Minister kritiserer: Sprøjtemidler slipper ud fra gartnerier i Odense
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Miljøministeren indskærper regler efter udslip af sprøjtemidler fra gartnerier i Odense, skriver ministerium.
Sprøjtemidler, der kun er tilladt indendørs, er fundet uden for gartneriområder i Odense.
Miljøministeren vil derfor indskærpe regler, oplyser miljøministeriet i en pressemeddelelse.
- Det er uacceptabelt, at gartnerierne ikke har styr på deres brug af sprøjtemidler. Reglerne i Miljøstyrelsens vejledning er ikke nye. Det er krav, gartnerierne i forvejen skal leve op til.
Min mening: De fynske gartnerier skal med i den grønne omstilling
De fynske gartnerier skal hjælpe med den grønne omstilling, mener Stine Bardeleben Helles (Å).
Af Stine Bardeleben Helles, folketingskandidat for Alternativet
På Fyn er vi stole af alle gartnerierne. De er dygtige og tjener millioner af kroner hjem til regionen. Eller… vi kunne være stolte af dem, hvis ikke netop gartnerierne, ofte var i søgelyset på grund af deres enorme forbrug af energi og sprøjtemidler.
Hvordan får vi de fynske gartnerier med i den grønne omstilling?
Min mening - på vej mod valg
Frem mod det kommende folketingsvalg får de fynske folketingskandidater mulighed for at komme til orde med holdninger og meninger. Under rubikken ”Min mening” kan kandidaterne skrive indlæg, som kan danne grundlag for en debat med andre kandidater og vælgerne.
Alt peger på, at bæredygtig produktion og fokus på CO2-reduktion ikke længere er økoflippernes mangel på realisme, men en helt nødvendig forberedelse til fremtidens forretning, hvor kun de virksomheder, som formår at tage udfordringen alvorligt, vil klare sig på den lange bane.
Branchen må selv tage ansvar
Hidtil har gartnerierne bare ikke været hjulpet særligt godt af politiske ledere, der har lovet dem ”business as usual” Eksempelvis i form af afskaffelse af PSO-afgiften. Men det nytter ikke bare at tage imod de milde gaver, når regeringen gør gartneriernes energiforbrug billigere.
Branchen må selv tage ansvar og begynde at efterlyse rammer og vilkår fra politikerne på Christiansborg, der gør det let og rentabelt at skabe det grønne erhvervseventyr…
Vi har brug for politikere, der forsøger at hjælpe danske virksomheder frem i den globale konkurrence ved at skabe de incitamenter, som skal til. Vi har ikke brug for politikere, som kortsigtet sikrer virksomhederne millionoverskud på bekostning af miljøet.
Klimamærkninger kan være løsningen
Hvis vi i Danmark beslutter, at alle fødevarer skal klimamærkes og afgiftspålægges i forhold til deres ressourcebelastning, vil gartnerierne få stærke incitamenter til at udvikle alternativer til det nuværende energiforbrug, og jeg er sikker på, at det vil give en kæmpe konkurrencefordel i en verden, hvor forbrugerne i stigende grad efterspørger grønne produkter.
Hvis Danmark dertil beslutter, at al produktion af blomster og grøntsager herhjemme skal ske uden sprøjtemidler, vil vi ikke se sager, hvor gartnerier uforvarende kommer til at lede næringsstoffer, lovlige og ulovlige kemikalier ud i kommunens vandløb, som tidligere beskrevet - og dansk frugt og grønt vil kunne markedsføres nationalt og internationalt som den miljøbevidste forbrugers foretrukne valg.
Grøn omstilling er god forretning
Det var befriende at deltage i MiljøForum Fyns arrangement om FN's 17 verdensmål fornylig, hvor blandt andre Dansk Industris oplægsholder gjorde det klart, at bæredygtighed ikke længere handler om ”feel good”, men om ”cool business”.
Hvis danske virksomheder, herunder også gartnerierne, knækker koden og finder ud af, hvordan vi kan producere blomster og fødevarer under bæredygtige forhold, så kan vi stå over for et kæmpe industrieventyr.
Det er præcis, hvad kloden har brug for: bæredygtig teknologi og praktiske løsninger, der kan sikre fødevareforsyningen i et fremtidsscenarie, hvor vi ikke længere kan tillade os at frådse med energien og hælde kemikalier i det drikkevand vi har tilbage.
Derfor ser jeg som spidskandidat for Alternativet på Fyn en vigtig opgave i at få gang i en tæt dialog med industrien og sammen få skabt de politiske rammer, der fremmer en bæredygtig grøn omstilling. Gartnerierne kan ikke stå alene med ansvaret. Det kræver også politisk mod og vilje til samarbejde.
- Derfor er det vigtigt, at gartnerierne enten sikrer sig, at deres væksthuse er lukkede eller lader være med at bruge sprøjtemidler, der er ulovlige til udendørs brug, skriver miljøminister Lea Wermelin (S).
Mindre vandløb ramt
“Man vælger sommetider ligesom at lukke øjnene for tingene. Arbejdspladser er vigtigere end miljøet. Men det er sgu for dårligt”
Ifølge ministeriet er der gjort fund af sprøjtemidlerne i spildevand fra gartnerier og i mindre vandløb omkring dem i Odense Kommune.
