Søstre fik samme hårde besked på kort tid - har nu lagt deres liv om
Artiklen er mere end 30 dage gammel
For et år siden fik 61-årige Beritt Poulsen og hendes storesøster inden for kort tid begge konstateret parkinson. En sygdom, der bragte dem tættere sammen, sendte dem på medicin og tvang dem til at ændre livsstil.
Med forsigtige, men målrettede slag slår hun mod boksepuden, der hænger ned fra loftet. Først med den ene hånd, og så med den anden hånd. Det gør hun flere gange om ugen for at holde sygdommen i skak.
- Hvis du træner, så kan du have et nærmest normalt liv, siger 61-årige Beritt Poulsen fra Langø ved Kerteminde.
Målet med dagens træning - og alle andre træninger på ugen – er helt enkelt og klar, og den står aldrig til diskussion.
For lidt mere end et år siden fik Beritt beskeden nemlig efter længere tid med flere symptomer. Symptomer, der dag for dag havde forringet funktionaliteten, men også livskvaliteten.
- Den 27. april 2023 klokken 10. Den dato glemmer jeg aldrig. Jeg var slet ikke forberedt på det, siger Beritt, der eller var blevet opereret for betændt slimsæk i skulderen, som man mistænkte rystelserne. Men efter et halvt år bøvlede hun stadig med sine rystelser, som er en konsekvens af parkinson.
Men selvom noget var galt, og det føltes forkert i kroppen, føltes beskeden om diagnosen parkinson endnu mere forkert for Beritt, der røg ned i et sort hul synkront med lægens ord.
- Den tur hjem fra lægen kan jeg ikke huske.
Og ikke nok med, at Beritt fik beskeden om sygdommen. Hendes søster Gitte Løkke på 63 år, der kommer fra Odense, havde kort tid forinden også fået at vide, at hun var ramt af selvsamme sygdom.
- Der brast ens verden fuldstændig sammen, siger Gitte.
- Vi har slet ikke haft tanker om, at vi skulle blive syge. Jeg har aldrig fejlet noget. Og lige pludselig tager man fem piller om dagen, siger Beritt.
Hvad er parkinson?
Parkinsons sygdom er en af de hyppigste neurologiske sygdomme. I Danmark lever op til 12.000 mennesker med Parkinsons sygdom.
Ved parkinson mister man med tiden flere og flere af de nerveceller i hjernen, som indeholder signalstoffet dopamin. Ved Parkinsons sygdom går de motoriske symptomer ud over bevægelsesevnen. Man får problemer med at bevæge sig normalt, alt går langsomt og trægt, musklerne bliver stive, og der kan forekomme rysten i arme eller ben og sommetider smertefulde muskelkramper.
De fleste er 60-62 år på diagnosetidspunktet, men sygdommen optræder dog også hos yngre personer helt ned i slutningen af 20’erne.
Kilde: Parkinsonforeningen - Hvad er parkinson? - Parkinsonforeningen
To afgørende ting i hverdagen
Daglig medicin er afgørende for de to kvinder. Men det er træning af kroppen hver eneste dag også.
- Hvis man træner, kan man leve stort set som et almindelig mennesker. Så træning er stort set lige så vigtigt som medicin, siger Beritt.
Det er også, derfor Beritt – og hendes søster - flere gange om ugen går til boksning. De bruger også tid sammen med en fysioterapeut to gange om ugen, styrketræner tre gange, og så bruger de også tiden på ryggen af en hest et par gange om ugen. Alt sammen fordi træning er så afgørende for deres velbefindende.
- Man kan godt have dage, hvor man ikke har lyst til at træne. Men når kommer hjem, har man det bare godt, siger Gitte Løkke.
Træning er vigtigt, fordi undersøgelser ifølge Parkinsonforeningen viser, mennesker med parkinson er i større risiko for at blive fysisk inaktive. Og ender man med ikke at røre sig, forværres sygdommen, og du er i risiko for andre sygdomme også. For eksempel hjertekarsygdomme.
Og for Beritt er det helt tydeligt i hverdagen, at træningen har en effekt.
- Jeg har det meget bedre i min krop. Jeg kan mærke, at det virker. Og så har det også haft den effekt, at jeg har smidt en masse kilo, og jeg har fået et bedre kolesteroltal og generel bedre sundhed. Så noget godt har det hele da ført med sig, siger Beritt.
