Afskedigelser og ringere serviceniveau: Langeland skal spare kæmpe millionbeløb
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Bygningsforbedringer må vente, ringere service til ældre og afskedigelser på beskæftigelsesområdet, samt børn med særlige uddannelsesbehov. Det er nogle af de områder, der må spares på for at lappe et hul i Langeland Kommunes budget.
Langeland Kommune fik færre penge fra en pulje fra staten end regnet med, og det viser sig nu i budgettet, hvor de må spare for 20 millioner kroner. Og det vil komme til at give et ringere serviceniveau i ældreplejen, samt færre hænder til unge med særlige uddannelsesbehov.
360,4 millioner kroner i en særlig pulje fra staten skulle fordeles til 17 kommuner, der er særligt udfordrede. Langeland Kommune fik 37 millioner kroner, men havde søgt om og forventet at få 69 millioner kroner.
Efter meningsløs kæmpekø - Vejdirektoratet giver økonomisk straf til entreprenør
Det kommer nu til at koste for den entreprenør, der i weekenden forsinkede hundredvis af bilister med flere timer.
Flere fejl resulterede søndag aften i en to timer lang kø for bilister på vej over Lillebæltsbroen fra Fyn mod Jylland. Og det får nu konsekvenser.
Entreprenøren, der står bag den uhensigtsmæssige lukning af to spor og forårsagde køen, har fået en bod af Vejdirektoratet. Det oplyser direktoratet til TV 2 Fyn.
- Det er vores samarbejdspartner, men det gør ikke, at de kan og må gøre, som de vil. Den episode har i vores øjne været så grel, at vi har indstillet til denne her bod, siger afdelingsleder Søren Carlsen Kjemtrup.
Han vil ikke komme nærmere ind på bodens præcise størrelse og begrunder det med, at der er tale om en samarbejdspartner.
- Størrelsesordnen er underordnet, vi skal bare understrege, at det ikke er noget, der skal ske igen. Men når vi snakker trafikafvikling, der påvirker så mange mennesker, så er den selvfølgelig i den højere ende af skalaen, siger afdelingslederen.
Entreprenør beklager
Kæmpekøen opstod, da en entreprenør i forbindelse med afstribning af vejen brød spærretiden og lukkede to spor først på aftenen søndag. Noget der ellers ikke er tilladt i tidsrummet 8.30-21.30, netop på grund af de trafikale konsekvenser, det kan have.
Derfor er Vejdirektoratet også ved at undersøge, hvad der helt præcist er gået galt.
- Jeg vil tolke det som en kommunikationsfejl. Det er ofte der, det går galt i sådan en situation. Vi kan ikke beklage nok, og vores entreprenør beklager også fejlen, siger Søren Carlsen Kjemtrup.
Ifølge afdelingschefen burde det være hævet over enhver tvivl, at entreprenøren ikke har været bekendt med spærretiderne. Men hvorvidt der så stadig kan være tale om en fejl, kan han ikke udtale sig om.
- Hvad der lige præcis er sket, ved jeg ikke endnu. Men jeg er rigtig, rigtig ked af forløbet, specielt på trafikanternes vegne, siger Søren Carlsen Kjemtrup.
- Det er vores kunder i butikken, og vi gør, hvad vi kan for at genere trafikken mindst mulig. Vi må også erkende, at vi ikke skal lave ret meget for at genere, men vi lægger os i selen for at genere så få som muligt.
Bilist gjorde Vejdirektoratet opmærksom på kæmpekø
Da TV 2 Fyn talte med Vejdirektoratet dagen efter den massive kø, var meldingen, at man havde stoppet det på stedet, hvis direktoratet var blevet ringet op.
Men ifølge en af de frustrede bilister, som efterfølgende har henvendt sig til TV 2 Fyn, blev der altså ringet ind til Vejdirektoratet.
Det er afdelingschefen da også bekendt med.
- Jeg ved, at der er blevet ringet til trafikcenteret, men jeg kender ikke dialogen. Der er en reaktionstid på sådan nogle henvendelser, men det er klart, at det også kommer med i vores evaluering, så vi kan få det stoppet hurtigere, hvis det sker igen, siger han.