Det kan kun ske, hvis væksthuse - store drivhuse hovedsageligt til kommercielt brug - ikke er ordentligt lukkede eller ikke håndterer deres spildevand eller planteaffald ordentligt.
Allerede i 2015 viste en undersøgelse foretaget af Dansk Gartneri, branchens interesseforening, store mangler og udslip af kvælstof og ulovlige pesticider fra gartnerier, hvoraf der er ganske mange i Odense Kommune.
Fynske gartnerier skal producere cannabis: Nu skal lægerne overbevises
Danske og canadiske erfaringer med cannabis-ordination lægges frem på møde i Odeon torsdag.
Hidtil har danske læger været skeptiske over brugen af cannabis til smertelindring.
De mener ikke, at effekten og brugen er klinisk afprøvet og dokumenteret, og de praktiseende læger er direkte modstandere af det fireårige forsøg, som Folketinget netop har vedtaget.
På Fyn er gartneriet Mads Pedersen og canadiske Aurora gået sammen om at etablere Europas største cannabisproduktion, og hos Gartneriet Nældebakken i Odense har Møllerup Gods fra Djursland og canadiske Canopy Growth Corporation stiftet firmaet Spectrum Cannabis Denmark.
Sidstenævnte firma er arrangør af et møde mellem fagfolk afholdt fra hele verden. Det afholdes i Odeon torsdag. Her kommer den canadiske forsker Caroline MacCallum, der er en af de førende forskere og cannabis-kendere. Hun vil præsentere data samt erfaringer fra Canada, hvor man fra 1. juli 2018 kan købe cannabis i håndkøb.
Desuden holder Harald S. Hansen, professor ved Københavns Universitet, og Tina Horsted fra Smerteklinikken i København oplæg.
På Smerteklinikken har man i to år ordineret cannabis i behandlingen. De har over 1500 patienter i behandling med cannabisbaseret medicin fra Glostrup Apotek, og siden årsskiftet har de omkring 50 patienter startet op i medicinsk cannabis.
- Jeg har ingen betænkligheder ved at gøre det. Når man kigger ud rent internationalt, så har man jo mange års erfaring i at behandle kroniske smertetilstande, kvalme, opkastning og appetitløshed hos cancerpatienter med cannabisbaseret medicin og medicinsk cannabis, fortæller Tina Horsted fra Smerteklinikken til TV 2/Fyn.
Der er tilmeldt 50 farmaceuter, hospitalslæger og sundhedspersonale til arrangementet, men ingen praktiserende læger.
De canadiske erfaringer med cannabis
Ifølge den canadiske forsker Caroline MacCallum er der:
- Bevis for, at medicinsk cannabis virker indenfor følgende lidelser: 1) Neuropatiske smerter (nervesmerter), 2) Kvalme/opkast som følge af kemobehandling, 3) Spastiske smerter (sclerose)
- Man skal starte cannabisbehandlingen med små doser og derefter øge mængden stille og roligt, mens man løbende overvåger patienten
- Cannabis bør ikke ryges. Det bør indtages oralt som tabletter eller via inhalator
- Folk skal være opmærksomme på, at cannabis er langt mindre farlige end de opioider (findes i eksempelvis heroin, ketogan, metadon og morfin), som udskrives til patienter.
- Man skal benytte øvrige behandlingsformer først, men cannabis skal ses som et ekstra værktøj i værktøjskassen, som vi kan bruge, når det andet fejler
I 2017 viste en undersøgelse, at problemerne var fortsat.
- Man vælger sommetider ligesom at lukke øjnene for tingene. Arbejdspladser er vigtigere end miljøet. Men det er sgu for dårligt, sagde Kurt Due Johansen, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Odense, til TV 2/Fyn i det år.
Strategi for brug af sprøjtemidler
Problemerne førte til, at et bredt flertal i Folketinget indførte en ny politik på området kaldet "Pesticidstrategi 2017-21".
Tiltaget, som er beskrevet i pressemeddelelsen, lyder på en vejledning gartnerierne og anbefalinger til kommuner om, hvad de skal være opmærksomme på, når de godkender gartnerier.
- Jeg ser meget alvorligt på fund af ulovlige sprøjtemidler i naturen.
- Den brede aftalekreds bag pesticidstrategien vil sikre, at der kommer styr på gartneriernes brug af sprøjtemidler, så dem, der kun er godkendt til indendørs brug, ikke slipper ud i miljøet, skriver Lea Wermelin.
Hun skriver desuden, at hun ser frem til branchens egne forslag til, hvordan problemet kan løses.
Gartneriet PKM: Kæmpe underskud i 2018
Der stod minus 5,6 millioner kroner på PKM's konto sidste år. Utilfredsstillende konkluderer gartneriets ledelse.
Det fynske storgartneri PKM havde et dårligt økonomisk år i 2018. Det viser det netop offentliggjorte regnskab fra gartneriet selv.
Underskuddet før skat var på 5,6 millioner kroner i det fynske gartneri, og det er ikke tilfredsstillende, fortæller ledelsen.
