal gøre efter en slutrunde, hvor andre måske har erfaret det. Det er jo også personligt, hvordan en krop reagerer på en slutrunde. Jeg taber mange kilo på en slutrunde, og kroppen er godt smadret. Jeg havde måske ikke helt nok dage efter slutrunden til at komme ovenpå igen rent fysisk og få styrketrænet og spist ordentligt.
- Det er svært at sige fra, også når vi har tre sæsondefinerende kampe to uger efter OL. Det kan du heller ikke sige fra til. Det er et svært dilemma, og der er mange, der bærer ansvar. Jeg tror egentlig ikke, det er nogens skyld. Jeg tror egentlig bare, jeg har været megauheldig.
Den kommende Füchse Berlin-lægger heller ikke skjul på, at den planlagte pause var tiltrængt.
Har tabt et par kilo over pausen
Han fortæller, at den var "som sendt fra himlen." Alligevel var pausen dog ikke helt omkostningsfri.
- Jeg har fået sygdommen ud af kroppen, og kroppen har fået mulighed for at slappe af. Det hjælper lidt på overskuddet, og jeg føler mig frisk. Nu begynder en ny periode, hvor jeg skal bygge kroppen op igen. Jeg er lidt mør, og kroppen har tabt sig et par kilo, så nu begynder en genopretningsfase, så jeg kan få bygget en stærk krop op.
Derfor er planen også, at der bliver holdt øje med Gidsel det kommende stykke tid.
Jens flyttede sin demente kone fra plejehjemmet
Allerede i teenagealderen stod Jens Hald klar med en hjælpende hånd til sin kommende kone, Kirsten.
Hun havde aldrig den store boglige interesse, men det var der råd for.
- Jeg var så forelsket, så jeg omskrev alle lærebøgerne for hende og tegnede, hvad der skulle til, og så gik det sådan set meget godt, siger Jens Hald.
Det er 63 år siden, de mødte hinanden på en skole i Herning. Nu deler de et hus i Nyborg, og Jens' hjælpende hånd er blevet til en beroligende hånd for den demensramte Kirsten Hald.
- Så kan jeg berolige hende lidt ved at holde hende i hånden. Når hun ligger i sengen, kan jeg massere hendes fodsåler og bringe hende lidt til ro.
Utilfreds med pleje
Egentlig var sygdommen så fremskreden, at Kirsten Hald blev flyttet ind på demensenheden Udsigten i Nyborg.
Men under coronanedlukningen blev forholdet til plejehjemmet så dårligt, at Jens Hald valgte at tage sin kone hjem og selv stå for plejen sammen med hjemmehjælpen i kommmunen.
- Jeg havde afleveret Kirsten på plejehjemmet, hvor hun kunne gå, og jeg henter Kirsten, hvor hun ikke kan gå. Så sagde jeg: "Jeg har mistet tilliden til jer fuldstændig", fortæller han.
Oveni demensen lider Kirsten Hald af parkinson, der påvirker hendes førlighed. Jens Hald og datteren Vibe Hald føler ikke, at plejen har været god nok.
- Corona gjorde, at vi ikke kunne se min mor, og så blev vi overfuset en enkelt gang af personale, fordi vi klippede min mors negle, hvor der var afføring under. Vi flyttede også en ring, der var helt grøn indenunder, så hun var rigtig beskidt, siger Vibe Hald.
Familien har været glade for den service, hjemmehjælpen efterfølgende har kunnet bidrage med, men forstår ikke, at Udsigten ikke har kunnet give samme service.
Tema: Hvem skal passe farmor?
Hvem skal passe farmor? Det spørgsmål har Fyens Stiftstidende rejst, og på TV 2 Fyn stiller vi i denne uge også skarpt på den fynske ældrepleje
For den er presset på flere punkter.
1. Når man ser ti år frem i tiden, vil der være over 55 procent flere ældre over 80 år i de fynske kommuner.
2. Mens antallet af ældre altså stiger kraftigt, viser prognoser, at der bliver færre på arbejdsmarkedet I den erhvervsaktive alder fra 18-64 år. Der bliver altså færre til at passe det stigende antal ældre.
