Jens flyttede sin demente kone fra plejehjemmet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Utilfredshed med plejen på bostedet Udsigten fik Jens Hald til at hente sin kone Kirsten hjem og selv stå for plejen.
Allerede i teenagealderen stod Jens Hald klar med en hjælpende hånd til sin kommende kone, Kirsten.
Hun havde aldrig den store boglige interesse, men det var der råd for.
- Jeg var så forelsket, så jeg omskrev alle lærebøgerne for hende og tegnede, hvad der skulle til, og så gik det sådan set meget godt, siger Jens Hald.
Det er 63 år siden, de mødte hinanden på en skole i Herning. Nu deler de et hus i Nyborg, og Jens' hjælpende hånd er blevet til en beroligende hånd for den demensramte Kirsten Hald.
- Så kan jeg berolige hende lidt ved at holde hende i hånden. Når hun ligger i sengen, kan jeg massere hendes fodsåler og bringe hende lidt til ro.
Utilfreds med pleje
Egentlig var sygdommen så fremskreden, at Kirsten Hald blev flyttet ind på demensenheden Udsigten i Nyborg.
Men under coronanedlukningen blev forholdet til plejehjemmet så dårligt, at Jens Hald valgte at tage sin kone hjem og selv stå for plejen sammen med hjemmehjælpen i kommmunen.
- Jeg havde afleveret Kirsten på plejehjemmet, hvor hun kunne gå, og jeg henter Kirsten, hvor hun ikke kan gå. Så sagde jeg: "Jeg har mistet tilliden til jer fuldstændig", fortæller han.
Mogens vil have filippinere hertil som sosu'er - dårlig idé, siger fagforbund
Hverken ældrerådmand Søren Windell eller fagforbundet FOA mener, det er en god idé, hvis fremtidens mangel på sosu-assistenter løses ved at få filippinere til landet for at gøre arbejdet.
I den nærmeste fremtid vil antallet af ældre stige, og der bliver samtidig færre varme hænder til at tage sig af dem.
Der skal uddannes 3.000 flere social- og sundhedsassistenter om året de næste 25 år, vurderer Kommunernes Landsforening, og det er ingen hemmelighed, at flere fynske kommuner har svært ved at rekruttere ansatte i ældreplejen.
Mogens Kirk fra Odense er dog kommet et forslag til TV 2 Fyn.
- Der mangler rekruttering, men ingen vil tage arbejdet. De unge vil ikke, da det ikke er attraktivt eller ses som en karrieremulighed, så hvorfor ikke gøre det langt lettere for eksempelvis kompetente fillippinere at komme hertil og tage en sosu-uddannelse, spørger Mogens Kirk fra Odense.
Ældrerådmand: En smule udfordrende
Med andre ord kan man altså i hans øjne løse rekrutteringsproblemer i Danmark ved at lade udlændinge komme til landet og tage de mange ledige stillinger, der er i ældreplejen.
- Alle gode forslag skal der kigges på, men jeg tror, det kan være en smule udfordrende, hvis der er nogen, der skal flyves ind så langt væk fra, siger Søren Windell (K), der er ældre- og handicaprådmand i Odense Kommune.
Kom og vær med: Kan vi gøre det lidt bedre?
Torsdag den 16. september klokken 16.30-17.30 er Signe Ryge vært ved et gratis møde, hvor vi sammen skal debattere, hvordan livet som ældre kan blive bedre på Fyn.
Mød mennesker, der har fundet løsninger og lige nu eksperimenterer med en anden slags ældrepleje. Ældreminister Astrid Krag (S) vil også deltage.
Arrangementet finder sted i kantinen i Odense Congress Center. TV 2 Fyn er vært ved kaffe og lidt sødt. Tilmelding er derfor nødvendig.
Tilmeld dig det gratis arrangement ved at sende en mail til event@tv2fyn.dk eller ring og tilmeld dig på telefon 63 15 60 00.
Han ser hellere, at fremtidens social- og sundhedsassistenter findes i nærmiljøet.
Langt væk fra familien
Søren Windell peger på, at der er en stor gruppe mennesker i Danmark, som står uden for arbejdsmarkedet, så det ville være bedre for samfundet, hvis de ledige danskere kom i job.
Det kan eksempelvis også være østeuropæere, der bor i landet, og hvor manden er kommet hertil for at arbejde i byggebranchen, men hvor kvinden ikke er kommet i arbejde endnu.
- Der er intet problem i at give arbejdet til filippinere, men det er langt væk fra familien, og der er andre lande, som ligger tættere på, siger Søren Windell.