Trods det store underskud, så er egenkapitalen fortsat på 15,5 millioner kroner, og driften forventes at ende i plus i indeværende år, det oplyser gartneriet.
Gartneriet PKM
- Der er 167 ansatte i gartneriet.
- PKM producerer hovedsageligt potteplanter.
- Gartneriet ligger nord for Odense.
- PKM har 190.000 kvadratmeter væksthuse.
- Gartneriet har et frilandsareal på 40.000 kvadratmeter.
Det offentliggjorte regnskab kommer ikke nærmere ind på, hvorfor PKM er i underskud. Det eneste regnskabet forklarer, er, at "produktionen af potteplanter er undergivet naturlige sæsonsvingninger". Det betyder, at der findes gode og dårlige sæsoner, selv for et stort gartneri.
Storproduktion
Årligt bliver der produceret 20 millioner planter af PKM. Her bliver cirka 90 procent af dem eksporteret til det europæiske marked.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det er velkendte planter såsom klokkeblomster og forårs- og efterårskaktus, som bliver produceret hos PKM.
I de seneste fem år, har indkomsten været stærkt svingende. I 2016 og i 2017 havde gartneriet dog plus på kontoen, hvor overskuddet i 2017 lød på 197.000 kroner.
Gasudslip sender flere på sygehuset
kopieret!
Et gasudslip i et hjem på Bygmestervej i Gislev har sendt flere personer på sygehuset søndag aften.
- Vi har mistanke om, at det er en fejl på et gasfyr. Alle er sikkert ude af huset, og ingen er i livsfare, fortæller Fyns Politis kommunikationsrådgiver Mads Boel til TV 2 Fyn.
Han ønsker ikke at oplyse, hvor mange personer der opholdt sig i boligen.
Både politi og beredskab har været til stede med flere vogne.
Fyns Politi understreger, at gasudslippet ikke udgør en fare for andre beboere i området.
Efterskole dropper traditionsrig studietur
kopieret!
Der bliver ingen tur til Japan for Ærø Efterskoles elever næste år.
I efterskolens tre år lange levetid har skolen ellers haft en tradition med at sende alle 72 elever og lærere på en ti dage lang studietur til Solens Rige på den anden side af Jorden.
- Det er ikke foreneligt med vores værdier at flyve så langt væk fra Danmark, vi overhovedet kan komme, når det koster så tungt i co2-regnskabet, fortæller forstander Lasse Bøgeskov Andersson.
De nuværende elever på Ærø Efterskole er netop hjemvendt fra Japan. Det var sidste hold, der kom af sted.
- Jeg har været forstander i et lille års tid, og det er mit valg, at jeg ikke synes, vi skal til Japan mere, fordi jeg hellere vil lave noget, der er i tråd med vores bæredygtige profil, siger Lasse Bøgeskov Andersson.
Aflyser ikke studieturen
Fordi det netop har været en tradition at tage til Japan, har forstanderen allerede orienteret de kommende elever om studietursændringen.
- Vi har ikke fået nogle negative tilbagemeldinger, og ingen har reageret med udmeldelse. Jeg tror ikke, der er nogen, der føler sig snydt, fortæller Lasse Bøgeskov Andersson.
Det nye hold efterskoleelever bliver heller ikke snydt for en studietur, understreger han. Den bliver bare på nogle andre betingelser.
Hvorfor ikke bare droppe studieturen helt, hvis co2-forbruget er argumentet?
- Jeg synes, man kan finde rejseformer, der gør det muligt at tage ud i Europa i tog og bus, så man kan se mere end Ærø og Danmark. Det er klart, at det giver noget særligt til et efterskoleår at komme på studietur. Det er slet ikke det, vi vil undgå. Det skal bare være i andre rammer, siger Lasse Bøgeskov Andersson.
Foruden at ændre på studieturen forsøger Ærø Efterskole at gøre flere andre ting, der tilgodeser klimaet.
Blandt andet bliver der kun serveret kød én dag om ugen, der er solfangeanlæg på taget, og eleverne undervises i at vaske og tørre tøj mest bæredygtigt.
- Men hvis vi skal være ærlige, er studieturen nok den største ting, vi kan gøre noget ved, siger Lasse Bøgeskov Andersson.
Johnny forsvarede ung kassemedarbejder - så eskalerede det fuldstændig
kopieret!
- Hvis vi skal slås, skal du skynde dig, for Brugsen lukker snart, hørte Johnny Lind-Rasmussen sig selv sige kort efter, han havde konfronteret en vred kunde i supermarkedet.
Næse mod næse stod de to helt tæt. Johnny Lind-Rasmussen med favnen fuld af varer.
Inden da havde den vrede kunde givet en ung kassemedarbejder det, Johnny Lind-Rasmussen kalder verbale tæsk.
- Jeg følte virkelig, han rev den unge pige fra hinanden. Det var simpelthen ikke okay. For mig handlede det om at få ham væk fra hende og flytte fokus over på mig, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Det hele begyndte et par minutter før.
Fysisk konfrontation
En undersøgelse fra HK handel viser, at 80 procent af de adspurgte butiksansatte har oplevet, at kunder har talt grimt eller nedladende til dem inden for det seneste år.
