Fynske Marianne vil ikke finde sig i cannabis-forbud
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Christiansborg sætter legalisering af cannabis på dagsordenen. For sent, lyder det fra advokat Poul Hauch Fenger.
Et varmt bad er som et torturkammer. Vanddråberne føles som sylespidser, der penetrerer huden. Nogle dage er det endda helt ulideligt at have tøj på.
Sådan beskriver 49-årige Marianne Højgaard Jensen fra Bogense sin hverdag præget af en sjælden nervesygdom. Kun cannabis kan ifølge Marianne Højgaard Jensen dulme smerterne og holde de talrige spasmer i skak.
Fredag indleder Christiansborg førstebehandling af et lovforslag omhandlende legalisering af stoffet, der ifølge Marianne Højgaard Jensen redder hendes liv:
- Jeg har fysiske beviser på, at cannabis opretholder mit liv. Jeg vil ikke give afkald på det, fordi andre ikke tror på det. Jeg vil ikke give afkald på mit liv.
Som den første i verden, har Marianne Højgaard Jensen derfor indbragt en klage for FN's menneskerettighedsdomstol for at lovliggøre brugen af cannabis som medicin.
Forbuddet krænker nemlig hendes ret til liv, mener Marianne Højgaard Jensens advokat, Poul Hauch Fenger.
- Når du bliver medicinsk forsøgsdyr, som Marianna Højgaard Jensen er blevet, så er det tilpas nedværdigende til at være brud på konventionerne. Det er nedværdigende menneskebehandling, som Danmark har overtrådt, siger Poul Hauch Fenger.
Operationsfejl gav nervesygdom
En operationsfejl i 2006 resulterede i, at Marianna Højgaard Jensen i dag lider af den sjældne nervesygdom Kompleks Regional Smertesyndrom (CRSP).
Scleroseramte Finn bruger cannabis: Når jeg mangler det, så mangler jeg det
Cannabis kan ikke bare dulme smerter, men også skabe nye arbejdspladser. Forsøg med dyrkning af medicinsk cannabis begynder ved årsskiftet. Og forhåbentlig på Fyn.
Finn Uhre har haft sclerose i 29 år, og de seneste ti år har han kun kunnet håndtere sine symptomer med cannabis. Han glæder sig derfor over, at der om et halvt år sættes gang i forsøg med produktion af medicinsk cannabis.
Han føler nemlig, han har været nødt til at gøre sig til kriminel, og ikke mindst familie og venner til kriminelle, for at skaffe cannabis i forskellig form.
Men han ved ikke om han får lov til at være med i forsøgsordningen.
- Det ved jeg først til januar, siger han til TV 2/FYN og peger på sin cannabis-medikamenter på bordet.
Finn Uhre smertedulmer sig selv med cannabis-olie, skunk og hash. En lovliggørelse af cannabis vil gøre det nemmere for ham i dagligdagen
- Bare det, at jeg kan ringe til lægen og så få det. Når jeg mangler det, så mangler jeg det. Så er det sgu ikke om otte dage.
- Sådan er det bare, konstaterer Finn Uhre.
Tomatproducent glæder sig
På Fyn har tomatproducenten Alfred Pedersen & Søn Aps længe forberedt en produktion af cannabis. Gartneriet ved Bellinge har dog endnu ikke fået tilladelse, men direktør Mads Pedersen håber at være med, når der fra årsskiftet gives grønt lys til dyrkning af cannabis til medicinsk brug.
- Det er super spændende, jeg har forberedt mig i tre år - det kan blive en forretning forhåbentlig, men det er også bare super spændende, siger direktør Mads Pedersen og ser flere mulighedr i cannabis end medicin:
- Senere hen kan vi bygge op omkring eksport og skabe flere arbejdspladser.
Kendt tomatgigant: Nu skal vi dyrke cannabis
Bellinge-gartner Alfred Pedersen & Søn, der producerer Katrine og Alfreds Tomater, har brugt de seneste tre år på at forberede produktion af cannabis.
I Bellinge lidt syd for Odense er gartner Mads Pedersen en særdeles tilfreds mand.
Torsdag aften meddelte sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) nemlig, at det fra 1. januar næste år skal være muligt at dyrke cannabis til medicinsk brug.
I Belling var det en længe ventet melding:
- Vi har forberedt os på at dyrke canabis de seneste tre år. Vi tror, der er et kæmpe potentiale, siger Mads Pedersen, som ejer og er direktør i gartneriet Alfred Pedersen & Søn.
“Vi har blandt andet været på diverse canabis-kongresser i både USA og Canada. Cannabis er jo en lidt mere kompliceret plante at dyrke end tomater.”
Bellinge-gartneriet er selvsagt ikke begyndt at dyrke de euforiserende planter endnu. Men alle mulige forberedelser er gjort.
- Vi har blandt andet været på diverse canabis-kongresser i både USA og Canada. Cannabis er jo en lidt mere kompliceret plante at dyrke end tomater, siger Mads Pedersen.
Præcis hvornår gartneriet syd for Odense kan kalde sig leverandør af medicinsk cannabis er endnu ikke helt på plads.
- Vi har ventet længe på den her tilladelse. Men vi havde ikke set, at den ville komme lige nu. Det politiske aspekt er pludselig gået meget hurtigt. Men det er en fantastisk nyhed, nu kan vi endelig komme i gang, siger Mads Pedersen.
Produktion kræver dybere indsigt
Foran Mads Pedersen og Fyns øvrige gartnerier med mod på cannabis venter der dog nu et større analysearbejde.
