Gift fra gartnerier: Hårde miljøkrav vil koste job og true branchen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der findes ikke nogen hurtige løsninger, der kan stoppe for udledningen af giftige pesticider fra gartnerierne i Odense, lyder det fra brancheorganisationen. Det kan dog lade sig gøre at drive et miljøvenligt gartneri, viser erfaringerne fra Gartneriet Thoruplund, der næsten ikke bruger pesticider.
Det vil koste job og kan potentielt udgøre en decideret bombe under branchen, hvis man i Odense Kommune nu vil stramme grebet om gartnerierne og sikre, at de ikke udleder giftige pesticider til naturen.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende kunne i går afsløre, at omkring 100 gartnerier i Odense fortsat kan udlede pesticider og gødningsrester til vandløb og søer, selvom det i dag er mere end fire år siden, at kommunen selv kortlagde problemet og lovede at sætte ind over for det.
Fire år efter kortlægning: Skadelige pesticider strømmer fortsat ud fra gartnerierne i Odense
Gartnerierne i Odense har fortsat ikke fået stoppet udledningen af giftige pesticider til vandløb og søer, selvom det i dag er mere end fire år siden, at Odense Kommune fremlagde en større kortlægning af problemet. Kun to ud af mere end 100 gartnerier er miljøgodkendt.
Fiskene og smådyrene i vandløbene omkring de mange gartnerier i Odense må fortsat svømme rundt i vand med giftige pesticider, selvom det efterhånden er mere end fire år siden, at Odense Kommune opdagede alvoren og fandt miljøproblemer på alle gartnerier.
Helt tilbage i august 2017 fremlagde Odense Kommune en rapport, hvor det fremgik, at størstedelen af gartnerierne udledte pesticider og gødningsrester direkte til vandløb eller søer. Og at alle gartnerierne havde problemer med udledning af pesticider og gødningsrester.
“Nogle af insektmidlerne er fundet i koncentrationer, der er tusinde gange over det niveau, der vil forårsage akut dødelighed for dyr i vandløbene.”
Men fire år efter er problemet med udledningen af gift til vandet fortsat ikke løst.
Giftige gartnerier
Mere end halvdelen af Danmarks gartnerier ligger i Odense Kommune og udgør tilsammen mere end 1,8 millioner kvadratmeter. Igennem en årrække har gartnerierne udledt giftige pesticider og gødningsrester til den omkringliggende natur. En kortlægning fra 2017 viste, at der var miljøproblemer på alle gartnerierne i Odense og at størstedelen af dem udledte pesticider fra produktionen direkte til vandløb og søer.
TV2 Fyn og Fyens Stiftstidende bringer flere artikler og tv-indslag, der viser, at en lovet kontrolindsats fra Odense Kommune aldrig for alvor er kommet i gang. Hvis du har et tip om gartneriernes udledning af pesticider, kan du skrive til journalist Frank Weirsøe eller journalist Jonas Ancher Nyeng.
Mængden af pesticider i vandløbene faldt godt nok efterfølgende, men sidenhen har Odense Kommune igen kunnet registrere en stigende mængde pesticider i de analyserede vandprøver.
Det fortæller Boie Frederiksen, der er chef for Erhverv og Bæredygtighed i Odense Kommune, der er ansvarlig for tilsynet med gartnerierne.
- Over en årrække troede vi, at vi var begyndt at se et fald i pesticidudledningen. Men vi har her inden for de seneste år set en svag stigning igen, hvilket selvfølgelig er meget uheldigt, fortæller Boie Frederiksen.
- Enormt frustrerende
Konkret er der omkring 100 gartnerier, hvor arbejdet med en godkendelse af afløb og nedsivning af det forurenede spildevand fra produktionen ikke er kommet i gang.
Det møder kritik fra Cæcilie Crawley, der er politisk ordfører for Socialdemokratiet.
- Jeg synes, at det lyder helt vildt, at vi på fire år ikke er kommet videre. Vi vidste, hvad problemet var, vi prioriterede og ansatte medarbejdere, og så er det er enormt frustrerende, at der stadig bliver udledt gift til vores vandmiljø, siger hun.
I Odense Kommune anerkender by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V), at der fortsat udestår en stor opgave med at få stoppet udledningerne fra byens gartnerier.
- Jamen, det er en kæmpe opgave. Vi har rigtig mange gartnerier i vores by, og vi skal sikre, at de overholder alle de regler, der er. Jeg er glad for, at der nogen, der har fået deres miljøgodkendelse, men det er langt fra nok, og derfor skal der gøres endnu mere, siger Christoffer Lilleholt med henvisning til de to cannabis-gartnerier, der er blevet miljøgodkendt.
Forbudte pesticider
Det er pesticider med svære navne som dichlorvos, mercaptodimethur, carbendazim og en række andre forbudte pesticider, der i 2017 blev fundet i to vandløb ved Stige og Bellinge, hvor to af landets største koncentrationer af gartnerier ligger. Ifølge Jes Jessen Rasmussen, der forsker ved Sektion for Naturbaserede løsninger hos Det norske Institut for Vandundersøgelse, er der tale om meget store koncentrationer af både insekt- og svampemidler.
- Nogle af insektmidlerne er fundet i koncentrationer, der er tusinde gange over det niveau, der vil forårsage akut dødelighed for dyr i vandløbene. Der er også fundet rigtig mange forskellige svampemidler med høje koncentrationer i prøverne. De vil dog ikke forårsage dødelighed, men vil ændre hele fødekæden i vandløbet, siger Jes Jessen Rasmussen.
Vandprøverne har også vist store koncentrationer af næringsstoffer ved Everenden og Vibækrenden.
- Det er høje koncentrationer i forhold til det, man normalt ser i vandløb. Og det er koncentrationer, som potentielt kan være problematiske for de nære vandløb, men også for de kystvande, hvor vandet måtte ende, siger ferskvandsbiolog og lektor ved Syddansk Universitet Sara Egemose.
Fund af insekt- og svampemidler
Målinger viser fund af insektmidler især grupperne af såkaldte neonikotinoider (for eksempel thiacloprid og imidacloprid) og fra organofosfaterne (dichlorvos og phorate).
For organofosfaterne er max. koncentrationerne mere end en faktor 1000 over det niveau, der kan forventes at forårsage akut dødelighed blandt vandløbenes smådyr.
For neonikotinoiderne er koncentrationsniveauet lidt under det niveau som kan forventes at forårsage dødelighed, men er på et niveau, hvor det over dage vil forårsage akut dødelighed.
Svampemidlerne er generelt midler med en bred virkningsmekanisme og har derfor konsekvenser for både smådyr, fisk, og mikroorganismer. Der er i 2017 fundet mange svampemidler og flere af dem i virkelig høje koncentrationer. Ikke koncentrationer, der kan forårsage akut dødelighed for smådyr og fisk, men kan ændre i hele fødekæden.
Forskningen viser, at svampemidlerne alene - med de fundne koncentrationer i rapporten fra 2017 – vil kunne have stor negativ påvirkning på hele vandløbets fødenet.
Kilde: Jes Jessen Rasmussen
Manglede regler
Udredningen fra 2017 fik Odense Kommune til at nedsætte et gartneriteam, der fik til opgave at få bragt forholdene på byens gartnerier i orden.
Forvaltningen afsatte én og en halv medarbejder, og der blev derudover ansat to projektmedarbejdere, så i alt tre et halvt årsværk skulle løse opgaven.
Medarbejderne kortlagde forholdene i gartnerierne, sendte information til gartnerne, indsamlede materiale og lavede kampagner for at få gartnerierne til at øge opmærksomheden på udledningen af de giftige pesticider. Og samtidig blev nogle elementære forhold på gartnerierne udbedret med kommunens hjælp.
Men ifølge Odense Kommune blev arbejdet med at stoppe udledningerne og få forbedret forholdene på gartnerierne besværliggjort af manglende retningslinjer fra Miljøstyrelsen. Først i november 2019 udsendte Miljøministeriet en vejledning, der kunne bruges som rettesnor for tilsynet med gartnerierne.