Ifølge Johnny Lind-Rasmussen var oplevelsen i Super Brugsen “langt over alle grænser”.
Optrinnet begyndte, da mandens varer var kørt gennem kassebåndet. Lige bag ham stod Johnny Lind-Rasmussen med sine varer.
- Hun siger beløbet, og så kigger han ondskabsfuldt på hende og læner sig frem mod hende, så hun rykker sig tilbage. “Roastbeefen står til 12 kroner, den er gået ind til 14”, siger han så, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Nok er nok - købmand siger fra og deler "grisebillede" af kunder
Købmanden i Meny i Bogense følte sig i denne uge nødsaget til at lægge et opslag på Facebook, hvor han forsvarer en af sine unge medarbejdere.
Kassemedarbejderen var blevet overfuset af to vrede kunder. Købmanden kalder optrinnet helt urimeligt, og opfordrer til at man behandler hans ansatte med respekt.
På Facebook har købmanden delt et billede fra butikkens overvågning, hvor han har sløret kundernes ansigt med - grisehoveder. Opslaget er lige nu delt 468 gange og har fået næsten 900 likes.
Den unge kassemedarbejder henviste kunden til bageren med beskeden om, at hun ikke kunne ændre prisen.
- “Er det, fordi du ikke gider”, siger han surt, og så afbryder jeg, for jeg kan se, at hendes underlæbe dirrer, og hænderne ryster.
- Jeg tror ikke, hun kan eller må tage penge ud af kassen, siger jeg. Og så stiller han sig næse mod næse og siger, jeg ikke skal blande mig. Allerede der havde jeg fået nok af ham, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Undskyldning
Da begge kunder var igennem kasseområdet, konfronterede Johnny Lind-Rasmussen kunden. Han bad ham gå over og give den unge pige en undskyldning.
- Det eskalerede fuldstændig. Jeg var også i chok, men jeg var sgu sur på ham.
Johnny Lind-Rasmussen forlod Super Brugsen. Uden at være blevet slået, men også uden en undskyldning.
Mathilde overfuset af kunde midt under interview
Midt under et interview om chikane på arbejdspladsen blev Mathilde Johansen skældt ud og talt grimt til af to kunder.
Tal fra arbejdstilsynet viser, at hver tredje kassemedarbejder oplevede chikane i 2023.
En af dem er Mathilde Johansen, der er servicemedarbejder i Bilka Odense.
TV 2 Fyn besøgte hende tidligere i dag under hendes vagt i Bilka for at høre om de mange episoder, som medarbejderne oplever på ugentlig basis.
Under optagelserne, hvor Mathilde Johansen betjente en ældre mand og hans mor, opstod der endnu et eksempel på en episode, hvor kunden lader sin utilfredshed gå ud over en medarbejder, der ikke har indflydelse på reglerne.
Den ældre mand bad Mathilde Johansen om ”at tænde det lange lys og komme fremad”, da han var uforstående over for nogle regler i forbindelse med et købekort. Episoden kan ses i videoen ovenover:
Derfor anonymiserer vi
De medvirkende i videooptagelsen har givet TV 2 Fyn tilladelse til at anvende klippet. For at beskytte deres privatliv har vi valgt at sløre kundernes ansigter i optagelsen.
- Her fik I et vaskeægte eksempel på, hvordan det er at arbejde i kundeservice, siger Mathilde Johansen efter episoden.
Hvor mange af sådan nogle episoder opstår der i løbet af en dag?
- Der er i hvert fald mindst én af os, der får sådan en kunde dér. Hver dag. Og det er eksklusiv dem, der banker i bordet, og er sure over, at der er kø, siger hun.
Der er derimod også eksempler på episoder, hvor Mathilde Johansen efterfølgende har haft brug for at sunde sig. Især én episode, husker hun tydeligt, hvor en kunde spyttede efter hende.
- Der skete det, at jeg forsøgte at hjælpe en kunde med at finde en vare, som hun var kørt herud efter. Jeg måtte meddele hende, at varen var udsolgt, og der skete et eller andet i den situation, hvor hun så havde behov for at spytte efter mig. Jeg blev heldigvis ikke ramt af spytklatten, men det giver lige sådan et sug i maven, hvor man tænker ”wow, jeg er aldrig blevet spyttet på at nogen før og havde heller ikke regnet med at blive det", fortæller Mathilde Johansen.
- Vi har brug for politisk hjælp
En undersøgelse foretaget af HK handel viser, at 80 procent af deres medlemmer har oplevet negativ kundekontakt de sidste 12 måneder. Derudover er 14 procent blevet udsat for trusler og vold.
- Det er jo typisk i situationer, hvor kunderne føler, at de har ret, men ikke har ret. Det er, når kassepersonalet sidder og møder kunder, hvor en vare måske er prisgivet forkert, og det kan få kunder til at reagere meget voldsomt, og det samme sker i returafdelingen, fortæller HK's sektorformand, Mette Høgh.
Ifølge Mette Høgh har de hos HK handel haft meget fokus på at skabe opmærksomhed omkring den hårde tone overfor servicemedarbejdere.
