Her har børnene droppet mobilen: - Tusinde gange nemmere at være mig nu

I Tommerup har bordtennis, kortspil og hygge det seneste år fyldt mere hos børnene end telefoner, computere og PlayStations. Børnene har fået en juniorklub, som frivillige forældre står bag, fordi de var bekymrede for børnenes skærmforbrug.

- Jeg er sammen med vennerne, sådan at jeg rent faktisk kan se dem, i stedet for at sidde og tale med dem over headset og høretelefoner. 

Sådan siger Laurits Aaes Hansen på 11 år, mens han står og spiller bordtennis med sin ven i Tommerup Juniorklub. 

Her kommer han hver tirsdag og torsdag efter skole sammen med cirka 40 andre børn. Og her er telefoner, computere og PlayStations byttet ud med bordtennis, kortspil og hygge i fysisk samvær med hinanden. 

Frivillig handlekraft for børns trivsel

Bag juniorklubben står en gruppe forældre, som så et behov i en tid, hvor skærmene fylder meget i børnenes hverdag. 

- Når børnene fik fri fra skole, synes vi, at det var synd, hvis de tog hjem hver for sig og sad bag en skærm, fortæller Jeanette Sandberg, som er frivilligt bestyrelsesmedlem i juniorklubben. 

Det var fredag et år siden, at klubben slog dørene op for første gang. Det fejrede klubben sammen med børn og forældre.
Det var fredag et år siden, at klubben slog dørene op for første gang. Det fejrede klubben sammen med børn og forældre.
Foto: Svante Lyngsie


Klubben er til de børn, der stopper i SFO efter tredje klasse, for forældrene ville skabe et klubtilbud til de børn, der er for store til den kommunale skolefritidsordning. 

- Vi var en gruppe forældre, der satte os sammen efter et forældremøde, da vores børn skulle til at gå ud af tredje klasse og tænkte: Nu vil vi gerne sikre, at børnenes fællesskab med hinanden kan blive ved, uddyber Jeanette Sandberg. 

Bekymringen fra forældrene var især også børnenes trivsel, de ville forsøge at forebygge ensomhed og mobning. 

- Vi har hørt om alt for mange børn, der ikke trives, har det skidt og ligger i ensomhed. Det var for alt i verden også den bekymring, vi ville prøve at løse. Vi ville se, om vi kunne lave noget, der skaber rammerne for, hvor børnene så kan være. 

Efter cirka et år og mange frivillige timer kom juniorklubben op at køre. De stiftede en forening, søgte fonde, lavede aftaler med Assens Kommune og en aftale med Tommerup Fodboldklub, om at juniorklubben kan låne deres lokaler. 

Børnenes eget ønske at lægge skærmene væk

I modsætning til, hvad man måske kan tænke, så var det analoge og mobilfrie fællesskab, børnenes eget ønske og opfordring. De kom forældrene i forvejen og bad selv om, at telefonen skulle blive i tasken eller lægges ind på kontoret. 

quote Før i tiden, brugte jeg alt min tid på min telefon, og det blev jeg meget påvirket af i mit humør.

Olivia Baaring, 10 år.


- Før skærmede jeg alt for meget, og det kom jeg i dårligt humør af, og jeg sov dårligt om natten, fortæller 11-årige Frode Birk Heebøll, og uddyber: 

- Hvis nu at min mor og far ikke var hjemme, så kunne jeg finde på at tænde for PlayStation og så spille på den. 

For det kan være svært at lægge skærmene væk, og det har 10-årige Bjørk Stejlsted et bud på hvorfor: 

- Der er rigtig mange, der bare sidder på sin telefon, og bare sidder og kigger i flere timer. Jeg synes også selv, det kan være svært at lægge den væk. Jeg tror, det er fordi, man bliver afhængig af den - også med TV'et, man bliver bare afhængig af skærme. 

(0_20) SL0005.MXF
Foto: Svante Lyngsie


At skærmene kan være altopslugende kender Fabian Grønnegård på 12 år også godt til. 

- Jeg kæmper meget med derhjemme at lægge skærmene væk og lave noget andet, fortæller han. Fabian Grønnegård glæder sig derfor til hver tirsdag og torsdag, hvor han kan komme ned i juniorklubben og bare lege med vennerne. 

- Tusinde gange nemmere at være mig nu

Det er nu et år siden, at juniorklubben åbnede dørene - og hvis børnene selv skal sætte ord på, hvad klubben har betydet for dem, så lyder det sådan her: 

- Jeg er blevet gladere, jeg er mindre i dårligt humør og jeg sover bedre om natten, fortæller Frode Birk Heebøll, mens han understreger:

- Det er altså sjovere at rende rundt og være sammen med de andre end at sidde på sin telefon helt alene og spille et eller andet.

- Siden jeg er startet i juniorklub, er mit humør bare steget. Nu lægger jeg bare telefonen væk, hvis jeg bliver sur, og så sætter jeg mig i stedet for og tegner eller sådan noget, siger Olivia Baaring, og uddyber:

- Det er tusinde gange nemmere at være mig nu. 

Selvom klubben har været en stor succes, så håber den frivillige forældregruppe, at de kan nå ud til endnu flere børn, og det fremtidsønske er 11-årige Frode Birk Heebøll enig i. 

- Jeg håber, at klubben er her i fremtiden, så andre også kan prøve, hvordan det er at gå i klub. 

Oversigt

    Oversigt