- Jeg undrer mig ekstremt meget over åbningen af min datters børnehave. Hun har været i nødpasning to dage inden hendes egen børnehave åbnede, og her måtte forældrene gå med ind, aflevere madkasser, snakke med pædagogerne og sige farvel til børnene. Men så åbner hendes egen børnehave, og nu skal vi sige farvel ved lågen.
Sådan begynder Stephanie Egebjerg sit spørgsmål til TV 2/Fyn. Hun er mor til en pige, der i de seneste uger har været i nødpasning, men som nu er tilbage i sin egen børnehave.
SPØRGSMÅL FRA EN FYNBO
- Efter første dag får jeg at vide, at min datter har svært ved at forstå de nye tiltag og havde været pylret det meste af dagen. Da vi kommer hjem, fortæller hun, at hun ikke vil i børnehave næste dag. Men er det ok at åbne børnehaverne på den måde, når det er børnene, der lider, spørger Stephanie.
Flere forældre har de seneste dage luftet deres bekymringer og frustrationer, efter flere af samfundets mindste nu er tilbage i de fynske dagsinstitutioner.
Men hvordan påvirker coronapandemien egentlig børnene? Og hvordan hjælper man bedst sine børn gennem den nye hverdag i børnehaven?
Det har TV 2/Fyn spurgt pædagogisk og psykologisk rådgiver og ekspert i børns mentale sundhed Heidi Philipp om.
Børn er fleksible og modstandsdygtige, hvis forældre viser vejen
Det kan være svært for et barn at forstå, hvorfor mor og far pludselig ikke må gå med ind i børnehaven længere, eller hvorfor pædagogerne ikke må hjælpe med madpakken.
Hvis de voksne udstråler tillid, ro og overblik, bliver børnene også tilpasse i situationen, og så er de enormt fleksible og modstandsdygtige. Børn spejler sig i de voksne, så det er vigtigt, at man først og fremmest er en god rollemodel over for sin børn
Derfor er det vigtigt, at man som forælder bevarer en positiv tilgang til børnenes nye hverdag. Forældrenes reaktion er nemlig afgørende for de små børns trivsel.
Sådan lyder det fra Heidi Philipp.
- Det er de voksne, der skaber rammerne – også de følelsesmæssige. Når man er tre år, kigger man på sin mor eller far, og hvis ikke de ser helt forkert ud i hovedet, så skal det nok gå, siger hun.
Som forældre bør man derfor ikke være bekymret for, om børnene lider under genåbningen af børnehaverne, hvis blot forældrene selv viser børnene, at situationen er ok.
- Hvis de voksne udstråler tillid, ro og overblik, bliver børnene også tilpasse i situationen, og så er de enormt fleksible og modstandsdygtige. Børn spejler sig i de voksne, så det er vigtigt, at man først og fremmest er en god rollemodel, siger hun og fortsætter:
- I virkeligheden gælder der de samme betingelser, som der plejer at gælde: den måde, vi agerer på som forældre, og den måde vi taler om verden på, er også det, vi giver videre til vores børn. Hvis vi som forældre selv udviser mod og prøver at være konstruktive i vores møde med den nye virkelighed, hjælper vi vores børn godt på vej.
Nej, det er ikke optimalt, men…
Ifølge Heidi Phillipp er der ingen tvivl om, at det hverken er ideelt for forældre, børn eller pædagoger at skulle efterleve sundhedsmyndighedernes krav og retningslinjer.
- Nej, det er ikke optimalt, men vi er i en situation lige nu, hvor vi må indstille os på, at tingene ikke er, som de plejer. Det er en stor mental udfordring. Det kendetegner en krise, at vi lider nogle afsavn, og der er nogle behov, vi ikke kan få opfyldt. Men vi må prøve at få det bedste ud af det, og så må man som forælder bøje sig ind imod den opgave og tænke, hvordan kan vi få det her til at lykkes, så afleveringen kan blive en god oplevelse, siger hun.
Hun er ikke i tvivl om, at det har stor betydning for børnene at kunne komme afsted til børnehaven igen, selvom dagen endnu ikke ligner den hverdag, de kender.
- Det er enormt betydningsfuldt at være en del af noget socialt og komme ud og opleve, at andre gør tingene på en anden måde end derhjemme. Børnene bliver mødt med andre krav, en ny glæde og godt humør i dagsinstitutionerne, lyder det fra Heidi Philipp.
Tal med dit barn om den nye hverdag i børnehaven
Tal med dit barn om den nye hverdag og forklar dem, at dagene ikke er helt, som de plejer at være. Sådan lyder rådet fra Heidi Philipp. Men gør det i børnehøjde.
Hvis vi bruger en masse tid på tanker og bekymringer, så vokser de sig store. Så jeg tror også, at det er en opgave for familierne og forældrene, at vi husker på, at livet også består af alt muligt andet
- Når man taler med sit barn om, hvad det er for en mærkelig tid, skal man altid tilpasse det barnets alder og udvikling. Derfor skal man være meget konkret, siger hun.
Det er også vigtigt, at ikke alting handler om coronapandemien.
- Hvis vi bruger en masse tid på tanker og bekymringer, så vokser de sig store. Så jeg tror også, at det er en opgave for familierne og forældrene, at vi også husker på, at livet også består af alt muligt andet, siger hun.
