Kommunaldirektør om mørklagte mails: - Vi er ude i noget feinschmeckeri
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Det var en fejl, at Middelfart Kommune valgte ikke at finde og udlevere centrale e-mails i sagen om gratis kurser. Kommunaldirektør Steen Vinderslev erkender at have truffet en forkert beslutning, men afviser, at de forsvundne e-mails er udtryk for, at nogen har forsøgt at dække over sagen.
- Det viste sig at være en fejl, og det kan jeg kun beklage.
Sådan siger kommunaldirektør i Middelfart Kommune Steen Vinderslev om den beslutning, han traf i slutningen af oktober om at fastholde kommunens afslag på aktindsigt i centrale e-mails.
En beslutning, som viste sig at være i strid med reglerne om aktindsigt.
TV 2/Fyn modtog i slutningen af oktober endnu en gang afslag på aktindsigt i e-mails mellem lederen af Brohuset, Tina Bue Frandsen, og lederens veninde, som er søster til Tina Bue Frandsen og tidligere centerleder i Nordfyns Kommune.
“Det skal være meget stor sikkerhed omkring, at medarbejderne kan have tillid til, at vi som ledere ikke sidder og læser dem over skulderen på ting, som hører til privatlivets fred.”
Korrespondancer, som ifølge Middelfart Kommune, er slettet - og som kommunen derfor helt frem til onsdag i sidste uge ikke mente, at de var forpligtet til at forsøge at fremskaffe, selvom de er underlagt reglerne om aktindsigt.
- Det skal være meget stor sikkerhed omkring, at medarbejderne kan have tillid til, at vi som ledere ikke sidder og læser dem over skulderen på ting, som hører til privatlivets fred.
Men det kan godt virke besynderligt, at du som kommunaldirektør ikke kender til de her regler?
- Nej, jeg vil sige, at vi er ude i noget feinschmeckeri, som vi meget, meget sjældent rører ved. Jeg kender de hovedregler, der er omkring journalpligt, og jeg kender også hovedreglerne omkring, hvad vi som arbejdsgivere må gøre med vores medarbejderes mailbokse.
- Der laver jeg en fejl i den vurdering, at jeg får ikke balanceret de to hensyn på den rigtige måde. Det kan jeg kun beklage, siger Steen Vinderslev.
- Ingen sammenhæng mellem sommerhusudlån og gratis kurser
Middelfart Kommune har gentagne gange i perioden fra den første anmodning om aktindsigt den 27. september og indtil onsdag i sidste uge afvist at forsøge at finde og udlevere de pågældende e-mails.
Det lykkedes dog TV 2/Fyn at få adgang til en del af de efterspurgte mails via en aktindsigt til Nordfyns Kommune, som ved at gennemgå deres back-up system fremskaffede 25 e-mails mellem institutionslederen i Middelfart og hans veninde, Tina Bue Frandsens søster, som på daværende tidspunkt var centerleder i Nordfyns Kommune.
Her dukkede blandt andet den e-mail op, som viser, at institutionslederen lånte kommunens sommerhus ud til veninden i Nordfyns Kommune som tak for hendes hjælp til at få adgang til et gratis kursus.
- Den mail, synes jeg, er formuleret i en meget uprofessionel tone, siger Steen Vinderslev.
Hvad med den handling, der ligger bag?
- Det er den fortolkning, du har af det, at det er som en modydelse. Vores opfattelse er, at vi har med to kolleger at gøre, som i mange sammenhænge arbejder sammen om meget komplekse børnesager.
”Fordi jeg får så tit noget af dig. Hjælp til at komme billigere på Teori U” Hvordan læser du den sætning?
- Jeg forstår det som, at man har to kolleger, som har et tæt samarbejde og har haft det gennem mange år, som skriver på en uprofessionel måde til hinanden.
Steen Vinderslev afviser blankt, at e-mailens ordlyd skulle give anledning til yderligere undersøgelser af, hvorfor cirka halvdelen af de kurser, som forsvandt ud af Odense Kommunes kursuscenter, uden at modtagerne blev opkrævet betaling, endte hos en institutionsleder i Middelfart.
- Der er ikke brug for et nyt back-up system
Middelfart Kommune beslutter onsdag i sidste uge - altså dagen før, at TV 2/Fyn bringer historien om, hvordan kommunen havde valgt at mørklægge e-mails i strid med reglerne om aktindsigt - alligevel at lede efter de manglende e-mails.
Kommunen har dog, på trods af den ændrede beslutning, ikke været i stand til at fremskaffe korrespondancerne. Måske fordi kommunens back-up system kun går en enkelt måned bagud.
- Vores back-up server gemmer slettede mails i 30 dage, efter de er slettet. Jeg kan fornemme, at andre kommuner har et længere timelapse, før de sletter deres mails.
Hvis nu I havde været lidt hurtigere til at erkende jeres fejl her, så havde der dog været en sandsynlighed for, at de her mails stadig lå i systemet?
- Det er så din hypotese.
Vi taler om, at vi søger den første aktindsigt i det her for to måneder siden. I kan gå 30 dage tilbage. Hvis I havde været lidt hurtigere, så havde I kunnet nå at kigge – hvad lå der på det tidspunkt, hvor der blev søgt aktindsigt?
- Jeg synes, vi har hjulpet godt til. Men vi har truffet en forkert beslutning omkring adgang til slettede mails.
Det her handler om, om pressen kan arbejde, om at offentligheden kan følge med i, hvilke aftaler i indgår og på hvilke vilkår. Kan du se problemet i, at I her aktivt har været med til at forhindre, at det arbejde kan udføres?
Brud på offentlighedsloven: Middelfart Kommune mørklagde e-mails i sag om Tina Bue
Middelfart Kommune nægtede - trods gentagne forespørgsler fra TV 2/Fyn - at udlevere e-mails om de kommunale kurser, som Tina Bue Frandsen via sin søster har videreformidlet kvit og frit til Middelfart Kommune. Et klart brud på offentlighedsloven, lyder det fra en professor i medieret.
