Se, hvordan en sosu-assistent arbejder: - Der er mange ting, vi ikke når
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
TV 2 Fyn var med Winnie Just på arbejde for at se, hvad hun får sin dag til at gå med som social- og sundhedshjælper. En arbejdsdag, der gøres travlere af sygemeldinger og mangel på arbejdskraft.
Flere social- og sundhedshjælpere har oplevet at være skydeskiver i forbindelse med, at pårørende klager over mangelfuld ældrepleje.
Farmors sengetøj smurt ind i afføring: Sådan går det 92-årige Ellis i dag
Tine Jensen klagede gentagne gange til kommunen over, at hendes farmors ældrepleje var alt for ringe, og nu er der flere penge på vej til ældreplejen i kommunen.
I sommer klagede Tine Jensen til Assens Kommune over, at ældreplejen var alt for ringe.
Barnebarnet blev mødt af sengetøj smurt ind i afføring og bunker af opvask, når hun besøgte sin 92-årige farmor Ellis Petersen.
Sådan er det ikke længere.
- Jeg er rigtig glad for den pleje, hun får nu, siger Tine Jensen.
- Jeg har ikke noget at klage over. Jeg mangler ikke noget, tilføjer Ellis Petersen.
“Jeg har ikke noget at klage over. Jeg mangler ikke noget”
Seng fyldt med afføring
Ellis Petersen får hjemmepleje fire gange om dagen. Hun får blandt andet hjælp til at få tøj på og få skiftet sengetøj.
Efter flere klager til kommunen i løbet af sommeren valgte Tine Jensen efter et weekendbesøg hos sin farmor at gå til medierne med historien, og dengang forklarede hun hvorfor:
- Jeg regner med, at der bliver fulgt op på det, og det bliver bedre. Men så kommer jeg i lørdags til en seng, der bare er fyldt med afføring. Og så får jeg bare nok.
Rekrutteringsproblemer
I dag ærgrer det Tine Jensen, at det var nødvendigt at skulle gå til medierne for at få den rette hjælp til hendes farmor.
Kom og vær med: Kan vi gøre det bedre for de ældre?
Torsdag den 16. september klokken 16.30-17.30 er Signe Ryge vært ved et gratis møde, hvor vi sammen skal debattere, hvordan livet som ældre kan blive bedre på Fyn. Mød mennesker, der har fundet løsninger og lige nu eksperimenterer med en anden slags ældrepleje. Ældreminister Astrid Krag (S) vil også deltage.
Arrangementet finder sted i kantinen i Odense Congress Center. TV 2 Fyn er vært ved kaffe og lidt sødt. Tilmelding er derfor nødvendig.
Tilmeld dig det gratis arrangement ved at sende en mail til event@tv2fyn.dk eller ring og tilmeld dig på telefon 63 15 60 00.
- Der er nogen, der ikke har sådan en som mig, og som kan hjælpe med at sige: Vi har faktisk et behov her. Hvad skal de gøre, spørger hun.
Tine Jensen håber, at hendes opråb også kan komme nogle af dem til gavn.
- Det er ikke bare økonomi, der skal hænge sammen. Det er faktisk rigtige mennesker, der sidder og har et behov, og jeg er godt klar over, at det er svært, hvis man ikke kan rekruttere, men så kunne man måske spørge sig selv: Hvorfor er det, at man ikke kan det?
“Det er ikke bare økonomi, der skal hænge sammen. Det er faktisk rigtige mennesker, der sidder og har et behov, og jeg er godt klar over, at det er svært, hvis man ikke kan rekruttere, men så kunne man måske spørge sig selv: Hvorfor er det, at man ikke kan det?”
Millioner på vej til ældreområdet
Netop rekrutteringsproblemerne var ifølge borgmester Søren Steen Andersen (V) en af forklaringerne på den mangelfulde ældrepleje i Assens Kommune.
I sidste uge forhandlede byrådet i Assens Kommune sig frem til et budgetforlig, hvor der især på ældre- og børneområdet er afsat flere penge. Derudover er der afsat 4,5 millioner kroner fordelt over tre år til at fastholde og rekruttere arbejdskraft på ældre- og sundhedsområdet.
Tema: Hvem skal passe farmor?
Hvem skal passe farmor? Det spørgsmål har Fyens Stiftstidende rejst, og på TV 2 Fyn stiller vi i denne uge også skarpt på den fynske ældrepleje.
