I ti år har Steen Fredsø og Helle Sørensen forsøgt at få sikret deres hus i Seden Strand ved Odense, fordi det har været oversvømmet to gange siden 2006.
Men selv om parret og andre husejere i området har en plan, er det ikke lykkedes endnu.
- Jeg kan ikke forstå, hvorfor det skal være så svært at sikre denne her håndfuld huse, for det er virkelig virkelig lavpraktisk, siger Steen Fredsø.
Han viser frustreret rundt på sin grund, mens hans hustru peger op på det hus, hvor hun har mærket den stigende vandstand helt tæt på.
- I 2006 var jeg alene hjemme. Vandet kom helt ind, og jeg gik og tørrede op med håndklæder. Det var over det hele og ødelagde hele huset, fortæller Helle Sørensen.
Steen Fredsø og Helle Sørensen har sammen med resten af beboerne i Seden Strand siden 2015 forgæves forsøgt at få lov at kystsikre området med et jorddige, der går langs kysten. Men kommunen siger nej til deres forslag.
Dele af området, som beboerne vil bygge et dige på, er nemlig fredet natur.
Men hvis der ikke bliver gjort noget, så ender det skidt for beboerne i Seden Strandby, mener Steen Fredsø.
- Hvis vi ikke får taget hånd om det, så er vores hus dødt. Så kan det ikke bruges. Så har vi et hus stående, som man har betalt på, siden klør konge var knægt, men som er værdiløst, siger han.
EU-regler spænder ben
Problemet for beboerne i Seden Strandby er, at dele af området for 22 år siden blev udpeget som såkaldt Natura 2000-område.
Et fredet naturområde, der er reguleret af EU, hvor man af hensyn til dyre- og planteliv kun i særlige tilfælde kan forstyrre naturen.
Det betyder, at det jorddige, som beboerne gerne vil have anlagt langs kysten ikke er lovligt, fordi noget af diget vil ligge nogle meter ind på Natura 2000-området.
Hvad er Natura-2000 områder?
Tim Vermund Andersen, der er rådmand for Klima- og Miljøforvaltningen i Odense Kommune anerkender, at Natura 2000-reglerne har gjort kystsikringsprocessen lang og vanskelig:
- Det er meget kompliceret lovgivning. Og derfor er det også svært at finde ud af, hvilke kystsikringsprojekter man kan lave. Hvordan skal det se ud, og hvordan man kan håndtere, både det vand, der kommer, og de truede arter, der er i området, siger han.
Det er simpelthen for dumt
At naturregler kan spænde ben for kystbeskyttelse kan Nina Baron, der forsker i klimatilpasning og beredskab ved Københavns Professionshøjskole, nikke genkendende til:
- Det er en generel problemstilling i hele landet. Jeg kender ikke et kystsikringsprojekt, hvor naturbeskyttelse ikke i en eller anden grad er en udfordring, forklarer hun.
I Odense Kommune arbejder man nu på en alternativ kystsikringsplan, hvor en blanding af diger, jernvægge og højvandsporte skal gå i zigzag gennem landskabet uden om Natura2000-områderne.
Steen Fredsø skal blandt andet have en jernvæg gennem sin indkørsel.
- Så kan jeg ikke komme ind til mit hus med min bil, siger Steen Hansen og griner.
På de ti år der er gået, uden at nogen endelig beslutning er truffet, er prisen på kystsikringen også mere end seksdoblet. Fra to millioner kroner til den seneste estimerede pris på 13 millioner kroner i 2022. Et beløb, beboerne i Seden Strandby selv skal betale.
Kystkommunerne opgiver eller udskyder
I sidste uge sagde miljøminister Magnus Heunicke (S) ellers til TV 2, at der er behov for, at vi bliver hurtige til at kystsikre:
- Med det tempo vi arbejder med nu i Danmark, får vi ikke kystsikret hurtigt nok. Det er mig, der har ansvaret for, at vi får leveret en tilstrækkelig god plan, sagde han i forbindelse med, at en ny rapport varsler klimaskader for 400 milliarder kroner over de næste 100 år, hvis ikke vi får klimasikret Danmark.