- Vi har prøvet alt i forhold til oplysningskampagner. Vi har simpelthen forsøgt alt, der er muligt. Nu har vi gået til politikerne og sagt: Nu må I gøre noget, som kan beskytte medarbejderne i detailhandlen.
Mette Høgh fortæller, at det er et arbejdsmiljøproblem, og at det som udgangspunkt er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at arbejdsmiljøet både er fysisk og psykisk sundhedsforsvarligt. Det ændrer imidlertid ikke adfærden hos kunderne.
- Lige meget hvad de stiller op, og hvor godt de klæder medarbejderen på, så ved vi bare, at der er kunder, der reagerer negativt. Vi har brug for politisk hjælp. Det vi kan se rundt om i verden er, at det bliver endnu mere strafbart at agere både med trusler og vold overfor de butiksansatte, fortæller Mette Høgh.
- Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det her skal være hverdagskost for medarbejdere i detailhandlen. Det er fuldstændig uacceptabelt.
Selvom det er hverdagskost for Mathilde Johansen og hendes kollegaer i Bilka, har kampagner fra HK Handel og Salling Group været med til at ruste medarbejderne bedre i ubehagelige situationer.
- Jeg synes kampagnerne har hjulpet. Det er det vigtigt, at vi får snakket om det. Vi har skabt et trygt rum, hvor der også er plads til at man godt må blive ked af det og sige: Av det gjorde ondt i maven, og det var ikke sjovt. Der er plads til, at man godt lige må tage fem minutter. Der er vi bare mega gode til at være der for hinanden og holde lidt øje, fortæller Mathilde Johansen.
Han har efterfølgende tænkt over, om han var skyld i, at det endte, som det gjorde.
- Var det rigtigt at konfrontere ham? Hans reaktion mod mig har sikkert også taget voldsomt på pigen. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi skal blande os. Det er vi for få, der gør. Jeg er ikke skyld i, at det eskalerede. Det er han, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Den unge piges mor har efterfølgende skrevet en kommentar til Johnny Lind-Rasmussens facebookopslag. Her takker hun ham for at sige fra på hendes datters vegne.
Ligeledes har brugsuddeler Flemming Larsen skrevet tak for opbakningen til medarbejderen. Han skriver, at han vil følge op på sagen.
Jesper har paranoid skizofreni: - Når jeg spiller fodbold, har jeg en aftale med stemmerne
kopieret!
Når Jesper Ødegaard-Frederiksen spiller fodbold, kan han aftale med stemmerne i sit hoved, at han gerne vil hygge sig.
- Så kan man få et lille frirum, siger han.
Han lider af paranoid skizofreni og var søndag mødt op til julecup for socialt udsatte i Næsbyhallerne.
Det er Landsforeningen af Væresteder, der arrangerede stævnet, hvor brugere af væresteder landet over kunne være med til at spille fodbold.
- Når vi så mødes med hinanden, ser vi ikke diagnoserne, så ser vi bare de mennesker, vi er. Og det, synes jeg, er smukt, siger Jesper Ødegaard-Frederiksen.
Formstærke fynboer overhaler Aalborg i toppen af isligaen
kopieret!
Odense Bulldogs ligner mere og mere et hold, man skal regne med i denne sæson i den bedste ishockeyrække, Metal Ligaen.
Med en 4-1-sejr over Aalborg Pirates overhalede de formstærke fynboer søndag eftermiddag netop aalborgenserne i tabellen og er nu nærmeste forfølger til suveræne Herning Blue Fox.
Det var Odenses femte sejr på stribe, mens Aalborg er i gang med en mindre opløftende stime. Holdet har tabt tre gange i træk og taber terræn i topstriden.
Resultatet betyderne, at de to hold ligger side om side med 47 point på anden- og tredjepladsen. Odense er dog bedst indbyrdes og har spillet tre kampe færre end Aalborg.
Pakkede gaver ind for et vigtigt budskab
kopieret!
Hvis du søndag lagde vejen forbi Rosengårdcenteret, havde du mulighed for at få pakket din gave ind af HK Ungdom. Så længe du gav et smil tilbage.
HK Ungdom pakkede gaver ind for at sætte fokus på den hårde tone i butikkerne.
- Det med at få en sviner kan være lige så hårdt som at få en sten i hovedet på en byggeplads, siger forperson i HK Ungdom, Asbjørn Frier.
Johnny forsvarede ung kassemedarbejder - så eskalerede det fuldstændig
- Hvis vi skal slås, skal du skynde dig, for Brugsen lukker snart, hørte Johnny Lind-Rasmussen sig selv sige kort efter, han havde konfronteret en vred kunde i supermarkedet.
Næse mod næse stod de to helt tæt. Johnny Lind-Rasmussen med favnen fuld af varer.
Inden da havde den vrede kunde givet en ung kassemedarbejder det, Johnny Lind-Rasmussen kalder verbale tæsk.
- Jeg følte virkelig, han rev den unge pige fra hinanden. Det var simpelthen ikke okay. For mig handlede det om at få ham væk fra hende og flytte fokus over på mig, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Det hele begyndte et par minutter før.