Vi griner stadig
Selvom det var et slag i nakken, og det er hårdt arbejde at leve med sygdommen, har Beritt og hendes søster fundet meget glæde i hverdagen alligevel.
Efter sygdommen trak de begge sig fra arbejdsmarkedet, fordi det ganske enkelt ikke var muligt for dem at have et otte til 16-job, hvis også kroppen skulle kunne hænge sammen.
Nu træner de, passer på kroppen, rejser og gør dét, de altid har gjort.
- Vi er gode til at grine sammen. Og vi får noget rød, og vi er gode til at danse, selvom vi danser med os selv, siger Gitte Løkke.
Til boksetræningen i træningslokalerne i Odense danser de dog med hinanden. Også i dag. Og sammen hjælper de hinanden gennem dagens træning mod det fælles mål, som ikke bare er fysisk velbefindende. Sygdommen skal holdes nede, men sammen skal de også holde humøret oppe.
- Jeg kan stadig have svært ved at takle det, siger Beritt.
- Men det hjælper mig at snakke med Gitte. Hvis ikke vi er sammen til træning, snakker vi i telefon. Det har vi ikke gjort før.
Seneste nyt fra dødsulykke:
- Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Ejere har tjent millioner på ulykkesramt biogasanlæg
Det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse har været en guldgrube for de tre ejere, men anlægget har også mødt modstand i lokalsamfundet.
På bare syv år har det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse været en ubetinget økonomisk succes og en guldgrube for de tre lokale ejere.
Anlægget, der blev etableret i 2017 og siden er blevet udvidet flere gange, gav sidste år et overskud på 22 millioner kroner, og selskabets egenkapital var i det seneste regnskab på 42 millioner kroner.
De tre ejere i selskabet Jørgen Stougaard, Christian Stenskrog og Kurt Poulsen har de seneste to år hævet 12 millioner kroner i udbytte.
I et interview i Effektivt Landbrug forrige år kunne Jørgen Stougaard oplyse, at de tre partnere havde timet etableringen helt perfekt.
Han fik i 2015 ideen sammen med mælkeproducent Christian Stenskrog til at anlægge et biogasanlæg tæt op ad sin svinebedrift med et stort arealtilliggende og eget transportfirma.
Gylle er guld
Det viste sig dog hurtigt, at anlægget burde være større for at hente rationalitet og dermed økonomi i projektet, og man tog derfor kontakt til Kurt Poulsen, der driver Toftegård med fedekalve ved siden af.
Kurt Poulsen, der ejer 50 procent af Flemløse-anlægget, har et helt tilsvarende på Andekærgaard på Tåsinge.
Ideen var at anvende gylle og dybstrøelse samt frøgræs, snittet rajgræshalm, frasorterede grøntsager fra Torup Bakkegaard samt restprodukter fra DLG’s foderfabrikker.
De tre ejeres bedrifter samt lokale planteavlere kunne efterfølgende aftage den afgassede gylle, der tillige er lugtfri efter turen på 60 dage gennem biogasanlægget.
Den første biogas fra Flemløse blev leveret den 20. august i 2020.
Siden kom energikrisen og stop for russisk gas, hvilket gav endnu bedre priser for biogassen.
Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.
Blæst skaber forbud mod påhængskøretøjer over Storebælt
Trailere og andre påhængskøretøjer med en faktisk totalvægt på under 750 kilo må ikke køre på Storebæltsbroen i begge retninger.
Det oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.
Det blæser kraftigt, hvilket ligger til grund for forbuddet. Vinden forventes at aftage hen mod midnat.
76 procent får det - nu vil rådmand tage et opgør med samfundsproblem
Det skal ikke kun være mennesker under 40 år, som skal kunne få tilkendt en midlertidig førtidspension. Nu bør det faktisk gælde for alle førtidspensionister.
Borgere med ikke-vestlig baggrund er stærkt overrepræsenterede på førtidspension - og særligt de ældre. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening.
I Odense er 76 procent af irakere over 50 år eksempelvis på førtidspension.
Men kan det virkelig passe, at der i de 76 procent ikke er en eneste, som kunne arbejde et par timer om ugen?
Det undrer beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V) sig over.