- Udfordringen er, at vejledningen først kom i 2019, og den generelle lovgivning var rigtig svær at anvende over for gartnerne, siger Boie Frederiksen, der peger på, at kommunen ikke kan pege på nogle konkrete gartnerier, der er særligt slemme til at udlede gift til vandet:
- Vi har kortlagt vandstrømmene og vurderet gartneriernes arbejdsgange. Men vi kan ikke finde synderne på den baggrund, og vi har ikke en viden, der gør, at vi kan sige om de enkelte gartnerier overholder eller overtræder miljølovgivningen.
Kommunens redegørelse for status på området:
Redegørelse sendt til TV 2 Fyn fra Odense Kommune efter begæring om aktindsigt:
Kommunen har ikke udarbejdet nogen oversigt, over antallet af ulovlige forhold på gartnerierne i forbindelse med kortlægningskampagnen (2015 til 2017).
Kommunen har fundet miljømæssigt problematiske forhold på alle gartnerier med drift. Gartnerierne er blevet pålagt at bringe disse forhold i orden. Det har i forbindelse med kortlægningskampagnen og efterfølgende tilsyn, været kommunens fremgangsmåde, at der er indgået aftaler om, at gartneriet skulle få udbedret miljømæssigt problematiske forhold med henvisning til Miljøbeskyttelsesloven. Det er først senere (efter gartnerivejledningen 2019), at kommunen er gået over til at meddele påbud eller indskærpe gældende lovgivning på miljøområdet. Miljømæssigt problematiske forhold omfatter bl.a.:
• udledning af procesvand
• Oplag af pesticider/kemikalier og gødning
• Oplag af planteaffald, som er behandlet med sprøjtemidler (typisk har disse oplag været oplagret udendørs, uden overdækning og på bar jord).
• Affald (forholdene har omfattet oplag af bl.a. elektronikaffald, metalaffald, plastaffald)
• Ulovlige olietanke og tankningspladser
• Forhold vedr. indretning og drift af boringer og brønde
• Lovliggørelse af ulovlige bygninger
Der er på trods af Corona blevet udført udendørs tilsyn med gartneriaffald på samtlige gartnerier. Ved affaldskampagnetilsynene i 2020, blev der foretaget mange håndhævelser med henblik på sikring af, at der ikke sker nedsivning til grundvand og vandløb af pesticider og gødningsstoffer fra planteaffald opbevaret direkte på bar jord / i utætte containere. Samt at affaldet bortskaffes til godkendt modtager.
Kommunen har modtaget kortlægningsmateriale fra stort set alle gartnerier – 2 adresser mangler. Kommunen er i gang med håndhævelsesmæssige skridt for at få kortlægningsmateriale ind.
Der er meget stor forskel på det materiale, som kommunen har modtaget fra de enkelte gartnerier. For nogle gartnerier fremstår det indsendte materiale umiddelbart som værende fyldestgørende, hvorimod det fremstår yderst mangelfuldt fra andre.
Kommunen er i gang med at gennemgå det indsendte materiale for herefter at kontrollere det ved et tilsyn på gartneriet.
Der er godt et dusin gartnerier, som ikke har modtaget en sådan anmodning, da der enten ikke er produktion i væksthusene, eller da der er ansøgt eller ytret ønske om nedrivning af væksthusene/gartneriet til kommunen.
Kommunen ligger ikke inde med en oversigt over status på det enkelte gartneri. Der er 2 væksthusgartnerier (cannabis gartnerier), der har fået de fornødne spildevandstilladelser i relation til spildevand, indretning og drift. Der er 6 gartnerier, som er tæt på at have de fornødne tilladelser til bortskaffelse af deres spildevand eller regulering af deres drift. Samlet er der pt. 10 gartnerier, hvor gartneriet arbejder målrettet på at udbedre de miljømæssige forhold, og hvor kommunen ser på hvilke tilladelser, som gartnerierne mangler. Samtidig med at dette arbejde pågår, vil kommunen besøge de resterende 90 gartnerier, når ressourcerne tillader dette, for at berigtige det indsendte kortmateriale og forholde sig til evt. nye problematiske udledninger. Dette sker med henblik på at minimere udledningen af miljøfremmede stoffer. Ellers er dette en proces, som sker i et tempo, som det er ressourcemæssigt muligt med den eksisterende bemanding.
Branche afviser nøl
Hos gartnerierne brancheorganisation Dansk Gartneri afviser direktør Torben Lippert, at gartnerierne har været for langsomme til at få rettet op på udledningerne, så de kunne godkendes af Odense Kommune.
- Nu skal man tænke på, at vi er gået fra at have et almindeligt godkendt produktionsanlæg, og så laver man et skifte. Og det siger sig selv, at det kan man ikke bare sådan indføre overnight. Man bliver nødt til at tage fat på det step by step på de enkelte virksomheder. Så det, mener jeg, ikke kan komme bag på nogen. Det har vi sagt hele tiden, siger Torben Lippert.
Mere end halvdelen af landets gartneriproduktion ligger i Odense. Det indendørs produktionsareal for samtlige væksthusgartnerier udgør efter gartneriernes egne oplysninger 1.800.000 kvadratmeter – svarende til omkring 2500 parcelhusgrunde.
Ifølge Boie Frederiksen forsøger man fra forvaltningens side at balancere hensynet til miljøet og hensynet til et vigtigt erhverv.
- Odense Kommune har både en forpligtigelse og en særlig interesse i at få reguleret og stoppet udledningerne af forurenet spildevand fra gartneribranchen, da hovedparten af landets gartnerier ligger i vores kommune. Men vi har også en interesse i at bevare erhvervet og sikre de hundredvis af arbejdspladser, der er på byens gartnerier, siger han.
Løst om fire år – måske
De manglende miljøgodkendelse til gartnerierne blev også vendt i forbindelse med de nyligt afsluttede budgetforhandlinger, hvor der blev afsat 1,4 millioner kroner i fire år til, at gartneriteamet kan fortsætte i de næste fire år.
Boie Frederiksen kan dog ikke garantere, at alle gartnerierne vil være miljøgodkendt på det tidspunkt, så udledningen af gift til vandløbene stopper.
- Vi håber, at vi med den bevilling, vi har fået, inden for de næste fire år kan være i mål med denne opgave. Vi kan selvfølgelig ikke blankt afvise, at der ikke kan opstå nogle sager, der tager langt længere tid, end vi havde vurderet. Så jeg håber ikke, at vi står her igen om fire år, men det er der en risiko for, siger han.
_
Afdelingsleder Boie Frederiksen lagde i den forbindelse ikke skjul på, at man i kommunen forsøger at balancere hensynet til miljøet over for hensynet til et vigtigt erhverv i Odense og på Fyn.
Og ifølge brancheorganisationen Dansk Gartneri vil den balance tippe og risikerer at knække erhvervet, hvis man for alvor begynder at indføre nultolerance over for udledninger af pesticider fra gartnerierne.
Giftige gartnerier
Mere end halvdelen af Danmarks gartnerier ligger i Odense Kommune og udgør tilsammen mere end 1,8 millioner kvadratmeter. Igennem en årrække har gartnerierne udledt giftige pesticider og gødningsrester til den omkringliggende natur. En kortlægning fra 2017 viste, at der var miljøproblemer på alle gartnerierne i Odense og at størstedelen af dem udledte pesticider fra produktionen direkte til vandløb og søer.
TV2 Fyn og Fyens Stiftstidende bringer flere artikler og tv-indslag, der viser, at en lovet kontrolindsats fra Odense Kommune aldrig for alvor er kommet i gang. Hvis du har et tip om gartneriernes udledning af pesticider, kan du skrive til journalist Frank Weirsøe eller journalist Jonas Ancher Nyeng.
Direktør for Dansk Gartneri, Torben Lippert, mener, at det er naturligt og forventeligt, at omstillingen går langsomt, og peger på, at det kommer til at koste arbejdspladser, hvis miljøomstillingen bliver tvunget igennem.