Fysisk konfrontation
En undersøgelse fra HK handel viser, at 80 procent af de adspurgte butiksansatte har oplevet, at kunder har talt grimt eller nedladende til dem inden for det seneste år.
Ifølge Johnny Lind-Rasmussen var oplevelsen i Super Brugsen “langt over alle grænser”.
Optrinnet begyndte, da mandens varer var kørt gennem kassebåndet. Lige bag ham stod Johnny Lind-Rasmussen med sine varer.
- Hun siger beløbet, og så kigger han ondskabsfuldt på hende og læner sig frem mod hende, så hun rykker sig tilbage. “Roastbeefen står til 12 kroner, den er gået ind til 14”, siger han så, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Den unge kassemedarbejder henviste kunden til bageren med beskeden om, at hun ikke kunne ændre prisen.
- “Er det, fordi du ikke gider”, siger han surt, og så afbryder jeg, for jeg kan se, at hendes underlæbe dirrer, og hænderne ryster.
- Jeg tror ikke, hun kan eller må tage penge ud af kassen, siger jeg. Og så stiller han sig næse mod næse og siger, jeg ikke skal blande mig. Allerede der havde jeg fået nok af ham, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Undskyldning
Da begge kunder var igennem kasseområdet, konfronterede Johnny Lind-Rasmussen kunden. Han bad ham gå over og give den unge pige en undskyldning.
- Det eskalerede fuldstændig. Jeg var også i chok, men jeg var sgu sur på ham.
Johnny Lind-Rasmussen forlod Super Brugsen. Uden at være blevet slået, men også uden en undskyldning.
Han har efterfølgende tænkt over, om han var skyld i, at det endte, som det gjorde.
- Var det rigtigt at konfrontere ham? Hans reaktion mod mig har sikkert også taget voldsomt på pigen. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi skal blande os. Det er vi for få, der gør. Jeg er ikke skyld i, at det eskalerede. Det er han, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Den unge piges mor har efterfølgende skrevet en kommentar til Johnny Lind-Rasmussens facebookopslag. Her takker hun ham for at sige fra på hendes datters vegne.
Ligeledes har brugsuddeler Flemming Larsen skrevet tak for opbakningen til medarbejderen. Han skriver, at han vil følge op på sagen.
En af dem, der pakkede gaver ind, har selv oplevet den dårlige tone på egen krop.
- Du kan ikke finde ud af dit arbejde, og du burde tage dig en ordentlig uddannelse. Det gør jo ondt, når man får sådan nogle kommentarer, siger Noah Ejlertsen, der er frivillig i HK Ungdom.
Norsk kritik af fynsk EM-stjerne
kopieret!
Odense Håndbolds Helena Elver bliver kritiseret for sit angrebsspil af TV 2 Norges ekspert Bent Svele og håndboldspiller Stine Skogrand.
Det skriver B.T.
Helt konkret går kritikken ud på, at Elver løfter sine ben, når hun bliver tacklet og dermed får det - ifølge kritikerne - til at se mere alvorligt ud, når hun falder ned.
- Vi har helt sikkert lagt mærke til Elvers fald. Det sker nogle gange i løbet af en kamp. Det er svært, hvis man føler, at man ikke giver en hård tackling, siger hun til avisen.
Ifølge Elver løfter hun benet for at beskytte sig selv efter tre alvorlige korsbåndsskader.
Elver og resten af holdet møder Norge i finalen søndag aften klokken 18.
Ny lov lukker 40 år gammel bankoklub
kopieret!
Banko!
Sådan lyder det for sidste gang i aften over walkie-talkien i Hesselager og omegns privatradioklub.
- Det er jo frygteligt, siger formand Kim Kristensen.
En ny lov betyder nemlig, at det ikke længere er lovligt for dem at afholde walkie-banko.
- Jeg tror simpelthen, at man har glemt den del, der omhandler private radioklubber, siger Kim Kristensen.
Men han er klar til at tage kampen op for at kunne få lov til at blive ved med at afvikle walkie-banko.
Banko, skifter
Bankoklubben spillede for første gang i 1979 og har siden spillet hver anden søndag i vinterhalvåret.
- Der er så meget kultur og nostalgi i det her, siger Kim Kristensen.
Spillet foregår ved, at der på radiostationen sidder en opråber, der sender tal ud gennem walkie-talkierne til dem, der sidder derhjemme og spiller med.
Når de har banko, melder de det ind over deres walkie-talkie.
På deres bankoplade har spillerne et kortnummer, som oplæseren kan taste ind i sin computer. På den måde er der helt styr på, om det nu også er rigtigt, at de har banko.
Men når året skifter til 2025, kan bankoklubben, der i dag har omkring 75 medlemmer, ikke længere få lov at holde walkie-banko.
I loven står der nemlig, at man skal være fysisk sammen for at kunne afvikle banko lovligt. Derfor ser formanden ikke nogen anden udvej, end at Hesselager og omengs privatradioklub må lukke.
Bekymret for borgere
Ifølge Kim Kristensen mødes mange af medlemmerne i små hold på mellem to og ti mennesker hjemme hos hinanden, hvor de spiller sammen. Men hvis klubben må lukke, frygter han, at mange mister deres fællesskab.
