Nu er der tal for optag på uddannelser: Se de største her
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Hver femte ansøger er optaget på en af de store velfærdsuddannelser: pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer og socialrådgiver.
Fra midnat og de næste dage frem får tusindvis af unge svar på, om de er kommet ind på deres drømmeuddannelse eller ej.
Allerede nu har Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggjort, at 67.425 studerende er kommet ind på en videregående uddannelse - tre procent færre end sidste år, men stadig det næsthøjeste optag nogensinde.
- Det er et helvede med al den støj
Larmende unge:
- Det er et helvede med al den støj
I takt med at temperaturen stiger, er daglig larm og fest i byrummet igen blevet et problem i flere fynske byer, og det resulterer i en lang række henvendelser til politiet.
Alene siden den 1. juli har Fyns Politi modtaget 334 klager over høj musik, fordelt på hele Fyn.
- De seneste to år har der været en kraftig stigning i musik til ulempe, siger Peter Risager Haslund, politiinspektør ved Fyns Politi.
“Siger man noget til de unge mennesker, så får man et beskidt svar, eller også får man set en hvid numse”
I Nyborg er sommerstøj også et problem for flere lokale, og her er det ikke bare musik, men også badende unge, som generer beboerne på den nye marina ved Tømmergraven.
- Tryghed, det har vi altid haft her. Det har vi ikke mere, siger Lise Saxtorp, der har boet ved Tømmergraven i over tolv år og aldrig oplevet problemer før nu.
Opmærksomme på problemet
Lise Saxtorp oplever dagligt gener fra støjende unge, der benytter sig af det nye havneområde, hvor der er bænke og plateauer i forskellige højder.
- Det er et helvede med al den støj og al den larm, siger hun.
Hun er ikke alene om at være forstyret af larmen, der kan vare helt ud på natten. Hun er gået sammen med 20 andre beboer, der efterspørger handling.
- Problemet er, at man er meget højlydt. Man skriger og skråler.
Spørger man drifts- og havnechef på Nyborg havn, Jens Kimer-Jørgensen, er de allerede bevidste om problemet.
- Politiet kører ned og patruljerer, SSP har opmærksomhed på det, og havnens personale er også opmærksomme, siger han.
Politiinspektøren bekræfter, at de har holdt ekstra øje med den nye marina i Nyborg.
- Og det har så gjort, at vi ikke har set, at der er øget behov for at forsætte tilsynet dernede, siger Peter Risager Haslund.
Han har bemærket, at under corona har de fået flere henvendelser om støjgener.
- Folk er ikke ude og rejse. Der er mange flere hjemme, og så oplever de også lidt mere musik til ulempe, siger han.
Som udgangspunkt udsteder de ikke bøder eller konfiskerer de såkaldte soundsbokse, medmindre en dialog med folk ikke fører nogen steder.
Ikke alle beboer er generet
Men ifølge Lise Saxtorp har den øget opmærksomhed endnu ikke hjulpet. Hun har også forsøgt at henvende sig direkte til de larmende unge.
-Siger man noget til de unge mennesker, så får man et beskidt svar eller også får man set en hvid numse, siger hun.
Havnechefen er dog fortrøstningsfuld. Han mener, at de fleste unge mennesker opfører sig ordentligt på havnen.
- Og så er der nok få, der ikke lige gør, siger Jens Kimer-Jørgensen og tilføjer:
- Der er fokus på det. Der er også beboere i området, der ikke synes, det er så slemt, som andre synes.
Og det har han ret i. TV2 Fyn spurgte flere andre beboer i området.
Vi hører mange, der siger, at der er støj langt ud på natten. Har du bemærket det?
- Nej, og jeg bor lige herover, og det har vi overhovedet ikke hørt. Og vi har åbne vinduer hver nat. Det kan være, at vi sover for godt, siger Poul Ove Juul og griner.
- De må gerne blive ved med at komme her, så vi andre kan blive ved med at nyde livet og de glade dage, siger en anden lokal beboer, Thomas Uhre.
Uanset, så stopper kampen for Lise Saxtorp ikke foreløbig. Hun mærker i hvert fald opbakning fra flere lokale i området.