- Det kan simpelthen ikke passe, at så stor en del mennesker af en samlet gruppe ikke kan arbejde. Hvis det er tilfældet, så har vi jo fejlet som samfund.
Han udviser forståelse for, at man som flygtning kan være udfordret af krigstraumer eller andet fra sit hjemland. Men antallet kommer alligevel bag på ham, og det synes han kræver handling.
I oktober foreslog Lilleholt, at førtidspensionister under 40 år bør kunne gives en midlertidig pension, som betyder, at man løbende revurderer sagen med henblik på, om den enkelte er blevet arbejdsdygtig siden sidst.
Men nu synes han, at det tilbud bør gælde for alle førtidspensionister - og han foreslår, at man starter med at undersøge dem, som er overrepræsenterede i tallene.
Forstå mig ret...
Og det skal forstås som en invitation, en kærlig hånd og en tro på vores borgere, understreger politikeren.
- Vi kan ikke være bekendt at parkere dem for livet ved at give dem en permanent førtidspension. Hvis bare nogle kan komme ud igen, så vil det jo være en kæmpe gevinst for dem selv - men også for samfundet.
Men sidste måned mødte forslaget kritik blandt andre fra den fynske beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, som udtrykte bekymring for, hvad en tilbagevendende revurdering kan betyde for førtidspensionisterne:
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år?
Christoffer Lilleholt (V) understreger dog, at der ikke skal graves i de sager, hvor der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved den enkeltes tilstand.
- I nogle sager vil man hurtigt kunne vurdere, at det her menneske selvfølgelig skal være på førtidspension - og så skal man selvfølgelig ikke belaste dem yderligere.
Det handler for Lilleholt i højere grad om at gribe dem, som har fået forsørgelse i over 20 år eller har været i længere behandling for deres udfordringer - som måske kunne være friske nok til et par arbejdstimer om ugen. De skal i hvert fald have muligheden.
- Men hvis der er en berettiget mistanke fra os om, at du faktisk godt kan arbejde, så ser jeg gerne at man tager en samtale om, hvordan det går, og hvad der sker i ens liv, får en ny vurdering med lægen og begynder at snakke om, om en tre-timers praktikuge kunne være en mulighed.
For at gå videre med forslaget mangler der ifølge rådmanden bare grønt lys fra Folketinget.
Menneskelig eller økonomisk gevinst
Kommer det ikke til at koste mange penge at skulle sætte så stort et system og apparat i gang?
- Det er også dyrt for samfundet at have folk på førtidspension, så hvis bare en lille gruppe kommer i arbejde igen, så er det en gevinst for samfundet.
Men kunne man ikke godt forestille sig, at udgifterne for den her opskalering bliver større end den egentlige gevinst?
- Det er jeg ikke bange for. Lykkes vi bare med at få nogle enkelte ud, så er det en gevinst. Hvis ikke økonomisk, så i hvert fald menneskeligt.
Fjernvarme Fyn afbryder varme i Odense-bydel
Hvis du befinder dig i Odense N, kan det være, at du skal finde tophuen frem torsdag.
Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Allesø-Norden, Allesøvej, Beldringevej, Fredskovvej, Korsgade, Mellemgyden, Odensegyden, Parkgyden, Søhusvej, Søkildevej, Æbleskivegyden.
Afbrydelsen sker fra klokken 12.30 til klokken cirka 14.30, fremgår af selskabets hjemmeside.
Politiets frit lejde-aktion sætter rekord
Der er stadig nogle dage at løbe på, hvis man vil af med et våben uden at blive straffet.
Politiets frit lejde-aktion løber resten af november, men allerede nu kan politiet sige, at der er blevet indleveret rekordmange ting.
24.766 effekter er blevet indleveret fra 1. november til og med 26. november, oplyser Rigspolitiet onsdag i en pressemeddelelse.
Dermed er den hidtidige rekord fra frit lejde-aktionen i 2017 på 24.546 effekter blevet slået.
- Vi sætter virkelig stor pris på den høje tilslutning til frit lejde-aktionen, som vi har oplevet fra borgerne indtil videre, siger politikommissær i Rigspolitiet Sune Fletcher Hjortel i en pressemeddelelse.
Der er blandt blevet indleveret geværer, rifler, knive, sabler og pistoler. Men også andre våben som peberspray har politiet fået.