- Jeg er ikke bare bekymret, jeg er meget bekymret.
En del af klubbens medlemmer har psykiske eller fysiske udfordringer, som gør, at de ikke har mulighed for at møde op med fysisk tilstedeværelse.
- Det betyder så sindssygt meget for dem, at de har noget se frem til.
Netop derfor kommer Kim Kristensen med en opfordring til alle andre, der spiller walkie-banko.
- Andre klubber må meget gerne kontakte os. Så kan vi få en fælles stemme til at råbe op, siger han.
I februar skal Hesselager og omegns privatradioklub tage den endelige beslutning om klubbens lukning på en ekstraordinær generalforsamling.
Siden 1874 har der været landsdækkende hvid jul 12 gange i Danmark - og meget tyder på, at den 13. gang ikke bliver i 2024.
Med de seneste prognoser har DMI og nu også TV 2 Vejret så godt som aflivet håbet om en “jul som i de gode gamle dage”.
Der er nemlig regn- og sludbyger i gavepakkerne den 23. og 24. december. Med temperaturer omkring to til syv grader, er der ikke noget vinterligt nedbør, der vil blive liggende på overfladen, skriver TV 2 Vejret.
For at få landsdækkende hvid jul skal der om eftermiddagen juleaftensdag ligge mindst 0,5 centimeter sne i 90 procent af landet.
15. december står hvidjulsbarometeret på otte procent chance for en landsdækkende hvid jul.
Prisbelønnet fynsk destilleri lukker
kopieret!
Mosgaard Whisky i Oure lukker efter ni år med økologisk produktion af whisky.
Det skriver Mosgaard Whisky på Facebook.
Her forklarer indehaverne Jes og Gitte, at årsagen skyldes sygdom.
- De sidste to år har Jes været syg, og situationen har hele tiden forværret sig. Jes er udbrændt efter mange års arbejde i alt for højt gear, og det har givet nogle permanente kognitive skader som gør, at han ikke kan være med mere, står der.
Mosgaard Whisky har gennem årene vundet flere priser. Senest i 2024, hvor whiskyen Peated Bourbon Cask fik en femteplads ved Jim Murrays Whisky Bible - Best European Single Malt Whisky.
Hunde aflivet efter mærkelig opførsel – disse symptomer skal du reagere på
kopieret!
De seneste uger er flere hunde blevet indlagt og sågar aflivet, efter de pludselig har udvist en atypisk og mistænkelig adfærd - også på TV 2 Fyn er vi blevet kontaktet af flere bekymrede hundeejere.
Lige nu er mistanken rettet mod tyggeben, som den danske virksomhed Chrisco får produceret i Kina, og som der sælges 155.000 af årligt.
De er på grund af mange henvendelser fra hundeejere nu blevet trukket tilbage, mens det bliver undersøgt, om de er kilden til problemerne.
Men uanset om ens hund har spist de pågældende "tyggeruller" eller ej, er der nogle symptomer, som er vigtige at reagere på, siger dyrlæge Martin Vedel på Vestermose Dyreklinik ved Slagelse.
- Vi skal ikke træde virksomheder over tæerne unødigt, men det er vigtigt at få belyst, hvis der også er dyr, der oplever det her, selvom de ikke har spist lige præcis de her produkter, så det kan være med til at klarlægge, hvis der er et større problem.
På klinikken har de fået mange henvendelser fra hundeejere, efter de fortalte om episoderne på Facebook og i TV 2 ØST.
Alene ved at tale med en håndfuld klinikker har klinikken hørt om over 20 tilfælde på Sjælland, siger Martin Vedel, mens Chrisco fredag oplyste til TV 2, at virksomheden kendte til 18 tilfælde.
Det skal du reagere på
Torsdag skrev TV 2 ØST en artikel om episoderne på Vestermose Dyreklinik, og siden har TV 2 også fået flere henvendelser fra hundeejere, der beskriver lignende symptomer.
De symptomer, der går igen, er, at hundene pludselig begynder at opføre sig meget anderledes, end den plejer, fortæller Martin Vedel.
For eksempel kan hunden virke psykotisk og skør, blive urolig, blive bange for sin egen skygge, fare op, bide ud efter andre og ikke kende folk samt begynde at gø.
- Man skal reagere, hvis man kan mærke, at ens hund ikke er sig selv og begynder at vise nogle af de symptomer. Det kan godt være, at vi ikke finder nogen årsag, men så er vi opmærksomme på problemet og kan give behandling, siger Martin Vedel.
Normalt kan sådanne symptomer være et tegn på epilepsi eller tumorer, men i de tilfælde, Martin Vedel selv har arbejdet med eller hørt om, er der ikke fundet noget opsigtsvækkende i hverken scanninger, blodprøver eller andre undersøgelser.
Dyrlægerne kan dog dæmpe opfarenhed og urolighed med angstdæmpende midler og give hundenes nervesystem en tiltrængt pause, siger han.
Det siger virksomheden bag tyggerullerne
Chrisco A/S har oplyst til TV 2, at tyggerullerne er blevet tilbagekaldt ud fra et "forsigtighedsprincip", da det endnu ikke vides, om de er årsag til, at hundene er blevet syge.