For den er presset på flere punkter.
1. Når man ser ti år frem i tiden, vil der være over 55 procent flere ældre over 80 år i de fynske kommuner.
2. Mens antallet af ældre altså stiger kraftigt, viser prognoser, at der bliver færre på arbejdsmarkedet I den erhvervsaktive alder fra 18-64 år. Der bliver altså færre til at passe det stigende antal ældre.
3. Og det er et problem, da Kommunernes Landsforening, vurderer, at der skal uddannes 3.000 flere SOSU'er om året de næste 25 år.
Og den problemstilling med et stigende antal ældre og færre varme hænder bliver også af de meste centrale temaer op til kommunalvalgt 16. november.
Følg med her på tv2fyn.dk, i vores nyhedsudsendelser og på fyens.dk/farmor.
Fyens Stiftstidendes kampagne for at finde pasning til farmor ruller frem mod et topmøde om det presserende spørgsmål 11. oktober.
- Vi glæder os til at gå ind i det her arbejde. Vi skal snakke med dem, som det handler om og få samlet deres erfaringer til en maggi-terning, som vi kan bruge i arbejdet med at fastholde medarbejdere. Det handler jo om, at det skal være sjovt og godt og trygt at gå på arbejde, siger Søren Steen Andersen.
I budgetforliget er det afsat 90 millioner kroner over fire år til såkaldt demografiregulering, som handler om de udgifter, der følger med en ændret demografi, der blandt andet betyder flere ældre i kommunen i fremtiden.
Har du oplevelser med ældreplejen, du vil dele? Send dem til TV 2 Fyn herunder.
_
TV 2 Fyn har været med social- og sundhedshjælper Winnie Just på arbejde for at se, hvordan hendes arbejdsdag ser ud.
Hun har arbejdet i 17 år i Assens Kommune, som i sommer blev kritiseret for mangelfuld ældrepleje, og hun fortæller, at det er en udfordring at få tid til det hele, især når der er sygemeldinger.
- Folk mangler indblik i, hvad vi laver. Vi har travlt, og der er mange ting, vi ikke når, men der er også rigtig mange ting, vi når, og som borgerne er rigtig glade for, siger Winnie Just.
“Vi har travlt, og der er mange ting, vi ikke når, men der er også rigtig mange ting, vi når”
- Jeg går ikke så meget op i tiden. Jeg udfører mine opgaver, og så går jeg igen. Nogle steder bruger jeg lidt mere tid, og andre steder bruger jeg ikke så meget, forklarer hun.
Får gjort de vigtige ting
Da TV 2 Fyn er med hende på arbejde, har hun 14 borgere på sin besøgsliste i løbet af arbejdsdagen. Hun er glad for sit arbejde, selv om det kniber, når der er sygemeldinger, eller hvis vagterne ikke kan besættes.
- Det er dejligt at komme ud og hjælpe nogle mennesker, som har brug for det, og som er glade for, at vi kommer, siger Winnie Just.
- Vi har nok at se til, men vi får gjort de ting, der er vigtige at få gjort, fortæller hun.
Tema: Hvem skal passe farmor?
Hvem skal passe farmor? Det spørgsmål har Fyens Stiftstidende rejst, og på TV 2 Fyn stiller vi i denne uge også skarpt på den fynske ældrepleje.
For den er presset på flere punkter.
1. Når man ser ti år frem i tiden, vil der være over 55 procent flere ældre over 80 år i de fynske kommuner.
2. Mens antallet af ældre altså stiger kraftigt, viser prognoser, at der bliver færre på arbejdsmarkedet I den erhvervsaktive alder fra 18-64 år. Der bliver altså færre til at passe det stigende antal ældre.
3. Og det er et problem, da Kommunernes Landsforening, vurderer, at der skal uddannes 3.000 flere SOSU'er om året de næste 25 år.
Og den problemstilling med et stigende antal ældre og færre varme hænder bliver også af de meste centrale temaer op til kommunalvalgt 16. november.
Følg med her på tv2fyn.dk, i vores nyhedsudsendelser og på fyens.dk/farmor.
Fyens Stiftstidendes kampagne for at finde pasning til farmor ruller frem mod et topmøde om det presserende spørgsmål 11. oktober.