FOA: Ekstra uddannelse og kulturforskel
Hos fagforbundet FOA, der organiserer kommunalt ansatte i Danmark, mener man som udgangspunkt ikke, det er en god idé, for det vil kræve alt for meget ekstra uddannelse, og sprogbarrieren er for stor.
- Filippinere kommer fra en helt anden kultur i forhold til at komme til Norden, Danmark eller Fyn, fordi vi arbejder meget reflekterende og meget selvstændigt. En social- og sundhedsassistent i Danmark skal kunne reflektere og stille spørgsmålstegn ved det, man ser, siger Christina Bank, der er uddannet social- og sundhedshjælper og sektornæstformand i FOA Odense.
- De er vant til i deres kultur at sige ja. I vores kultur skal man også kunne sige nej, forklarer hun.
Filippinere er vellidte og omsorgsfulde
Der er som sådan ikke noget i vejen med at gøre brug af filippinere i ældreplejen, men det er vigtigt, at de lærer dansk og forstår kulturen i Norden.
- Når de er uddannet, er de meget vellidte medarbejdere, for de er meget omsorgsfulde, siger Christina Bank.
Uanset hvad er der en sprogbarriere, hvis man ønsker at ansætte nytilkomne udlændinge i danske job.
Hvis en gruppe filippinere kom til Danmark, vil de, før de ville kunne begynde på social- og sundhedsuddannelsen, skulle på sprogskole for at lære dansk. Selv om de lærer en smule dansk, er det sjældent nok, advarer Christina Bank.
Tema: Hvem skal passe farmor?
Hvem skal passe farmor? Det spørgsmål har Fyens Stiftstidende rejst, og på TV 2 Fyn stiller vi i denne uge også skarpt på den fynske ældrepleje.
For den er presset på flere punkter.
1. Når man ser ti år frem i tiden, vil der være over 55 procent flere ældre over 80 år i de fynske kommuner.
2. Mens antallet af ældre altså stiger kraftigt, viser prognoser, at der bliver færre på arbejdsmarkedet I den erhvervsaktive alder fra 18-64 år. Der bliver altså færre til at passe det stigende antal ældre.
3. Og det er et problem, da Kommunernes Landsforening, vurderer, at der skal uddannes 3.000 flere SOSU'er om året de næste 25 år.
Og den problemstilling med et stigende antal ældre og færre varme hænder bliver også af de meste centrale temaer op til kommunalvalgt 16. november.
Følg med her på tv2fyn.dk, i vores nyhedsudsendelser og på fyens.dk/farmor
- Når man har fået 02 i dansk, boner du ud og har adgang til en social- og sundhedsuddannelse. Problemet er, at 02 i dansk ikke er ensbetydende med, at du har et forståeligt dansk, siger Christina Bank.
Her er de andre løsninger
FOA ser hellere, at man finder løsningen blandt de ledige på arbejdsmarkedet, eller hvis der er danskere, der ønsker at skifte branche. Der skal måske også kigges på lønnen, især ved de unge elever.
Søren Windell er enig i, at det skal gøres mere attraktivt at være social- og sundhedsassistent, hvis rekrutteringsproblemerne skal løses.
- Det handler om et godt arbejdsmiljø. Det skal være sjovt at gå på arbejde, og når man går hjem, skal man ikke ærgre sig over, at man har ikke givet fru Hansen den tid, hun skulle have, siger Søren Windell.
Sker det, er der for mange, der mister arbejdsglæden, og det ville være bedre at skaffe personalet i ældreplejen flere kollegaer, så sygdomsfraværet kan komme ned, og faget som helhed bliver talt op.
I Odense vil der i løbet af de næste ti år komme 46 procent flere ældre inden for kommunegrænsen.
_
Oveni demensen lider Kirsten Hald af parkinson, der påvirker hendes førlighed. Jens Hald og datteren Vibe Hald føler ikke, at plejen har været god nok.
- Corona gjorde, at vi ikke kunne se min mor, og så blev vi overfuset en enkelt gang af personale, fordi vi klippede min mors negle, hvor der var afføring under. Vi flyttede også en ring, der var helt grøn indenunder, så hun var rigtig beskidt, siger Vibe Hald.
Familien har været glade for den service, hjemmehjælpen efterfølgende har kunnet bidrage med, men forstår ikke, at Udsigten ikke har kunnet give samme service.
Tema: Hvem skal passe farmor?
Hvem skal passe farmor? Det spørgsmål har Fyens Stiftstidende rejst, og på TV 2 Fyn stiller vi i denne uge også skarpt på den fynske ældrepleje
For den er presset på flere punkter.