“Hvis man først har bygget et eller andet og efterfølgende skal leve op til fremtidens krav, så er det en katastrofe”
- Det gør det. Vi har set gartnerier som vælger at lukke før tid, eller et generationsskifte kikser, fordi man ikke ønsker at overtage et ældre gartneri. Et lille gartneri kan sagtens have en god forretning i et ældre gartneri, men det kan være svært for dem at omstille sig. Dem er vi bange for at miste, siger Torben Lippert.
Miljørigtig produktion giver fordele
Det kan dog lade sig gøre at drive et gartneri, der ikke sviner miljøet samtidigt.
Gartneriet Thoruplund i Fraugde har i årtier arbejdet målrettet med at producere blomster miljørigtigt. Campanula, roser, kaktus og andre planter produceres næsten uden brug af pesticider. I stedet bruger gartneriet rovmider, som biologiske bekæmpelse mod lus og andre skadedyr.
Mystisk notat: Gartneriteam lavede byggesager i stedet for kontrol af ulovlige udledninger
Et særligt gartneriteam i Odense Kommune fik i 2018 bevilget fire millioner kroner, der skulle bruges til at sikre lovlige miljøforhold hos gartnerierne. Ifølge et notat har medarbejderne dog i stedet brugt en stor del af deres tid på at godkende nye gartnerier og tilbygninger.
Det vakte stor opsigt, da Odense Kommune i 2017 kunne dokumentere, at gartnerierne i Odense udledte forbudte pesticider til vandløb og søer.
Politikerne valgte derfor også at finde pengepungen frem og over en fireårig periode sætte en million kroner af til et gartneriteam, som kunne føre tilsyn med gartnerierne og sørge for, at de holdt sig inden for lovens rammer.
“Det ligner, at byrådets beslutning om, at vi ikke vil have gift i vores drikkevand, bliver overrulet.”
Men gartneriteamet kom aldrig for alvor i gang med at stramme grebet i forhold til de ulovlige udledninger af pesticider, men brugte i stedet deres arbejdstid på at hjælpe gartnerierne i sager om nybyggerier og udvidelser.
Det fremgår af et notat, som blev fremlagt for politikerne i By- og Kulturudvalget i september 2019.
I notatet står der blandt andet:
”Gartneriteamets oprindeligt formål var at føre tilsyn på alle gartnerierne og sørge for lovliggørelse af miljømæssigt utidssvarende forhold. Desværre betyder omfanget af byggesager, som Gartneri-teamet skal understøtte, at det har været nødvendigt at udskyde opstarten af det systematiske tilsyn og arbejdet med lovliggørelse af miljøforholdene på gartnerier, hvor der ikke skal bygges”
"Det betyder desuden, at det bliver vanskeligere at afsætte ressourcer til håndtering af de generelle miljøudfordringer i branchen, som var det overordnede mål med indsatsen."
Politisk ordfører for Socialdemokratiet i Odense, Cæcilie Crawley, mener, at notatet viser, at de afsatte skattekroner er blevet brugt til en anden opgave, end de har været afsat til.
- Jeg er lidt chokeret, for det var så tydeligt i den byrådsbeslutning, hvad pengene skulle bruges til, og så er det enormt frustrerende, at det ligner, at byrådets beslutning om, at vi ikke vil have gift i vores drikkevand, bliver overrulet. Derfor må vi bede By- og Kulturudvalget om en forklaring på, hvad der sket, siger Cæcilie Crawley.
Byrådsmedlem og rådmand Susanne Crawley fra Radikale undrer sig ligeledes over ordlyden i notatet.
- Det kan jeg kun tolke som, at et politisk prioriteret ønske og område ikke er blevet udført. Et byråd har afsat penge til at lovliggøre gartnerierne, og i stedet har man brugt medarbejderne til at behandle byggesager på gartnerierne. Det synes jeg ikke er tilfredsstillende, siger Susanne Crawley.
I strid med reglerne
Roger Buch, der lektor og kommunalforsker ved Danmarks Journalisthøjskole, mener at notatet kan afsløre et brud på forvaltningsreglerne.
Giftige gartnerier
Mere end halvdelen af Danmarks gartnerier ligger i Odense Kommune og udgør tilsammen mere end 1,8 millioner kvadratmeter. Igennem en årrække har gartnerierne udledt giftige pesticider og gødningsrester til den omkringliggende natur. En kortlægning fra 2017 viste, at der var miljøproblemer på alle gartnerierne i Odense og at størstedelen af dem udledte pesticider fra produktionen direkte til vandløb og søer.
TV2 Fyn og Fyens Stiftstidende bringer flere artikler og tv-indslag, der viser, at en lovet kontrolindsats fra Odense Kommune aldrig for alvor er kommet i gang. Hvis du har et tip om gartneriernes udledning af pesticider, kan du skrive til journalist Frank Weirsøe eller journalist Jonas Ancher Nyeng.
- Grundlæggende kan det være i strid med forvaltningsloven. Det er et grundvilkår, at man kun kan bruge penge til det, de er afsat til. Man kan ikke bare bruge pengene til andre formål, siger Roger Buch.
Han peger på, at pengene skulle have været ført tilbage, hvis man ikke kunne bruge dem til det oprindelige formål omkring kontrollen med gartnerierne.
- Der kan være praktiske forhold, der gør, at man ikke kan bruge dem til det, de er beregnet til. Men så skal de tilbage til kassen, eller dem der har afsat pengene skal orienteres.
Afdelingsleder og rådmand afviser
I By- og Kulturforvaltningen mener den ansvarlige afdelingsleder, Boie Frederiksen, ikke, at gartneriteamet har brugt de bevilgede penge forkert.
Notat udeladt i aktindsigt
TV 2 Fyn søgte aktindsigt i alle politiske behandlinger af gartnerindsatsen i Odense Kommune. Notatet "Statusnotat om væksthusbyggerier" fra august 2019 var ikke med i de dokumenter Odense Kommune tilsendte TV 2 Fyn.
Kommunen begrunder det udeladte notat med, at det var en forglemmelse, og at notatet var offentlig tilgængelig på Odense Kommunes hjemmeside.
I modsætning til de fleste andre orienteringssager om gartneriindsatsen havde notatet fra august 2019 ikke et selvstændigt punkt på By- og Kulturudvalgets dagsorden 3. september 2019. Notatet lå som bilag under punktet "Aktuelle sager".
Odense Kommune begrunder placeringen med, at det ikke var en beslutningssag, men en orienteringssag og at orienteringssager kan ligge under punktet "aktuelle sager".
Han henviser til, at man på daværende tidspunkt endnu ikke havde modtaget en vejledning fra Miljøstyrelsen, som ifølge ham var nødvendig for at kunne udføre tilsynene.
- Der blev afsat penge til at myndighedsbehandle gartnerierne, så vi kunne få ændret udledningen af pesticider. På det tidspunkt havde vi ikke vejledningen fra Miljøstyrelsen, så vi kunne gennemføre et systematisk tilsyn med alle gartnerier. Det var en forudsætning for, at man kunne gøre det. Derfor satte vi ressourcer af til en indsats over for de gartnerier, der byggede nyt og ønskede ombygninger, siger Boie Frederiksen, der mener, at man på den måde fik ”mest miljø for pengene”.
By- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V) mener slet ikke, at notatet, som Boie Frederiksens afdeling står bag, har hold i virkeligheden.
- Det notat kan forvaltningen ikke genkende. Notatet er godt nok blevet lavet, men virkeligheden har været en anden. De medarbejdere, der arbejder med sagerne, siger meget klart, at det notat ikke har gang i virkeligheden, siger han.
- Meget usædvanligt
Ifølge Roger Buch er det særdeles atypisk, at Christoffer Lilleholt tager afstand fra et notat, der er lavet af den forvaltning, han selv er sat i spidsen for.
- Det er meget usædvanligt, at der bliver lagt skriftlige notater ud, som ikke svarer til virkeligheden. Det lyder utænkeligt. Men hvis det er rigtigt, så må politikerne jo spørge ind til, om de fremover kan stole på de notater, der kommer fra By- og Kulturforvaltningen, siger Roger Buch.
Uanset hvad, så mener Cæcilie Crawley, at rådmanden nu må dokumentere, at pengene er brugt til det, de blev afsat til af byrådet.