3. Og det er et problem, da Kommunernes Landsforening, vurderer, at der skal uddannes 3.000 flere SOSU'er om året de næste 25 år.
Og den problemstilling med et stigende antal ældre og færre varme hænder bliver også af de meste centrale temaer op til kommunalvalgt 16. november.
Følg med her på tv2fyn.dk, i vores nyhedsudsendelser og på fyens.dk/farmor.
Fyens Stiftstidendes kampagne for at finde pasning til farmor ruller frem mod et topmøde om det presserende spørgsmål 11. oktober.
Flyttes til privat plejehjem
Jens Hald har valgt at sælge huset i Nyborg og forlader byen i skuffelse over plejehjemmet. I stedet skal Kirsten Hald på et privat plejehjem ved Holte, tæt på datterens bopæl.
- Vi får at vide fra dem, vi taler med, at det jo egentlig er små krav, vi har, og at det er noget, alle ville påtale, så det er mærkeligt, at man ikke kan lave det om. Det undrer mig rigtig meget, siger Vibe Hald.
TV 2 Fyn har været i kontakt med ledelsen på Udsigten, der henviser til den kommunale ledelse. Carsten Kudsk fra partiet Vi Lokale Demokrater er formand for ældreudvalget i Nyborg Kommune og dermed politisk ansvarlig for området.
Han kan ikke kommentere på konkrete sager, men udtaler:
- Hvis borgere kommer i en situation i forhold til, at vi begår fejl, og de vælger et andet plejehjem, så er det ikke godt. Det er dybt beklageligt, og det skal helst ikke ske.
- Hvis der opstår fejl, så lægger vi os fladt ned. Vi begår fejl, men det er vigtigt, at vi lærer af vores fejl.
Hvad har I gjort for at lære af fejlene?
- Når der opstår nogle sager, så gennemkigger vi det og får snakket igennem, hvordan vi undgår, at det sker igen, fordi fejl må ikke opstå.
_
Bliver overvåget det næste stykke tid
Han kommer ikke til at gå tilbage på 100 procent endnu.
- Kroppen har reageret rigtig godt på det, og her i GOG bliver vi selvfølgelig ved med at passe lidt på mig. Måske springer jeg en halv træning over for at få styrketrænet lidt. Det er måske lidt mere det, jeg mangler lige nu, end at rende rundt inde på håndboldbanen.
- Det virker, som om det var nok, men vi holder selvfølgelig stadig øje, hvis der skulle komme noget tilbage.
GOG-stjernen fokuserer nu på håndbolden igen. Han kalder beslutningen nødvendig, og nu er han glad for, det ikke længere skal handle om pauser og sygdom.
Sten startede med at blande produkter i baglokalet - nu sælger han for millioner
På fabrikken i Faaborg, hvor hudplejefirmaet Faaborg Pharma holder til, går direktør Sten Grønved Nielsen rundt blandt medarbejdere, maskiner og og en millionforretning.
Da han startede firmaet for 20 år siden var det på hobbybasis, hvor han selv stod og blandede produkter og udviklede opskrifter.
Sådan er det egentlig stadigvæk, men det der startede som en lille, lokal virksomhed på Sydfyn er blevet et stort etableret navn indenfor hudpleje.
- Jeg havde jo ikke drømt om, at vi skulle stå her med 20 ansatte og en tocifret millionomsætning. Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, siger Sten Grønved Nielsen.
For hans selvudviklede produkter, der blandt andet hjælper folk med hudsygdomme som eksem og psoriasis, er blevet meget populære.
- Jeg synes, der var for meget varm luft i den kosmetiske branche. Så skulle man have den ene mærkelige substans, og så skulle man have den anden mærkelige substans. Så det er helt back to basic, og vi skal kun have noget i produktet, som har en funktion, forklarer direktøren.
Vil omsætte for 100 millioner kroner
I 2020 havde Faaborg Pharma sit hidtil bedste regnskab med et overskud på lige knap fire millioner kroner - helt præcist 3.991.734 millioner kroner.
Salget steg med 40 procent sidste år, og produkterne fra Faaborg bliver solgt på landets cirka 500 apoteker.
Sten Grønved Nielsen forventer at salget vil stige yderligere med 25 procent i år.
- Vi har fanget en trend med det, vi gør, tror jeg. Og det fungerer, siger han.