Middelfart Kommune har gentagne gange besvaret TV 2/Fyns anmodninger om aktindsigt med en afvisning af, at der skulle findes e-mails mellem lederen af insititutionen Brohuset og henholdsvis Tina Bue Frandsen og Tina Bue Frandsens søster, som tidligere var ansat i Nordfyns Kommune.
“Er det her rigtigt? Er det korrekt anvendelse af loven? Nej, det mener jeg ikke, det er”
Kommunen henviser blandt andet til, at man ikke har journaliseret nogen mails og ikke føler sig forpligtet til at kigge i kommunens backup-server, som rummer slettede mails.
Et klart brud på offentlighedsloven, vurderer Sten Schaumburg-Müller, der er professor i medieret ved Syddansk Universitet.
- Er det her rigtigt? Er det korrekt anvendelse af loven? Nej, det mener jeg ikke, det er.
Sten Schaumburg-Müller henviser til det afslag på aktindsigt, som TV 2/Fyn modtog fra Middelfart Kommune i slutningen af oktober måned.
SAGEN KORT FORTALT
TV 2/Fyn har bedt om aktindsigt i følgende:
- Alle mails mellem lederen i Middelfart Kommune og Tina Bue
- Alle mails mellem lederen i Middelfart Kommune og Tina Bues søster, tidl. leder i Nordfyns Kommune.
Middelfart Kommune har efterfølgende udleveret én mail.
En aktindsigt med samme ordlyd i Nordfyns Kommune gav et helt andet resultat.
Nordfyns Kommune har udleveret mere end 25 mails mellem lederen i Middelfart Kommune og Tina Bues søster.
Mails som afslører et tæt venskabeligt bånd mellem de to, og at Tina Bues søster har lånt et sommerhus gratis af lederen i Middelfart Kommune mod hjælp med at komme billigt på blandt andet Teori U-kurser.
Middelfart Kommune: - Der er ikke mails eller andet journaliseret materiale
Familie- og Forebyggelseschef i Middelfart Kommune, Jørn Nielsen, slår her endnu engang fast, at man i kommunen ikke mener, at der findes yderligere mailkorrespondance, som er underlagt aktindsigt.
Vi har ikke yderligere mails mellem teamlederen på Brohuset og Tina Bue.
Der er ikke mails eller anden journaliseret materiale mellem teamlederen på Brohuset og XXXX (Tina Bue Frandsens søster og daværende leder af Børne- og Familiecentret i Nordfyns Kommune, red.).
Middelfart Kommune iagttager følgende journaliseringspraksis: Dokumenter, der er modtaget eller afsendt som led i administrativ sagsbehandling journaliseres, hvis dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt. Det er altid en konkret vurdering, hvorvidt det er tilfældet.
“Jeg er uenig med dig i, at det er ikke at overholde offentlighedsloven, at vi vælger at lade være med at åbne serveren og lede efter slettede mails”
Middelfart Kommune slår i samme mailsvar fast, at man ikke foretager sig yderligere for at imødekomme anmodningen om aktindsigt fra TV 2/Fyn.
- Vi har gjort os rigtig umage
Famie- og Forebyggelseschef i Middelfart Kommune, Jørn Nielsen, har forsvaret den beslutning på følgende måde:
- Vi har gjort os rigtig umage med at finde de ting, du har spurgt os om. Du har fået alt det, der er journaliseret, og du har fået alt det, der ligger aktuelt i indbakken. Vi har valgt at sige, at vi åbner ikke serveren for at lede efter slettede mails. Det mener vi ikke er en del af den aktindsigt, du søger.
Du synes ikke, at I skal være med til at kaste lys over, hvordan kurser for 300.000 kroner kan forsvinde ud af Odense Kommunes system?
- Hvor mange penge, der forsvinder ud af Odense Kommunes system har jeg absolut ikke nogen holdning til.
Du synes ikke, at I er forpligtet til at være med til at kaste lys over, hvordan det kunne ske?
- Hvordan Odense Kommune har ageret? Så er vi vel inde i retning af, at det er en politisag, og så må politiet jo henvende sig til os, hvis de mener, at vi ligger inde med noget viden.
Men I kunne også bare overholde offentlighedsloven, og udlevere de mails?
- Jeg er uenig med dig i, at det er ikke at overholde offentlighedsloven, at vi vælger at lade være med at åbne serveren og lede efter slettede mails.
Nordfyns Kommune afslørede kommunikationen
Det lykkedes altså ikke at få Middelfart Kommune til at finde alle relevante e-mails.
Det gjorde til gengæld Nordfyns Kommune, hvor Tina Bues søster var ansat som centerleder på børn- og ungeområdet, indtil hun blev fyret i forbindelse med afsløringer af bl.a. ulovlig kursushandel.
Nordfyns Kommune udleverede mere end 25 mails mellem Tina Bue Frandsens søster og hendes ven og tidligere kollega, der arbejder som leder af institutionen Brohuset under Middelfart Kommune.
Mails, som Middelfart Kommune altså har nægtet at finde og udlevere, selvom de ifølge professor i medieret ved Syddansk Universitet, Sten Schaumburg-Müller, er forpligtet til at gøre det.
- Det centrale problem, det er, at der har været noget korrespondance, som de ikke kan finde. Men det er undergivet aktindsigt, så de skal jo kunne producere det.
- Det skal jo ikke være sådan, at der er en medarbejder et eller andet sted, der kan sige nej, jeg har ikke lige noget, siger medieretsprofessoren.
To af fem fakturaer dukkede op
TV 2/Fyn har siden midten af september været i dialog med Middelfart Kommune.
Dialogen har handlet om udlevering af fakturaer og mailkorrespondancer med relation til afsløringerne af ulovlig handel med kurser på foranledning af det tidligere socialdemokratiske byrådsmedlem Tina Bue Frandsen.
