14. maj. 2019 kl. 7:42
Fyn

Gartneriet PKM: Kæmpe underskud i 2018

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Der stod minus 5,6 millioner kroner på PKM's konto sidste år. Utilfredsstillende konkluderer gartneriets ledelse.

Det fynske storgartneri PKM havde et dårligt økonomisk år i 2018. Det viser det netop offentliggjorte regnskab fra gartneriet selv.

Underskuddet før skat var på 5,6 millioner kroner i det fynske gartneri, og det er ikke tilfredsstillende, fortæller ledelsen.

Læs også: Min mening: De fynske gartnerier skal med i den grønne omstilling
Gå tilbage Del
6. mar. 2019 kl. 15:18
Fyn

Min mening: De fynske gartnerier skal med i den grønne omstilling

De fynske gartnerier skal hjælpe med den grønne omstilling, mener Stine Bardeleben Helles (Å).

Af Stine Bardeleben Helles, folketingskandidat for Alternativet

På Fyn er vi stole af alle gartnerierne. De er dygtige og tjener millioner af kroner hjem til regionen. Eller… vi kunne være stolte af dem, hvis ikke netop gartnerierne, ofte var i søgelyset på grund af deres enorme forbrug af energi og sprøjtemidler.

Hvordan får vi de fynske gartnerier med i den grønne omstilling?

Min mening - på vej mod valg

Frem mod det kommende folketingsvalg får de fynske folketingskandidater mulighed for at komme til orde med holdninger og meninger. Under rubikken ”Min mening” kan kandidaterne skrive indlæg, som kan danne grundlag for en debat med andre kandidater og vælgerne.

Alt peger på, at bæredygtig produktion og fokus på CO2-reduktion ikke længere er økoflippernes mangel på realisme, men en helt nødvendig forberedelse til fremtidens forretning, hvor kun de virksomheder, som formår at tage udfordringen alvorligt, vil klare sig på den lange bane.

Branchen må selv tage ansvar

Hidtil har gartnerierne bare ikke været hjulpet særligt godt af politiske ledere, der har lovet dem ”business as usual” Eksempelvis i form af afskaffelse af PSO-afgiften. Men det nytter ikke bare at tage imod de milde gaver, når regeringen gør gartneriernes energiforbrug billigere.

Branchen må selv tage ansvar og begynde at efterlyse rammer og vilkår fra politikerne på Christiansborg, der gør det let og rentabelt at skabe det grønne erhvervseventyr…

Vi har brug for politikere, der forsøger at hjælpe danske virksomheder frem i den globale konkurrence ved at skabe de incitamenter, som skal til. Vi har ikke brug for politikere, som kortsigtet sikrer virksomhederne millionoverskud på bekostning af miljøet.

Klimamærkninger kan være løsningen

Hvis vi i Danmark beslutter, at alle fødevarer skal klimamærkes og afgiftspålægges i forhold til deres ressourcebelastning, vil gartnerierne få stærke incitamenter til at udvikle alternativer til det nuværende energiforbrug, og jeg er sikker på, at det vil give en kæmpe konkurrencefordel i en verden, hvor forbrugerne i stigende grad efterspørger grønne produkter.

Hvis Danmark dertil beslutter, at al produktion af blomster og grøntsager herhjemme skal ske uden sprøjtemidler, vil vi ikke se sager, hvor gartnerier uforvarende kommer til at lede næringsstoffer, lovlige og ulovlige kemikalier ud i kommunens vandløb, som tidligere beskrevet  - og dansk frugt og grønt vil kunne markedsføres nationalt og internationalt som den miljøbevidste forbrugers foretrukne valg.

Grøn omstilling er god forretning

Det var befriende at deltage i MiljøForum Fyns arrangement om FN's 17 verdensmål fornylig, hvor blandt andre Dansk Industris oplægsholder gjorde det klart, at bæredygtighed ikke længere handler om ”feel good”, men om ”cool business”.