- Jeg tænker, at hvis det er den bedste forklaring, så er der stor grund til, at vi får undersøgt området. Vi har noget skriftligt materiale, der fortæller, at de medarbejdere, som skulle sikre, at der ikke kom pesticider i vandmiljøet, har lavet noget andet, siger hun.
Rejst i byrådet
Tre måneder efter, at By- og Kulturforvaltningen i september 2019 orienterede om, at miljømedarbejderne i gartneriteamet beskæftigede sig med byggesager, rejste Radikale en sag i byrådet om miljøindsatsen over for gartnerierne.
Partiet foreslog, at Odense Byråd fik en status for arbejdet med at begrænse omfanget af gartneriernes udledning af pesticider og kvælstof, og at der blev udfærdiget en handleplan med konkrete mål og en tidsplan for arbejdet.
Og her understregede daværende by- og kulturrådmand Jane Jegind (V), at man havde fokus på at få stoppet udledningerne. Altså en noget anden udmelding end medarbejderne havde givet udtryk for tre måneder forinden.
- Det nuværende projekt har fokus på at få de eksisterende spildevand- og afløbsforhold på plads, så de ulovlige udledninger stoppes. Altså et fokus på handling og indsats.
- Der er et ret omfattende arbejde i gang, der ikke har fokus på, hvad vi kan måle, men rent faktisk på at få handlet, så det bliver sat en stoppet for denne udledning, lød det fra den daværende rådmand.
Boie Frederiksen mener dog ikke, at udtalelserne fra den daværende rådmand modsiger indholdet i notatet.
- Jeg mener ikke, at der står noget andet i notatet. Vi bruger de myndighedsgreb, der er, og jeg hører ikke, at Jegind siger noget andet. Vi har en myndighedsindsats over for gartnerierne, og det har vi blandt ved, at vi kigger på deres afløb i forbindelse med byggesager, og det er det vi gør, og det hun siger, forklarer han.
Forklaringerne fra forvaltningen stiller dog ikke Socialdemokratiet tilfreds.
- Jeg må bare sige: Vi ved ikke, hvad der er sket. Når vi har fået den melding fra rådmanden i byrådssalen og ud fra det notat, der har været sendt ud, så bliver vi i Socialdemokratiet i tvivl om, hvorvidt der har været politisk opbakning blandt den øverste ledelse i By- og Kulturforvaltningen til at føre byrådets beslutning ud i livet om, at vi ikke vil have gift i vores vandløb, siger Cæcilie Crawley.
Blomsterne bliver vandet med opsamlet regnvand, og alt overskudsvand fra plantebordene bliver opsamlet og genbrugt via vandrender.
Det giver Thoruplund en række fordele, at de i snart to årtier har arbejdet målrettet med en miljørigtig produktion, fortæller Jørgen Kurt Andersen, der er teknik- og udviklingschef på Thoruplund.
- Det er godt at kunne sige, at vi arbejder hårdt på den her måde. Det er godt over for vores kunder, det er godt over for miljøet og over for vores medarbejdere. Flere og flere kunder spørger, hvordan vi gør de her ting, så derfor er det vigtigt, siger Jørgen Kurt Andersen.
Omstillingen til mere miljøvenlig produktion med minimalt brug af pesticider og uden udledninger har krævet store investeringer.
- Det man skal gøre, det er, at når man bygger nyt så skal man tænke sig om og få tingene gjort på den rigtige måde, så det kan leve op til fremtidens krav. Hvis man først har bygget et eller andet og efterfølgende skal leve op til fremtidens krav, så er det en katastrofe. Det er vanvittigt dyrt at lave om på bagefter, siger han.
5000 arbejdspladser i spil
Men de miljøvenlige produktionsformer på Thoruplund er altså langtfra kendetegnende for hele branchen i Odense.
Dansk Gartneri:
- Ny vejledning til sprøjtemidler er længe ventet
Dansk Gartneri tager kritik af udslip af sprøjtemidler med ophøjet ro. - Vi har selv været med til at lave vejledningen, siger formand Jørgen K. Andersen.
Miljøminister Lea Wermelin (S) langede torsdag morgen ud mod gartnerierne i Odense, fordi sprøjtemidler er fundet i spildevandet fra gartnerierne og i mindre vandløb. Hvis ikke gartnerierne retter op på problemet, vil der komme mere kontrol, lover ministeren.
Samtidig offentliggør Miljøstyrelsen en vejledning om pesticidindholdet i spildevand og affald fra væksthusgartnerier.
- Det er uacceptabelt, at gartnerierne ikke har styr på deres brug af sprøjtemidler, sagde ministeren blandt andet i en pressemeddelelse.
Men hverken kritikken eller den nye vejldning kommer bag på formand for brancheorganisationen Dansk Gartneri, Jørgen K. Andersen.
- Vi havde sådan set forventet, den kom. Vi har arbejdet sammen med Miljøstyrelsen og Odense Kommune for at lave den her vejledning, så den er langt om længe dukket op. Vi har faktisk ventet på den i næsten to år, siger formanden.
Ked af udslip
Sprøjtemidler på den forkerte side af væksthusenes drivhusglas er langt fra et ny opdagelse. I 2015 viste en undersøgelse fortaget af Dansk Gartneri, at udslip af kvælstof og ulovlige pesticider var et problem nær væksthusgartnerierne.
At det er tilfældet ærgrer Jørgen K. Andersen.
- Det er vi selvfølgelig meget kede af, og vi vil gøre alt for at få stoppet de udledninger. Det er et arbejde vi skal i gang med, nu hvor vi har fået vejledning, så vi ved, hvordan vi skal forholde os, siger han.
Han forklarer, at brancheorganisationen har haft et godt samarbejde med både Odense Kommune og Miljøministeriet under udarbejdningen af det nye regelsæt. Sager om udledning af sprøjtemidler smitter negativt af på branchen, og det håber han, man lykkes med at lave om på.
- Det er ridser i lakken, som vi skal have glattet ud, og det vil vi gøre alt for, siger han.
Naturfredningsforening glæder sig
Hos Danmarks Naturfredningsforening glæder man siger over, at der er kommet fokus på problemet. Ifølge foreningen er gartneribranchen gået under radaren, da man har troet, at deres sprøjtegifte blev i drivhusene.
- Vi er glade for, at der bliver sat ekstra fokus på det her. Og det er da også godt, at der kommer en vejledning. For så kan ingen være i tvivl om, hvordan de skal håndtere de stoffer her.
- Men samtidig må vi sige, at det her ikke kan stå alene. Vi ved, at der er fundet rigtig mange ulovlige stoffer. Så man må følge op med stærkere kontrol, så gartnerierne ved, at man ikke skal spøge med dette her, siger landbrugspolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening Thyge Nygaard.
Han fortæller, at skadevirkningerne er store, når krasse sprøjtemidler kun beregnet til lukkede systemer, slipper ud i vandmiljøet.
- Det kan rydde alt, der hedder insekter, leddyr og fisk. Svampemidlerne dræber de naturlige svampe. Og selv om det ryger i mindre vandløb, så ender de jo i Odense Å, siger Thyge Nygaard.
Hovedparten af de mere end 100 gartnerier i Odense har stadig afløbs- og nedsivningsforhold, der ikke er godkendt, og målinger af de nære vandløb viser, at gartnerierne fortsat udleder pesticider og gødningsstoffer.
Jørgen Kurt Andersen tror dog ikke, at det er viljen, der mangler hos gartnerierne.
- Jeg tror, at der er stort ønske blandt gartnerierne om, at man gerne vil leve op til kravene, siger han.
Ifølge Dansk Gartneri er der omkring to et halvt tusinde arbejdspladser på gartnerierne i Odense, og et lignende antal job i virksomheder, der lever af at betjene gartneribranchen.
Direktør Torben Lippert frygter, at hele erhvervet kan blive ramt, hvis miljøkravene bliver tvunget igennem for hastigt.
Minister kritiserer: Sprøjtemidler slipper ud fra gartnerier i Odense
Miljøministeren indskærper regler efter udslip af sprøjtemidler fra gartnerier i Odense, skriver ministerium.
Sprøjtemidler, der kun er tilladt indendørs, er fundet uden for gartneriområder i Odense.