- Jeg udtaler mig på en masse menneskers vegne. Mange er generet. De begejstrede over, at nogen tager hul på det. Vi bliver nødt til at tage det her i opløbet, siger hun.
Tallene glæder Uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S):
- Det er dejligt, at der fortsat er en rigtig stor lyst og vilje til at uddanne sig i Danmark, siger hun.
Sidste år blev rekordmange optaget på de danske uddannelser på grund af coronakrisen. I år er antallet af pladser en smule lavere og søgningen mere tilbage til det normale - og det er helt naturligt, forklarer ministeren.
Fire ud af fem studerende har fået deres førsteprioritet opfyldt, mens knap 12.188 har fået afslag.
Herunder kan du se de 25 uddannelser, som har optaget flest studerende i år.
| Uddannelse | Antal optagne |
|---|---|
| Pædagog | 4.781 |
| Sygeplejerske | 4.112 |
| Diplomingeniør | 3.169 |
| Civilingeniør | 3.164 |
| Erhvervsøkonomi HA almen | 2.648 |
| Folkeskolelærer | 2.556 |
| Markedsføringsøkonom | 2.297 |
| Socialrådgiver | 2.226 |
| Finansøkonom | 1.939 |
| Medicin | 1.796 |
| Jura | 1.603 |
| Bygningskonstruktør | 1.491 |
| Professionsbachelor i finans | 1.156 |
| Fysioterapeut | 1.143 |
| Multimediedesigner | 1.060 |
| Serviceøkonom | 1.007 |
| Datamatiker | 975 |
| Psykologi | 814 |
| Maskinmester | 752 |
| Statskundskab | 683 |
| Økonomi | 646 |
| Designteknolog | 628 |
| Ergoterapeut | 577 |
| Ervhvervsøkonomi-erhvervsret, HA (jur.) | 567 |
| Humanistisk bacheloruddannelse | 514 |
Velfærdsfag topper listen
Velfærdsuddannelserne er fortsat blandt de største uddannelser i Danmark, og i år har mere end hver femte ansøger fået plads på en af de fire store velfærdsuddannelser, som er pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer og socialrådgiver.
Etårig ligger døende på hospice: Nu reagerer politikere
OPDATERING
-
TV 2 Fyn har forsøgt at komme i kontakt med plejefamilien, men har fået et skriftligt svar fra Faaborg-Midtfyns Kommune. "Som vi tidligere har udtalt, var plejefamiliens ferie planlagt inden Marco kom i pleje, og der er også godkendt hos os ved aftalens indgåelse. Selvom der var skabt de rette rammer for pleje og omsorg for Marco, og plejefamilien var informeret om, at hans tilstand var stabil, og at Marco dermed ikke lå på det sidste, satte plejefamilien spørgsmålstegn ved, om ferien skulle afholdes, eller om den burde udskydes. Vi ved, hvilket ekstremt pres det er, og har været, for plejefamilien at pleje og drage omsorg for et barn med Marcos sygdom, så vi har – trods den tragiske situation – sammen med andre faglige instanser, rådet plejefamilien til at afholde ferien, så de kunne samle kræfter til at passe Marco i den kommende periode. Plejefamilien ønsker ikke henvendelser fra pressen, og ønsker heller ikke at udtale sig til pressen, da deres ressourcer er dedikeret til Marco."
Knap ét år gamle Marco Trawel har i følge lægerne ikke meget tid tilbage. Han er tvangsanbragt hos en plejefamilie, men bliver passet på et hospice i Djursland, fordi han lider af en meget sjælden nervesygdom.
Hans biologiske forældre må se ham en halv time to gange om ugen, og plejefamilien er rejst på en to og en halv uges lang ferie til Frankrig.
Derfor nævner vi, at plejefamilien er på ferie
TV 2 Fyn har valgt at fortælle, at Marcos plejefamilie er på ferie, da det er relevant i beskrivelsen af Marcos situation. Mens plejefamilien er i Frankrig, varetages Marcos pleje af den private udbyder Olivia Danmark. At der ikke er pårørende hos Marco er ét af de biologiske forældres argumenter for, hvorfor de skal have lov at se ham mere. Plejefamiliens baggrund for at tage af sted på ferie er også blevet fremlagt.
