Efter meningsløs kæmpekø - Vejdirektoratet giver økonomisk straf til entreprenør
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det kommer nu til at koste for den entreprenør, der i weekenden forsinkede hundredvis af bilister med flere timer.
Flere fejl resulterede søndag aften i en to timer lang kø for bilister på vej over Lillebæltsbroen fra Fyn mod Jylland. Og det får nu konsekvenser.
Entreprenøren, der står bag den uhensigtsmæssige lukning af to spor og forårsagde køen, har fået en bod af Vejdirektoratet. Det oplyser direktoratet til TV 2 Fyn.
- Det er vores samarbejdspartner, men det gør ikke, at de kan og må gøre, som de vil. Den episode har i vores øjne været så grel, at vi har indstillet til denne her bod, siger afdelingsleder Søren Carlsen Kjemtrup.
Stor fejl skabte kæmpekø på Lillebæltsbroen - skulle være stoppet på stedet
En alvorlig fejl betød timers kø for mange mennesker søndag aften. Det kan få konsekvenser, lyder det fra Vejdirektoratet.
Uden varsel blev der søndag aften lukket to spor på Den Nye Lillebæltsbro. Det skabte op til to timers kø for bilisterne fra Fyn på vej mod Jylland.
Der er tale om en alvorlig fejl, fortæller sagsbehandler hos Vejdirektoratet Niels Højmark til TV 2 Fyn.
- Der sker det, at entreprenøren havde spærret to spor allerede omkring klokken 19. Der overtræder han spærretiden. Det er et voldsomt brud og noget, vi tager meget seriøst, siger sagsbehandleren, der ikke kan udelukke at afspærringen er sket endnu tidligere.
“Hvis Vejdirektoratet var blevet ringet op og var blevet opmærksom på det, så havde vi stoppet arbejdet på stedet”
Lukningen af sporene skete i forbindelse med en afstribning af kørebanen. Men selvom der er givet tilladelse til arbejdet, må det ikke overskride spærretiden, der går fra 8.30 til 21.30.
Kan give bod til entreprenøren
Et brud på spærretiden er heller ikke noget, som Vejdirektoratet tager let på, lyder det fra Niels Højmark.
- Jeg tænker, hvis Vejdirektoratet var blevet ringet op og var blevet opmærksom på det, så havde vi stoppet arbejdet på stedet, siger han.
Og episoden kan da også få konsekvenser for entreprenørvirksomheden. Vejdirektoratet kan vælge at give en bod - det, der svarer til en bøde.
Kan ikke love, at det ikke sker igen
Det er ikke første gang, at man hos Vejdirektoratet oplever, at spærretiderne bliver brudt i forbindelse med vejarbejde.
- Det går altid grueligt galt. Jeg kan ikke love, at det ikke sker igen, men det må ikke ske, siger han.
Sagsbehandleren vil ikke afsløre, hvem der har været entreprenør på arbejdet med afstribningen, eller om samme har overtrådt reglerne før.
- Jeg vil ikke udstille nogen, siger han.
Kalkulerer med kø
Niels Højmark understreger, at søndagens påvirkning af trafikken ikke har noget med det igangværende malerarbejde på broen at gøre.
Han forklarer, at der normalt foregår en vurdering af, hvor vigtigt arbejdet er, og hvor meget kø det derfor må være årsag til.
- I forbindelse med malerarbejdet kalkulerer vi med, at det kan give en kø på op til ti minutter, hvis vi lukker et spor. Det tillader vi, fordi det er vigtig at få malet broen, mens det ikke er for fugtigt, siger han.
- Der er nogle ting, man ikke kan undgå at lave. Men at stribe af må ikke give kø.
Han vil ikke komme nærmere ind på bodens præcise størrelse og begrunder det med, at der er tale om en samarbejdspartner.