Ekstra presset af sygemeldinger
Men der er sygemeldinger, den dag TV 2 Fyn er med Winnie Just rundt til borgerne.
- Det er absolut ikke nemt. Vi er nødt til at putte nogen ind, for det skal deles ud, siger social- og sundhedshjælper Michelle Bendtsen, der arbejder på Sundhedscenter Holmely i Aarup, og som står for at omfordele opgaverne, når der er sygdom.
- Igen må vi sige, at borgerne får ikke den fulde tid, fordi vi har en sygemelding, der skal hentes ind. Det er bare skidesvært at være i, for vi ved godt, det går ud over borgerne hver eneste gang, og det går også ud over os selv, fordi vi skal løbe hurtigere, forklarer hun.
Leder: Sommeren har været en øjenåbner
En af årsagerne til, at ældreplejen bliver presset ved sygemeldinger, er, at det er svært for kommunen at rekruttere medarbejdere til ældreplejen.
Afskedigelser og ringere serviceniveau: Langeland skal spare kæmpe millionbeløb
Bygningsforbedringer må vente, ringere service til ældre og afskedigelser på beskæftigelsesområdet, samt børn med særlige uddannelsesbehov. Det er nogle af de områder, der må spares på for at lappe et hul i Langeland Kommunes budget.
Langeland Kommune fik færre penge fra en pulje fra staten end regnet med, og det viser sig nu i budgettet, hvor de må spare for 20 millioner kroner. Og det vil komme til at give et ringere serviceniveau i ældreplejen, samt færre hænder til unge med særlige uddannelsesbehov.
360,4 millioner kroner i en særlig pulje fra staten skulle fordeles til 17 kommuner, der er særligt udfordrede. Langeland Kommune fik 37 millioner kroner, men havde søgt om og forventet at få 69 millioner kroner.
Det giver et hul i budgettet, der gør ondt at lappe.
- Man kan vende det om og sige, at vi har en regering og nogle folketingspolitikere, som vi hele tiden kan høre, der taler om velfærdsløft og så videre, og så kan vi bare konstatere, at det ikke gælder på de 298 kvadratkilometer, der udgør Langeland Kommune. Og det gør ondt. Det er uretfærdigt, og det er ikke fair for den langelandske befolkning, siger borgmester i Langelands Kommune Tonni Hansen (SF).
Underlig situation
Til mødet i Indenrigsministeriet, hvor Langeland Kommune præsenterede sit budget og udfordringer, blev der ikke stillet nogen spørgsmål, siger Tonni Hansen.
- Derfor går vi fra mødet og tænker, at det godt kan være, vi ikke får hele beløbet, men der er i hvert fald en forståelse for og en accept af, at vi har de her specielle udfordringer i Langeland Kommune. Derfor kommer det fuldstændig bag på os, da vi får samme beløb, som vi gjorde året før, og som i øvrigt er tre millioner lavere, end vi fik året før igen. Så jeg ved ikke, hvad der skete, men underligt, det er det, siger Tonni Hansen.
Resultatet bliver, at kommunen skal spare 32 millioner kroner.
I maj fandt de allerede 6,2 millioner kroner i budgettet, og herefter bliver yderligere seks millioner lånefinansieret. Det betyder, at det resterende hul, der skal lappes er på 20 millioner kroner.
Ingen afskedigelse af varme hænder på ældreområdet
De første fire millioner skal findes i ældreplejen på to måder. Den første er at finde to millioners besparelser på en bedre organisering i forhold til drift og udkørende pleje.
- Den anden er på selve serviceniveauet i plejen. Der skal sundhedsudvalget kigge på vores servicekatalog og finde nogle områder, hvor vi kan give en mindre service, end det vi gør i dag, siger Tonni Hansen.
Hvilke præcise områder det bliver, vil først blive afgjort senere på året eller starten af næste. Derfor kan Tonni Hansen ikke endnu svare på, hvor de ældre vil mærke besparelsen.
- Det er sådan, og det er det underlige ved et kommunalbudget, men vi har faktisk skruet op for ældreområdet. Men så skruer vi ned igen med fire millioner. Så derfor er det lidt svært at sætte ord på i dag, hvor det kan mærkes. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at give en lidt mindre god service, end det vi har gjort hidtil. Og det er vi absolut ikke tilfredse med som lokalpolitikere, siger Tonni Hansen.