1. Når man ser ti år frem i tiden, vil der være over 55 procent flere ældre over 80 år i de fynske kommuner.
2. Mens antallet af ældre altså stiger kraftigt, viser prognoser, at der bliver færre på arbejdsmarkedet I den erhvervsaktive alder fra 18-64 år. Der bliver altså færre til at passe det stigende antal ældre.
3. Og det er et problem, da Kommunernes Landsforening, vurderer, at der skal uddannes 3.000 flere SOSU'er om året de næste 25 år.
Og den problemstilling med et stigende antal ældre og færre varme hænder bliver også af de meste centrale temaer op til kommunalvalgt 16. november.
Følg med her på tv2fyn.dk, i vores nyhedsudsendelser og på fyens.dk/farmor.
Fyens Stiftstidendes kampagne for at finde pasning til farmor ruller frem mod et topmøde om det presserende spørgsmål 11. oktober.
Flyttes til privat plejehjem
Jens Hald har valgt at sælge huset i Nyborg og forlader byen i skuffelse over plejehjemmet. I stedet skal Kirsten Hald på et privat plejehjem ved Holte, tæt på datterens bopæl.
- Vi får at vide fra dem, vi taler med, at det jo egentlig er små krav, vi har, og at det er noget, alle ville påtale, så det er mærkeligt, at man ikke kan lave det om. Det undrer mig rigtig meget, siger Vibe Hald.
Se, hvordan en sosu-assistent arbejder: - Der er mange ting, vi ikke når
TV 2 Fyn var med Winnie Just på arbejde for at se, hvad hun får sin dag til at gå med som social- og sundhedshjælper. En arbejdsdag, der gøres travlere af sygemeldinger og mangel på arbejdskraft.
Flere social- og sundhedshjælpere har oplevet at være skydeskiver i forbindelse med, at pårørende klager over mangelfuld ældrepleje.
TV 2 Fyn har været med social- og sundhedshjælper Winnie Just på arbejde for at se, hvordan hendes arbejdsdag ser ud.
Hun har arbejdet i 17 år i Assens Kommune, som i sommer blev kritiseret for mangelfuld ældrepleje, og hun fortæller, at det er en udfordring at få tid til det hele, især når der er sygemeldinger.
- Folk mangler indblik i, hvad vi laver. Vi har travlt, og der er mange ting, vi ikke når, men der er også rigtig mange ting, vi når, og som borgerne er rigtig glade for, siger Winnie Just.
“Vi har travlt, og der er mange ting, vi ikke når, men der er også rigtig mange ting, vi når”
- Jeg går ikke så meget op i tiden. Jeg udfører mine opgaver, og så går jeg igen. Nogle steder bruger jeg lidt mere tid, og andre steder bruger jeg ikke så meget, forklarer hun.
Får gjort de vigtige ting
Da TV 2 Fyn er med hende på arbejde, har hun 14 borgere på sin besøgsliste i løbet af arbejdsdagen. Hun er glad for sit arbejde, selv om det kniber, når der er sygemeldinger, eller hvis vagterne ikke kan besættes.
- Det er dejligt at komme ud og hjælpe nogle mennesker, som har brug for det, og som er glade for, at vi kommer, siger Winnie Just.
- Vi har nok at se til, men vi får gjort de ting, der er vigtige at få gjort, fortæller hun.
Tema: Hvem skal passe farmor?
Hvem skal passe farmor? Det spørgsmål har Fyens Stiftstidende rejst, og på TV 2 Fyn stiller vi i denne uge også skarpt på den fynske ældrepleje.
For den er presset på flere punkter.
1. Når man ser ti år frem i tiden, vil der være over 55 procent flere ældre over 80 år i de fynske kommuner.
2. Mens antallet af ældre altså stiger kraftigt, viser prognoser, at der bliver færre på arbejdsmarkedet I den erhvervsaktive alder fra 18-64 år. Der bliver altså færre til at passe det stigende antal ældre.
3. Og det er et problem, da Kommunernes Landsforening, vurderer, at der skal uddannes 3.000 flere SOSU'er om året de næste 25 år.
Og den problemstilling med et stigende antal ældre og færre varme hænder bliver også af de meste centrale temaer op til kommunalvalgt 16. november.
Følg med her på tv2fyn.dk, i vores nyhedsudsendelser og på fyens.dk/farmor.
Fyens Stiftstidendes kampagne for at finde pasning til farmor ruller frem mod et topmøde om det presserende spørgsmål 11. oktober.
Ekstra presset af sygemeldinger
Men der er sygemeldinger, den dag TV 2 Fyn er med Winnie Just rundt til borgerne.