- Størrelsesordnen er underordnet, vi skal bare understrege, at det ikke er noget, der skal ske igen. Men når vi snakker trafikafvikling, der påvirker så mange mennesker, så er den selvfølgelig i den højere ende af skalaen, siger afdelingslederen.
Entreprenør beklager
Kæmpekøen opstod, da en entreprenør i forbindelse med afstribning af vejen brød spærretiden og lukkede to spor først på aftenen søndag. Noget der ellers ikke er tilladt i tidsrummet 8.30-21.30, netop på grund af de trafikale konsekvenser, det kan have.
Derfor er Vejdirektoratet også ved at undersøge, hvad der helt præcist er gået galt.
- Jeg vil tolke det som en kommunikationsfejl. Det er ofte der, det går galt i sådan en situation. Vi kan ikke beklage nok, og vores entreprenør beklager også fejlen, siger Søren Carlsen Kjemtrup.
Hædret for heltemod:
- Der er en kvinde, der lever i dag, fordi du sprang ud til hende
Da en kvinde ville springe ud fra en bro i Odense, handlede Mads Juncher hurtigt. Derfor var han en af dem, der tirsdag modtog en dusør for heltemod.
Fyns Politi uddeler hvert år dusører til personer, der har gjort en særlig indsats. En af dem er Mads Juncher fra Odense.
En sen aften i maj i år så han, at en ung kvinde var kravlet ud på den forkerte side af gelænderet på en bro i Odense.
Kvinden gav udtryk for, at hun havde tænkt sig at springe. Derfor valgte Mads Juncher at handle.
- Man tænker ikke så meget i den situation. Man tænker, at enten gør jeg noget nu, ellers skal jeg ringe til politiet, siger han.
- Man gør, hvad man kan, og jeg valgte så bare at hoppe over og gribe fat i hende, fordi jeg tænkte, der så var størst chance for, at vi kunne hjælpe hende.
Lange minutter
Mads Juncher blev hos kvinden, til politiet ankom.
- De minutter var lange. Rigtig lange. Det er ikke sjovt at holde en fast mod deres vilje. Men politiet var meget hurtigt fremme. Der var hurtigt et væld af biler og brandbiler og så videre, siger han.
Brug for hjælp?
Livslinjen
Har du selvmordstanker, så ring til Livslinien på 70 20 12 01. Du kan være anonym.
Psykiatrifonden
Ring eller chat eller skriv og få faglig rådgivning. Ring på 39 25 25 25. Du kan være anonym. Pårørende kan også henvende sig til Psykiatrifonden.
Depressionsforeningen
Depressionsforeningen er for depressionsramte, bipolare og pårørende, der har brug for at tale med nogen, der forstår og lytter. Ring på 33 12 47 74.
Psykiatrisk skadestue
Ved behov for akut psykiatrisk hjælp, så kontakt psykiatrisk skadestue. Læs mere her.
Akut
Hvis din tilstand er akut, så ring 112.
Politiet kunne efterfølgende bringe kvinden i sikkerhed.
Tirsdag hædrede Fyns Politi så Mads Junchers og syv andre personers heltemod ved fire forskellige episoder i løbet af året.
Resolut og modig
Det er de ansatte hos politiet selv, der indstiller personer til at modtage den særlige anerkendelse.
- I har i en konkret situation hver især udvist en resolut og en modig indsats, og det har medvirket til at forhindre yderligere fare eller sikre en hurtig opklaring af en sag for os, og det er vi dybt taknemmelige for, lød det blandt andet i en tale til dusørmodtagerne fra politiinspektør Arne Gram.
Efter talen overrakte politiinspektøren gaver og gav håndtryk til de enkelte dusørmodtager. Politiinspektøren gav Mads Juncher følgende ord med på vejen:
- Der er en kvinde, der lever i dag, fordi du sprang ud til hende. Tak for det.
Sammen med gaven fra politiet fulgte en dusør på enten 1.000 eller 1.500 kroner. Det har gjort indtryk på Mads Juncher, at hans handling blev honoreret på den måde.