Ifølge Søren Carlsen Kjemtrup kan man aldrig udelukke, at der sker fejl igen. Han understreger, at det under normale omstændigheder altid vil blive meldt ud på forhånd, hvis der skal laves noget ekstraordinært, der kan medføre længere rejsetid.
Det giver et hul i budgettet, der gør ondt at lappe.
- Man kan vende det om og sige, at vi har en regering og nogle folketingspolitikere, som vi hele tiden kan høre, der taler om velfærdsløft og så videre, og så kan vi bare konstatere, at det ikke gælder på de 298 kvadratkilometer, der udgør Langeland Kommune. Og det gør ondt. Det er uretfærdigt, og det er ikke fair for den langelandske befolkning, siger borgmester i Langelands Kommune Tonni Hansen (SF).
Underlig situation
Til mødet i Indenrigsministeriet, hvor Langeland Kommune præsenterede sit budget og udfordringer, blev der ikke stillet nogen spørgsmål, siger Tonni Hansen.
- Derfor går vi fra mødet og tænker, at det godt kan være, vi ikke får hele beløbet, men der er i hvert fald en forståelse for og en accept af, at vi har de her specielle udfordringer i Langeland Kommune. Derfor kommer det fuldstændig bag på os, da vi får samme beløb, som vi gjorde året før, og som i øvrigt er tre millioner lavere, end vi fik året før igen. Så jeg ved ikke, hvad der skete, men underligt, det er det, siger Tonni Hansen.
Ny type kontrol på Storebælt: Bilister fik bøder for knap en halv million
Otte permanente kameraer fangede i fartkontrollen 458 billister for at køre for hurtigt.
En 12 timer lang hastighedskontrol skæppede pænt i statskassen, da politiets fartmåler torsdag og fredag var på arbejde ved Storebæltsbroen.
Det skriver fyens.dk.
458 bilister kan nu se frem til et bødeforlæg på en samlet sum på en lille halv million kroner.
De to hurtigste bilister kom henholdsvis op på 167 og 168 kilometer i timen. Dermed forhøjes bøden til 5500 kroner, og førerne må desuden bruge penge på at bestå en ny køreprøve, hvis de vil beholde retten til at køre bil.
De otte permanente kameraer, der er stillet op på Storebæltsbroen, skal være en del af politiets nye strækningskontrol.
Til forskel fra de blitz-kontroller, som politiet kan sætte op efter behov, og de fastmonterede stærekasser, der står forskellige steder i Danmark, måler en strækningskontrol gennemsnitshastigheden over en strækning.
Kan ikke nøjes med at slippe speederen
Strækningskontrollen betyder i praksis, at bilister ikke kan nøjes med blot at sænke farten, når de nærmer sig et årvågent kamera.
På en strækningskontrol begynder tiden at tælle fra første kamera, og først når et kamera for enden af den strækning registrerer bilen, beregnes hastigheden ud fra den tid, som køretøjet har brugt på at køre den.
De faste kameraer er udover Storebæltsbroen også sat op i Øresundsforbindelsens tunnel.
Kameraerne er endnu ikke fuldt i brug, da det har taget tid at få dem til at "tale" sammen med politiets it-systemer. De nye hastighedskontroller forventes først at blive taget i brug næste år.
Hver tredje røg i politiets fartfælde: - Vi kommer tilbage
Ifølge en opgørelse fra Vejdirektoratet kører 85 procent af bilisterne for hurtigt på de to strækninger.
Resultatet bliver, at kommunen skal spare 32 millioner kroner.
I maj fandt de allerede 6,2 millioner kroner i budgettet, og herefter bliver yderligere seks millioner lånefinansieret. Det betyder, at det resterende hul, der skal lappes er på 20 millioner kroner.
Ingen afskedigelse af varme hænder på ældreområdet
De første fire millioner skal findes i ældreplejen på to måder. Den første er at finde to millioners besparelser på en bedre organisering i forhold til drift og udkørende pleje.
- Den anden er på selve serviceniveauet i plejen. Der skal sundhedsudvalget kigge på vores servicekatalog og finde nogle områder, hvor vi kan give en mindre service, end det vi gør i dag, siger Tonni Hansen.