Middelfart Kommune finder i den forbindelse to fakturaer.
Efter gentagne henvendelser bekræfter kommunen, at der for hovedparten af de uddannelseforløb, som kommunen ifølge TV 2/Fyns oplysninger har taget imod, ikke findes fakturaer.
Manglende journalisering udgør selvstændigt lovbrud
Kommunen afviser altså at finde de beskeder, som ellers ville kunne kaste lys over, hvordan og hvorfor kurser betalt og afholdt af Odense Kommune uden beregning kunne finde vej til Middelfart.
Velfærdsdirektøren henviser i sit skriftlige svar til, at man ikke har for vane at journalisere den slags dialog, og derfor mener kommunen ikke, at man er forpligtet til at finden den frem.
“Det skal jo ikke være sådan, at der er en medarbejder et eller andet sted, der kan sige nej, jeg har ikke lige noget.”
Kritisabelt, lyder det fra professor i medieret ved Syddansk Universitet, Sten Schaumburg-Müller.
- Det svar, som I har fået fra Middelfart Kommune; at den her type dokumenter, de er slet ikke omfattet af reglerne om aktindsigt. Det er forkert.
Middelfart Kommune burde altså ifølge Sten Schaumburg-Müller have journaliseret de pågældende mails, da korrespondancen omhandler bestilling og planlægning af kommunens køb af efteruddannelse.
Ting, som offentligheden skal have adgang til at kigge i, hvis der bliver anmodet om det.
- De skal journalisere det. Men hvordan de i øvrigt sørger for det - det må de sådan set selv ligge og rode med. De skal bare overholde loven, og det gør de ikke her, siger Sten Schaumburg-Müller.
Middelfart Kommune ændrer holdning: - Der er alligevel materiale
“Jeg beklager, at vi ikke har været skarpe på aspektet med den manglende journalisering som argument for at hente de slettede emails tidligere”
Middelfart Kommune har imidlertid onsdag middag - og altså efter, at TV 2/Fyn har lavet ovenstående interview med familiechef, Jørn Nielsen - besluttet alligevel at lede efter relevante mailkorrespondancer.
Familiechefen skriver onsdag i en e-mail:
Jeg beklager, at vi ikke har været skarpe på aspektet med den manglende journalisering som argument for at hente de slettede emails tidligere. Vi har været fokuseret på, om selve aktindsigtsanmodningen var et argument i sig selv.
Lignende sag endte med politianmeldelse i Nordfyns Kommune
TV 2/Fyn har siden foråret afdækket sagen om det Tina Bue Frandsens kursusvirksomhed.
Senest har det ført til afsløringer af, hvordan også Tina Bue Frandsens søster havde adgang til gratis kurser på Odense Kommunes kursuscenter, Phønix, mens Tina Bue Frandsen var leder af kursuscentret.
Søsteren købte sideløbende med modtagelsen af gratis kurser fra Phønix kursusydelser i Tina Bue Frandsens private virksomhed for i alt 240.000 kroner.
TV 2/Fyn bad i forbindelse med sagens opstart i foråret også om aktindsigt i Nordfyns Kommune, som blev bedt om at finde og udlevere alle mails mellem søsteren og det tidligere byrådsmedlem i Odense.
Nordfyns Kommune udleverede ikke alle mails - blandt andet fordi søsteren selv var blevet bedt om finde de relevante mails - og også dengang slog Steen Schaumburg Müller fast, at det var et brud på forvaltningsloven.
Først efter TV 2/Fyns afsløringer om samhandlen mellem de to søstre, valgte kommunen at gennemgå søsterens mailboks. Hér viste det sig, at der lå en stribe kompromitterende mails, som TV 2/Fyn burde have fået udleveret.
Blandt andet havde søsteren sendt fortrolige oplysninger om børn i Nordfyns Kommune til Tina Bue Frandsen. De mails var skyld i, at Nordfyns Kommune efterfølgende valgte at politianmelde søsteren for brud på tavshedspligten.
- Jeg vil sige, at den påstand, at vi aktivt har medvirket til at forhindre, den er ikke rigtig. Vi har givet jer aktindsigt fem gange i alle de dokumenter, I har bedt om. Vi har lavet en fodfejl omkring slettede mails. Den fodfejl har vi selv fundet ud af og rettet den.
Skal I have en anden back-up-strategi?
- Det tænker jeg ikke, vi skal. Vi skal sørge for, at alt det, der skal journaliseres, det bliver journaliseret.
Skal I have en anden back-up-strategi, indtil I har fundet ud af at journalisere efter reglerne?
- Nej, jeg tænker, vi har et rigtig godt fokus på det her med at få endnu bedre styr på vores journalisering, end vi har haft det i den her sag.
Føler du dig overbevist om, at der ikke er nogen i Middelfart Kommune, der har forsøgt at dække over noget i den her sag?
- Det er jeg hundrede procent overbevist om, siger Steen Vinderslev.
Efter ulovlige koncerter: Nu vil nabo også lukke Tinderbox - koste hvad det koste vil
Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboers bestyrelse vil have lukket Odense-festivalen Tinderbox.
Dyrskuepladsens Naboer er den forening, der netop har fået medhold i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været ulovlige.
Michael Nielsen bor tæt på Tusindårsskoven, hvor festivalen er blevet holdt i en årrække. Ifølge ham har han klaget om gener fra festivalen flere gange, men lige lidt har det hjulpet, siger han.
- Kommunen tager ikke vores klager alvorligt, for der sker ingen ændringer. De ignorerer alle klager. Det tvinger os ud i, at så må tingene ophøre.
Michael Nielsen har endnu ikke vendt sagen med Dyrskuepladsens Naboers øvrige bestyrelse, men slår fast, at hvis foreningen ikke vil være med, så klager han selv over Odense Kommune.
Koste hvad det koste vil
Michael Nielsen mener, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i en artikel i Fyens Stiftstidende har indrømmet, at Odense Kommune ikke har de korrekte tilladelser til at lade Tinderbox blive afholdt i Tusindårsskoven på lovlig vis.