Besparelsen kommer med al sandsynlighed ikke til at betyde, at der skal fyres nogen på ældreområdet, fortæller Tonni Hansen.
- Allerede nu har vi jo ubesatte stillinger. Så det bliver noget med at gøre det bedre og smartere. Alle landets kommuner mangler jo arbejdskraft inden for ældreområdet, så jeg tror ikke, vi kommer til at afskedige, men måske omplacere, siger Tonni Hansen.
Fyringer på beskæftigelsesområdet og børn med særlige behov
Det efterlader 16 millioner, der skal findes over en bred kam ifølge Tonni Hansen. Eksempelvis vil vinduerne på rådhuset ikke blive skiftet, selvom vinden piber ind ad dem om vinteren.
- Så på bygningsforbedringer, der henter vi nogle af pengene. Vi henter også nogle af pengene ved at sige, at nu gør vi en indsats på nogle bestemte områder, og derfor bringer vi nogle mennesker ud af nogle sociale ydelser. Det er den brede palet. Og så lukker vi nogle ting. Nogle tilbud til undervisning af unge med særlige behov. Og der bliver også beskæftigelsesprojekter, som bliver nedlagt, siger Tonni Hansen.
Modsat ældreområdet vil der til gengæld blive afskediget nogle på beskæftigelsesområdet og dem, der underviser børn med særlige behov. Men derudover er skoler og daginstitutioner friholdt for besparelser.
Langeland Kommune vil nu arrangere et borgermøde 22. september, hvor borgerne kan få svar på spørgsmål og blive inddraget i processen.
- Vi vil fremlægge det her for borgerne og tage en drøftelse med dem samt svare på de spørgsmål, der måtte være. Det er vores måde at prøve at kommunikere ud til vores egen befolkning, hvorfor vi er i den her situation, siger Tonni Hansen.
Især i sommerferien har det været udfordrende. Her sagde 13 medarbejdere deres job op, og der kunne ikke skaffes ferieafløsere, så flere pårørende kritiserede ældreplejen for at være mangelfuld.
- Jeg tror, at sommeren har åbnet øjnene op for alle, og at det faktisk er et stort problem. Vi andre har vidst det i lang tid. Der har været arbejdet med, at flere skal i uddannelse, så det er ikke, fordi vi ikke har vidst, at det rør på sig. Vi ved godt, at velfærdsklemmen er der, men der er meget større opmærksomhed på det nu, siger Dorthea Lysemose, som er ledel af ældreplejen i Assens Kommune.
“Jeg tror, at sommeren har lukket øjnene op på alle”
- Det, vi kan gøre, er selvfølgelig at sikre os, at vi er attraktive at være ansat hos. Så tager vi måske fra andre, fordi: Hvor mange er der overhovedet at tage af?
Kom og vær med: Kan vi gøre det bedre for de ældre?
Torsdag den 16. september klokken 16.30-17.30 er Signe Ryge vært ved et gratis møde, hvor vi sammen skal debattere, hvordan livet som ældre kan blive bedre på Fyn. Mød mennesker, der har fundet løsninger og lige nu eksperimenterer med en anden slags ældrepleje. Ældreminister Astrid Krag (S) vil også deltage.
Arrangementet finder sted i kantinen i Odense Congress Center. TV 2 Fyn er vært ved kaffe og lidt sødt. Tilmelding er derfor nødvendig.
Tilmeld dig det gratis arrangement ved at sende en mail til event@tv2fyn.dk eller ring og tilmeld dig på telefon 63 15 60 00.
Problemer med rekruttering
Det leder til det næste problem.
Der er brug for mange flere social- og sundhedsassistenter som Winnie Just i fremtiden.
Hvis Assens Kommune de kommende år skal sikre sig tilstrækkeligt med personale, skal der uddannes 50 procent flere elever end i dag.
Svært dement fundet frysende under hæk: Familie føler sig svigtet af kommunen
Ingvar Mogensens tre børn føler sig svigtet af Nyborg Kommune, der tog sig af behandlingen af deres demensramte far. Med en GPS i bukselinningen fik han lov til at gå frit omkring og endte frysende under en hæk. Syv dage senere døde han.
Tæt på midnat en sommeraften modtager Ingvar Mogensens børn et skæbnesvangert opkald. Deres far havde endnu engang forladt plejecenteret, hvor han boede.