Miljøministeren vil derfor indskærpe regler, oplyser miljøministeriet i en pressemeddelelse.
- Det er uacceptabelt, at gartnerierne ikke har styr på deres brug af sprøjtemidler. Reglerne i Miljøstyrelsens vejledning er ikke nye. Det er krav, gartnerierne i forvejen skal leve op til.
- Derfor er det vigtigt, at gartnerierne enten sikrer sig, at deres væksthuse er lukkede eller lader være med at bruge sprøjtemidler, der er ulovlige til udendørs brug, skriver miljøminister Lea Wermelin (S).
Mindre vandløb ramt
“Man vælger sommetider ligesom at lukke øjnene for tingene. Arbejdspladser er vigtigere end miljøet. Men det er sgu for dårligt”
Ifølge ministeriet er der gjort fund af sprøjtemidlerne i spildevand fra gartnerier og i mindre vandløb omkring dem i Odense Kommune.
Det kan kun ske, hvis væksthuse - store drivhuse hovedsageligt til kommercielt brug - ikke er ordentligt lukkede eller ikke håndterer deres spildevand eller planteaffald ordentligt.
Allerede i 2015 viste en undersøgelse foretaget af Dansk Gartneri, branchens interesseforening, store mangler og udslip af kvælstof og ulovlige pesticider fra gartnerier, hvoraf der er ganske mange i Odense Kommune.
I 2017 viste en undersøgelse, at problemerne var fortsat.
- Man vælger sommetider ligesom at lukke øjnene for tingene. Arbejdspladser er vigtigere end miljøet. Men det er sgu for dårligt, sagde Kurt Due Johansen, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Odense, til TV 2/Fyn i det år.
Strategi for brug af sprøjtemidler
Problemerne førte til, at et bredt flertal i Folketinget indførte en ny politik på området kaldet "Pesticidstrategi 2017-21".
Tiltaget, som er beskrevet i pressemeddelelsen, lyder på en vejledning gartnerierne og anbefalinger til kommuner om, hvad de skal være opmærksomme på, når de godkender gartnerier.
- Jeg ser meget alvorligt på fund af ulovlige sprøjtemidler i naturen.
- Den brede aftalekreds bag pesticidstrategien vil sikre, at der kommer styr på gartneriernes brug af sprøjtemidler, så dem, der kun er godkendt til indendørs brug, ikke slipper ud i miljøet, skriver Lea Wermelin.
Hun skriver desuden, at hun ser frem til branchens egne forslag til, hvordan problemet kan løses.
- I branchen vil vi helst bevare et rimeligt højt produktionsniveau. Det har noget med afsætning at gøre. Vi eksporterer meget, og vi kører meget, og jo mindre vi producerer, jo sværere bliver det. Så vi frygter en kritisk masse, så vi skal helst bevare et vist niveau og et vist sortiment, så vi er attraktive på det europæiske marked, siger Torben Lippert.
Kan du forstå, at nogen bliver bekymret over, at det ikke går hurtigere med at få rettet op på gartneriernes miljøforhold?
- Ja, selvfølgelig kan jeg godt forstå det, men der mener jeg også, at man skal have forståelse for, at erhvervet er ved at bevæge sig, og at vi arbejder for at finde de rigtige løsninger, siger direktøren.
Gasudslip sender flere på sygehuset
kopieret!
Et gasudslip i et hjem på Bygmestervej i Gislev har sendt flere personer på sygehuset søndag aften.
- Vi har mistanke om, at det er en fejl på et gasfyr. Alle er sikkert ude af huset, og ingen er i livsfare, fortæller Fyns Politis kommunikationsrådgiver Mads Boel til TV 2 Fyn.
Han ønsker ikke at oplyse, hvor mange personer der opholdt sig i boligen.
Både politi og beredskab har været til stede med flere vogne.
Fyns Politi understreger, at gasudslippet ikke udgør en fare for andre beboere i området.
Efterskole dropper traditionsrig studietur
kopieret!
Der bliver ingen tur til Japan for Ærø Efterskoles elever næste år.
I efterskolens tre år lange levetid har skolen ellers haft en tradition med at sende alle 72 elever og lærere på en ti dage lang studietur til Solens Rige på den anden side af Jorden.
- Det er ikke foreneligt med vores værdier at flyve så langt væk fra Danmark, vi overhovedet kan komme, når det koster så tungt i co2-regnskabet, fortæller forstander Lasse Bøgeskov Andersson.
De nuværende elever på Ærø Efterskole er netop hjemvendt fra Japan. Det var sidste hold, der kom af sted.
- Jeg har været forstander i et lille års tid, og det er mit valg, at jeg ikke synes, vi skal til Japan mere, fordi jeg hellere vil lave noget, der er i tråd med vores bæredygtige profil, siger Lasse Bøgeskov Andersson.
Aflyser ikke studieturen
Fordi det netop har været en tradition at tage til Japan, har forstanderen allerede orienteret de kommende elever om studietursændringen.
- Vi har ikke fået nogle negative tilbagemeldinger, og ingen har reageret med udmeldelse. Jeg tror ikke, der er nogen, der føler sig snydt, fortæller Lasse Bøgeskov Andersson.
Det nye hold efterskoleelever bliver heller ikke snydt for en studietur, understreger han. Den bliver bare på nogle andre betingelser.
Hvorfor ikke bare droppe studieturen helt, hvis co2-forbruget er argumentet?
- Jeg synes, man kan finde rejseformer, der gør det muligt at tage ud i Europa i tog og bus, så man kan se mere end Ærø og Danmark. Det er klart, at det giver noget særligt til et efterskoleår at komme på studietur. Det er slet ikke det, vi vil undgå. Det skal bare være i andre rammer, siger Lasse Bøgeskov Andersson.
Foruden at ændre på studieturen forsøger Ærø Efterskole at gøre flere andre ting, der tilgodeser klimaet.
Blandt andet bliver der kun serveret kød én dag om ugen, der er solfangeanlæg på taget, og eleverne undervises i at vaske og tørre tøj mest bæredygtigt.
- Men hvis vi skal være ærlige, er studieturen nok den største ting, vi kan gøre noget ved, siger Lasse Bøgeskov Andersson.
Johnny forsvarede ung kassemedarbejder - så eskalerede det fuldstændig
kopieret!
- Hvis vi skal slås, skal du skynde dig, for Brugsen lukker snart, hørte Johnny Lind-Rasmussen sig selv sige kort efter, han havde konfronteret en vred kunde i supermarkedet.
Næse mod næse stod de to helt tæt. Johnny Lind-Rasmussen med favnen fuld af varer.
Inden da havde den vrede kunde givet en ung kassemedarbejder det, Johnny Lind-Rasmussen kalder verbale tæsk.
- Jeg følte virkelig, han rev den unge pige fra hinanden. Det var simpelthen ikke okay. For mig handlede det om at få ham væk fra hende og flytte fokus over på mig, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Det hele begyndte et par minutter før.
Fysisk konfrontation
En undersøgelse fra HK handel viser, at 80 procent af de adspurgte butiksansatte har oplevet, at kunder har talt grimt eller nedladende til dem inden for det seneste år.
Ifølge Johnny Lind-Rasmussen var oplevelsen i Super Brugsen “langt over alle grænser”.
Optrinnet begyndte, da mandens varer var kørt gennem kassebåndet. Lige bag ham stod Johnny Lind-Rasmussen med sine varer.
- Hun siger beløbet, og så kigger han ondskabsfuldt på hende og læner sig frem mod hende, så hun rykker sig tilbage. “Roastbeefen står til 12 kroner, den er gået ind til 14”, siger han så, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Nok er nok - købmand siger fra og deler "grisebillede" af kunder
Købmanden i Meny i Bogense følte sig i denne uge nødsaget til at lægge et opslag på Facebook, hvor han forsvarer en af sine unge medarbejdere.
Kassemedarbejderen var blevet overfuset af to vrede kunder. Købmanden kalder optrinnet helt urimeligt, og opfordrer til at man behandler hans ansatte med respekt.