Chokafgørelse i klagesager: Kæmpekoncerter afholdt ulovligt i årevis
To principielle afgørelser fra Planklagenævnet slår fast, at kæmpekoncerterne på Dyrskuepladsen i Odense i årevis er blevet afholdt ulovligt.
Koncerter på Dyrskuepladsen i Odense og på parkeringspladsen ved restaurant Bondestuen er i årevis blevet afholdt ulovligt.
Det står klart, efter at Planklagenævnet har givet Nils Skeby og beboerforeningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i to klager.
Foreningen har torsdag modtaget afgørelserne på klagerne. Et enigt Lokalplannævn har underkendt Odense Kommune i sagerne.
Mere præcist har Odense Kommune afgjort, at anvendelsen af arealerne på Dyrskuepladsen ikke er lokalplanligtig, og derfor kunne der gives tilladelse til koncerterne. Det er den afgørelse, som Planklagenævnet nu har underkendt.
- Planklagenævnet ophæver afgørelsen. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gældende, skriver Planklagenævnet i afgørelsen, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Det samme gør sig gældende i sagen om Bondestuen, der i årevis har afholdt koncerter på en parkeringsplads.
En principiel sag
Beboerforeningen Dyrskuepladsens Naboers advokat Håkun Djurhuus kalder det to meget klare afgørelser.
- Afgørelserne er truffet af et enigt planklagenævn med formanden i spidsen. Det giver det en ekstra styrke, siger Håkun Djurhuus, der er advokat og partner i advokatvirksomheden Lundgreens.
Han slår fast, at kommunen ikke har haft det fornødne plangrundlag for at give tilladelserne. Derfor har koncerterne været afholdt ulovligt.
Der er ifølge topadvokaten ikke mulighed for at få ændret afgørelsen uden at gå rettens vej.
- Det eneste, man kan gøre, hvis man ønsker at omgøre det, det er at gå til domstolene, siger Håkun Djurhuus.
- På det grundlag, der forelægger nu, der kan de ikke gennemføre de her koncerter - hverken ved Bondestuen eller ved Dyrskuepladsen. Det vil være ulovligt, siger Håkun Djurhuus.
Kommune vil udarbejde ny lokalplan
Odense Kommune kan forsøge at lave en lovliggørelse, men det vil ifølge Håkun Djurhuus være vanskeligt.
- Hvis man vil forsøge at lovliggøre det her med en ny lokalplan, så skal man ud i at lave en miljøvurdering, som vil afsløre, hvor store støjgener der er. Det vil være meget vanskeligt at lave en ny lokalplan, fordi man ikke kan overholde gældende støjkrav, siger Håkun Djurhuus.
Han kalder det en stor og principiel sag.
- Hvis man vil lave sådan nogle koncerter, så skal man uden for byerne og i en vis afstand til boliger. Ellers tror jeg ikke, det er realistisk, siger Håkun Djurhuus.
Odense Kommune planlægger at opgradere Dyrskuepladsen, så den i fremtiden kan rumme større koncerter og events med op til 70.000 mennesker. I den forbindelse ønsker kommunen at udarbejde en ny lokalplan for området for at "fremtidssikre planlægningen af Dyrskuepladsen. Det skriver kommunen på sin hjemmeside.
Står med blandede følelser
Hos formanden for foreningen Dyrskuepladsens Naboer, Nils Skeby, vækker afgørelserne blandede følelser.
- Det er lidt ambivalent for mig lige nu. Vi er selvfølgelig tilfredse med, at afgørelsen er blevet som den er blevet, siger Nils Skeby.
- Dengang vi gik i gang med det her, gjorde vi det, fordi vi tænkte, at det her, det kan simpelthen ikke være rigtigt, siger han.
Han er bedrøvet over situationen.
- Jeg er sådan set også utroligt ked af det på vegne af de mennesker, der går til koncerter hos Bondestuen og på vegne af Bondestuen som virksomhed. De har jo handlet i god tro, siger Nils Skeby.
Han understreger dog, at han ikke er imod koncerter som sådan.
- Det er jo ikke sådan, at hverken jeg eller de andre medlemmer i foreningen, ikke kan lide koncerter. De skal bare foregå de rigtige steder, siger Nils Skeby.
Så sent som i sommer blev der afholdt en kæmpe koncert med Bruce Springsteen på Dyrskuepladsen. Med et publikum på 53.000 var koncerten den største enkeltstående koncert på fynsk grund nogensinde.
Det tyske metalband Rammstein spillede på Dyrskuepladsen i sommeren 2023 for 45.000 tilskuere.
Odense Kommune har også først modtaget afgørelserne i dag. Her kommer de som en overraskelse.
- Afgørelsen kommer naturligvis bag på mig, men jeg har ikke yderligere kommentarer, før jeg har haft mulighed for at læse den grundigt igennem og drøfte den med kommunens jurister og andre relevante fagpersoner, udtaler afdelingschef i By- og Kulturforvaltningen Martin Petersen i en skriftlig kommentar til TV 2 Fyn.
Det har givet ham blod på tanden.
- Vi skal have stoppet de ulovligheder nu. Danmarks lov gælder også for Peter Rahbæk Juel, og det skal han lære. Hvis ikke på den nemme måde, så på den hårde måde, siger bestyrelsesmedlemmet.
Dyrskuepladsens Naboer har oplyst, at foreningen har brugt omkring 600.000 kroner på klagesagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
Borgmester vil sikre koncerter i fremtiden trods lovbrud
Der skal i fremtiden også være koncerter på dyreskuepladsen i Odense. Det siger borgmester Peter Rahbæk Juel efter det torsdag kom frem, at flere af de store koncerter, som den Bruce Springsteen afholdt i sommer, har været afholdt ulovligt
Det slår en afgørelse fra Planklagenævnet fast.