Men en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening viser, at 51 procent af landets kystkommuner har måttet udskyde eller helt opgive at gennemføre kystbeskyttelsesprojekter inden for de seneste fem år.
32 procent af dem angiver, at det er lovgivningen for naturbeskyttelse, som har været årsagen.
Og der er et behov for, at der bliver arbejdet med reglerne for naturbeskyttelse, hvis det skal gå hurtigere med at få lavet kystbeskyttelsesprojekter, vurderer Nina Baron.
- Jeg tror, at i den ideelle verden har naturlovgivningen brug for at blive opdateret i forhold til de klimaudfordringer, vi ser ind i, hvor kysterne vil ændre sig på grund af det ekstreme vejr. Man kunne godt blive mere fleksibel med de linjer, der bliver tegnet og skabe lidt flere muligheder modsat i dag, hvor det meget bliver linjer på et kort, siger Nina Baron.
Hvorfor en indkørsel er fredet natur
Steen Fredsø og hans nabo Anders Brændholt Rasmussen, der også er formand for Seden Strand Digelag, er helt enige i, at der er behov for lovændringer. De kan ikke forstå, hvorfor Odense Kommune ikke har kæmpet for at få lov at rykke Natura 2000-grænserne få meter, så beboerne kan få deres dige hurtigt og billigere.
De ser heller ikke meget logik i, hvordan Natura 2000-linjerne er blevet trukket i Seden Strandby. Linjerne er nemlig trukket gennem haver, indkørsler og sågar huse. Halvdelen af Steen Fredsøs indkørsel er for eksempel markeret som fredet natur, og han skal derfor ifølge kommunens plan have en jernvæg sat op igennem sin indkørsel.
- Der er ingen grund til at passe på en parkeringsplads. Det er jo dumt, siger han.
Men på Odense Rådhus mener Rådmand Tim Vermund ikke, at det er hans job at bede hverken EU eller Christiansborg om den slags ændringer:
- Jeg har ikke gjort noget for at ændre på de retningslinjer, som EU laver på baggrund af Natura 2000. Det synes jeg simpelthen ikke er min opgave.
Hvorfor ikke?
- Hvorfor skulle jeg gøre det?
Du er valgt, fordi der er nogle borgere, der har stemt på dig her i kommunen, som du repræsenterer?
- Og jeg mener, at det er vigtigt, at vi passer på vores natur. Og det er det, Natura 2000 gør, samtidig med at vi prøver at få kystsikret, siger Tim Vermund.
Nina Baron kan ikke udtale sig om, hvorvidt Tim Vermund kunne have gjort mere for at hjælpe borgerne i Seden Strand.
Men hun understreger, at ansvaret for en reel lovændring, der kunne give borgerne lidt større handlemuligheder, ligger på Christiansborg.
- Det skal jo ske på ministerniveau. Der er nok brug for, at kystdirektoratet og miljøstyrelsen skal have skrevet mere fleksibilitet ind i lovgivningen. Hvis Magnus Heunicke ønsker, at det skal gå hurtigere med kystbeskyttelse, så skal han snakke med dem, der sidder og sagsbehandler og spørge dem, hvad der går i hårdknude, siger hun.
Muligt at fravige EU-regler
Ministeriet for Grøn Trepart oplyser i en mail til TV 2, at det er muligt at fravige beskyttelsen af Natura 2000-områder, hvis der er foretaget en såkaldt "fuld habitatvurdering, hvis skade ikke kan undgås og hvis tre betingelser er opfyldt"
De tre betingelser er:
Der må ikke være alternativer, der skal foreligge bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser herunder kystsikring og der skal gøres erstatning for den skade, man har forvoldt.