Hvilke præcise områder det bliver, vil først blive afgjort senere på året eller starten af næste. Derfor kan Tonni Hansen ikke endnu svare på, hvor de ældre vil mærke besparelsen.
- Det er sådan, og det er det underlige ved et kommunalbudget, men vi har faktisk skruet op for ældreområdet. Men så skruer vi ned igen med fire millioner. Så derfor er det lidt svært at sætte ord på i dag, hvor det kan mærkes. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at give en lidt mindre god service, end det vi har gjort hidtil. Og det er vi absolut ikke tilfredse med som lokalpolitikere, siger Tonni Hansen.
Hastigheden sættes op på Fynske Motorvej
Vejdirektoratet hæver hastigheden på en del af Fynske Motorvej fra 110 til 130 kilometer i timen.
Torsdag kan du helt lovligt træde en anelse mere på speederen, når du kører på Fynske Motorvej mellem Odense V og Gribsvad.
Vejdirektoratet hæver nemlig hastigheden på den cirka ti kilometer lange strækning fra 110 til 130 kilometer i timen.
Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Siden foråret 2019 har vejarbejdere udbygget motorvejsstrækningen fra fire til seks spor, og da udbygningen var færdig i december sidste år, lagde Vejdirektoratet klimavenlig asfalt. Nu er asfalten kørt til, og hastigheden kan sættes op for de godt 75.000 bilister, der hver dag passerer strækningen.
- På den klimavenlige asfalt opstår der en tynd membran, der skal slides af, før der er optimalt vejgreb. Vejdirektoratet har løbende hen over sommeren tjekket asfalten, og nu er membranen slidt af, og der er ikke risiko for en glat overflade på motorvejen. Derfor hæver vi nu hastigheden, siger Robin Højen Madsen, der er projektchef i Vejdirektoratet.
Vejarbejdet fortsætter
Vejarbejdet fortsætter dog på Fynske Motorvej, hvor Vejdirektoratet stadig arbejder på udbygningen fra fire til seks spor fra Gribsvad til Nørre Aaby. Her er man nu nået til sidste etape.
Det forventes, at den sidste strækning åbner i udgangen af 2022.
Når udbygningen på den i alt 24 kilometer lange strækning er helt færdig, sparer bilister cirka 28 timer om året mellem Nørre Aaby og Odense V. Det svarer til otte minutter om dagen.
Besparelsen kommer med al sandsynlighed ikke til at betyde, at der skal fyres nogen på ældreområdet, fortæller Tonni Hansen.
- Allerede nu har vi jo ubesatte stillinger. Så det bliver noget med at gøre det bedre og smartere. Alle landets kommuner mangler jo arbejdskraft inden for ældreområdet, så jeg tror ikke, vi kommer til at afskedige, men måske omplacere, siger Tonni Hansen.
Fyringer på beskæftigelsesområdet og børn med særlige behov
Det efterlader 16 millioner, der skal findes over en bred kam ifølge Tonni Hansen. Eksempelvis vil vinduerne på rådhuset ikke blive skiftet, selvom vinden piber ind ad dem om vinteren.
- Så på bygningsforbedringer, der henter vi nogle af pengene. Vi henter også nogle af pengene ved at sige, at nu gør vi en indsats på nogle bestemte områder, og derfor bringer vi nogle mennesker ud af nogle sociale ydelser. Det er den brede palet. Og så lukker vi nogle ting. Nogle tilbud til undervisning af unge med særlige behov. Og der bliver også beskæftigelsesprojekter, som bliver nedlagt, siger Tonni Hansen.
Malene sagde sit job op: - Lønnen afspejler ikke ansvaret
Der er akut mangel på respiratoriske hjælpere som Malene Bonde, der dog sagde op, fordi hun ikke følte, at lønnen og ansvaret passede sammen.
Der er akut mangel på hjælpere til borgere, der trækker vejret med hjælp fra en respirator.