- Det er absolut ikke nemt. Vi er nødt til at putte nogen ind, for det skal deles ud, siger social- og sundhedshjælper Michelle Bendtsen, der arbejder på Sundhedscenter Holmely i Aarup, og som står for at omfordele opgaverne, når der er sygdom.
- Igen må vi sige, at borgerne får ikke den fulde tid, fordi vi har en sygemelding, der skal hentes ind. Det er bare skidesvært at være i, for vi ved godt, det går ud over borgerne hver eneste gang, og det går også ud over os selv, fordi vi skal løbe hurtigere, forklarer hun.
Leder: Sommeren har været en øjenåbner
En af årsagerne til, at ældreplejen bliver presset ved sygemeldinger, er, at det er svært for kommunen at rekruttere medarbejdere til ældreplejen.
Især i sommerferien har det været udfordrende. Her sagde 13 medarbejdere deres job op, og der kunne ikke skaffes ferieafløsere, så flere pårørende kritiserede ældreplejen for at være mangelfuld.
- Jeg tror, at sommeren har åbnet øjnene op for alle, og at det faktisk er et stort problem. Vi andre har vidst det i lang tid. Der har været arbejdet med, at flere skal i uddannelse, så det er ikke, fordi vi ikke har vidst, at det rør på sig. Vi ved godt, at velfærdsklemmen er der, men der er meget større opmærksomhed på det nu, siger Dorthea Lysemose, som er ledel af ældreplejen i Assens Kommune.
“Jeg tror, at sommeren har lukket øjnene op på alle”
- Det, vi kan gøre, er selvfølgelig at sikre os, at vi er attraktive at være ansat hos. Så tager vi måske fra andre, fordi: Hvor mange er der overhovedet at tage af?
Kom og vær med: Kan vi gøre det bedre for de ældre?
Torsdag den 16. september klokken 16.30-17.30 er Signe Ryge vært ved et gratis møde, hvor vi sammen skal debattere, hvordan livet som ældre kan blive bedre på Fyn. Mød mennesker, der har fundet løsninger og lige nu eksperimenterer med en anden slags ældrepleje. Ældreminister Astrid Krag (S) vil også deltage.
Arrangementet finder sted i kantinen i Odense Congress Center. TV 2 Fyn er vært ved kaffe og lidt sødt. Tilmelding er derfor nødvendig.
Tilmeld dig det gratis arrangement ved at sende en mail til event@tv2fyn.dk eller ring og tilmeld dig på telefon 63 15 60 00.
Problemer med rekruttering
Det leder til det næste problem.
Der er brug for mange flere social- og sundhedsassistenter som Winnie Just i fremtiden.
Hvis Assens Kommune de kommende år skal sikre sig tilstrækkeligt med personale, skal der uddannes 50 procent flere elever end i dag.
Ifølge lederen af ældreplejen må borgerne i Assens Kommune forberede sig på at skulle klare mere selv i fremtiden, forudser hun.
Sosu-assistent: Vi løber hurtigere og springer over ting
Winnie Just mangler hele tiden uddannede kollegaer. I øjeblikket mangler hendes arbejdsplads to aftenvagter, to social- og sundhedsassistenter og to hjælpere i dagtimerne.
Med sygemeldinger oven i på dagen har det i sidste ende konsekvenser for borgerne.
- Det gør, at vi løber lidt hurtigere og springer nogle ting over, især kontakten, vi skal skabe til dem kniber lidt. Det med at få spurgt om de har godt, for hvis de ikke har, har vi så tid til at tage os af det, spørger Winnie Just.
I sidste uge forhandlede byrådet i Assens Kommune sig frem til et budgetforlig, hvor der især på ældre- og børneområdet er afsat flere penge. Derudover er der afsat 4,5 millioner kroner fordelt over tre år til at fastholde og rekruttere arbejdskraft på ældre- og sundhedsområdet.
_
TV 2 Fyn har været i kontakt med ledelsen på Udsigten, der henviser til den kommunale ledelse. Carsten Kudsk fra partiet Vi Lokale Demokrater er formand for ældreudvalget i Nyborg Kommune og dermed politisk ansvarlig for området.
Han kan ikke kommentere på konkrete sager, men udtaler:
- Hvis borgere kommer i en situation i forhold til, at vi begår fejl, og de vælger et andet plejehjem, så er det ikke godt. Det er dybt beklageligt, og det skal helst ikke ske.
- Hvis der opstår fejl, så lægger vi os fladt ned. Vi begår fejl, men det er vigtigt, at vi lærer af vores fejl.
Hvad har I gjort for at lære af fejlene?
- Når der opstår nogle sager, så gennemkigger vi det og får snakket igennem, hvordan vi undgår, at det sker igen, fordi fejl må ikke opstå.
_
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her