Det vil koste job og kan potentielt udgøre en decideret bombe under branchen, hvis man i Odense Kommune nu vil stramme grebet om gartnerierne og sikre, at de ikke udleder giftige pesticider til naturen.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende kunne i går afsløre, at omkring 100 gartnerier i Odense fortsat kan udlede pesticider og gødningsrester til vandløb og søer, selvom det i dag er mere end fire år siden, at kommunen selv kortlagde problemet og lovede at sætte ind over for det.

Afdelingsleder Boie Frederiksen lagde i den forbindelse ikke skjul på, at man i kommunen forsøger at balancere hensynet til miljøet over for hensynet til et vigtigt erhverv i Odense og på Fyn.

Og ifølge brancheorganisationen Dansk Gartneri vil den balance tippe og risikerer at knække erhvervet, hvis man for alvor begynder at indføre nultolerance over for udledninger af pesticider fra gartnerierne.

Direktør for Dansk Gartneri, Torben Lippert, mener, at det er naturligt og forventeligt, at omstillingen går langsomt, og peger på, at det kommer til at koste arbejdspladser, hvis miljøomstillingen bliver tvunget igennem.

- Det gør det. Vi har set gartnerier som vælger at lukke før tid, eller et generationsskifte kikser, fordi man ikke ønsker at overtage et ældre gartneri. Et lille gartneri kan sagtens have en god forretning i et ældre gartneri, men det kan være svært for dem at omstille sig. Dem er vi bange for at miste, siger Torben Lippert.

Miljørigtig produktion giver fordele

Det kan dog lade sig gøre at drive et gartneri, der ikke sviner miljøet samtidigt.

Gartneriet Thoruplund i Fraugde har i årtier arbejdet målrettet med at producere blomster miljørigtigt. Campanula, roser, kaktus og andre planter produceres næsten uden brug af pesticider. I stedet bruger gartneriet rovmider, som biologiske bekæmpelse mod lus og andre skadedyr.

Blomsterne bliver vandet med opsamlet regnvand, og alt overskudsvand fra plantebordene bliver opsamlet og genbrugt via vandrender.

Det giver Thoruplund en række fordele, at de i snart to årtier har arbejdet målrettet med en miljørigtig produktion, fortæller Jørgen Kurt Andersen, der er teknik- og udviklingschef på Thoruplund.

- Det er godt at kunne sige, at vi arbejder hårdt på den her måde. Det er godt over for vores kunder, det er godt over for miljøet og over for vores medarbejdere. Flere og flere kunder spørger, hvordan vi gør de her ting, så derfor er det vigtigt, siger Jørgen Kurt Andersen.

Omstillingen til mere miljøvenlig produktion med minimalt brug af pesticider og uden udledninger har krævet store investeringer.

- Det man skal gøre, det er, at når man bygger nyt så skal man tænke sig om og få tingene gjort på den rigtige måde, så det kan leve op til fremtidens krav. Hvis man først har bygget et eller andet og efterfølgende skal leve op til fremtidens krav, så er det en katastrofe. Det er vanvittigt dyrt at lave om på bagefter, siger han.

5000 arbejdspladser i spil

Men de miljøvenlige produktionsformer på Thoruplund er altså langtfra kendetegnende for hele branchen i Odense.

Hovedparten af de mere end 100 gartnerier i Odense har stadig afløbs- og nedsivningsforhold, der ikke er godkendt, og målinger af de nære vandløb viser, at gartnerierne fortsat udleder pesticider og gødningsstoffer.

Jørgen Kurt Andersen tror dog ikke, at det er viljen, der mangler hos gartnerierne.

- Jeg tror, at der er stort ønske blandt gartnerierne om, at man gerne vil leve op til kravene, siger han.

Ifølge Dansk Gartneri er der omkring to et halvt tusinde arbejdspladser på gartnerierne i Odense, og et lignende antal job i virksomheder, der lever af at betjene gartneribranchen.