På Facebook har købmanden delt et billede fra butikkens overvågning, hvor han har sløret kundernes ansigt med - grisehoveder. Opslaget er lige nu delt 468 gange og har fået næsten 900 likes.
Den unge kassemedarbejder henviste kunden til bageren med beskeden om, at hun ikke kunne ændre prisen.
- “Er det, fordi du ikke gider”, siger han surt, og så afbryder jeg, for jeg kan se, at hendes underlæbe dirrer, og hænderne ryster.
- Jeg tror ikke, hun kan eller må tage penge ud af kassen, siger jeg. Og så stiller han sig næse mod næse og siger, jeg ikke skal blande mig. Allerede der havde jeg fået nok af ham, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Undskyldning
Da begge kunder var igennem kasseområdet, konfronterede Johnny Lind-Rasmussen kunden. Han bad ham gå over og give den unge pige en undskyldning.
- Det eskalerede fuldstændig. Jeg var også i chok, men jeg var sgu sur på ham.
Johnny Lind-Rasmussen forlod Super Brugsen. Uden at være blevet slået, men også uden en undskyldning.
Mathilde overfuset af kunde midt under interview
Midt under et interview om chikane på arbejdspladsen blev Mathilde Johansen skældt ud og talt grimt til af to kunder.
Tal fra arbejdstilsynet viser, at hver tredje kassemedarbejder oplevede chikane i 2023.
En af dem er Mathilde Johansen, der er servicemedarbejder i Bilka Odense.
TV 2 Fyn besøgte hende tidligere i dag under hendes vagt i Bilka for at høre om de mange episoder, som medarbejderne oplever på ugentlig basis.
Under optagelserne, hvor Mathilde Johansen betjente en ældre mand og hans mor, opstod der endnu et eksempel på en episode, hvor kunden lader sin utilfredshed gå ud over en medarbejder, der ikke har indflydelse på reglerne.
Den ældre mand bad Mathilde Johansen om ”at tænde det lange lys og komme fremad”, da han var uforstående over for nogle regler i forbindelse med et købekort. Episoden kan ses i videoen ovenover:
Derfor anonymiserer vi
De medvirkende i videooptagelsen har givet TV 2 Fyn tilladelse til at anvende klippet. For at beskytte deres privatliv har vi valgt at sløre kundernes ansigter i optagelsen.
- Her fik I et vaskeægte eksempel på, hvordan det er at arbejde i kundeservice, siger Mathilde Johansen efter episoden.
Hvor mange af sådan nogle episoder opstår der i løbet af en dag?
- Der er i hvert fald mindst én af os, der får sådan en kunde dér. Hver dag. Og det er eksklusiv dem, der banker i bordet, og er sure over, at der er kø, siger hun.
Der er derimod også eksempler på episoder, hvor Mathilde Johansen efterfølgende har haft brug for at sunde sig. Især én episode, husker hun tydeligt, hvor en kunde spyttede efter hende.
- Der skete det, at jeg forsøgte at hjælpe en kunde med at finde en vare, som hun var kørt herud efter. Jeg måtte meddele hende, at varen var udsolgt, og der skete et eller andet i den situation, hvor hun så havde behov for at spytte efter mig. Jeg blev heldigvis ikke ramt af spytklatten, men det giver lige sådan et sug i maven, hvor man tænker ”wow, jeg er aldrig blevet spyttet på at nogen før og havde heller ikke regnet med at blive det", fortæller Mathilde Johansen.
- Vi har brug for politisk hjælp
En undersøgelse foretaget af HK handel viser, at 80 procent af deres medlemmer har oplevet negativ kundekontakt de sidste 12 måneder. Derudover er 14 procent blevet udsat for trusler og vold.
- Det er jo typisk i situationer, hvor kunderne føler, at de har ret, men ikke har ret. Det er, når kassepersonalet sidder og møder kunder, hvor en vare måske er prisgivet forkert, og det kan få kunder til at reagere meget voldsomt, og det samme sker i returafdelingen, fortæller HK's sektorformand, Mette Høgh.
Ifølge Mette Høgh har de hos HK handel haft meget fokus på at skabe opmærksomhed omkring den hårde tone overfor servicemedarbejdere.
- Vi har prøvet alt i forhold til oplysningskampagner. Vi har simpelthen forsøgt alt, der er muligt. Nu har vi gået til politikerne og sagt: Nu må I gøre noget, som kan beskytte medarbejderne i detailhandlen.
Mette Høgh fortæller, at det er et arbejdsmiljøproblem, og at det som udgangspunkt er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at arbejdsmiljøet både er fysisk og psykisk sundhedsforsvarligt. Det ændrer imidlertid ikke adfærden hos kunderne.
- Lige meget hvad de stiller op, og hvor godt de klæder medarbejderen på, så ved vi bare, at der er kunder, der reagerer negativt. Vi har brug for politisk hjælp. Det vi kan se rundt om i verden er, at det bliver endnu mere strafbart at agere både med trusler og vold overfor de butiksansatte, fortæller Mette Høgh.
- Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det her skal være hverdagskost for medarbejdere i detailhandlen. Det er fuldstændig uacceptabelt.
Selvom det er hverdagskost for Mathilde Johansen og hendes kollegaer i Bilka, har kampagner fra HK Handel og Salling Group været med til at ruste medarbejderne bedre i ubehagelige situationer.
- Jeg synes kampagnerne har hjulpet. Det er det vigtigt, at vi får snakket om det. Vi har skabt et trygt rum, hvor der også er plads til at man godt må blive ked af det og sige: Av det gjorde ondt i maven, og det var ikke sjovt. Der er plads til, at man godt lige må tage fem minutter. Der er vi bare mega gode til at være der for hinanden og holde lidt øje, fortæller Mathilde Johansen.
Han har efterfølgende tænkt over, om han var skyld i, at det endte, som det gjorde.
- Var det rigtigt at konfrontere ham? Hans reaktion mod mig har sikkert også taget voldsomt på pigen. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi skal blande os. Det er vi for få, der gør. Jeg er ikke skyld i, at det eskalerede. Det er han, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Den unge piges mor har efterfølgende skrevet en kommentar til Johnny Lind-Rasmussens facebookopslag. Her takker hun ham for at sige fra på hendes datters vegne.
Ligeledes har brugsuddeler Flemming Larsen skrevet tak for opbakningen til medarbejderen. Han skriver, at han vil følge op på sagen.
Jesper har paranoid skizofreni: - Når jeg spiller fodbold, har jeg en aftale med stemmerne
kopieret!
Når Jesper Ødegaard-Frederiksen spiller fodbold, kan han aftale med stemmerne i sit hoved, at han gerne vil hygge sig.
- Så kan man få et lille frirum, siger han.
Han lider af paranoid skizofreni og var søndag mødt op til julecup for socialt udsatte i Næsbyhallerne.
Det er Landsforeningen af Væresteder, der arrangerede stævnet, hvor brugere af væresteder landet over kunne være med til at spille fodbold.
- Når vi så mødes med hinanden, ser vi ikke diagnoserne, så ser vi bare de mennesker, vi er. Og det, synes jeg, er smukt, siger Jesper Ødegaard-Frederiksen.
Formstærke fynboer overhaler Aalborg i toppen af isligaen
kopieret!
Odense Bulldogs ligner mere og mere et hold, man skal regne med i denne sæson i den bedste ishockeyrække, Metal Ligaen.
Med en 4-1-sejr over Aalborg Pirates overhalede de formstærke fynboer søndag eftermiddag netop aalborgenserne i tabellen og er nu nærmeste forfølger til suveræne Herning Blue Fox.
Det var Odenses femte sejr på stribe, mens Aalborg er i gang med en mindre opløftende stime. Holdet har tabt tre gange i træk og taber terræn i topstriden.
Resultatet betyderne, at de to hold ligger side om side med 47 point på anden- og tredjepladsen. Odense er dog bedst indbyrdes og har spillet tre kampe færre end Aalborg.
Pakkede gaver ind for et vigtigt budskab
kopieret!
Hvis du søndag lagde vejen forbi Rosengårdcenteret, havde du mulighed for at få pakket din gave ind af HK Ungdom. Så længe du gav et smil tilbage.
