Skadet GOG-spiller misser VM
Artiklen er mere end 30 dage gammel
GOG's Niclas Kirkeløkke har revet korsbåndet over og kommer dermed ikke med til VM for Danmark.
Det så ikke dramatisk ud, da Niclas Kirkeløkke måtte udgå med en skade mod Bjerringbro-Silkeborg i lørdags. Bagspilleren var på vej til at stige til vejrs, da han pludselig lod sig falde ned igen. Men hans ansigtsudtryk var ikke til at tage fejl af. Det gjorde ondt.
OB-ejer håber på nyt superligahus inden 2020
Der har længe været kritik af superligaklubbens faciliteter i Ådalen. OB har da også tidligere udtalt, at der skal gøres noget ved det.
Ifølge OB's storaktionær Niels Thorborg vil klubben senest i 2020 have et klubhus og omklædningsfaciliteter, der er en superligaklub værdigt. Det udtaler han i et længere interview med podcast-mediet Stemmer fra Ådalen.
Supermoderne superligahus
- Vi er så langt, at vi har færdige tegninger til et helt nyt supermoderne superligahus. Vi er nu i ansøgningsprocessen for at få det godkendt. Det er jo ikke det nemmeste sted i Danmark at bygge, siger Niels Thorborg, der hentyder til det naturområde, som OB's anlæg ligger i, og hvor det fortsat skal ligge. Langs åstien i Hunderup-kvarteret, hvor han selv bor.
- Jeg håber, at vi kan stikke spaden i jorden her i foråret. Hvis man kan det, forventer jeg, at vi kan være færdige, inden vi skriver 2020. Det er vores ambition.
Niels Thorborg kommer også ind på hele situationen om Odense Stadion - eller Nature Energy Park - som det hedder lige nu.
Hjemmebanen er i dag en af de ældste og mest utidssvarende hos de danske superligaklubber. Det erkender Niels Thorborg også, men understreger samtidig, at det er kommunen, der ejer stadion, og OB lejer sig ind. - endda til en ifølge Niels Thorborg meget høj leje i forhold til andre klubber i Danmark.
Bygge på stadion
- Det er set fra min stol en stor bekymring; Hvad kan man over tid gøre for at forbedre de forhold? Vi taler meget om at få lukket hjørnerne, og vi taler meget om, om man kan bygge til. Det er en svær politisk ting især i en periode, hvor vi ikke har performet godt nok som fodboldklub og i en by, hvor der også er andre fodboldklubber, siger Niels Thorborg og nævner samtidig, at der er muligheder for både at bygge i de åbne hjørner eller eventuelt lukke af med en lettere konstruktion.
- Der bliver nok nogle snakke (med Odense Kommune, red.), vi skal have i de kommende år, for vi kan jo ikke fortsætte sådan her.
Niels Thorborg nævner samtidig det skrækscenarie, det vil være, hvis OB for eksempel skal spille europæiske kampe i Vejle for at opfylde Uefas regler.
Fodbold er som narko
Niels Thorborg kom ind i OB's bestyrelse i 2000 og blev formand i 2002. Han havde i øvrigt ikke den store interesse for klubben eller for fodbold inden da. Men det blev hurtigt ændret.
- Fodbold er lidt ligesom narko. Når man først har fået de første tre-fire skud og begynder at se, hvad der sker med bolden, og hvor interessant det er, og man bliver passioneret for det, så kan man slet ikke undvære det, siger Niels Thorborg.
Du kan høre hele interviewet fra Stemmer fra Ådalen her.
- Jeg landede ned på knæet og fik et slag. Efter det havde jeg slet ikke styr på det. Det var som om, det var lammet hele vejen igennem, sagde Kirkeløkke, der tog plads på bænken resten af kampen.
Fredag fik Kirkeløkke den endelige dom. Det var dårligt nyt.
Niclas Kirkeløkke har sprunget det bagerste korsbånd i venstre ben og kan dermed se frem til en længere pause. Det bekræfter GOG over for TV 2 Sport.
- Det betyder, at han er ude af VM desværre, og at han nok vil være ude i et halvt år. Han er selvfølgelig knust, og det er vi selvfølgelig også som klub, men først og fremmest er vi kede af det på Niclas Kirkeløkkes vegne. Han stod over for et ekstremt spændende VM, hvor han kunne have spillet en stor rolle for Danmark, siger cheftræner i GOG, Nicolej Krickau, til TV 2 Sport.
Ifølge GOG-træneren har Kirkeløkke kunnet løbe de seneste dage, men da knæet begyndte at hæve op, blev han MR-scannet fredag.
Med et overrevet korsbånd i baglåret er der udsigt til en lang skadespause for Niclas Kirkeløkke, og dermed kan han også have spillet sin sidste kamp for GOG, som han forlader i sommerpausen til fordel for Tyskland og Rhein-Neckar Löwen, der trænes af den danske landstræner Nikolaj Jacobsen.
- Jeg er sikker på, at Niclas gerne ville have sluttet godt af i GOG, men det ser svært ud nu, siger Nicolej Krickau.
TV 2 Sport har været i kontakt med landstræner Nikolaj Jacobsen, der ikke vil udtale sig på nuværende tidspunkt, da han ikke har overblik sagen endnu.
GOG oplyser til TV 2 Sport, at Niclas Kirkeløkke ikke ønsker at udtale sig efter fredagens scanning.