Du kender det måske selv.
Computeren er blevet sløv med årene. Maskinen tager lang tid at åbne, og det kræver en god portion tålmodighed at få lov til at komme ind på en hjemmeside. Derfor er det på tide at investere i en ny maskine, og den gamle ender med at samle støv eller måske bliver den smidt ud.
Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående beskrivelse, så er du langt fra alene. For bare i 2020 skilte danskerne sig af med 81.000 tons elektronik. En stigning på 12.000 tons sammenlignet med året forinden. Det viser tal fra Forbrugerrådet Tænk.
Den kedelige tendens har Aage-axel Geil fra Glamsbjerg sat sig for ene mand at sætte en stopper for. I sit private hjem har han forvandlet hjørnet af sit og konens soveværelse til det, der mest af alt minder om et lille computerhospital.
- Vi har en filosofi om, at man skal købe nyt, nyt, nyt hele tiden. Så køber folk og smider det gamle ud. Det, synes jeg, er dybt forkert, siger Aage-axel Geil.
Aage-axel Geil sætter sig i kontorstolen foran sit skrivebord - operationsbordet. Ved sin højre side har han en reol inden for armslængde. Reolen gemmer på kasser med små, lyserøde labels. Harddiske, grafikkort og motherboards i forskellig stand, men fælles for komponenterne er, at de er doneret til Aage-axel Geil fra tilfældige mennesker, der ellers villet have smidt elektronikken ud.
En sodavand og en sludder
- Kom så her, din lille satan, hvisker han til sig selv.
Han er i gang med at løsne nogle skruer på en HP-computer og konstaterer efterfølgende, hvor hurtigt han nu er nået ind til computerens motherboard. Hjernen bag maskinen.
- Det startede med et opslag på Facebook, hvor jeg skrev og spurgte folk, om de havde gamle computere stående. Bærbare, stationære og hvad de nu ellers havde liggende. Folk begyndte at skrive til mig, og så tog det fart derefter.
Aage-axel Geils tid på computere kan mest af alt kategoriseres som en hobby. Det er ikke pengene, der trækker. Ved siden af sin hobby har han et fuldtidsarbejde som logistikmedarbejder, og dermed er der først tid til at kigge på computere, når han kommer hjem om aftenen og børnene er blevet lagt i seng. Standardsætningen til “kunderne” er, at folk kan betale det, de synes hans ydelse har været værd.
- Mange gange, når jeg er ude og fikse ting for folk, så får jeg en kaffe, en sodavand, en sludder eller en livshistorie. Det er mange gange nok for mig.
Aage-axel Geil fortæller, at det især er interessen for computere, der driver ham til at bruge frivillige timer på at fikse elektronik for andre mennesker. Alligevel er der samtidig noget større på spil. Han henvender sig til reolen i soveværelset. Her står et par B&O-høretelefoner i original emballage. Ejeren havde smidt dem ud, hvis Aage-axel Geil ikke havde fået dem foræret.
- Jeg synes generelt, at vi bruger for mange ressourcer på alt muligt nyt i stedet for at tænke på, at vi har gamle ressourcer vi kan genbruge.
Må det sprede sig som ringe i vandet
Aage-axel Geil ifører sig sin jakke og tager en Rema-1000 plastikpose under armen. I posen ligger der en Acer-computer, som han har fikset for en dame fra Haarby, der kontaktede ham på Facebook. Computeren var langsom og virkede ikke optimalt. Han viser stolt “patienten” frem, der er blevet kureret.
- Et lille frisk RAM-kort i computeren, og så var den good to go, fortæller han med et smil på læben.
Turen går mod Haarby i bil. På vejen reflekterer Aage-axel Geil over, hvorfor det først og fremmest er vigtigt at genbruge elektronik, der kan få nyt liv.
- Ganske enkelt, hvis der var flere, der gjorde som jeg gør - hjalp folk og ikke tænkte pengemæssigt. Det ville gøre en stor del.
Da Aage-axel Geil når frem til destinationen, går han til bagsædet og tager posen med computeren. Han går mod et hvidt hus og trykker på dørklokken. Da døren åbner står Tine Milling Hansen, som nu kan se frem til at kunne benytte sig af sin nu fikset computer.
- Det er fantastisk. Jeg håber, at det spreder sig som ringe i vandet, så vi kan bytte tjenester. Nu skal jeg ikke vente en halv time på, at computeren kommer i gang, siger Tine Milling Hansen, der havde fået computeren af sin datter.
Hun har selv doneret ting til Aage-axel Geil, så andre kan få glæde af elektronik, der ellers bare ville samle stød eller blive smidt ud.