Det vækker mange reaktioner, både hos TV 2 Fyns seere og læsere, men også hos politikerne.
Karina Adsbøl der er socialordfører for Dansk Folkeparti har bedt social- og ældreminister Astrid Kragh (S) forholde sig til sagen.
- Jeg vil gerne have, at ministeren tænker over, om det er et samfund værdigt, at man som familie ikke har ret til mere samvær end to gange en halv time om ugen. Jeg synes der mangler empati og medfølelse i vores samfund.
Socialordfører Mai Mercado (K) stiller sig uforstående overfor, at Faaborg-Midtfyn Kommune ikke kan gøre mere for Marco Trawel og hans biologiske forældre.
- Jeg synes den borgmester skal gå ind i sagen, i stedet for at sende en medarbejder. Det her er helt principielt: hvordan vil Faaborg-Midtfyn Kommune kendes på deres socialpolitik?, spørger Mai Mercado og fortsætter:
- Det siger meget om kommunen, når man lader systemet gå forud for mennesket.
TV 2 Fyn har været i dialog med borgmester Hans Stavnsager, der afviser at kommentere sagen.
Kommunen kan ikke være det bekendt
Mai Mercado vil ikke forholde sig konkret til noget af det, som mange af TV 2 Fyns brugere på Facebook har kommenteret på, at plejefamilien er taget på ferie i en kritisk tid.
- Jeg synes, det er svært at gøre sig til dommer over. Jeg har ikke indblik i, hvordan deres liv er skruet sammen. Men jeg synes ikke kommunen kan være bekendt at gemme sig bag nogle paragraffer, siger hun.
Folketingsmedlemmet Mette Thiesen, socialordfører for Nye Borgerlige, er rystet:
- Jeg synes, det er forfærdeligt, at lille Marco ligger dødssyg på hospice, mens plejefamilien er rejst på ferie til Frankrig, og hans biologiske forældre Bo og Heidi kun må besøge ham en time om ugen, skriver Mette Thiesen til TV 2 Fyn.
Mai Mercado mener helt overordnet set, at det er positivt, at der er nogen, som vil være plejefamilie, da det i de fleste kommuner er en mangelvare.
- Som tidligere minister har jeg mødt rigtig mange plejefamilier. Og de er familier som alle andre, der har påtaget sig en særlig opgave. Det ligger ikke til mig at punke dem. Jeg løftede selv et øjenbryn, det skal jeg gerne medgive, siger Mai Mercado.
Et kapløb mod tiden
Marco Trawels læger anslog for fem måneder siden, at han har omtrent seks måneder tilbage at leve i. I takt med at hans tilstand er forværret, er Faaborg-Midtfyn Kommune gået med til at hæve de biologiske forældres tid med Marco fra en time hver tredje uge til en halv time to gange om ugen.
Men det mener hverken brugerne på TV 2 Fyns Facebook eller politikerne er nok.
- Når Marco får al den professionelle pleje på hospice, som han har brug for, og Ankestyrelsen vurderer, at Heidi og Bo har de bedste intentioner for ham, og at de er kærlige og nænsomme over for ham, skriger mit hjerte, at de bør få mere tid sammen, så de kan berolige deres elskede dreng og være der for ham i den sidste tid, skriver Mette Thiesen.
Karina Adsbøl undrer sig over, om det overhovedet kan være værdigt.
- Den her sag, den rejser så mange spørgsmål. Det er også derfor, jeg har rettet henvendelse til ministeren om, om det er rimeligt. Men det rejser også et principielt spørgsmål i forhold til den her sag, når man har et meget sygt barn, hvor der ikke er mere samvær.
- Det er et kapløb mod tiden. Det værste er, hvis alle er på ferie. Nogen skal tage teten på det her. Det viser bagsiden af et velfærdssamfund, hvor det handler mere om regler end medmenneskelighed. Kunne vi måske bruge vores sunde fornuft i stedet?, siger Mai Mercado.
