Med forsigtige, men målrettede slag slår hun mod boksepuden, der hænger ned fra loftet. Først med den ene hånd, og så med den anden hånd. Det gør hun flere gange om ugen for at holde sygdommen i skak.
- Hvis du træner, så kan du have et nærmest normalt liv, siger 61-årige Beritt Poulsen fra Langø ved Kerteminde.
Målet med dagens træning - og alle andre træninger på ugen – er helt enkelt og klar, og den står aldrig til diskussion.
For lidt mere end et år siden fik Beritt beskeden nemlig efter længere tid med flere symptomer. Symptomer, der dag for dag havde forringet funktionaliteten, men også livskvaliteten.
- Den 27. april 2023 klokken 10. Den dato glemmer jeg aldrig. Jeg var slet ikke forberedt på det, siger Beritt, der eller var blevet opereret for betændt slimsæk i skulderen, som man mistænkte rystelserne. Men efter et halvt år bøvlede hun stadig med sine rystelser, som er en konsekvens af parkinson.
Men selvom noget var galt, og det føltes forkert i kroppen, føltes beskeden om diagnosen parkinson endnu mere forkert for Beritt, der røg ned i et sort hul synkront med lægens ord.
- Den tur hjem fra lægen kan jeg ikke huske.
Og ikke nok med, at Beritt fik beskeden om sygdommen. Hendes søster Gitte Løkke på 63 år, der kommer fra Odense, havde kort tid forinden også fået at vide, at hun var ramt af selvsamme sygdom.
- Der brast ens verden fuldstændig sammen, siger Gitte.
- Vi har slet ikke haft tanker om, at vi skulle blive syge. Jeg har aldrig fejlet noget. Og lige pludselig tager man fem piller om dagen, siger Beritt.
Hvad er parkinson?
To afgørende ting i hverdagen
Daglig medicin er afgørende for de to kvinder. Men det er træning af kroppen hver eneste dag også.
- Hvis man træner, kan man leve stort set som et almindelig mennesker. Så træning er stort set lige så vigtigt som medicin, siger Beritt.
Det er også, derfor Beritt – og hendes søster - flere gange om ugen går til boksning. De bruger også tid sammen med en fysioterapeut to gange om ugen, styrketræner tre gange, og så bruger de også tiden på ryggen af en hest et par gange om ugen. Alt sammen fordi træning er så afgørende for deres velbefindende.
- Man kan godt have dage, hvor man ikke har lyst til at træne. Men når kommer hjem, har man det bare godt, siger Gitte Løkke.
Træning er vigtigt, fordi undersøgelser ifølge Parkinsonforeningen viser, mennesker med parkinson er i større risiko for at blive fysisk inaktive. Og ender man med ikke at røre sig, forværres sygdommen, og du er i risiko for andre sygdomme også. For eksempel hjertekarsygdomme.
Og for Beritt er det helt tydeligt i hverdagen, at træningen har en effekt.
- Jeg har det meget bedre i min krop. Jeg kan mærke, at det virker. Og så har det også haft den effekt, at jeg har smidt en masse kilo, og jeg har fået et bedre kolesteroltal og generel bedre sundhed. Så noget godt har det hele da ført med sig, siger Beritt.
Vi griner stadig
Selvom det var et slag i nakken, og det er hårdt arbejde at leve med sygdommen, har Beritt og hendes søster fundet meget glæde i hverdagen alligevel.
Efter sygdommen trak de begge sig fra arbejdsmarkedet, fordi det ganske enkelt ikke var muligt for dem at have et otte til 16-job, hvis også kroppen skulle kunne hænge sammen.
Nu træner de, passer på kroppen, rejser og gør dét, de altid har gjort.
- Vi er gode til at grine sammen. Og vi får noget rød, og vi er gode til at danse, selvom vi danser med os selv, siger Gitte Løkke.
Til boksetræningen i træningslokalerne i Odense danser de dog med hinanden. Også i dag. Og sammen hjælper de hinanden gennem dagens træning mod det fælles mål, som ikke bare er fysisk velbefindende. Sygdommen skal holdes nede, men sammen skal de også holde humøret oppe.
- Jeg kan stadig have svært ved at takle det, siger Beritt.
- Men det hjælper mig at snakke med Gitte. Hvis ikke vi er sammen til træning, snakker vi i telefon. Det har vi ikke gjort før.