Torsten Laen bliver sportschef i GOG
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Den tidligere håndboldspiller skal fungere som et supplement til det eksisterende team.
Få måneder efter afslutningen på sin spillerkarriere har Torsten Laen fundet et nyt arbejde.
Det bliver fortsat i håndboldverdenen, da han fremover skal være sportschef i GOG. Han har allerede et stort kendskab til klubben, da han spillede i den gule trøje i de sidste to sæsoner.
- Jeg har ganske vist ikke savnet sæsonopstarten, men jeg glæder mig meget til at få en ny dimension med af sporten, hvor jeg nu kommer om på den anden side af bordet, siger Torsten Laen.
Torsten Laen stopper karrieren til sommer
GOG-stregspilleren Torsten Laen stopper håndboldkarrieren som aktiv spiller til sommer. Det skriver GOG på sin hjemmeside.
Når GOG-spillerne i juni lægger sko og harpiks på hylden for at holde ferie, er der tale om en permanent løsning for 38-årige Torsten Laen, som har besluttet sig for at indstille karrieren for at hellige sig nye projekter.
- Det er jo lidt specielt. Jeg er opfostret med mange gode år i Gudmehallen, og jeg har vundet mange titler.
- Min identitet er selvfølgelig forbundet med at være "håndboldspilleren Torsten", men alting har en ende, og det er det rigtige tidspunkt nu at sige tak for denne gang og lægge håndboldskoene på hylden.
Tre GOG-mesterskaber
I begyndelsen af dette årtusinde indløste Torsten Laen sammen med holdkammeraterne i GOG tre mesterskaber og tre pokaltriumfer, før han skiftede til Ciudad Real i Spanien. Her var han en del af Europas absolut stærkeste klubhold i to sæsoner.
Ved siden af klubhåndbolden har Torsten Laen spillet 152 kampe i rødt og hvidt, og med 257 scoringer havde han også en del af æren for EM-bronzemedaljerne i 2002 og 2004.
Efter Ciudad Real skiftede Laen i 2009 til Füchse Berlin. Her gik holdet i løbet af fire sæsoner fra at være en del af midterfeltet i Bundesligaen til at spille i toppen af rækken. Efter opholdet i den tyske hovedstad vendte han tilbage til Danmark til KIF Kolding København.
Den 1. juni 2016 kom Torsten Laen så tilbage i den gule GOG-trøje, men til sommer er det altså slut.
- Jeg ser frem til det, der venter mig efter sommeren 2018, og det glæder jeg mig også til. Det er et nyt kapitel i mit liv, siger Torsten Laen til klubbens hjemmeside.
Da de sportslige ting allerede er på plads til den kommende sæson, skal han primært være med til at optimere de forskellige ting.
- Det betyder, at jeg skal sparre med trænerteamet, at jeg skal være med til at sikre, at vi har trivsel i truppen, og så skal jeg være Kasper Jørgensens (direktør i GOG, red.) forlængede arm i det administrative arbejde, når det giver mening.
Laen sluttede sin spillerkarriere af med at vinde bronze med den fynske klub i sidste sæson. Her vandt de over Aalborg.
Torsten Laen nåede at spille 145 landskampe for Danmark.
Tidligere GOG-profil kørte galt på vej hjem fra operation
Et færdselsuheld har givet den tidligere GOG-spiller Gøran Søgard Johannessen en dårlig optakt til sæsonstarten i Flensburg-Handewitt, hvortil han skiftede fra GOG i sommer.
En time efter en ankeloperation forud for den kommende sæson kørte han galt. Hans ven, som skulle køre ham hjem, stødte sammen med en anden bil i høj hastighed.
- Vi kom ud på vejen, og efter en lille time kørte vi galt med en anden bil med 80-90 kilometer i timen, skriver Johannessen i en besked til norske NRK.
Her fortæller han også, at han ikke kan huske meget fra ulykken.
Den norske landsholdsspiller brækkede næsen og har fået en 'lille hjernerystelse', som han beskriver det i et opslag på Instagram.
Her oplyser han ligeledes, at han skal blive på sygehuset til på mandag. Alle involverede er sluppet nådigt fra ulykken.
Den 24-årige norske landsholdsspiller kom til GOG i 2016, hvor han har været en værdifuld spiller. Han har i skrivende stund spillet 41 landskampe.