Mai Mercado mener ikke, at der er noget i lovgivningen, der forhindrer Faaborg-Midtfyns Kommune i at lave en særlig forældre indsats.
- Jeg synes, der mangler et menneskeligt aspekt. Det ændrer ikke på, at selvom forældrene ikke er egnede, så er han er jo på et hospice på Djursland, så det at kunne lave en særlig indsats, hvor forældrene eventuelt har mulighed for at være sammen med deres dreng, det må være mere menneskeligt, siger Mai Mercado.
Også Karina Adsbøl mener, at der bør være mulighed for at give mere tid til de biologiske forældre.
- Jeg bider jo mærke i, at familien har samvær. Så jeg har svært ved at se, hvad de tungtvejende grunde er for at de ikke skal have mere samvær.
Samtidig er det de uddannelser, som flest unge har søgt ind på, og det valg beundrer uddannelsesministeren:
- Til dem vil jeg sige: I gør en forskel for danskerne hver dag, og jeg har kæmpe respekt for jeres uddannelsesvalg. Et valg, som jeg vedvarende arbejder for at endnu flere skal tage, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Pædagoguddannelsen har med et optag på 4781 sammenlagt optaget allerflest studerende fordelt på de 23 uddannelsessteder rundt om i landet. På sygeplejerskeuddannelsen optager man med 4112 næstflest.
Færre ansøgere i år
Antallet af optagne i år hænger fint sammen med antallet af ansøgere, der også var lidt lavere end i 2020. I år søgte 93.388 ind på en videregående uddannelse - et fald på 1 procent sammenlignet med året før.
Nyt bosted til unge: Drømme hjulpet på vej af Christian Eriksen
Allerede for tre år siden startede snakken mellem Pia Becker, der er projektleder for "Det gode liv", og fodboldstjernen Christian Eriksen.
Nu er det så officielt, at fodboldspilleren fra Middelfart sammen med konen Sabrina Kvist Jensen donerer penge til opførelsen af et aktivitets- og bosted for unge med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse.
“Det er meget vigtigt for os, der kommer nogle tilbud for de her unge. Et tilbud, hvor de ligesom har et liv og ikke bare en placering”
Det skaber stor begejstring hos projektleder Pia Becker, der træner samme målgruppe i fodboldklubben MG & BK i Middelfart. Selvsamme fodboldklub, hvor Eriksen startede sin spæde fodboldkarriere.
- Det betyder rigtig meget, fordi han vil rigtig gerne den her målgruppe. Han er en ven af folket, og han glemmer ikke sine venner, siger Pia Becker, der er overbevist om, at når bostedet står færdigt, vil det også afføde et visit eller to fra fodboldstjernen.
- Jeg er helt sikker på, at han vil komme og kigge, når han kan og har tid, siger hun.
- Det skal larme af livskvalitet
Projektet skal ikke blot være et sted, hvor unge med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse skal bo.
Det skal danne ramme for et liv med mening, og hvor de unge i alderen 18-30 år kan hjælpe til med madlavning, havearbejde, indkøb og andre daglige gøremål. Noget, Pia Becker ikke mener, findes i dag.
- Det skal larme af livskvalitet, siger projektleder Pia Becker, der selv har en søn med Down Syndrom.
Hun har oplevet, at i tiden under corona, hvor sønnen har boet hjemme, har han levet et mere aktivt liv. Og netop et aktivt liv danner grobund for idéen, der allerede har seks forældrepar bag sig, som har mødtes det seneste halvandet år og sparet om projektet.
- Det er meget vigtigt for os, der kommer nogle tilbud for de her unge. Et tilbud, hvor de ligesom har et liv og ikke bare en placering, siger hun.
Efter snakken med Christian Eriksen og hans kone Sabina Kvist Jensen om projektet, begyndte Pia Becker nemlig at sprede budskabet og ønsket blandt de lokale i Middelfart.
- Og så fik jeg henvendelser fra andre forældre, som havde de samme ønsker for deres unge mennesker, siger hun.
Store planer tæt på bylivet
Pia Becker har store planer for projektet. Planer, der både rummer boliger, aktivitetshus, vandrehjem, hundepension og urtehave.
