Flere projekter risikerer at ryge

Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.

- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.

Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.

Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.

- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:

- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.

Lille håb i mørket

Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.

Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.

- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre.

I sidste uge lød det fra transportminister Thomas Danielsen (V) til TV 2 Fyn om kritikken:

- Forslaget fjerner en række bureaukrater i det offentlige, mens målet er det samme: At sikre vigtige færdselsårer holdes åbne og sikre fremkommelighed. Jeg glæder mig til at læse høringssvarene, skrev ministeren i en kommentar til TV 2 Fyn.

Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.

Kylling for 700.000 kroner

Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.

- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.

Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.

Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.

Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.

I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.

For 25 år siden begyndte Camilla Lykke Møller at skade sig selv. Det var sådan, hun kunne vise, at hun havde det dårligt.

- De værste episoder i mit liv foregik faktisk - jeg dirrer helt i stemmen - de foregik faktisk her, hvor jeg sad i min seng og prøvede at tage mit eget liv, fortæller hun og peger over mod den væg, hvor hendes gamle seng stod.

- Jeg var i fuld kaos. Jeg kunne ikke mestre mine følelser, jeg kunne ikke mestre mine tanker, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde. Og så blev selvskaden en måde at håndtere smerten indeni på.

Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.

- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.

- Du kan jo godt lide smerte

Da Camilla Lykke Møller for mere end 15 år siden havde det sværest og derfor skar i sig selv, kørte familien til sygehuset for at få behandling.

- Da jeg skulle syes, sagde de: ''Du kan jo godt lide smerte, så vi lader lige være med at bedøve dig''. Selvfølgelig kan jeg ikke lide smerte. Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det - det var et udtryk for en indre smerte.

En episode, som har sat sig dybt i hende - og som dengang havde den stik modsatte effekt af at reparere.

Derfor savner hun, at der kommer større fokus på den psykiske behandling, når man kommer som selvskadende patient i akutmodtagelsen. For det vil ifølge hende gøre en kæmpe forskel for patienternes helbred.

- Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere anerkendelse, for jeg ved, de kan. Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere kærlighed og noget mere ro, selvom det er et sted, hvor der er svært at skabe ro.

Samarbejde er nøglen

Christina Østervang, der er læge på Fælles Akutmodtagelse, er helt bevidst om den manglende indsats, der målretter psykisk behandling hos selvskadende patienter.

- Det er ofte den psykiske mistrivsel, der gør, at du fysisk gør skade. Det gør også, at personalet føler sig magtesløse, fordi de kan se, at patienter har brug for hjælp til deres psykiske del, siger hun.

Sammen med Mette Valdersdorf Jensen fra Center for Selvmordsforskning har de udarbejdet to løsningsforslag til en fremtid på de danske akutmodtagelser, hvor selvskadende patienter får et mere målrettet forløb.

- I det første koncept er en psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet Fælles Akutmodtagelse. Hun sørger for, at der bliver lagt en behandlingsplan, og hun følger op med patienten, efter de er blevet udskrevet, fortæller Mette Valdersdorf Jensen og fortsætter:

- Det andet koncept er en tilsynsfunktion, hvor en psykiatrisk sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse kan blive tilkaldt og se en patient på akutmodtagelsen.

I dag bliver selvskadende patienter hverken fulgt op på eller holdt øje med, når de har været forbi akutmodtagelsen. Men de nye initiativer vil ifølge forskerne have en enorm positiv effekt.

- Patienterne vil opleve at modtage en bedre behandling, hvor de ikke føler, at de falder ned mellem to stole og ikke modtager behandling for det, der er deres primære problem.

I dag er Camilla Lykke Møller og hendes far blevet 'En af os'-ambassadører for Psykiatrisygehuset, hvor de tager rundt i landet og deler deres fortælling om selvskade i familien - og det betyder meget for Camilla Lykke Møller at give noget videre.

- Bare det at få lov til at sprede lidt håb og få lov til at vise, at det godt kan være, vi ikke bliver raske, men vi lærer at håndtere livet, uanset hvor mange udfordringer der er i det, fortæller hun.

Anklagemyndigheden mener derfor, at han har gjort sig skyldig i hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Strafferammen er op til otte års fængsel.

TV Midtvest har været i kontakt med den fynske pelsavler, der ikke har nogle kommentarer til sagen. Han ønsker heller ikke at oplyse, om han rent faktisk tilstår, selvom det fremgår sådan i retmødebegæringen.

NSK vil nedlægge påstand om konfiskation af knap 700.000 kroner fra fynboen.

Flere sigtede

Den fynske pelsavler er dog langt fra den eneste sigtede i sagen, der har vist sig at være ganske omsiggribende.

I alt er 18 sigtet i sager, hvor narkopenge har været brugt til at købe minkskind for millioner i kontanter.

NSK ønsker af hensyn til efterforskningen ikke at oplyse status på de enkelte sager.

Dog har den omfattende sag taget en drejning ved, at en 59-årig mand fra Jylland, der er en af sagens hovedpersoner, ventes at erkende sin skyld.

Man mener, at han 15 gange har medvirket til hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed ved at agere mellemmand fra december 2020 til august 2024.

Det vurderes, at han har været med til at begå hvidvask for 6,8 millioner kroner.

Hun har tidligere erkendt sig skyldig i den sag.

I alt er hun tiltalt for ti forhold i perioden 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

Ville forbyde liveblog

Onsdag skal flere vidner afhøres. Det er uvist, om Amira Smajic selv dukker op. Det gjorde hun ikke ved seneste retsmøde; ifølge hendes forsvarer af sikkerhedsmæssige hensyn. Hun var i stedet med via videolink.

Hendes forsvarer Thomas Brædder ville dengang have forbud mod at liveblogge fra retssagen. Han henviste til en dom fra Højesteret, der siger, at det er i strid med retsplejeloven, da andre vidner kan afstemme deres forklaring, når man kan følge med i livebloggen.

Flere medier, herunder TV 2 Fyn, nedlagde protest mod anmodningen, da der allerede den 11. januar 2024 var afgivet indenretlig forklaring af Amira Smajic. Dommer Rasmus Damm valgte at følge TV 2 Fyns protest og tillod at liveblogge.

Ligesom sidst er TV 2 Fyn derfor til stede i retten, og du kan følge retssagen live på hjemmesiden.