- Klokken 23.30 tirsdag aften bliver vi ringet op, at min far ligger her inde i hækken, siger Connie Lundsgaard Rasmussen, mens hun står foran hækken, hvor de fandt hendes far i sommers.
22. juni var kulminationen på et tre måneders langt mareridt for Ingvar Mogensens tre børn. Ingvar Mogensen var stærkt dement, og havde igen og igen forladt sin lejlighed på plejecenter Rosengården i Ørbæk. Personalet var velvidende om de mange gange, han havde forladt stedet.
- Det var helt forfærdeligt, siger Connie Lundsgaard Rasmussen.
Ifølge lægen på Svendborg Sygehus fik Ingvar Mogensen såkaldt muskelhenfald af at ligge under hækken. Han havde også en infektion.
Syv dage senere døde Ingvar Mogensen 93 år gammel.
- Jeg håber virkelig, at kommunen kan sætte noget i værk, så det ikke sker for andre familier. Ingen andre skal opleve det, vi har været igennem, siger Connie Lundsgaard Rasmussen.
I dag føler de tre efterladte børn sig svigtet af Nyborg Kommune.
Kom og vær med: Kan vi gøre det bedre for de ældre?
Torsdag den 16. september klokken 16.30-17.30 er Signe Ryge vært ved et gratis møde, hvor vi sammen skal debattere, hvordan livet som ældre kan blive bedre på Fyn. Mød mennesker, der har fundet løsninger og lige nu eksperimenterer med en anden slags ældrepleje. Ældreminister Astrid Krag (S) vil også deltage.
Arrangementet finder sted i kantinen i Odense Congress Center. TV 2 Fyn er vært ved kaffe og lidt sødt. Tilmelding er derfor nødvendig.
Tilmeld dig det gratis arrangement ved at sende en mail til event@tv2fyn.dk eller ring og tilmeld dig på telefon 63 15 60 00.
Fik lov at gå i Ørbæks gader
Tilbage i Ingvar Mogensens hjem i Frørup er de tre børn samlet omkring et spisebord med en grønternet dug. Væggene er fyldt med familiebilleder af børn og børnebørn. Foran de tre søskende ligger billeder af deres far.
Billeder, der viser Ingvar Mogensens liv. Han arbejdede som tømrer helt indtil han blev 91 år.
- Han kunne ikke lade være med at arbejde. Men til sidst kunne han ikke finde ud af det mere, siger Lennart Mogensen.
| Kæmpe stigning i antallet af meget gamle på Fyn |
|---|
| <strong>Her kan du se, den procentuelle stigning af +80-årige, der kommer i de fynske kommuner fra 2021 til 2030.</strong> |
| <p>Assens: 52 procent</p><p><br></p><p>Faaborg-Midtfyn: 47 procent</p><p><br></p><p>Kerteminde: 50 procent</p><p><br></p><p>Langeland: 49 procent</p><p><br></p><p>Middelfart: 68 procent</p><p><br></p><p>Nordfyns: 62 procent</p><p><br></p><p>Nyborg: 52 procent</p><p><br></p><p>Odense: 46 procent</p><p><br></p><p>Svendborg: 52 procent</p><p><br></p><p>Ærø: 30 procent</p><p><br></p><p>Landsgns.: 53 procent</p> |
Demensen blev værre og værre. 31. maj 2021 indskrev familien ham på plejecenter Rosengården i Ørbæk, men forløbet blev slet ikke som forventet.
- Så gik han bare mere og mere. Han ville slet ikke være der, siger Connie Lundsgaard Rasmussen.
Demensen gjorde Ingvar Mogensen udadreagerende, og plejepersonalet blev bange for ham. De havde hverken ressourcerne eller beføjelserne til at holde på ham.
Læs Nyborg Kommunes svar på kritikken herunder
NYBORG KOMMUNES SVAR
Nyborg Kommunes Sundheds- og Ældrechef Mette Bill Ladegaard anerkender, at Ingvar Mogensens forløb var utilfredsstillende. Men lovgivningen gør det svært at handle hurtigt. Sundhedschefen kan dog på grund af tavshedspligt ikke kommentere den konkrete sag yderligere.
- Jeg kan sige, at når vi har med svært demente borgere, så er det altid en udfordring, hvis vi kommer i en situation, hvor vi ikke kan handle i forhold til det, der har med de juridiske forhold og i forhold til det som pårørende kan forvente af os, siger Mette Bill Ladegaard.