Hvis alle planerne skal blive en realitet, løber projektet op i 50 millioner. Derfor er Pia Becker endnu på udkig efter flere investorer, ellers må projektet tilpasses.
Drømmen er at opføre bostedet for 10-14 unge i Middelfart. Gerne tæt på liv og med mulighed for at tiltrække frivillige kræfter til diverse aktiviteter for både beboere og naboer i byen.
Projektet har været længe undervejs, men det er der en god grund til, ifølge Pia Becker.
- Det er en langsommelig proces.Vi har også været ramt af corona, så alt er blevet forsinket, siger hun.
Lige nu har Pia Becker indsendt høringssvar til byrådet i Middelfart. Det er dog endnu uvist, hvor aktivitets- og bostedet kommer til at ligge.
Becker har desuden etableret et netværk med samarbejdspartnere til både den finansielle del og den kommende drift af projektet.
- Jeg tænker, at vi fysisk kan gå i gang i 2022, siger hun.
Sidste år var der særligt mange unge, som droppede sabbatåret og søgte direkte ind på en uddannelse, fordi coronapandemien satte en stopper for blandt andet rejse- og højskoleplaner.
- Men da vi langsomt er på vej mod en mere normal hverdag, er den tendens faldet en smule, og det var fuldt forventeligt, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Selvom tallene for antallet af nye studerende er offentliggjort, venter de studerende selv stadig på at få svar på, om lige præcis de er kommet ind.
På TV2.DK kan du følge med ved midnat, når det påkrævede gennemsnit for at komme ind på hver enkelt uddannelse, bliver offentliggjort.
Seneste nyt fra dødsulykke:
- Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Designbutik uddeler millioner til medarbejdere
Designkæden Bolia, som blandt andet har en butik i Odense, har netop opnået et rekordsalg på 1,43 milliarder kroner i regnskabsåret.
Derfor har butikskæden besluttet at give butiksarbejderne del i overskuddet, og uddeler 7,6 millioner danske kroner til medarbejderne.
Bolia driver 92 butikker i hele verden og har over 600 medarbejdere.
Fyns Politi oplyser til DR, at man skal være forberedt på meget vand på vejene. Særligt på motorvejen ved Vissenbjerg er der angiveligt store mængder vand på kørebanen.
De store mængder regn skyldes ifølge DMI et lavtryk, som man i Holland har døbt Conall. Det har natten til torsdag bevæget sig ind over det sydlige Danmark.
Omkring klokken 6.30 i torsdag morgen har det allerede givet omkring 40 millimeter vand i det fynske.
Bander snyder politiet med selvdestruerende telefoner
Narkosælgere og bandekriminelle har fået et modtræk til politiets systemer, til at låse telefoner op. En telefon der hedder “Stellar”, som selvdestruerer hvis politiet forsøger at åbne den, markedsføres i chatgrupper for kriminelle, skriver Radar.dk.
De kriminelle kan også selv slette al data på telefonen ved fem tryk på power-knappen. Og skulle man risikere at blive fanget, så kan ens venner ‘fjern’-slette ens data via egne telefoner.
- I kombination med, at de kriminelle nok opererer i lande, hvor man ikke respekterer retskendelser, så kan det sætte politiet skakmat, siger Lene Wacher Lentz, der forsker i cybercrime og politiets digitale efterforskning på Aalborg Universitet.
Blæst giver udfordringer på flere fynske broer
Blæsende vejr fra morgenstunden udfordrer trafikken på flere broer på Fyn.
På Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at man nægter køretøjer med trailere på under 2.500 kilo passage, oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.
Også på Lillebæltsbroen og Svendborgsundbroen advares der mod kraftig blæst.
Det ventes at vinder løjer af ved middagstid. Kør forsigtigt på broer indtil da.
Hjerteskærende brev fra 14-årig pige: Jeg er bange for at være alene med de andre elever
Hun bliver nedstirret, ignoreret og hængt ud på sociale medier.
