Peter Salomon

Journalist

22. nov. 2024 kl. 15:30

Erik har fået nok af Martins ufo-båd: - Den er grim, og den skal væk

LYT
Del

Har du også en nabo, som bor i en ufo? Det har Erik Nielsen, og han er godt træt af det.

- Jeg synes ikke, det ser pænt ud, at den ligger der, siger Erik Nielsen. Med sin stok peger han mod noget, der mest af alt ligner en ufo fra det ydre rum.

- Jeg synes ikke, den passer ind.

Peter Salomon
Ufo-båden får meget opmærksomhed fra forbipasserende fortæller bådens ejer, Martin Dannevang.

Erik Nielsen er pensioneret ingeniør og bestyrelsesformand i den lokale ejerforening Promenaden. 

- Jeg tog ufo-båden med som et punkt på dagsordenen på et bestyrelsesmøde, vi havde i starten af november. Her var budskabet klokkeklart. Den skal væk.

Synes du godt, at man kan tillade sig at bede en anden mand om, at han skal fjerne sin båd, fordi man ikke synes, den er pæn nok?

- Ja. Det er måske lidt hårdt sat op, men der er mange argumenter for, at denne båd ikke passer ind i miljøet her.

Hvilke argumenter?

- Den fylder og er ikke særligt æstetisk.

Peter Salomon
Det er ikke første gang, at ufo-båden volder Erik Nielsen irritation. I 2017 var båden ejet af en mand ved navn Uffe. Her blev den også sendt væk af ejerforeningen.

Det vilde vesten for bådpladser

- Kom indenfor i Uffes ufo, som jeg kalder den, siger en storsmilende Martin Dannevang mens han tænder utallige af lange tynde lamper. De er drevet af solenergi fra ufo-bådens mange solpaneler. 

Martin Dannevang købte båden af en mand ved navn Uffe, der brugte ti år og to millioner kroner på at bygge den.

- Den skulle have sejlet i Atlanterhavet, men han opgav projektet. Nu ejer jeg den, og jeg ønsker, at den skal overleve.

Peter Salomon
Martin Dannevang er tidligere skolelærer og miljøøkonom. Nervesygdommen sclerose har tvunget ham på førtidspension. Nu håber han at få et par stille år i sin ufo-båd, inden han vil donere den til en skole.

Efter forgæves forsøg på at få plads andre steder i Odense Havn, har Martin Dannevang placeret ufo-båden ved Promenadebyen. Her har det længe været kendt, at der ikke bliver ført kontrol med, hvilke både der ligger på pladserne.

- Jeg har taget pladsen uden at spørge, og jeg er ikke stolt af at være en, der bryder loven.

Er det så ikke fair nok, at de sender dig væk? 

- Jeg ved godt, at det jeg gør er dybt forkert, men jeg synes, der er plads nok i havnen til min runde båd, og jeg vil meget gerne betale for en plads ved kajen i Promenadebyen.

Peter Salomon
Ingen af lystbådene ved Promenaden betaler lige nu for at ligge der. Det er Odense Kommune og Ejerforeningen Promenaden, der ejer pladserne, men reglerne er uklare, og der bliver ikke ført kontrol med, hvem der har ret til hvilke pladser.

Må ikke købe en bådplads

Et løfte om kolde kontanter er dog ikke noget, der lokker Erik Nielsen og de andre bestyrelsesmedlemmer. 

- Det vil jeg ikke forhold mig til. Jeg har talt med Martin, og han er en rigtig flink og ordentlig mand, men vi har stemt om, hvorvidt han skulle have en plads og har valgt at vende tomlen nedad.

Martin Dannevang har meddelt Erik Nielsen, at han vil sejle ufo'en til Faaborg Havn.

Han beder dog om tilladelse til at vente indtil foråret, hvor vejret er varmere og mere egnet til de to dages sejlads han har til Faaborg.

Det er afviser Erik Nielsen, der nu vil undersøge, hvordan man får effektueret beslutningen om at fjerne ufo'en hurtigst muligt.  

16. nov. 2024 kl. 9:00

Den er "de unge kvinders kræft": Alligevel takker kun halvdelen ja til screening

LYT
Del

Den bliver kaldt for de unge kvinders kræft. Alligevel er det kun omkring halvdelen af de unge kvinder i Region Syddanmark, der takker ja til en screening for livmoderhalskræft.

47 procent. 

Det er andelen af 23-29-årige kvinder i Region Syddanmark, der ikke bliver screenet for livmoderhalskræft. 

- Jeg tror ikke, kvinderne er helt bevidste om, hvad det er, de vælger fra. Når man er ung tænker man: "kræft er jo ikke noget for mig." De skal bare være opmærksomme på, at livmoderhalskræft, er de unge kvinders kræft, siger Lone Kjeld Petersen. 

Hun er professor i gynækologiske kræftsygdomme på OUH.

- Konsekvensen ved at opdage livmoderhalskræft for sent er, at man måske skal have fjernet sin livmoder, og så kan man ikke længere få børn.

Peter Salomon
Man bliver screenet for livmoderhalskræft via et såkaldt celleskrab. Det tager 2 minutter og er ikke smertefuldt. Det fortæller Lone Kjeld Petersen, der er professor i gynækologiske kræftsygdomme på OUH.

Får det ikke lige gjort

Vi tog en tur hen blandt bøger og blyanter på Syddansk Universitet for at høre de unge kvinder, om de er blevet screenet for livmoderhalskræft. En del svarede ja, mens andre måtte indrømme, at de havde set beskeden i e-boksen, men ikke havde været et smut forbi lægen.

- Man skal gå ind og bestille en tid og alt det der. Det er nok bare sådan en ting, man ikke lige får gjort. Det er ikke rationelt, det ved jeg godt, fortæller studerende Kristine Baggesen Klitgaard.

- Jeg har været lidt presset på tid med studiestart og eksaminer og alt det der, men det er da helt sikkert noget, jeg skal have gjort, udtaler Anna Søndergaard. En anden studerende, vi møder på SDU's lange gange, som heller ikke har takket ja til en screening.  

Peter Salomon
Alle kvinder bliver inviteret til en gratis screening for livmoderhalskræft så snart de fylder 23 år. Kristine Baggesen Klitgaard har endnu ikke gjort brug af det gratis tilbud.

Det bedste du kan gøre for dig selv

Susan Jackson blev screenet for livmoderhalskræft tilbage i september. 

En screening, der kom tilbage med et positivt resultat. 

Det betød, at hun skulle igennem en såkaldt kegleoperation, hvor man fjerner den nederste del af livmoderen. Et skånsomt indgreb uden senfølger. Alligevel blev Susan Jackson påvirket af lægens besked.

- Jeg blev enormt ked af det og stod og græd på mit arbejde, siger hun. Men var jeg ikke blevet screenet, var det måske først opdaget, efter det havde spredt sig. Så jeg vil anbefale alle kvinder at få det gjort. Enten er der ikke noget, eller også kan man blive helbredt med et lille indgreb. Det er virkelig det bedste, du kan gøre for dig selv.

Peter Salomon
Susan Jackson opfordrer alle kvinder til at tage imod tilbuddet om en screening mod livmoderhalskræft.

Professoren har derfor én besked til kvinderne.

- Man skal huske på at langt de fleste, over 90 procent er negative i deres screening. De får bare at vide, at der er ikke noget, så det er bare at komme afsted til en screening, siger professor Lone Kjeld Petersen. 

- Vi har midlerne, der skal til, så det er en nem sygdom at komme til livs. Der er ingen kvinder i verden, der behøver at få livmoderhalskræft længere, slutter hun. 

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her