- Når vi kommer ind i det nye år, så kan vi have et nyt plangrundlag på plads, der sikrer en lovlig ramme omkring at have store koncerter på dyrskuepladsen, siger Peter Rahbæk Juel.
Mange naboer og borgere omkring dyreskuepladsen har tidligere udtrykt utilfredshed med koncerterne og den larm og trafik, det medfører. Men ifølge borgmesteren stopper musikken ikke umiddelbart i fremtiden.
- Jeg vil helt klart anbefale, at vi fortsætter med at gøre os attraktive overfor kommende koncertarrangører. Vi er i gang med at ændre plangrundlaget og har været det siden foråret, siger han.
Det er et beløb, Michael Nielsen er parat til at ofre igen.
- Koster det 600.000 kroner, så koster det 600.000 kroner. Jeg har ikke tillid til Odense Kommunes juridiske afdelingen mere.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Rahbæk Juel.
Politiker raser over trusler mod Tinderbox: - Nu må galskaben stoppe
Det ryster byrådsmedlem Claus Skjoldborg Larsen (S), at der er kræfter, der forsøger at få lukket Tinderbox.
Helt konkret har Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboer lørdag udtalt, at han vil klage over Odense Kommune med håb om at få aflyst festivalen.
- Nu må galskaben stoppe. Stopper de ikke, før hele byen er ødelagt, siger Claus Skjoldborg Larsen.
Michael Nielsen mener ikke, at der ikke er de nødvendige tilladelser ved Tusindårskoven, til at Tinderbox kan blive afholdt der.
- Det mener jeg, at det er. Jura er kompliceret, men uanset hvad skal vi have det til at fungere. Tinderbox skal de ikke røre ved, lyder modsvaret fra det socialdemokratiske byrådsmedlem.
Politiker raser over trusler mod Tinderbox: - Nu må galskaben stoppe
Det ryster byrådsmedlem Claus Skjoldborg Larsen (S), at der er kræfter, der forsøger at få lukket Tinderbox.
Efter ulovlige koncerter: Nu vil nabo også lukke Tinderbox - koste hvad det koste vil
Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboers bestyrelse vil have lukket Odense-festivalen Tinderbox.
Dyrskuepladsens Naboer er den forening, der netop har fået medhold i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været ulovlige.
Michael Nielsen bor tæt på Tusindårsskoven, hvor festivalen er blevet holdt i en årrække. Ifølge ham har han klaget om gener fra festivalen flere gange, men lige lidt har det hjulpet, siger han.
- Kommunen tager ikke vores klager alvorligt, for der sker ingen ændringer. De ignorerer alle klager. Det tvinger os ud i, at så må tingene ophøre.
Michael Nielsen har endnu ikke vendt sagen med Dyrskuepladsens Naboers øvrige bestyrelse, men slår fast, at hvis foreningen ikke vil være med, så klager han selv over Odense Kommune.
Koste hvad det koste vil
Michael Nielsen mener, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i en artikel i Fyens Stiftstidende har indrømmet, at Odense Kommune ikke har de korrekte tilladelser til at lade Tinderbox blive afholdt i Tusindårsskoven på lovlig vis.
Det har givet ham blod på tanden.
- Vi skal have stoppet de ulovligheder nu. Danmarks lov gælder også for Peter Rahbæk Juel, og det skal han lære. Hvis ikke på den nemme måde, så på den hårde måde, siger bestyrelsesmedlemmet.
Dyrskuepladsens Naboer har oplyst, at foreningen har brugt omkring 600.000 kroner på klagesagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
Det er et beløb, Michael Nielsen er parat til at ofre igen.
- Koster det 600.000 kroner, så koster det 600.000 kroner. Jeg har ikke tillid til Odense Kommunes juridiske afdelingen mere.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Rahbæk Juel.
Helt konkret har Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboer lørdag udtalt, at han vil klage over Odense Kommune med håb om at få aflyst festivalen.
- Nu må galskaben stoppe. Stopper de ikke, før hele byen er ødelagt, siger Claus Skjoldborg Larsen.
Chokafgørelse i klagesager: Kæmpekoncerter afholdt ulovligt i årevis
To principielle afgørelser fra Planklagenævnet slår fast, at kæmpekoncerterne på Dyrskuepladsen i Odense i årevis er blevet afholdt ulovligt.
Koncerter på Dyrskuepladsen i Odense og på parkeringspladsen ved restaurant Bondestuen er i årevis blevet afholdt ulovligt.
Det står klart, efter at Planklagenævnet har givet Nils Skeby og beboerforeningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i to klager.
Foreningen har torsdag modtaget afgørelserne på klagerne. Et enigt Lokalplannævn har underkendt Odense Kommune i sagerne.
Mere præcist har Odense Kommune afgjort, at anvendelsen af arealerne på Dyrskuepladsen ikke er lokalplanligtig, og derfor kunne der gives tilladelse til koncerterne. Det er den afgørelse, som Planklagenævnet nu har underkendt.
- Planklagenævnet ophæver afgørelsen. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gældende, skriver Planklagenævnet i afgørelsen, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Det samme gør sig gældende i sagen om Bondestuen, der i årevis har afholdt koncerter på en parkeringsplads.
En principiel sag
Beboerforeningen Dyrskuepladsens Naboers advokat Håkun Djurhuus kalder det to meget klare afgørelser.
- Afgørelserne er truffet af et enigt planklagenævn med formanden i spidsen. Det giver det en ekstra styrke, siger Håkun Djurhuus, der er advokat og partner i advokatvirksomheden Lundgreens.
Han slår fast, at kommunen ikke har haft det fornødne plangrundlag for at give tilladelserne. Derfor har koncerterne været afholdt ulovligt.
Der er ifølge topadvokaten ikke mulighed for at få ændret afgørelsen uden at gå rettens vej.
- Det eneste, man kan gøre, hvis man ønsker at omgøre det, det er at gå til domstolene, siger Håkun Djurhuus.