Pigen er 14 år og går i 8. klasse på en skole i Odense, hvor hun i længere tid har oplevet at blive mobbet af sine klassekammerater. For nyligt skrev hun et brev til skolens ledelse om sine oplevelser, og hvad det gør ved hende. Et brev, som TV 2 Fyn har fået unik indsigt i, og som repræsenterer et hjerteskærende vidnesbyrd fra en ung pige, der burde være tryg ved at gå i skole, men som ikke er det, og som næsten ikke modtager undervisning den dag i dag.
- Jeg tænkte, at hvis jeg nu selv skrev et brev, ville de (skolen, red.) måske forsøge at hjælpe mig, siger hun.
Med brevet var det hendes håb, at skolen ville få øjnene op for situationens alvor, og hvordan det påvirker hende.
"Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."
Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.
Anonymisering
TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.
Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.
- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen og uanset, hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.
En situation, hvor familien oplever, at der ikke er sket nogen forbedring i klassen på trods af møder og handleplaner i samarbejde med skolen. En skole, hvor ledelsen mener at have brugt de rammer, den har.
Situationen er desværre ikke er enestående ifølge Børns Vilkår. Dem vender vi tilbage til.
Julia Christiansen stiller sig nu frem for at fortælle om sin følelse af magtesløshed.
- Jeg står som forælder, og vil gøre alt for at hjælpe mit barn. Men jeg kan ikke, for jeg afhænger fuldstændigt af andre mennesker, af voksne, der arbejder på skolen, siger hun.
Digitale angreb
Det er ikke kun i skolen, at Julias datter kæmper mod mobning. Det er også på sociale medier, som Snapchat og Instagram. I gruppechats for klassen og på en sladder-side på Instagram bliver Julia Christiansens datter også udsat for mobning og nedladende kommentarer.
- Der bliver skrevet nogle rigtigt grimme ting om hende på en sladderprofil på Instagram. Der bliver skrevet, at hun er ulækker, altid går i det samme tøj, at hun stinker, og at hun kun har kærester for at få gaver fra dem, fortæller Julia Christiansen.
Selv fortæller datteren om en episode, der gjorde rigtig ondt på hende.
- Jeg fortalte de to piger, jeg troede var mine veninder, noget personligt. Pludselig kan jeg se, at de har skrevet det, jeg har delt med dem, i en chat, hvor alle kan se det.
Herunder fremgår en række andre opslag i en såkaldt sladdergruppe på Instagram, hvor Julias datter bliver omtalt af adskillige personer.
Medhold fra kommunen
For Julia Christiansens datter har perioden med mobning haft store konsekvenser. Hun går kun i skole to timer om dagen efter en længere sygemelding med stress-symptomer.
- Det har haft meget store psykiske konsekvenser. Hun begyndte at isolere sig, og sige at hun ikke vil gå i skole, og at hun er bange. Hun fortalte mig, at hun føler stress bare ved tanken om at skulle i skole. Hun kunne begynde at ryste, når hun skulle af sted, fortæller Julia Christiansen
Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre. TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder
- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.
En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har båret frugt og været med til at stoppe mobningen i klassen.
Tør ikke række hånden op
Det her er langt fra et enestående tilfælde, lyder det fra Børns Vilkår, der udtaler sig til TV 2 Fyn på et generelt plan. Lone Smidt, der er der er uddannelseskonsulent peger på, at mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen. Det siger hun på baggrund af undersøgelser, Børns Vilkår har foretaget.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes.
Grundlæggende, understreger hun, at mobning ingen hurtig løsning har.
- Mobning er et udtryk for, at der er noget utrygt på spil i et fællesskab, som det faktisk kræver lang tid at genoprette, siger hun og fortsætter.
- Et utrygt fællesskab kan for eksempel komme til udtryk som en hård tone, eller at ingen tør række hånden op af frygt for at blive gjort til grin. Det gør det enkelte barn usikker over for sin plads i fællesskabet. Den usikkerhed kan man forsøge at lindre ved at finde sammen om at holde andre ude, og så er det, at mobningen opstår. Mobningen skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Der skal sættes ind mange steder for at kunne lykkes med at genetablere et trygt fælleskab.
Julia Christiansen og familien har besluttet, at de vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.