Men er det tilfredsstillende at en borger på et plejecenter går fra sin bolig, falder, ligger under en hæk og ender med at dø på sygehuset en uge efter?
- Nej, det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, siger Mette Bill Ladegaard.
Hvor ofte ender i med at sende meget demente borgere ud at gå om aftenen uden plejepersonale?
- Det er sådan, at demente har deres selvbestemmelsesret. Og fordi man kommer på et plejehjem, så har man stadigvæk ret til at bestemme over sit liv. Så vi kan ikke låse borgerne inde på et plejehjem, siger Mette Bill Ladegaard.
Men en meget dement borger vil i jo vide, at vedkommende er så dårlig, at vedkommende ikke kan tage vare på sig selv. Hvorfor fulgte der ikke noget plejepersonale med ud og støttede ham?
- Generelt set er det sådan, at borgere kan forlade plejehjemmet, hvis de ønsker det. I de tilfælde, hvor der er behov for, at der er en medarbejder, der følger med, så tilstræber vi også, at det sker, siger Mette Bill Ladegaard.
Men er der ressourcer til det?
- Ja, det er der, siger Mette Bill Ladegaard.
Men der er jo også tilfælde, hvor personalet følger med, men er nødt til at forlade vedkommende igen.
- Ja og det sker, at personalet ikke følger med hele tiden. Det kan der være forskellige årsager til. Men det er som regel efter aftale med pårørende, at man sikrer, at der er personale med, siger Mette Bill Ladegaard.
I den konkrete sag, er det så tilfredsstillende, at han går rundt alene?
- Jeg kan ikke udtale mig i forhold til den konkrete sag, siger Mette Bill Ladegaard.
Når man står med de her meget svære demenstilfælde, så kan man jo nogengange komme ud i en situation, hvor man ikke kan håndtere det selv i egen kommune. Kan man ikke bare flytte borgeren til en anden kommune?
- Nej, det er lidt den samme situation. Kommunen og pårørende har ingen beslutningsmyndighed i forhold til at flytte en borger, hvis han ikke ønsker det. Men man kan gøre det, at man kan søge familieretshuset om, at de skal træffe beslutningen. De er de eneste, der har den bemyndigelse, siger Mette Bill Ladegaard.
Så hvis en meget dement borger vil have godt af at blive flyttet til et andet plejecenter i en anden kommune, så er det ikke noget, der kan ske natten over eller i løbet af en uge?
- Nej. Det er det bestemt ikke, siger Mette Bill Ladegaard.
Men vejer hensynet til borgeren ikke tungere end papir og paragraffer?
- Vi skal overholde loven jo. Det er de rammer, vi har at arbejde efter, siger Mette Bill Ladegaard.
Ingvar Mogensens tre børn har nu klaget over forløbet til Patientklagenævnet. Desuden har de sendt en bekymring til Styrelsen for Patientsikkerhed. Derved bliver sagen nu undersøgt yderligere af Styrelsen.
- Man har simpelthen ikke vidst, hvad man skulle gøre og gribe i, når man ikke kunne håndtere et menneske som vores far, siger Lennart Mogensen.
Løsningen blev, at Ingvar Mogensen fik en GPS i bukselinningen, og så fik han ellers lov til at gå i Ørbæks gader.
- Omsorgen for min far var ikke til stede, siger Connie Lundsgaard Rasmussen.
- Jeg troede ikke mine egne øjne
Den 17. juni gik det galt. Ingvar Mogensen blev aggressiv og hev en dør af ud til toilettet. Plejepersonalet sagde, at de ikke længere kunne håndtere ham. Han blev indlagt på psykiatrisk afdeling, men blev udskrevet om eftermiddagen.
Men ikke til plejecentret.
Han blev udskrevet til sit eget hus i Frørup, mens han stadig var stærkt medicineret.
- Vi modtager ham i en taxa på den måde her, siger Lennart Mogensen.
- Jeg troede ikke mine egne øjne. Det tror jeg heller ikke min lillebror gjorde, da de kom med ham, siger Lennart Mogensen.
Det holdt heller ikke længere end weekenden over. Ingvar Mogensen faldt og slog hovedet og bliver indlagt igen.