- Vi ved allesammen, at ressourcerne hos politiet ikke nødvendigvis er de største, og alligevel så husker de på de her ekstraordinære indsatser, der bliver gjort derude. Ikke bare os, men mange før os. Det er fantastisk, at man har ressourcerne til at kunne hylde dem, der gør lidt ekstra, siger han.
Herunder kan du læse, hvilke heltemodige indsatser politiet hyldede tirsdag.
Ekstraordinære indsatser
4. december 2020
Ved en alvorlig trafikulykke i Faaborg er der to personer i en personbil, der forulykker, ruller om på taget, og der går kortvarigt ild i motoren.Tre personer kommer til undsætning – to kommer tilfældigvis forbi, den tredje arbejder i et værksted tæt på ulykkesstedet. Sammen får de hjulpet en alvorligt tilskadekommen passager ud af bilen samt bilens fører, der bliver skåret fri. Alarmcentralen har rost deres klare og tydelige kommunikation samt effektive rollefordeling, som de kalder et imponerende samarbejde.
19. juni 2021
To personer, der fridykker ved det gamle færgeleje i Nyborg, opdager fra kajen, at der ligger en livløs mand i vandet. Han har ansigtet nedad. De to svømmer hen til manden og får ved fælles hjælp bjerget ham samtidig med, at de forsøger at yde livreddende førstehjælp. Oppe på land iværksætter de hjertelungeredning under vanskelige forhold, indtil ambulanceredderne kommer frem.
22. juni 2021
En mand kører pludselig i havnen i Faaborg med sin bil. To personer, der er på havnen i forbindelse med bjærgning af en sunken båd, springer resolut i vandet og får sammen hevet den umiddelbart bevidstløse mand på forsædet ud gennem bilens bagdør. Da de havde fået manden ind på land, kommer han til bevidsthed. Han bliver hentet i ambulance.
8. maj 2021
En ung kvinde er kravlet over gelænderet på en bro i Odense og sidder på en afskærmning med benene ud over kanten. Hun gav udtryk for, at hun ville springe ned. En person sprang derefter over gelænderet og ud på afskærmningen for at forhindre hende i at springe og bringe hende i sikkerhed.
Ifølge afdelingschefen burde det være hævet over enhver tvivl, at entreprenøren ikke har været bekendt med spærretiderne. Men hvorvidt der så stadig kan være tale om en fejl, kan han ikke udtale sig om.
- Hvad der lige præcis er sket, ved jeg ikke endnu. Men jeg er rigtig, rigtig ked af forløbet, specielt på trafikanternes vegne, siger Søren Carlsen Kjemtrup.
- Det er vores kunder i butikken, og vi gør, hvad vi kan for at genere trafikken mindst mulig. Vi må også erkende, at vi ikke skal lave ret meget for at genere, men vi lægger os i selen for at genere så få som muligt.
Bilist gjorde Vejdirektoratet opmærksom på kæmpekø
Da TV 2 Fyn talte med Vejdirektoratet dagen efter den massive kø, var meldingen, at man havde stoppet det på stedet, hvis direktoratet var blevet ringet op.
Men ifølge en af de frustrede bilister, som efterfølgende har henvendt sig til TV 2 Fyn, blev der altså ringet ind til Vejdirektoratet.
Naboer til letbanen klager efter første testkørsel:
- Det var som et fly, der lettede
Voldsom støj og vibrationer fra letbanen efter lørdagens testkørsel får flere naboer til at grue for støjniveauet, når letbanen begynder regulær kørsel.
John Hr. Hansen havde glædet sig til, at letbanen kom.
Derfor fik han noget af et chok, da letbanen lørdag aften blev testkørt lige nedenfor hans lejlighed i Kongensgade i det centrale Odense for første gang. Han og hans kone var netop kommet hjem fra en Magtens Korridorer-koncert, men de var langtfra forberedt på letbanestøjen hjemme på fjerde sal.