Nu går jagten så ind på at erobre hudplejemarkedet udenfor Danmarks grænsser. For her har borgerne endnu ikke fået øjnene op for Sten Grønved Nielsens produkter.
Målet er at fordoble omsætningen senest i 2025.
- Og det helt store mål er at nå en omsætning på 100 millioner kroner inden for fem til syv år, fortæller Sten Grønved Nielsen.
Det har fyldt meget, og der venter en spændende sæson, inden landsholdsstjernen skifter til Füchse Berlin efter denne sæson.
- Det var bare vigtigt for mig og for GOG at få det her sygdom væk, og det kunne man altså ikke, når man spillede kamp hver tredje dag og blev ved med at belaste kroppen. Nu er sygdommen ude, og vi kører på igen.
De næste to opgør bliver ligeledes mod Mors-Thy. Efter GOG slog dem med 30-24 tirsdag aften i kvalifikationen til EHF-cuppen, venter Mors-Thy den 25. september i herreligaen, inden de to hold krydser klinger for tredje gang i streg.
Nemlig returopgøret i kvalifikationen til EHF-cuppen den 28. september.
Seneste nyt fra dødsulykke: Redningsarbejdet fortsætter hele natten
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
"Svært at sige" om håndværker kan være i live: - De pårørende fortjener at få deres kære hjem uanset
Beredskabsstyrelsen arbejder i døgndrift på Flemløse Biogas, hvor man stadig leder efter en person, efter en arbejdsulykke tirsdag aften slog to håndværkere ihjel og sårede seks andre.
Lige nu har Beredskabsstyrelsen tre befalingsmænd og 12 værnepligtige til stede ved ulykkesstedet, og den bemandingsplan fortsætter i døgndrift indtil tidligst tirsdag. Medmindre altså redningsfolkene finder den forsvundne håndværker før.
Det fortæller Beredskabsstyrelsens vagtchef Michael Porsgaard.
Nu er det to døgn siden, ulykken skete. Hvor realistisk er det, at i finder ham i live?
- Det er svært at sige. Vi ved af erfaringer fra jordskælv i udlandet, at folk kan overleve flere døgn under sammenstyrtet materiel. Hvis han ligger i en luftlomme, så er der stadig håb for ham.
- Pårørende fortjener at få deres kære hjem uanset hvad
Da taget på siloen styrtede sammen, var det både fast og flydende beton, der ramlede mod bunden af den omtrent 20 meter høje tank. Håbet er, siger Michael Porsgaard, at håndværkeren ligger beskyttet under en betonblok.
Uanset hvor længe, der skal gå, før redningsfolkene kommer i kontakt med håndværkeren, så fortsætter arbejdet, fastslår vagtchefen.
- Vi kører på. På et eller andet tidspunkt er håbet ude, men vi bliver ved, for der er også nogle pårørende, der fortjener at få deres kære hjem uanset hvad.
Hvornår ved I, om håbet er ude?
- Det er en læge, der skal vurdere det.
En svær operation
Tidligere torsdag blev en endnu større gravmaskine hejst ned i siloen, så arbejdet kan gå hurtigere.
Indimellem søger redningsfolkene også med kameraer.
- Vi har noget særligt søgeudstyr, som vi bruger til at forsøge at se ham. Derudover er hele området oplyst både inde og ude.
Så snart, føreren af gravmaskinen kommer i kontakt med håndværkeren, overgår arbejdet til håndkraft.
Der er hele tiden personale klar med førstehjælpsudstyr, fortæller Michael Porsgaard.
Der bliver kamp til stregen ved Helnæs - organisation vil kæmpe mod havvindmøller
Efter mange års debat har Energistyrelsen givet tilladelse til at opføre 11 kæmpevindmøller i det sydlige Lillebælt.
Vindmøllerne bliver blandt verdens største med en højde på 256 meter, og de vil tydeligt kunne ses fra Helnæs.
Mens nogle jubler, gør andre sig klar til kamp mod kæmpevindmøller ud for den fynske kyst.
- Jeg tror nok, at vi skal få det stoppet, siger Søren Nielsen, som er formand for Miljøorganisationen Red Lillebælt.