Hvis danske virksomheder, herunder også gartnerierne, knækker koden og finder ud af, hvordan vi kan producere blomster og fødevarer under bæredygtige forhold, så kan vi stå over for et kæmpe industrieventyr.

Det er præcis, hvad kloden har brug for: bæredygtig teknologi og praktiske løsninger, der kan sikre fødevareforsyningen i et fremtidsscenarie, hvor vi ikke længere kan tillade os at frådse med energien og hælde kemikalier i det drikkevand vi har tilbage.

Derfor ser jeg som spidskandidat for Alternativet på Fyn en vigtig opgave i at få gang i en tæt dialog med industrien og sammen få skabt de politiske rammer, der fremmer en bæredygtig grøn omstilling. Gartnerierne kan ikke stå alene med ansvaret. Det kræver også politisk mod og vilje til samarbejde.

Trods det store underskud, så er egenkapitalen fortsat på 15,5 millioner kroner, og driften forventes at ende i plus i indeværende år, det oplyser gartneriet.

Gartneriet PKM

  • Der er 167 ansatte i gartneriet.
  • PKM producerer hovedsageligt potteplanter.
  • Gartneriet ligger nord for Odense.
  • PKM har 190.000 kvadratmeter væksthuse.
  • Gartneriet har et frilandsareal på 40.000 kvadratmeter.

Det offentliggjorte regnskab kommer ikke nærmere ind på, hvorfor PKM er i underskud. Det eneste regnskabet forklarer, er, at "produktionen af potteplanter er undergivet naturlige sæsonsvingninger". Det betyder, at der findes gode og dårlige sæsoner, selv for et stort gartneri.

Storproduktion

Årligt bliver der produceret 20 millioner planter af PKM. Her bliver cirka 90 procent af dem eksporteret til det europæiske marked.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Simon Knudsen / Ritzau Scanpix
Det er ikke klokkeblomst fra Peter Pan, men faktisk bare en ganske almindelig klokkeblomst.

Det er velkendte planter såsom klokkeblomster og forårs- og efterårskaktus, som bliver produceret hos PKM.

I de seneste fem år, har indkomsten været stærkt svingende. I 2016 og i 2017 havde gartneriet dog plus på kontoen, hvor overskuddet i 2017 lød på 197.000 kroner.

23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

24. dec. 2024 kl. 6:00

Kold start på grå juleaftensdag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejret denne juleaftensdag starter med frost lokalt, men det er det tætteste vi kommer på vinterligt vejr.

Det varmer hurtigt op i løbet af formiddagen, hvor en stor del af Fyn også vil på regn. I løbet af eftermiddagen rykker regnvejret mod øst, mens temperaturerne bliver ved med at stige.

Juleaften ventes der at være overskyet og fem til seks grader varmt. Måske med enkelte regnbyger i løbet af aftenen.

Skal du køre hjem efter midnat, er det anbefalelsesværdigt at tage turen ekstra forsigtigt. Der er nemlig risiko for, at det bliver tåget ud på de små timer.

23. dec. 2024 kl. 22:20
Tim Kyhn

Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø

LYT
Del
Link
kopieret!

Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.

Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.

Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.

- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.

23. dec. 2024 kl. 21:35

Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.

Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.

Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:

Hold tyven væk

  • Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.

  • Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.

  • Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.

  • Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.

  • Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.

  • Tilmeld dig nabohjælp

23. dec. 2024 kl. 20:38

DSB melder om god stemning og mange tog til tiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.

Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.

DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.

23. dec. 2024 kl. 19:45
Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.

Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.

Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.

- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.

Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.

23. dec. 2024 kl. 18:48
Ida Alstrup

Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO

LYT
Del
Link
kopieret!

I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.

Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.

For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.

Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.

Haven holder åbent fra kl. 9-14.

23. dec. 2024 kl. 17:55
Daniel Glad

DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

LYT
Del
Link
kopieret!

DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her