Direktør Torben Lippert frygter, at hele erhvervet kan blive ramt, hvis miljøkravene bliver tvunget igennem for hastigt.

- I branchen vil vi helst bevare et rimeligt højt produktionsniveau. Det har noget med afsætning at gøre. Vi eksporterer meget, og vi kører meget, og jo mindre vi producerer, jo sværere bliver det. Så vi frygter en kritisk masse, så vi skal helst bevare et vist niveau og et vist sortiment, så vi er attraktive på det europæiske marked, siger Torben Lippert.

Kan du forstå, at nogen bliver bekymret over, at det ikke går hurtigere med at få rettet op på gartneriernes miljøforhold?

- Ja, selvfølgelig kan jeg godt forstå det, men der mener jeg også, at man skal have forståelse for, at erhvervet er ved at bevæge sig, og at vi arbejder for at finde de rigtige løsninger, siger direktøren. 

Margit Jensen fra Heliosvænget i Odense kender alt til problemet med trafikstøj. Hun og Støjgruppen Odense har mødtes med ministre og borgmestre siden 2002, for at finde en løsning på den skadelig larm, hun oplever i sit nabolag. 

Og støjen er ikke blevet mindsket. Tværtimod er den kun blevet værre med tiden, fortæller hun.

- Det er som et højt baggrundstæppe af støj. Der er er en høj skrigende lyd, der kommer fra dæk på asfalten, og det er voldsomt. Og det er der fra klokken halv fire om morgenen, for der kommer lastbilerne. 

Det vil Odense Kommune dog gøre op med. Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V) inviterede tirsdag repræsentanter fra de støjplagede områder omkring Fynske Motorvej til rundbordssamtale på rådhuset. Kommunen håber på, at et samlet overblik fra grupperne, kan bruges til at søge penge fra regeringens "Infrastrukturplan 2035".

Her er der nemlig afsat en pulje på tre milliarder kroner i perioden fra 2022 til 2035 til bekæmpelse af trafikstøj. Og den pulje vil både kommunen og støjgrupperne gerne have fat i. 

Margit Jensen synes derfor, at det er en god idé at samle støjgrupperne.

- Mødet i dag har været rigtig godt, fordi man skal satse på at fælles løsning. Det er ikke sikkert det skal være den samme løsning, der skal være langs hele motorvejen, men der skal laves en plan for hele strækningen, siger hun. 

Og det var hun ikke ene om, at synes

Der skal betales nu

Også Elin Mørup Andersen fra Støjgruppen Odense i Sanderum, synes godt om mødet med borgmesteren. I hendes nabolag oplever man stadig store støjgener på trods af, at der blevet opsat en støjskærm langs motorvejen. Hun håber derfor på, at mødet kan bane vane til, at regeringen vil tage problemet med støj mere seriøst.

- Politikerne er vågnet op og har fundet ud af, at man rent faktisk dør af støj. Så det er jo bare perfekt, at vi alle kan være med til at kæmpe en fælles kamp, siger Elin Mørup Andersen og fortsætter:

- Det her møde kan jo komme til at betyde, at vi eventuelt kan rykke et eller andet. Vi er kommet frem i dagsordenen, og de ved også godt i Folketinget, hvor Odense ligger efterhånden. Nu skal der bare handling bag ordene. Der skal gøres noget, og det skal ske nu. Vi kan ikke blive ved med at vente på motorvejsudvidelsen, som først kommer om mange år.

Ifølge Peter Rahbæk Juel så er planen for bekæmpelsen af støjgener klar. De vil fra kommunens side fremadrettet lægge mere pres på deres kontakter i Folketinget.

- Det, vi har aftalt i dag, er, at vi nu slår pjalterne sammen om at lave en fælles plan, både for hvad vi synes, der er problemet, og hvad der er løsningen. Og så vil vi simpelthen tager fat i ministre i ministeriet og i folketingets partier, siger borgmesteren.