- På det grundlag, der forelægger nu, der kan de ikke gennemføre de her koncerter - hverken ved Bondestuen eller ved Dyrskuepladsen. Det vil være ulovligt, siger Håkun Djurhuus.
Kommune vil udarbejde ny lokalplan
Odense Kommune kan forsøge at lave en lovliggørelse, men det vil ifølge Håkun Djurhuus være vanskeligt.
- Hvis man vil forsøge at lovliggøre det her med en ny lokalplan, så skal man ud i at lave en miljøvurdering, som vil afsløre, hvor store støjgener der er. Det vil være meget vanskeligt at lave en ny lokalplan, fordi man ikke kan overholde gældende støjkrav, siger Håkun Djurhuus.
Han kalder det en stor og principiel sag.
- Hvis man vil lave sådan nogle koncerter, så skal man uden for byerne og i en vis afstand til boliger. Ellers tror jeg ikke, det er realistisk, siger Håkun Djurhuus.
Odense Kommune planlægger at opgradere Dyrskuepladsen, så den i fremtiden kan rumme større koncerter og events med op til 70.000 mennesker. I den forbindelse ønsker kommunen at udarbejde en ny lokalplan for området for at "fremtidssikre planlægningen af Dyrskuepladsen. Det skriver kommunen på sin hjemmeside.
Står med blandede følelser
Hos formanden for foreningen Dyrskuepladsens Naboer, Nils Skeby, vækker afgørelserne blandede følelser.
- Det er lidt ambivalent for mig lige nu. Vi er selvfølgelig tilfredse med, at afgørelsen er blevet som den er blevet, siger Nils Skeby.
- Dengang vi gik i gang med det her, gjorde vi det, fordi vi tænkte, at det her, det kan simpelthen ikke være rigtigt, siger han.
Han er bedrøvet over situationen.
- Jeg er sådan set også utroligt ked af det på vegne af de mennesker, der går til koncerter hos Bondestuen og på vegne af Bondestuen som virksomhed. De har jo handlet i god tro, siger Nils Skeby.
Han understreger dog, at han ikke er imod koncerter som sådan.
- Det er jo ikke sådan, at hverken jeg eller de andre medlemmer i foreningen, ikke kan lide koncerter. De skal bare foregå de rigtige steder, siger Nils Skeby.
Så sent som i sommer blev der afholdt en kæmpe koncert med Bruce Springsteen på Dyrskuepladsen. Med et publikum på 53.000 var koncerten den største enkeltstående koncert på fynsk grund nogensinde.
Det tyske metalband Rammstein spillede på Dyrskuepladsen i sommeren 2023 for 45.000 tilskuere.
Odense Kommune har også først modtaget afgørelserne i dag. Her kommer de som en overraskelse.
- Afgørelsen kommer naturligvis bag på mig, men jeg har ikke yderligere kommentarer, før jeg har haft mulighed for at læse den grundigt igennem og drøfte den med kommunens jurister og andre relevante fagpersoner, udtaler afdelingschef i By- og Kulturforvaltningen Martin Petersen i en skriftlig kommentar til TV 2 Fyn.
Michael Nielsen mener ikke, at der ikke er de nødvendige tilladelser ved Tusindårskoven, til at Tinderbox kan blive afholdt der.
- Det mener jeg, at det er. Jura er kompliceret, men uanset hvad skal vi have det til at fungere. Tinderbox skal de ikke røre ved, lyder modsvaret fra det socialdemokratiske byrådsmedlem.
Nu er ulovlige koncerter et skridt nærmere fredning
- Nu sikrer vi koncerterne på Bondestuen.
Sådan starter den konservative rådmand for by- og kulturforvaltningen Søren Windell et opslag på Facebook.
Han ønsker at sætte gang i en ny lokalplan, som skal gøre restaurantens fire planlagte koncerter lovlige.
Kvæg er tilladt, men ikke Rammstein og Springsteen: Forstå slagsmålet om de ulovlige kæmpekoncerter
Dyrskue med 50.000 gæster over tre dage og kæmpekoncert med de tyske metalband Rammstein. Begge arrangementer er afholdt på Dyrskuepladsen i Odense, men det er kun det ene, der er lovligt.
Det tiltrak 53.000 koncertgæster, da den amerikanske rocklegende Bruce Springsteen i sommer gav koncert på Dyrskuepladsen i Odense. Sidste år tiltrak det tyske metalband Rammstein 94.000 koncertgængere over to dage.
Står det til Odense Kommune, skal der afholdes endnu større koncerter på stedet, men de planer har Planklagenævnet nu - i hvert fald indtil videre - sat en stopper for med en ny afgørelse.
TV 2 Fyn hjælper dig her med at forstå sagen.
Klager over kæmpekoncerter
I mange år er der afholdt dyrskuer på pladsen, som da også bærer navnet Dyrskuepladsen. I 2022 og 2023 gæstede omkring 50.000 Fynske Dyrskue over tre dage. Det er i overensstemmelse med den gældende byplanvedtægt fra 1972.
6. maj 2024 klager foreningen Dyrskuepladsens Naboer med formand Nils Skeby i spidsen til Odense Kommune over, at der bliver afholdt kæmpekoncerter på pladsen. Ifølge foreningen er der ikke grundlag for det i lokalplanen, og dermed er koncerterne ulovlige.
Den klage afviser Odense Kommune i et brev den 7. juni med henvisning til, at der i mange år er blevet afholdt dyrskuer på pladsen. Ifølge kommunen er koncerter en naturlig forlængelse af det at holde dyrskuer.
Odense Kommune vurderer derfor også, at der ikke skal udarbejdes en ny lokalplan, fordi koncerterne er i naturlig forlængelse af de eksisterende lovlige forhold. Forholdet er med andre ord ikke lokalplanpligtigt.
Ifølge Odense Kommune betyder antallet af tilskuere ikke noget for, om det er tilladt af afholde koncerterne eller ej.
Den udmelding var Nils Skeby og foreningen Dyrskuepladsens Naboer mildt sagt ikke tilfredse med. Derfor klagede foreningen til Planklagenævnet.