Ikke engang et tæppe
I mellemtiden lykkedes det Lennart Mogensen at finde en akutplads på et specialiseret demensplejecenter i Svendborg. Men Nyborg Kommune satte sig imod.
- Det kunne ikke komme på tale, fordi så skulle vi være klar over, at der var en mellemkommunal afregning, det var ikke noget, man bare lige kunne gøre brug af en anden kommunes pladser. Så det blev afvist, siger Lennart Mogensen.
Men som pårørende, har I så ikke haft for store forventninger til, hvad det offentlige kan stille til rådighed?
- Det mener jeg ikke. Det er ikke billigt at bo på et plejehjem. Så man har en forventning om, at der bliver taget sig godt af ham, og det føler vi bestemt ikke, der er sket, siger Lennart Mogensen.
Resultatet blev, at Ingvar Mogensen kom tilbage på plejecenteret Rosengården, men samme aften gik han derfra.
Klokken 23.30 fandt en hundelufter ham i perlestenene under hækken.
Plejecenterets personale vidste godt, at han var væk.
- Han havde hospitaltstøj på. Bare tæer i sine sutsko, siger Lennart Mogensen.
- Og han var kold og frøs, og personalet havde ikke engang givet ham et tæppe. Det kunne I vel for pokker have gjort, eller ringet 112. Hvorfor gjorde I ikke det?, spørger Connie Lundsgaard Rasmussen.
- Det er omsorgssvigt, så det basker, siger Connie Lundsgaard Rasmussen.
Nyborg Kommunes Sundheds- og Ældrechef Mette Bill Ladegaard anerkender, at Ingvar Mogensens forløb var utilfredsstillende. Men lovgivningen gør det svært at handle hurtigt. Sundhedschefen kan dog på grund af tavshedspligt ikke kommentere den konkrete sag yderligere.
Ingvar Mogensens tre børn har nu klaget over forløbet til Patientklagenævnet. Desuden har de sendt en bekymring til Styrelsen for Patientsikkerhed. Derved bliver sagen nu undersøgt yderligere af Styrelsen.
Tema: Hvem skal passe farmor?
Hvem skal passe farmor? Det spørgsmål har Fyens Stiftstidende rejst, og på TV 2 Fyn stiller vi i denne uge også skarpt på den fynske ældrepleje.
For den er presset på flere punkter.
1. Når man ser ti år frem i tiden, vil der være over 55 procent flere ældre over 80 år i de fynske kommuner.
2. Mens antallet af ældre altså stiger kraftigt, viser prognoser, at der bliver færre på arbejdsmarkedet I den erhvervsaktive alder fra 18-64 år. Der bliver altså færre til at passe det stigende antal ældre.
3. Og det er et problem, da Kommunernes Landsforening, vurderer, at der skal uddannes 3.000 flere SOSU'er om året de næste 25 år.
Og den problemstilling med et stigende antal ældre og færre varme hænder bliver også af de meste centrale temaer op til kommunalvalgt 16. november.
Følg med her på tv2fyn.dk, i vores nyhedsudsendelser og på fyens.dk/farmor.
Fyens Stiftstidendes kampagne for at finde pasning til farmor ruller frem mod et topmøde om det presserende spørgsmål 11. oktober.
Har du oplevelser med ældreplejen, du vil dele med os? Så send dem til os herunder.
_
Ifølge lederen af ældreplejen må borgerne i Assens Kommune forberede sig på at skulle klare mere selv i fremtiden, forudser hun.
Sosu-assistent: Vi løber hurtigere og springer over ting
Winnie Just mangler hele tiden uddannede kollegaer. I øjeblikket mangler hendes arbejdsplads to aftenvagter, to social- og sundhedsassistenter og to hjælpere i dagtimerne.
Med sygemeldinger oven i på dagen har det i sidste ende konsekvenser for borgerne.
- Det gør, at vi løber lidt hurtigere og springer nogle ting over, især kontakten, vi skal skabe til dem kniber lidt. Det med at få spurgt om de har godt, for hvis de ikke har, har vi så tid til at tage os af det, spørger Winnie Just.
I sidste uge forhandlede byrådet i Assens Kommune sig frem til et budgetforlig, hvor der især på ældre- og børneområdet er afsat flere penge. Derudover er der afsat 4,5 millioner kroner fordelt over tre år til at fastholde og rekruttere arbejdskraft på ældre- og sundhedsområdet.
_
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes
kopieret!
Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her