40-årige Mounim Korchi har blikket rettet mod kameraet. En pandelampe sidder fastspændt ved hårgrænsen, og i kraven har han en lygte.
- Vores redningshold har givet os besked om, at de har fundet tegn på liv. De kan høre en person, der er gravet inde. Vi ved ikke, hvad vi skal forvente, men vi har fået politieskorte, så vi er der så hurtigt som muligt, siger han til linsen.
Det er søndag eftermiddag 12. februar, og den danske læge, der til daglig arbejder som rygkirurg på Middelfart Sygehus, sidder i en minibus på vej mod et jordskælvsramt område i den tyrkiske by Antakya.
Han har midlertidigt vendt sit danske job ryggen for at være en del af redningsarbejdet i Tyrkiet, og TV 2 har bedt ham føre videodagbog, siden han startede sin rejse i det katastroferamte land.
En rejse, der ifølge kirurgen har været præget af kaos, små lysglimt og tyrkiske myndigheder, der har spændt ben. Og en rejse, der startede tre og et halvt døgn inden, at han i minibussen og med politieskorte er på vej mod ruinerne i Antakya.
Torsdag, 9. februar: "Det her er alvor"
Torsdag klokken 04.20 lokal tid lander Mounim Korchi i lufthavnen i Istanbul.
Her venter han på den sydafrikanske hjælpeorganisation The Gift of Givers, han skal afsted med, og som han tidligere har været på talrige missioner med til katastroferamte områder rundt omkring i verden.
Det er gået hurtigt med at bytte hans vagter og planlægge turen, så det er først her, hvor han sidder i terminalen, at han har tid til at spekulere over, hvad han har kastet sig ud i.
- Jeg tænker, om det er farligt. Om jeg kan trække på erfaring fra andre missioner. Om jeg overhovedet kan gøre en forskel, siger han.
Det er også her i den tyrkiske lufthavn, at Mounim Korchi får et overblik over katastrofens omfang i Tyrkiet og Syrien.
- Jeg kan se, hvor mange teams der er fra andre lande. Eksempelvis Kina, Filippinerne og Japan. Det her er alvor.
Fredag, 10. februar: Tyrkerne vil have "æren" for at trække levende ud
Mounim Korchi er ankommet til byen Antakya, der ligger et par hundrede kilometer fra det største jordskælvs epicenter.
Hans team består i alt af omkring 30 mennesker. Han er den eneste ortopædkirurg, og derudover er der en narkoselæge og fem journalister. Resten er redningsfolk, hvis opgave er at finde overlevende i murbrokkerne og få dem ud i sikkerhed.
Mounim Korchis opgave er derimod at tage sig af de overlevende, når de er kommet ud. Stabilisere brud, rense sår, give væske eller i yderste tilfælde amputere legemsdele, hvis der er behov for det.
Men situationen, der møder ham og holdet fredag morgen, er frustrerende.
- Der er absolut ingen styring fra de tyrkiske myndigheder og virkelig meget kaos. Det er nærmest, som om de mange både lokale og internationale teams bare kører hen til den bygning, de har lyst til, og begynder at grave, siger han.
Mounim Korchis oplever, at de tyrkiske myndigheder og redningsfolk gerne vil have de internationale holds hjælp til at identificere liv i de sammenstyrtede bygninger.
- Men de vil gerne selv hente folk ud fra ruinerne. Det virker meget personligt for dem, og som om de vil have æren for at trække de levende ud.
Mounim Korchi ved, at de tyrkiske redningshold gør sit bedste. Men han mener, at de burde koordinere mere med de internationale teams, der ifølge lægen har mere og bedre erfaring på området.
Her var jordskælvene - og her arbejder Mounim Korchi
Lørdag, 11. februar: "Absolut" ikke behov for mere lægehjælp
Der er meget ventetid, og selvom Mounim Korchis team lykkes med at redde folk ud fra murbrokkerne rundt omkring i området, har han ikke selv meget at lave.
Hans team kommer da også i kontakt med en ansvarlig på et større felthospital, som fortæller, at der ”absolut ikke er behov for mere lægehjælp”.
- Så mens selve redningsarbejdet er rigtig kaotisk, så er der fuldstændig styr på logistikken og hjælpen for dem, der er blevet reddet, siger Moumin Korchi, der kalder det ”frustrerende” ikke at kunne hjælpe mere.
Søndag, 12. februar: Kan ikke hjælpe alle
Mounim Korchi oplever flere gange, at civile tager fat i ham og beder om hans hjælp. Særligt syrere, der tidligere er flygtet fra krig i Syrien og ind i Tyrkiet.
Eksempelvis henvender en syrisk mand sig til Mounim Korchi, der kan arabisk, og spørger, om den danske læge og hans team kan hjælpe med at få tre af hans døde familiemedlemmer ud af en bygning.
Mounim Korchi må afslå, fordi han følger ordrer fra de tyrkiske myndigheder – ordrer, der ikke har peget i retning af den syriske familie.
- Han sagde til mig, at vi kun sagde nej, fordi de er fra Syrien.
Mounim Korchi mener, at der ”godt kan være noget om”, at de tyrkiske myndigheder prioriterer tyrkere frem for syrere. Og han siger, at det ”ikke kan beskrives”, hvordan det føles at skulle afslå folk, der har brug for hjælp.
Senere søndag, 12. februar: I minibus med politieskorte
Søndag eftermiddag oplever Mounim Korchi endelig at kunne hjælpe. I hvert fald i et vist omfang.
Det er her, at han i en minibus og med politieskorte er på vej mod et af de jordskælvsramte områder i byen Antakya. Dele af hans team er allerede til stede, og de har givet besked om, at der er tegn på liv i en bygning, og at der er brug for en læge.
Da Mounim Korchi når frem, er en mor og hendes datter på omkring fem år blevet reddet ud.
- Det er et mirakel efter så mange dage, siger Mounim Korchi.
De er ikke kommet voldsomt til skade, men han giver dem væske, så deres nyrer ikke tager skade efter syv dage uden vand. Han stabiliserer morens brud på arme og ben med små træplader og bandage, og han renser datterens sår. Herefter sender han dem med en ambulance.
- De har mange følelser på samme tid. På den ene side er de lettede over at være blevet reddet. Men de er også bange for at blive efterladt igen efter at have ligget alene så længe i et mørkt og koldt rum, siger han.
"Aggressive" tyrkere
Mounim Korchi er glad for endelig at være til nytte, men en følelse af frustration tager hurtigt over igen. For kvindens mand og deres 12-årige datter er stadig fanget.
Den danske læges team forsøger at lave huller i bygningen, hvor de to befinder sig, så de kan indføre et kamera for at planlægge, hvor redningsholdet kan gå ind. Men et tyrkisk redningshold mener ifølge Mounim Korchi, at det går for langsomt. De tager derfor over og henter en stor gravemaskine til projektet.
- Det medfører en for stor fare for, at hele huset kollapser, for selv små vibrationer kan jo få sådan en bygning til at vælte. Derfor bliver vi igen nødt til at trække os, fordi tyrkerne vil gøre tingene så hurtigt og aggressivt, siger Mounim Korchi.
Sammen med sit hold fortsætter den danske læge derfor til et andet område og finder aldrig ud af, om datteren og faren bliver reddet ud i live.
Onsdag 15. februar lyder dødstallet som følge af jordskælvene på 35.418 døde i Tyrkiet og mindst 6000 i Syrien. Ifølge Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, er mere end 8000 personer blevet reddet ud af murbrokkerne den seneste uge.