Virksomheden er nu i færd med at indsamle prøver på de tyggeruller, som måske har gjort hundene syge. Det forventes, at der kommer en afklaring i januar, da prøverne først skal indsamles og derefter sendes videre til laboratoriet, hvor de skal analyseres.
For nogle hunde forsvinder symptomerne efter nogle dage, og i de dage kan de være hos dyrlægen, så man undgår, at adfærden går ud over ejeren, børn eller fremmede, lyder det.
Men hvis prøverne alligevel ikke viser noget, risikerer man så ikke en stor regning uden en egentlig løsning?
- Det koster noget, særligt i weekenden, men det er også et stort ansvar at bære som lægmand at vurdere behovet selv. Derfor råder vi folk til at ringe ind, og så kan de sammen med dyrlægen vurdere, om det er nødvendigt med behandling. Så har man i hvert fald gjort sit – og mange har heldigvis forsikring.
Kan aflivning komme i spil?
Tyggerullerne fra Chrisco er lavet af tørret kylling og oksekød, og hvis det er dem, der er årsagen, kan det skyldes såkaldte mykotoksiner eller svampespore i kødet, forklarer Martin Vedel.
Men da man endnu ikke kender årsagen, kan man heller ikke vide, hvad der ellers kan komme af symptomer, og om den mærkelige adfærd udvikler sig til langsigtede bivirkninger, siger han.
I de episoder, han har hørt de seneste par uger, er symptomerne "heldigvis" gået over efter nogle dage i langt de fleste tilfælde.
Men der er også nogle, som har valgt at aflive deres hund, fordi symptomerne blev ved, siger Martin Vedel.
TV 2 har talt med Jens Ole Bertram, der med stor sorg måtte træffe beslutningen om at aflive sin hund, Loui, efter han havde haft gentagne anfald. Han havde også spist tyggerullerne fra Chrisco.
Martin Vedel forstår godt, at det er den rette beslutning for nogle hunde, hvis de enten bliver ved med at have det dårligt eller bider efter andre, selvom det altså ikke er sikkert, at det kommer dertil.
- Man vil bare gerne gøre det bedste for sin hund, og det er svært at vurdere, hvornår nok er nok. I de tilfælde er aflivning en behandlingsmulighed, men det er jo bestemt også en dyb sorg.
Saltbiler på arbejde - pas på glatte veje
kopieret!
Der er melding om isglatte veje over store dele af Fyn søndag morgen.
Det oplyser Vejdirektoratet på hjemmesiden trafikinfo.dk.
I ni ud af ti fynske kommuner har saltbilerne været ude og sprede salt sent lørdag aften. Alligevel er der fortsat varsel om glatte veje.
Opfordringen lyder derfor at køre forsigtigt og i god tid.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Helena Elver: Vi kan tage Danmark med storm som herrerne
kopieret!
Det er 20 år siden, det danske kvindelandshold i håndbold fik hængt et sæt guldmedaljer om halsen. Det var ved OL i Athen i 2004 efter et årti, hvor holdet vadede i succes og skabte håndboldeufori i Danmark.
Siden trådte holdet ind i et dødvande, og siden deres mandlige modstykker i 2008 tog EM-guld har de overtaget den danske håndboldscene med endnu et EM-guld, tre VM-titler og to olympiske triumfer.
Søndag har de danske kvinder mulighed for EM-guld med en finalesejr over Norge. Og ifølge playmaker Helena Elver er det tid til, at mændene skal til at dele tronen i Danmark.
- Jeg er sikker på, at kvindehåndbold kan blive endnu mere attraktivt for unge mennesker, hvis vi også begynder at vinde. Vi har vundet en masse medaljer, men hvis vi kan vinde dem af guld, vil det skabe genklang, tror jeg, siger hun.
- Ligesom man har set herrelandsholdet tage Håndbolddanmark med storm, så føler jeg, at det er det, vi er på vej til at gøre nu. Vi kan blive et endnu større forbillede for unge piger, end vi allerede er nu.
Seks semifinaler på stribe under Jesper Jensen har for længst trukket holdet ud af dødvandet, hvor man i et par årtier oftest var at finde blandt de fem-otte bedste hold i verden.
Fast top-4
Fem semifinaler er blevet tabt, men man har været fast top-4-hold ved slutrunder fra EM 2020 og frem, og det har givet medaljer ved både OL, VM og EM.
I 2022 var det lige ved og næsten med EM-sølv, og kun Norge og Frankrig har været en my stærkere end Danmark i nogle år nu. Selv om det kan være marginaler, der adskiller sølv fra guld i en finale, så er der stor forskel på den efterfølgende hype.
- Det vil være et kæmpe stempel, hvor vi beviser, mest over for os selv, men også omverdenen, at vi har taget det sidste skridt, lyder det fra bagspiller Mette Tranborg.
- Guldet er jo lidt en materiel ting, man kan sætte på alt det arbejde, der har været de senest mange år, men man kan jo ikke undervurdere, den betydning det har.
Der er finalestart klokken 18 i Wien søndag.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her