Hidtil har danske læger været skeptiske over brugen af cannabis til smertelindring.
De mener ikke, at effekten og brugen er klinisk afprøvet og dokumenteret, og de praktiseende læger er direkte modstandere af det fireårige forsøg, som Folketinget netop har vedtaget.
På Fyn er gartneriet Mads Pedersen og canadiske Aurora gået sammen om at etablere Europas største cannabisproduktion, og hos Gartneriet Nældebakken i Odense har Møllerup Gods fra Djursland og canadiske Canopy Growth Corporation stiftet firmaet Spectrum Cannabis Denmark.
Sidstenævnte firma er arrangør af et møde mellem fagfolk afholdt fra hele verden. Det afholdes i Odeon torsdag. Her kommer den canadiske forsker Caroline MacCallum, der er en af de førende forskere og cannabis-kendere. Hun vil præsentere data samt erfaringer fra Canada, hvor man fra 1. juli 2018 kan købe cannabis i håndkøb.
Desuden holder Harald S. Hansen, professor ved Københavns Universitet, og Tina Horsted fra Smerteklinikken i København oplæg.
På Smerteklinikken har man i to år ordineret cannabis i behandlingen. De har over 1500 patienter i behandling med cannabisbaseret medicin fra Glostrup Apotek, og siden årsskiftet har de omkring 50 patienter startet op i medicinsk cannabis.
- Jeg har ingen betænkligheder ved at gøre det. Når man kigger ud rent internationalt, så har man jo mange års erfaring i at behandle kroniske smertetilstande, kvalme, opkastning og appetitløshed hos cancerpatienter med cannabisbaseret medicin og medicinsk cannabis, fortæller Tina Horsted fra Smerteklinikken til TV 2/Fyn.
Der er tilmeldt 50 farmaceuter, hospitalslæger og sundhedspersonale til arrangementet, men ingen praktiserende læger.
De canadiske erfaringer med cannabis