Dyreskuer og kæmpekoncerter er ikke det samme
Afgørelsen fra Planklagenævnet landede som en bombe i indbakken hos sagens parter torsdag.
Et enigt nævn underkender Odense Kommunes argument om, at koncerterne er i naturlig forlængelse af dyrskuerne. Nævnet slår fast, at forholdet er lokalplanpligtigt.
Det betyder, at der skal udarbejdes en lokalplan for afholdelse af koncerter på området. Før det sker, kan der ikke afholdes flere koncerter. Det betyder også, at et antal af de afholdte koncerter har været afholdt uden det rigtige plangrundlag, og de har derfor været ulovlige.
- Efter nævnets opfattelse er der gradvist sket en udvidelse i anvendelsen af Dyrskuepladsen til koncertformål for så vidt angår omfanget, og den foretagne renovering tilsigter ifølge sagens oplysninger at muliggøre endnu større arrangementer, skriver Planklagenævnet i afgørelsen.
- Nævnet finder således, at der ikke er tale om fortsættelse af et eksisterende lovligt forhold, og at anvendelsen ikke kan sidestilles med anvendelsen til dyrskueplads.
Planklagenævnet er heller ikke enig med Odense Kommune i betragtningen om, at størrelsen på koncerten ikke betyder noget. Nævnet lægger således vægt på, at der er tale om arrangementer med op til 47.000 tilskuere og 70.000 tilskuere, når den planlagte opgradering er gennemført.
- Samlet set er der efter nævnets opfattelse tale om en væsentlig ændring af områdets karakter, blandt andet i form af øget støjpåvirkning og øget trafik, skriver Planklagenævnet.
Derfor afgør Planklagenævnet, at der skal udarbejdes en lokalplan, så de berørte borgere i området kan give deres meninger til kende.
Det er ikke sikkert, at Odense Kommune kan få vedtaget en ny lokalplan for området, som tillader kæmpekoncerter.
- Hvis man vil forsøge at lovliggøre det her med en ny lokalplan, så skal man ud i at lave en miljøvurdering, som vil afsløre, hvor store støjgener der er. Det vil være meget vanskeligt at lave en ny lokalplan, fordi man ikke kan overholde gældende støjkrav, sagde advokat Håkun Djurhuus, der repræsenterer foreningen Dyrskuepladsens Naboer, til TV 2 Fyn torsdag.
TV 2 Fyn har kontaktet Planklagenævnet for at bede nævnet om at uddybe betydningen af afgørelsen.
- Det er ikke muligt at stille uddybende spørgsmål til Planklagenævnet vedrørende nævnets afgørelser. Begrundelsen for nævnets afgørelse i den pågældende sag fremgår af nævnets afgørelse, skriver nævnet til TV 2 Fyn.
Planklagenævnet henviser til Odense Kommune i spørgsmålet om, hvor mange koncerter der er afholdt ulovligt.
I sidste uge kunne TV 2 Fyn fortælle, at koncerter på Dyrskuepladsen i Odense og på parkeringspladsen ved Restaurant Bondestuen er i årevis blevet afholdt ulovligt.
Det konkluderede Planklagenævnet.
Borgmester vil sikre koncerter i fremtiden trods lovbrud
Der skal i fremtiden også være koncerter på dyreskuepladsen i Odense. Det siger borgmester Peter Rahbæk Juel efter det torsdag kom frem, at flere af de store koncerter, som den Bruce Springsteen afholdt i sommer, har været afholdt ulovligt
Det slår en afgørelse fra Planklagenævnet fast.
- Når vi kommer ind i det nye år, så kan vi have et nyt plangrundlag på plads, der sikrer en lovlig ramme omkring at have store koncerter på dyrskuepladsen, siger Peter Rahbæk Juel.
Mange naboer og borgere omkring dyreskuepladsen har tidligere udtrykt utilfredshed med koncerterne og den larm og trafik, det medfører. Men ifølge borgmesteren stopper musikken ikke umiddelbart i fremtiden.
- Jeg vil helt klart anbefale, at vi fortsætter med at gøre os attraktive overfor kommende koncertarrangører. Vi er i gang med at ændre plangrundlaget og har været det siden foråret, siger han.
Men det politiske lag vil kæmpe for koncerterne.
- Jeg glæder mig over at der er politisk flertal for både at skabe store koncerter på Dyreskuepladsen og mindre på Bondestuen - det skaber både liv og omsætning i vores by, skriver Søren Windell.
Flemløse-ofre mindes med lys og musik
Lørdag aften er Flemløse Kirke centrum for en mindehøjtidelighed for ofrene fra den arbejdsulykke, der har rystet lokalsamfundet.
Det er sognets menighedsråd, der har stablet arrangementet på benene.
- Allerede siden onsdag morgen, hvor realiteterne gik op for os, har det været det, vi har snakket om her i Flemløse. Om man har mødtes ved Brugsen eller bare på gaden, er det ulykken, der har fyldt, fortæller sognepræst Leni Elgbjørn Hansen.
Derfor besluttede menighedsrådet at skabe et rum, hvor lokalbefolkningen kunne samles om de tanker og følelser, der banker på.
- Alle er optagede af det her, bekymring har fyldt meget, og folk er kede af det, siger præsten.
Et lys for de døde
Under mindehøjtideligheden vil der være stille musik fra kirkens orgel, og de lokale vil have mulighed for at tænde et lys for de døde udenlandske mænd, der blev henholdsvis 20, 25 og 53 år gamle.
Leni Elgbjørn Hansen vil også gå på prædikestolen.
- Jeg kommer til at tage udgangspunkt i håbet, men også i det, at man skal passe på med rygter og spekulationer. Der er mange berørt familier og pårørende at tage højde for.
Fyns Politi efterforsker stadig årsagen til silotagets kollaps.
Mindehøjtideligheden finder sted lørdag klokken 17-19.