HK Ungdom pakkede gaver ind for at sætte fokus på den hårde tone i butikkerne.
- Det med at få en sviner kan være lige så hårdt som at få en sten i hovedet på en byggeplads, siger forperson i HK Ungdom, Asbjørn Frier.
Johnny forsvarede ung kassemedarbejder - så eskalerede det fuldstændig
- Hvis vi skal slås, skal du skynde dig, for Brugsen lukker snart, hørte Johnny Lind-Rasmussen sig selv sige kort efter, han havde konfronteret en vred kunde i supermarkedet.
Næse mod næse stod de to helt tæt. Johnny Lind-Rasmussen med favnen fuld af varer.
Inden da havde den vrede kunde givet en ung kassemedarbejder det, Johnny Lind-Rasmussen kalder verbale tæsk.
- Jeg følte virkelig, han rev den unge pige fra hinanden. Det var simpelthen ikke okay. For mig handlede det om at få ham væk fra hende og flytte fokus over på mig, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Det hele begyndte et par minutter før.
Fysisk konfrontation
En undersøgelse fra HK handel viser, at 80 procent af de adspurgte butiksansatte har oplevet, at kunder har talt grimt eller nedladende til dem inden for det seneste år.
Ifølge Johnny Lind-Rasmussen var oplevelsen i Super Brugsen “langt over alle grænser”.
Optrinnet begyndte, da mandens varer var kørt gennem kassebåndet. Lige bag ham stod Johnny Lind-Rasmussen med sine varer.
- Hun siger beløbet, og så kigger han ondskabsfuldt på hende og læner sig frem mod hende, så hun rykker sig tilbage. “Roastbeefen står til 12 kroner, den er gået ind til 14”, siger han så, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Den unge kassemedarbejder henviste kunden til bageren med beskeden om, at hun ikke kunne ændre prisen.
- “Er det, fordi du ikke gider”, siger han surt, og så afbryder jeg, for jeg kan se, at hendes underlæbe dirrer, og hænderne ryster.
- Jeg tror ikke, hun kan eller må tage penge ud af kassen, siger jeg. Og så stiller han sig næse mod næse og siger, jeg ikke skal blande mig. Allerede der havde jeg fået nok af ham, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Undskyldning
Da begge kunder var igennem kasseområdet, konfronterede Johnny Lind-Rasmussen kunden. Han bad ham gå over og give den unge pige en undskyldning.
- Det eskalerede fuldstændig. Jeg var også i chok, men jeg var sgu sur på ham.
Johnny Lind-Rasmussen forlod Super Brugsen. Uden at være blevet slået, men også uden en undskyldning.
Han har efterfølgende tænkt over, om han var skyld i, at det endte, som det gjorde.
- Var det rigtigt at konfrontere ham? Hans reaktion mod mig har sikkert også taget voldsomt på pigen. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi skal blande os. Det er vi for få, der gør. Jeg er ikke skyld i, at det eskalerede. Det er han, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Den unge piges mor har efterfølgende skrevet en kommentar til Johnny Lind-Rasmussens facebookopslag. Her takker hun ham for at sige fra på hendes datters vegne.
Ligeledes har brugsuddeler Flemming Larsen skrevet tak for opbakningen til medarbejderen. Han skriver, at han vil følge op på sagen.
En af dem, der pakkede gaver ind, har selv oplevet den dårlige tone på egen krop.
- Du kan ikke finde ud af dit arbejde, og du burde tage dig en ordentlig uddannelse. Det gør jo ondt, når man får sådan nogle kommentarer, siger Noah Ejlertsen, der er frivillig i HK Ungdom.
Norsk kritik af fynsk EM-stjerne
kopieret!
Odense Håndbolds Helena Elver bliver kritiseret for sit angrebsspil af TV 2 Norges ekspert Bent Svele og håndboldspiller Stine Skogrand.
Det skriver B.T.
Helt konkret går kritikken ud på, at Elver løfter sine ben, når hun bliver tacklet og dermed får det - ifølge kritikerne - til at se mere alvorligt ud, når hun falder ned.
- Vi har helt sikkert lagt mærke til Elvers fald. Det sker nogle gange i løbet af en kamp. Det er svært, hvis man føler, at man ikke giver en hård tackling, siger hun til avisen.
Ifølge Elver løfter hun benet for at beskytte sig selv efter tre alvorlige korsbåndsskader.
Elver og resten af holdet møder Norge i finalen søndag aften klokken 18.
Ny lov lukker 40 år gammel bankoklub
kopieret!
Banko!
Sådan lyder det for sidste gang i aften over walkie-talkien i Hesselager og omegns privatradioklub.
- Det er jo frygteligt, siger formand Kim Kristensen.
En ny lov betyder nemlig, at det ikke længere er lovligt for dem at afholde walkie-banko.
- Jeg tror simpelthen, at man har glemt den del, der omhandler private radioklubber, siger Kim Kristensen.
Men han er klar til at tage kampen op for at kunne få lov til at blive ved med at afvikle walkie-banko.
Banko, skifter
Bankoklubben spillede for første gang i 1979 og har siden spillet hver anden søndag i vinterhalvåret.
- Der er så meget kultur og nostalgi i det her, siger Kim Kristensen.
Spillet foregår ved, at der på radiostationen sidder en opråber, der sender tal ud gennem walkie-talkierne til dem, der sidder derhjemme og spiller med.
Når de har banko, melder de det ind over deres walkie-talkie.
På deres bankoplade har spillerne et kortnummer, som oplæseren kan taste ind i sin computer. På den måde er der helt styr på, om det nu også er rigtigt, at de har banko.
Men når året skifter til 2025, kan bankoklubben, der i dag har omkring 75 medlemmer, ikke længere få lov at holde walkie-banko.
I loven står der nemlig, at man skal være fysisk sammen for at kunne afvikle banko lovligt. Derfor ser formanden ikke nogen anden udvej, end at Hesselager og omengs privatradioklub må lukke.
Bekymret for borgere
Ifølge Kim Kristensen mødes mange af medlemmerne i små hold på mellem to og ti mennesker hjemme hos hinanden, hvor de spiller sammen. Men hvis klubben må lukke, frygter han, at mange mister deres fællesskab.
- Jeg er ikke bare bekymret, jeg er meget bekymret.
En del af klubbens medlemmer har psykiske eller fysiske udfordringer, som gør, at de ikke har mulighed for at møde op med fysisk tilstedeværelse.
- Det betyder så sindssygt meget for dem, at de har noget se frem til.
Netop derfor kommer Kim Kristensen med en opfordring til alle andre, der spiller walkie-banko.
- Andre klubber må meget gerne kontakte os. Så kan vi få en fælles stemme til at råbe op, siger han.
I februar skal Hesselager og omegns privatradioklub tage den endelige beslutning om klubbens lukning på en ekstraordinær generalforsamling.
Siden 1874 har der været landsdækkende hvid jul 12 gange i Danmark - og meget tyder på, at den 13. gang ikke bliver i 2024.
Med de seneste prognoser har DMI og nu også TV 2 Vejret så godt som aflivet håbet om en “jul som i de gode gamle dage”.
Der er nemlig regn- og sludbyger i gavepakkerne den 23. og 24. december. Med temperaturer omkring to til syv grader, er der ikke noget vinterligt nedbør, der vil blive liggende på overfladen, skriver TV 2 Vejret.
For at få landsdækkende hvid jul skal der om eftermiddagen juleaftensdag ligge mindst 0,5 centimeter sne i 90 procent af landet.
15. december står hvidjulsbarometeret på otte procent chance for en landsdækkende hvid jul.
Prisbelønnet fynsk destilleri lukker
kopieret!
Mosgaard Whisky i Oure lukker efter ni år med økologisk produktion af whisky.
Det skriver Mosgaard Whisky på Facebook.
Her forklarer indehaverne Jes og Gitte, at årsagen skyldes sygdom.
- De sidste to år har Jes været syg, og situationen har hele tiden forværret sig. Jes er udbrændt efter mange års arbejde i alt for højt gear, og det har givet nogle permanente kognitive skader som gør, at han ikke kan være med mere, står der.