Det fortæller Jack Møller, som er direktør i Fyns største gartneri PKM.
- Medicinsk cannabis er et enormt interessant forretningsområde. Og vi ser jo, at det er i fremmarch i mange andre lande. Men før vi kaster os ud i det, så kræver det en dybere indsigt. Ikke bare i hvordan vi dyrker cannabis, vi skal også vide meget mere om, hvilke krav og regler for håndtering og sikkerhed, myndighederne vil stille op omkring producenterne, siger Jack Møller.
“Vi har ventet længe på den her tilladelse. Men vi havde ikke set, at den ville komme lige nu. Det politiske aspekt er pludselig gået meget hurtigt. Men det er en fantastisk nyhed, nu kan vi endelig komme i gang.”
Ligesom Mads Pedersen fra Bellinge oplever Jack Møller, at den politiske proces pludselig er gået meget stærkt.
- Vi havde forventet, at det her ville tage meget længere tid rent politisk, men det gjorde det slet ikke. Nu er tilladelsen der pludselig, og vi har slet ikke nået at få lavet nogen kalkuler, siger Jack Møller.
I 2010 fik hun anerkendt lægefejlen, men syv år senere er hendes sag endnu ikke afsluttet hos patientskadeerstatningen. Den manglende afgørelse satte skub i FN-klagen.
- Jeg vil ikke finde mig i, at jeg skal blive presset i nogle medicinske retninger, der er helt horrible og ikke virker for mig. Jeg passer ikke ind i kasserne, jeg falder igennem, forklarer hun.
Forsøg med cannabis
Danskere med kroniske smerter kan fra første januar næste år se frem til lovligt at bruge cannabis til at dulme deres smerter.
En lang politisk kamp for at lovliggøre cannabis til medicinsk brug resulterer i første omgang med en fireårig forsøgsordning med lægeordineret cannabis.
Men det er i strid med menneskerettighederne, at det ikke har været lovligt før, mener advokat Poul Hauch Fenger.
Får Marianne Højgaard Jensen medhold i klagen, vil Danmark blive nødt til at indrette lovgivningen, hvilket ifølge advokaten vil have en kraftig præcedensvirkning i alle FN's medlemsstater.
- Hvis det lykkedes, så var det okay, at jeg blev syg, for så har jeg været med til at gøre en stor forskel, siger Marianne Højgaard Jensen om sin kamp, der kan følges på Facebook-siden "Støt Mariannes rejse til Genève".
Poul Hauch Fenger forventer, at FN tager stilling til, om sagen vil blive tagte op inden jul med en endelig afgørelse inden for et halvt år.
Håber cannabis mod smerter gøres lovligt
Hver dag må 5000 fynboer ud på det illegale marked for at skaffe cannabis til at dulme smerter fra sygdom. Marianne Højggaard Jensen fra Bogense er en af dem.
Medicinsk Cannabis Forening Danmark kæmper for at få legaliseret cannabis i medicinsk øjemed. Og i dag var der debat i Folketinget om netop det emne.
Det glæder Marianne Højgaard Jensen fra Bogense, der ryger cannabis dagligt mod smerter. Hun er træt og stresset over at blive kriminaliseret på grund af et stof, der hjælper hende til at få det bedre.
En fejlslagen operation i 2006 beskadigede Marianne Højgaard Jensens nervevæv, så hun i dag lider af konstante smerter. De første år tog hun 28 forskellige smertestillende præparater, men hendes tilstand blev ikke bedre, og hun har udviklet svære spasmer, som ordinær medicin ikke kan afhjælpe. Derfor begyndte hun for fire år siden at bruge cannabis, der rent faktisk har en effekt på både smerter og spasmer.
- På mange punkter både smører det og lindrer. Det kan ikke helbrede mig, det er ikke et vidundermiddel, men det er et middel, der har rigtig mange positive virkninger for os, siger Marianne Højgaard Jensen.
Marianne Højgaard Jensen er ikke den eneste, der bruger cannabis medicinsk, selvom det er ulovligt i Danmark. Medicinsk Cannabis Forening Danmark anslår, at mindst 50.000 danskere med forskellige lidelser gør det samme.
Derfor var foreningens formanden i dag på Christiansborg, hvor spørgsmålet om cannabis som medicin var til debat.
- Det er en positiv fremgang for vores synspunkter. Jeg kan høre, at der nok skulle kunne findes et flertal for at gå videre med et beslutningsforslag. Så jeg tror, at der endelig sker noget, siger Rikke Jakobsen, der er formand for Medicinsk Cannabis Forening Danmark.
Et flertal i Folketinget uden om regeringen, De Konservative og Socialdemokraterne bakker op om at lovliggøre cannabis som medicin.
Fakta
Marianne Højgaard Jensen er initiativtager til Foreningen Cannabis Danmark.
Målet er at omdanne foreningen til en fond, som skal støtte forskning, levere information om cannabis til medicinsk brug og på sigt støtte patienter økonomisk.
Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv
kopieret!
Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.
Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.
Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.
- Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.
Privat
FørPrivat
EfterOg selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.
- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.
Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.
Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.
Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.
Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie
kopieret!
Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.
- Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.
På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.
Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.
Der er nemlig noget særligt ved netop får:
- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.
Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.
To gange hyrde
Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.
Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.
Blod, sved og en lille tåre
At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.
- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.
Daglige meditation
Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.
- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.
Kristian Ditlev Jensen
Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.
Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.
Han er i dag sognepræst i Kværndrup.
Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber
kopieret!
Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.
Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.
Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.
- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.
Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence
kopieret!
Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.
Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.
Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.
Rising star
Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer.
Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.