Det blæser kraftigt på Storebæltsbroen.
Derfor er det forbudt at passere broen med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Først meldte Vejdirektoratet ud, at forbuddet ville vare frem til klokken 12, men nu er det forlænget til tidligst klokken 15.
Området omkring Flemløse Biogas er stadig afspærret lørdag formiddag.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
- Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, frigives ulykkesstedet. Indtil da vil der stadig være afspærring af dele af området, lød det fredag fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Det øvrige beredskab forlod ulykkesstedet fredag eftermiddag.
Ung mand stukket ned fredag aften - nu starter særlig efterforskning
Klokken 23.54 fredag aften, mens odenseanerne fejrede weekendens start, blev Fyns Politi kaldt ud til Nørregade i Odense.
Her var en mand i 20’erne blevet stukket med kniv - et enkelt stik i den øverste del af ryggen. Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
- Vi undersøgte området i nat, og vi fandt også en kniv.
Knivofret blev kørt til OUH, men stikket var ifølge politiet ikke livstruende.
Fyns Politi efterforsker sagen - dog under lidt særlige omstændigheder.
Fortsætter efterforskning uden offer
Da knivstikket ikke var livstruende, har Fyns Politi oprettet en sag om grov vold. Men det bliver altså uden at involvere ofret selv.
- Ofret ønsker ikke at medvirke, men vi holder fast i sagen, for den er grov. Ingen skal gå med kniv, og ingen skal stikkes ned, siger Johnny Müller.
Der er stadig ikke fundet en gerningsmand, og derfor fortsætter politiets efterforskning lørdag.
- Vi har lavet de undersøgelser, vi skal, på stedet. Nu handler det om at få sammenlignet vidneforklaringer og indhentet overvågningsvideoer, så vi kan se, om vi kan finde gerningsmanden, siger vagtchefen.
Han er en af de bedste spillere i ligaen - og han drømmer om mere
For OB-angriber Luca Kjerrumgaard bliver søndagens kamp mod B. 93 et punktum for et forrygende efterår, hvor han indtil videre har scoret 12 mål i 14 kampe for fynboerne.
Han ser frem til at lukke efteråret ned med årets sidste kamp, når B.93 kommer på besøg på stadion i Odense.
- Det bliver fedt, og forhåbentligt kan vi slutte efteråret af på en rigtig god måde, siger Luca Kjerrumgaard til TV 2 Fyn.
Han ser tilbage på et stærkt efterår i OB, hvor han har været en af de bedste spillere i Nordic Bet Ligaen.
- Det har været fantastisk på mange måder. Jeg er kommet godt i gang, og jeg har udviklet mig hurtigt. Det er fedt, at jeg føler, at det hele går op i en opadgående kurve. Det er fedt at få lov at score mål og mærke den adrenalin, der går gennem kroppen, når man scorer og hjælper holdet. Det nyder jeg helt vildt meget, siger Luca Kjerrumgaard.
Forventer at blive i OB
I kraft af de gode præstationer har han tiltrukket sig interesse fra andre klubber, men han forventer at blive i OB.
- Man ved jo aldrig, hvad der sker. Jeg er OB-spiller, jeg har en lang kontrakt, og det forholder jeg mig til. Selvfølgelig tager man det, som det kommer, men lige nu er jeg OB-spiller, og det er jeg glad for, siger OB-angriberen, der ser frem til 2025, hvor OB jagter oprykning til Superligaen.
- Det har været et halvt år med mange opture. Det kunne være fedt med et helt år med opture næste år. Det ser jeg frem imod, og jeg glæder mig til at komme tilbage og få tanket lidt benzin på tanken, så vi kan komme tilbage og fortsætte vores vej mod Superligaen, siger han.
Der er kampstart mellem OB og B. 93 på stadion i Odense søndag klokken 15.00.
Det er en lørdag morgen med frisk vind fra syd og temperaturer lige over frysepunktet, så det kan godt føles lidt råkoldt.
- Men så kan det jo hjælpe lidt på det hele, at der i løbet af morgenen og formiddagstimerne er chance for, at vi også kan få noget solskin mange steder, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Peter Tanev.
Op ad dagen sniger temperaturerne sig op mellem 1-5 grader.
- Ud på eftermiddagen kan der godt komme lidt flere skyer, men det ser ud til at det holder tørt, lyder det fra Tanev.
Lokalsamfundet er dybt berørt af ulykke: - De har mistet det dyrebareste, de har
Det er et tydeligt mærket lokalsamfund, TV 2 Fyn møder i Flemløse.
Fredag er det tre dage siden, at en voldsom arbejdsulykke i det lokale biogasanlæg slog tre håndværkere på henholdsvis 20, 25 og 53 år ihjel.
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
- Jeg tænker jo på de der forældre og ægtefæller og børn og familier, der sidder andre steder og er dybt sårede og kede af det. De har jo mistet det dyrebareste, de har, siger Inga Vestergaard Nielsen.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Jette Jørgensen, som også bor i Flemløse, er også berørt af situationen.
- Jeg synes, det er forfærdeligt, siger hun.
Populær tøjbutik boykotter forbrugsfest: - Jeg synes, det er noget værre lort
Black Friday er aflyst på Klaregade 16 i Odense.
Her er indehaveren Rosa Lundberg, hvis butik bærer samme navn, gået mod strømmen.
- Jeg synes, det (Black Friday, red.) er noget værre lort. Jeg forstår ikke, hvorfor vi butikker skal sætte vores spritnye, gode varer ned uden grund, siger hun i en video på det sociale medie TikTok.
Hun mener, at tilbudsfesten er utroværdig for kunderne, når priserne svinger så voldsomt.
Iværksætter har haft stor succes med sin butik, som nu også har fået en lillesøster i Århus.
- Vi har altså ingen Black Friday. Hvorfor fanden skulle vi også fejre en sort dag, vi har jo kun farver herinde, slutter hun videoen af og sender kameraet et stort smil.