Mosgaard Whisky har gennem årene vundet flere priser. Senest i 2024, hvor whiskyen Peated Bourbon Cask fik en femteplads ved Jim Murrays Whisky Bible - Best European Single Malt Whisky.
Hunde aflivet efter mærkelig opførsel – disse symptomer skal du reagere på
kopieret!
De seneste uger er flere hunde blevet indlagt og sågar aflivet, efter de pludselig har udvist en atypisk og mistænkelig adfærd - også på TV 2 Fyn er vi blevet kontaktet af flere bekymrede hundeejere.
Lige nu er mistanken rettet mod tyggeben, som den danske virksomhed Chrisco får produceret i Kina, og som der sælges 155.000 af årligt.
De er på grund af mange henvendelser fra hundeejere nu blevet trukket tilbage, mens det bliver undersøgt, om de er kilden til problemerne.
Men uanset om ens hund har spist de pågældende "tyggeruller" eller ej, er der nogle symptomer, som er vigtige at reagere på, siger dyrlæge Martin Vedel på Vestermose Dyreklinik ved Slagelse.
- Vi skal ikke træde virksomheder over tæerne unødigt, men det er vigtigt at få belyst, hvis der også er dyr, der oplever det her, selvom de ikke har spist lige præcis de her produkter, så det kan være med til at klarlægge, hvis der er et større problem.
På klinikken har de fået mange henvendelser fra hundeejere, efter de fortalte om episoderne på Facebook og i TV 2 ØST.
Alene ved at tale med en håndfuld klinikker har klinikken hørt om over 20 tilfælde på Sjælland, siger Martin Vedel, mens Chrisco fredag oplyste til TV 2, at virksomheden kendte til 18 tilfælde.
Det skal du reagere på
Torsdag skrev TV 2 ØST en artikel om episoderne på Vestermose Dyreklinik, og siden har TV 2 også fået flere henvendelser fra hundeejere, der beskriver lignende symptomer.
De symptomer, der går igen, er, at hundene pludselig begynder at opføre sig meget anderledes, end den plejer, fortæller Martin Vedel.
For eksempel kan hunden virke psykotisk og skør, blive urolig, blive bange for sin egen skygge, fare op, bide ud efter andre og ikke kende folk samt begynde at gø.
- Man skal reagere, hvis man kan mærke, at ens hund ikke er sig selv og begynder at vise nogle af de symptomer. Det kan godt være, at vi ikke finder nogen årsag, men så er vi opmærksomme på problemet og kan give behandling, siger Martin Vedel.
Normalt kan sådanne symptomer være et tegn på epilepsi eller tumorer, men i de tilfælde, Martin Vedel selv har arbejdet med eller hørt om, er der ikke fundet noget opsigtsvækkende i hverken scanninger, blodprøver eller andre undersøgelser.
Dyrlægerne kan dog dæmpe opfarenhed og urolighed med angstdæmpende midler og give hundenes nervesystem en tiltrængt pause, siger han.
Det siger virksomheden bag tyggerullerne
Chrisco A/S har oplyst til TV 2, at tyggerullerne er blevet tilbagekaldt ud fra et "forsigtighedsprincip", da det endnu ikke vides, om de er årsag til, at hundene er blevet syge.
Virksomheden er nu i færd med at indsamle prøver på de tyggeruller, som måske har gjort hundene syge. Det forventes, at der kommer en afklaring i januar, da prøverne først skal indsamles og derefter sendes videre til laboratoriet, hvor de skal analyseres.
For nogle hunde forsvinder symptomerne efter nogle dage, og i de dage kan de være hos dyrlægen, så man undgår, at adfærden går ud over ejeren, børn eller fremmede, lyder det.
Men hvis prøverne alligevel ikke viser noget, risikerer man så ikke en stor regning uden en egentlig løsning?
- Det koster noget, særligt i weekenden, men det er også et stort ansvar at bære som lægmand at vurdere behovet selv. Derfor råder vi folk til at ringe ind, og så kan de sammen med dyrlægen vurdere, om det er nødvendigt med behandling. Så har man i hvert fald gjort sit – og mange har heldigvis forsikring.
Kan aflivning komme i spil?
Tyggerullerne fra Chrisco er lavet af tørret kylling og oksekød, og hvis det er dem, der er årsagen, kan det skyldes såkaldte mykotoksiner eller svampespore i kødet, forklarer Martin Vedel.
Men da man endnu ikke kender årsagen, kan man heller ikke vide, hvad der ellers kan komme af symptomer, og om den mærkelige adfærd udvikler sig til langsigtede bivirkninger, siger han.
I de episoder, han har hørt de seneste par uger, er symptomerne "heldigvis" gået over efter nogle dage i langt de fleste tilfælde.
Men der er også nogle, som har valgt at aflive deres hund, fordi symptomerne blev ved, siger Martin Vedel.
TV 2 har talt med Jens Ole Bertram, der med stor sorg måtte træffe beslutningen om at aflive sin hund, Loui, efter han havde haft gentagne anfald. Han havde også spist tyggerullerne fra Chrisco.
Martin Vedel forstår godt, at det er den rette beslutning for nogle hunde, hvis de enten bliver ved med at have det dårligt eller bider efter andre, selvom det altså ikke er sikkert, at det kommer dertil.
- Man vil bare gerne gøre det bedste for sin hund, og det er svært at vurdere, hvornår nok er nok. I de tilfælde er aflivning en behandlingsmulighed, men det er jo bestemt også en dyb sorg.
Saltbiler på arbejde - pas på glatte veje
kopieret!
Der er melding om isglatte veje over store dele af Fyn søndag morgen.
Det oplyser Vejdirektoratet på hjemmesiden trafikinfo.dk.
I ni ud af ti fynske kommuner har saltbilerne været ude og sprede salt sent lørdag aften. Alligevel er der fortsat varsel om glatte veje.
Opfordringen lyder derfor at køre forsigtigt og i god tid.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Helena Elver: Vi kan tage Danmark med storm som herrerne
kopieret!
Det er 20 år siden, det danske kvindelandshold i håndbold fik hængt et sæt guldmedaljer om halsen. Det var ved OL i Athen i 2004 efter et årti, hvor holdet vadede i succes og skabte håndboldeufori i Danmark.
Siden trådte holdet ind i et dødvande, og siden deres mandlige modstykker i 2008 tog EM-guld har de overtaget den danske håndboldscene med endnu et EM-guld, tre VM-titler og to olympiske triumfer.
Søndag har de danske kvinder mulighed for EM-guld med en finalesejr over Norge. Og ifølge playmaker Helena Elver er det tid til, at mændene skal til at dele tronen i Danmark.
- Jeg er sikker på, at kvindehåndbold kan blive endnu mere attraktivt for unge mennesker, hvis vi også begynder at vinde. Vi har vundet en masse medaljer, men hvis vi kan vinde dem af guld, vil det skabe genklang, tror jeg, siger hun.
- Ligesom man har set herrelandsholdet tage Håndbolddanmark med storm, så føler jeg, at det er det, vi er på vej til at gøre nu. Vi kan blive et endnu større forbillede for unge piger, end vi allerede er nu.
Seks semifinaler på stribe under Jesper Jensen har for længst trukket holdet ud af dødvandet, hvor man i et par årtier oftest var at finde blandt de fem-otte bedste hold i verden.
Fast top-4
Fem semifinaler er blevet tabt, men man har været fast top-4-hold ved slutrunder fra EM 2020 og frem, og det har givet medaljer ved både OL, VM og EM.
I 2022 var det lige ved og næsten med EM-sølv, og kun Norge og Frankrig har været en my stærkere end Danmark i nogle år nu. Selv om det kan være marginaler, der adskiller sølv fra guld i en finale, så er der stor forskel på den efterfølgende hype.
- Det vil være et kæmpe stempel, hvor vi beviser, mest over for os selv, men også omverdenen, at vi har taget det sidste skridt, lyder det fra bagspiller Mette Tranborg.
- Guldet er jo lidt en materiel ting, man kan sætte på alt det arbejde, der har været de senest mange år, men man kan jo ikke undervurdere, den betydning det har.
Der er finalestart klokken 18 i Wien søndag.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her