Søstre fik samme hårde besked på kort tid - har nu lagt deres liv om
Artiklen er mere end 30 dage gammel
For et år siden fik 61-årige Beritt Poulsen og hendes storesøster inden for kort tid begge konstateret parkinson. En sygdom, der bragte dem tættere sammen, sendte dem på medicin og tvang dem til at ændre livsstil.
Med forsigtige, men målrettede slag slår hun mod boksepuden, der hænger ned fra loftet. Først med den ene hånd, og så med den anden hånd. Det gør hun flere gange om ugen for at holde sygdommen i skak.
- Hvis du træner, så kan du have et nærmest normalt liv, siger 61-årige Beritt Poulsen fra Langø ved Kerteminde.
Målet med dagens træning - og alle andre træninger på ugen – er helt enkelt og klar, og den står aldrig til diskussion.
For lidt mere end et år siden fik Beritt beskeden nemlig efter længere tid med flere symptomer. Symptomer, der dag for dag havde forringet funktionaliteten, men også livskvaliteten.
- Den 27. april 2023 klokken 10. Den dato glemmer jeg aldrig. Jeg var slet ikke forberedt på det, siger Beritt, der eller var blevet opereret for betændt slimsæk i skulderen, som man mistænkte rystelserne. Men efter et halvt år bøvlede hun stadig med sine rystelser, som er en konsekvens af parkinson.
Men selvom noget var galt, og det føltes forkert i kroppen, føltes beskeden om diagnosen parkinson endnu mere forkert for Beritt, der røg ned i et sort hul synkront med lægens ord.
- Den tur hjem fra lægen kan jeg ikke huske.
Og ikke nok med, at Beritt fik beskeden om sygdommen. Hendes søster Gitte Løkke på 63 år, der kommer fra Odense, havde kort tid forinden også fået at vide, at hun var ramt af selvsamme sygdom.
- Der brast ens verden fuldstændig sammen, siger Gitte.
- Vi har slet ikke haft tanker om, at vi skulle blive syge. Jeg har aldrig fejlet noget. Og lige pludselig tager man fem piller om dagen, siger Beritt.
Hvad er parkinson?
Parkinsons sygdom er en af de hyppigste neurologiske sygdomme. I Danmark lever op til 12.000 mennesker med Parkinsons sygdom.
Ved parkinson mister man med tiden flere og flere af de nerveceller i hjernen, som indeholder signalstoffet dopamin. Ved Parkinsons sygdom går de motoriske symptomer ud over bevægelsesevnen. Man får problemer med at bevæge sig normalt, alt går langsomt og trægt, musklerne bliver stive, og der kan forekomme rysten i arme eller ben og sommetider smertefulde muskelkramper.
De fleste er 60-62 år på diagnosetidspunktet, men sygdommen optræder dog også hos yngre personer helt ned i slutningen af 20’erne.
Kilde: Parkinsonforeningen - Hvad er parkinson? - Parkinsonforeningen
To afgørende ting i hverdagen
Daglig medicin er afgørende for de to kvinder. Men det er træning af kroppen hver eneste dag også.
- Hvis man træner, kan man leve stort set som et almindelig mennesker. Så træning er stort set lige så vigtigt som medicin, siger Beritt.
Det er også, derfor Beritt – og hendes søster - flere gange om ugen går til boksning. De bruger også tid sammen med en fysioterapeut to gange om ugen, styrketræner tre gange, og så bruger de også tiden på ryggen af en hest et par gange om ugen. Alt sammen fordi træning er så afgørende for deres velbefindende.
- Man kan godt have dage, hvor man ikke har lyst til at træne. Men når kommer hjem, har man det bare godt, siger Gitte Løkke.
Træning er vigtigt, fordi undersøgelser ifølge Parkinsonforeningen viser, mennesker med parkinson er i større risiko for at blive fysisk inaktive. Og ender man med ikke at røre sig, forværres sygdommen, og du er i risiko for andre sygdomme også. For eksempel hjertekarsygdomme.
Og for Beritt er det helt tydeligt i hverdagen, at træningen har en effekt.
- Jeg har det meget bedre i min krop. Jeg kan mærke, at det virker. Og så har det også haft den effekt, at jeg har smidt en masse kilo, og jeg har fået et bedre kolesteroltal og generel bedre sundhed. Så noget godt har det hele da ført med sig, siger Beritt.
Vi griner stadig
Selvom det var et slag i nakken, og det er hårdt arbejde at leve med sygdommen, har Beritt og hendes søster fundet meget glæde i hverdagen alligevel.
Efter sygdommen trak de begge sig fra arbejdsmarkedet, fordi det ganske enkelt ikke var muligt for dem at have et otte til 16-job, hvis også kroppen skulle kunne hænge sammen.
Nu træner de, passer på kroppen, rejser og gør dét, de altid har gjort.
- Vi er gode til at grine sammen. Og vi får noget rød, og vi er gode til at danse, selvom vi danser med os selv, siger Gitte Løkke.
Til boksetræningen i træningslokalerne i Odense danser de dog med hinanden. Også i dag. Og sammen hjælper de hinanden gennem dagens træning mod det fælles mål, som ikke bare er fysisk velbefindende. Sygdommen skal holdes nede, men sammen skal de også holde humøret oppe.
- Jeg kan stadig have svært ved at takle det, siger Beritt.
- Men det hjælper mig at snakke med Gitte. Hvis ikke vi er sammen til træning, snakker vi i telefon. Det har vi ikke gjort før.
Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.
Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.
- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.
Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.
TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".
Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.
- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.
Uheldet er ude
Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.
For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.
- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.
Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.
Røg i bussen
Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.
- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.
Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.
Det er bremserne, den er gal med.
- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.
Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn.
