Stor fejl skabte kæmpekø på Lillebæltsbroen - skulle være stoppet på stedet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En alvorlig fejl betød timers kø for mange mennesker søndag aften. Det kan få konsekvenser, lyder det fra Vejdirektoratet.
Uden varsel blev der søndag aften lukket to spor på Den Nye Lillebæltsbro. Det skabte op til to timers kø for bilisterne fra Fyn på vej mod Jylland.
Der er tale om en alvorlig fejl, fortæller sagsbehandler hos Vejdirektoratet Niels Højmark til TV 2 Fyn.
- Der sker det, at entreprenøren havde spærret to spor allerede omkring klokken 19. Der overtræder han spærretiden. Det er et voldsomt brud og noget, vi tager meget seriøst, siger sagsbehandleren, der ikke kan udelukke at afspærringen er sket endnu tidligere.
Lukningen af sporene skete i forbindelse med en afstribning af kørebanen. Men selvom der er givet tilladelse til arbejdet, må det ikke overskride spærretiden, der går fra 8.30 til 21.30.
Kan give bod til entreprenøren
Et brud på spærretiden er heller ikke noget, som Vejdirektoratet tager let på, lyder det fra Niels Højmark.
- Jeg tænker, hvis Vejdirektoratet var blevet ringet op og var blevet opmærksom på det, så havde vi stoppet arbejdet på stedet, siger han.
Og episoden kan da også få konsekvenser for entreprenørvirksomheden. Vejdirektoratet kan vælge at give en bod - det, der svarer til en bøde.
Kan ikke love, at det ikke sker igen
Det er ikke første gang, at man hos Vejdirektoratet oplever, at spærretiderne bliver brudt i forbindelse med vejarbejde.
- Det går altid grueligt galt. Jeg kan ikke love, at det ikke sker igen, men det må ikke ske, siger han.
Kranfører hentet ned fra 40 meters højde
Beredskab Fyn kunne ikke nå helt op til mand med ildebefindende i førerhuset på 40 meter høj kran.
En person i førerhuset på en 40 meter høj kran i Cortex Park Vest i Odense fik mandag midt på formiddagen et ildebefindende. Han måtte hentes ned i det der udviklede sig dramatisk.
Beredskab Fyn kunne nemlig ikke nå helt op til manden i førerhuset og måtte derfor fire manden ti meter ned til kranens elevator.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger tog det omkring en time at få manden ned. Han blev efterfølgende kørt til OUH.
Sagsbehandleren vil ikke afsløre, hvem der har været entreprenør på arbejdet med afstribningen, eller om samme har overtrådt reglerne før.
- Jeg vil ikke udstille nogen, siger han.
Kalkulerer med kø
Niels Højmark understreger, at søndagens påvirkning af trafikken ikke har noget med det igangværende malerarbejde på broen at gøre.
Han forklarer, at der normalt foregår en vurdering af, hvor vigtigt arbejdet er, og hvor meget kø det derfor må være årsag til.
- I forbindelse med malerarbejdet kalkulerer vi med, at det kan give en kø på op til ti minutter, hvis vi lukker et spor. Det tillader vi, fordi det er vigtig at få malet broen, mens det ikke er for fugtigt, siger han.
- Der er nogle ting, man ikke kan undgå at lave. Men at stribe af må ikke give kø.