Organisationen har i flere år modsat sig projektet, og nu hvor dommen er faldet, kommer den til at klage.
- Vi kan jo ikke sige andet, end at kampen går videre. Det (tilladelsen, red.) er et væsentligt skridt, men det er jo ikke slut, siger formanden.
Borgmester raser med
Det er Sønderborg Kommune, som står bag projektet, der blev sat i gang for 14 år siden..
Formålet er blandt andet at gøre Sønderborg Kommune CO2-neutral. Så glæden over det store projekt var stor i dag. I hvert fald på den jyske side.
Men i Assens forstår borgmesteren stadig ikke meningen med så store vindmøller i Lillebælt, og han er “bestemt ikke tilfreds”.
- Det betyder så et markant anderledes udtryk i et relativt følsomt naturområde og nogle vindmøller, der i øvrigt skal stå i det, der bliver en havnaturpark, og som grænser lige op til et Natura 2000-område, lyder det fra Søren Steen Andersen (V).
Når vindmøllerne står klar i 2029, skal de producere strøm til 148.000 husstande.
Tre fynske kommuner har landets højeste skattetryk - se overblikket her
Mediet NB Kommune har lavet en oversigt over næste års skattetryk i landets kommuner.
Tre af de fynske kan bryste sig af at ligge helt i top med landets højeste kommuneskat.
Så høj er skatten i din kommune næste år
Nyborg: 26,3
Svendborg: 26,3
Langeland: 26,3
Faaborg-Midtfyn: 26,1
Assens: 26,1
Kerteminde: 26,1
Ærø: 26,1
Nordfyns: 26
Middelfart: 25,8
Odense: 25,5
Sygehuse oplever kraftig tilstrømning af patienter efter mobilnedbrud
Det nu overståede nedbrud hos TDC har skabt problemer for hospitalerne i Region Syddanmark.
Det skriver DR på baggrund af et interview med Kurt Espersen, der er koncerndirektør i regionen, ifølge Ritzau.
– Vi har haft en kraftig tilstrømning af patienter til vores akutmodtagelser flere steder i vores region, siger han og tilføjer, at "man har kunnet håndtere det".
– Der har måske været lidt længere ventetid, men der er sat ekstra foranstaltninger ind alle steder. Personalet er blevet tilbage, og der er kaldt ekstra personale ind andre steder.
Flere dødsulykker på biogasanlæg: Er det et farligt sted at arbejde?
I løbet af de seneste ti år er der sket flere dødsulykker på biogasanlæg i Danmark.
I denne uge er to mænd blevet dræbt i en ulykke på Flemløse Biogas. En person savnes fortsat efter ulykken.
Det er dog ikke den eneste dødsulykke på et dansk biogasanlæg.
Der er sket to separate dødsulykker på et biogasanlæg ved Smidstrup i Nordjylland.
I 2017 mistede en 56-årig mand livet i en arbejdsulykke på det nordjyske biogasanlæg. Ulykken skete i forbindelse med udgravninger til et byggeri ved anlægget.
I 2022 døde en 38-årig tagdækker på samme biogasanlæg. Han faldt seks meter ned fra et tag og landede på et betongulv.
Uheldig sammentræf
Fælles for ulykkerne er, at de er sket i forbindelse med byggeri, og det er altså ikke, fordi der er tale om et biogasanlæg.
- Det er et uheldigt sammentræf, at ulykkerne er sket på et biogasanlæg, men det har ikke noget med den tragiske sag at gøre, siger Jens Tilma, der ejer Tylco Biogas Service, og som har mange års erfaring med at arbejde på biogasanlæg.
Er det generelt farligt at arbejde på et biogasanlæg?
- Det vil jeg ikke sige, det er. Arbejdsprocedurer er godkendt efter de regler, der er. Eksemplerne her er sket i forbindelse med byggerier. Det er ikke driften for anlægget, der skal klantres for, at det er farligt, siger Jens Tilma.
Kigger man endnu længere tilbage og mod udlandet, er der endnu mere fatale ulykker på biogasanlæg.
I 2005 døde tre personer, og der var to hårdt sårede efter et gasudslip på et biogasanlæg i Tyskland.
I Danmark er der omkring 150 biogasanlæg.
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.