- Hvis jeg skal sammenlige lyden, så er det sådan noget, man oplever i en lufthavn, hvor der er et fly, der letter. Det er sådan en susen, der kommer, og så begynder det at ryste, og vi kan se på vores glas, at det, der er i, står og vibrerer, siger John Hr. Hansen.
Men det var ikke det eneste, fortsætter han:
- Og vi kan se det på vores billeder, som står i vindueskarmen, at de begynder at rykke sig.
Voldsom oplevelse
Rystelserne og støjen under weekendens prøvekørsel af letbanen kom også bag på Amanda Lyster og Sidsel Linea Olsesen, der ligesom John Hr. Hansen bor på Kongensgade i første parket til letbanestrækningen.
- Det var virkelig, virkelig voldsomt, siger Amanda Lyster.
Lejligheden er de to veninder og Amanda Lysters familie netop flyttet ind i, men nu er de begyndt at overveje fremtiden.
“Det var som om, at hele huset var ved at falde sammen”
- Vi kan jo ikke bo her, men samtidig har vi glædet os til at bo her. Vi har talt om, hvordan vi skal indrette det, siger Amanda Lyster.
Men nu er det hele gået lidt i stå.
- Jeg var inde at læse om det, og jeg fik bare indtrykket af, at den ville være helt stille, faktisk så stille, at man ikke ville kunne høre den, hvis man kom gående. Det var bare overhovedet ikke vores oplevelse, siger Amanda Lyster.
Glæder sig over udvikling
Hverken Amanda Lyster, Sidsel Linea Olsen eller John Hr. Hansen har noget principielt imod letbanen. Tvært imod.
- Vi troede egentlig, at vi var rigtig heldige, at letbanen kom til at køre her. Vi glædede os til at letbanen skulle komme, men da de prøvekørte den, var det, som om at hele huset var ved at falde sammen, siger Amanda Lyster.
Byens støj og lyde plejer heller ikke at genere John Hr. Hansen, men han er bange for, at det vil gå ud over psyken, hvis han skal leve med støjniveauet fra letbanen.
- Jeg er ikke modstander af letbanen. Til gengæld glæder jeg mig over den transformation, som Odense er ved at gennemgå, og vi havde glædet os til, at letbanen kom, men vi havde bestemt ikke forventet, at det var med det her resultat, siger John Hr. Hansen.
Særligt tilfælde
Ifølge Odense Letbane skal naboerne til letbanen dog ikke fortvivle.
- Det var et meget særligt tilfælde i weekenden, og jeg kan ikke forestille mig, at det bliver i nærheden af det støjniveau efter nytår. Vi kørte med to tog parallelt, og de accelererede og bremsede hårdt for at teste systemerne, siger Thomas Gram Rasmussen, projektchef i Odense Letbane.
Derudover er skinnerne ikke blevet slebet endnu og har samtidig stået urørt i månedsvis. Derfor rumler det ekstra meget, når letbanetogene kører på dem.
- Jeg kan ikke udelukke, at der kommer mere af den slags støj i testperioden, men når først skinnerne bliver slebet, bliver det markant bedre. Skinner fungerer lidt omvendt i forhold til en landevej, for eksempel. Her larmer det mere, når asfalten bliver slidt, men når det er metal mod metal, er det omvendt, siger han.
Det er afdelingschefen da også bekendt med.
- Jeg ved, at der er blevet ringet til trafikcenteret, men jeg kender ikke dialogen. Der er en reaktionstid på sådan nogle henvendelser, men det er klart, at det også kommer med i vores evaluering, så vi kan få det stoppet hurtigere, hvis det sker igen, siger han.
Ifølge Søren Carlsen Kjemtrup kan man aldrig udelukke, at der sker fejl igen. Han understreger, at det under normale omstændigheder altid vil blive meldt ud på forhånd, hvis der skal laves noget ekstraordinært, der kan medføre længere rejsetid.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her