Torsdag fortalte TV 2 Fyn, hvordan Claus Langaa har været indlagt i 76 dage, til trods for, at han burde være hjemme. Det kan dog ikke lade sig gøre, fordi en borger med respirator i hjemmet skal overvåges døgnet rundt.
En af dem, der har kvittet jobbet som respiratorisk hjælper, er 48-årige Malene Bonde fra Tåsinge.
- Jeg følte mig ikke set. Jeg følte mig ikke anerkendt. Jeg følte mig ikke værdsat, siger Malene Bonde, der sagde op i februar.
Liv og død mellem hænderne
Hun forstår udmærket, hvorfor det kan være svært at finde folk til at dække vagterne som hjælpere ind.
- Det er en kombination af arbejdsvilkårene og lønnen. Lønnen afspejler ikke ansvaret, og man kan ikke være sikker på at kunne få fri, når man skal have fri, forklarer Malene Bonde.
- Sætter du det hele på spidsen, står du med liv og død i hænderne. Bliver du ikke afløst til fyraften, må du ikke gå. Det er ligegyldigt, om du har en aftale efter arbejde. Den må du aflyse, fortæller hun.
Koster samfundet kassen
Det er en dyr løsning for samfundet, når patienter som Claus Langaa skal være indlagt i stedet for en ordning med hjemmerespirator.
En ordning med hjemmerespirator koster samfundet 4.100 kroner i døgnet. Til sammenligning koster en plads på intensiv omkring 20.000 kroner i døgnet.
Indlæggelser af denne type har i mange år ligget stabilt på cirka 30 om året frem mod 2020, hvor det steg til 58. Alene i de første otte måneder af 2021 er antallet steget markant til 96, oplyser Region Syddanmark.
Carelink: Indlæggelser er sidste udvej
Malene Bondes tidligere arbejdsgiver, Carelink, overtog i 2020 sammen med tre andre virksomheder driften af respiratoriske hjælpeordninger i Region Syddanmark.
Han ærgrer sig over, at antallet af indlæggelser er stigende, men forklarer, at årsagen til den akutte mangel på hjælpere skyldes mange sygemeldinger og coronakrisen.
- Indlæggelse er den absolut sidste udvej. Inden da har man afsøgt alle muligheder, siger Brian Rosenberg.
Fra 160 kroner til 130 kroner i timen
Da Carelink tog over, måtte ufaglærte som Malene Bonde gå fra omkring 160 kroner i timen til 130 kroner i timen.
Fagforbundet FOA mener ikke, at man har været for dårlig til at forhandle løn fra forbundets side, når akutte hjælpere som Malene Bonde kun får 130 kroner i timen.
- Jeg er helt sikker på, at vi har gjort, hvad vi overhovedet kunne. Nogle gange er det bedre at tegne en dårlig overenskomst end ingen overenskomst, siger Louise Brandstrup, der er sektorformand i Sundhed og Service hos FOA på Sydfyn.
Hun håber, at politikerne vil prioritere eksempelvis lønnen til såkaldte velfærdsmedarbejdere, så det bliver nemmere at rekruttere.
Tilfreds med jobskifte: Nu kan jeg få fri
Tilbage til Malene Bonde.
Hun arbejder i stedet for i hjemmeplejen. Selv om hun stadig kun får 130 kroner i timen, er hun alligevel tilfreds med jobskiftet.
- Jeg kan gå hjem, når jeg får fri, og jeg står ikke med et kæmpe ansvar og balancerer med liv og død, siger Malene Bonde.
Der er cirka 80 borgere med en hjemmerespiratorordning i Region Syddanmark.
Modsat ældreområdet vil der til gengæld blive afskediget nogle på beskæftigelsesområdet og dem, der underviser børn med særlige behov. Men derudover er skoler og daginstitutioner friholdt for besparelser.
Langeland Kommune vil nu arrangere et borgermøde 22. september, hvor borgerne kan få svar på spørgsmål og blive inddraget i processen.
- Vi vil fremlægge det her for borgerne og tage en drøftelse med dem samt svare på de spørgsmål, der måtte være. Det er vores måde at prøve at kommunikere ud til vores egen befolkning, hvorfor vi er i den her situation, siger Tonni Hansen.
