PFAS er betegnelsen for en stor gruppe af menneskeskabte kemikalier, der har været brugt siden begyndelsen af 1950’erne. Navnet er en forkortelse for per- og polyflouroalkyl-stoffer, og som navnet antyder består flourstofferne primært af grundstoffet flour.
De menneskeskabte flourstoffer kaldes også for evighedskemikalier, fordi de er utroligt svære at nedbryde på grund af den stærke kulstof-flourbinding. De kan findes i miljøet overalt i verden, og kan også måles i blodet på hele verdens befolkning.
I gruppen af PFAS’er hører blandt andet stofferne PFOS og PFOA, som er nogle af de mest undersøgte flourstoffer.
PFAS findes i en lang række produkter, som mange danskere bruger i deres hverdag. Flourstofferne er gode til imprægnering, og derfor kan man finde flourstoffer i udendørstøj som regnjakker, gummistøvler, skitøj, flyverdragter og andet fodtøj, der er godt til at holde vand ude.
I mange køkkener findes stegepander og gryder belagt med teflon, som også er et flourstof. Stofferne kan frigives, hvis panden bliver overophedet men ikke ved almindelig brug. Nogle typer af tandtråd indeholder også teflon.
Derudover kan man finde PFAS i flere typer kosmetik, hårpleje og cremer, og i maling, lakering og møbler med vandafvisende overflade.
Siden 1. juli 2020 har det i Danmark været forbudt at tilsætte flourstoffer til fødevareemballage af pap og papir.
Danske regioner har kortlagt 15.000 steder i hele Danmark, der er i risiko for at være forurenet med PFAS-stoffer. Her er der risiko for, at flourstofferne kan sive ned i grundvandet, men det er ikke akut farligt.
Siden 2011 har det været forbudt at anvende brandslukningsskum med PFOS. På en lang række steder, hvor der har været brandskoler eller brandslukningsøvelser, kan der stadig findes PFOS i miljøet.
På Fyn er der blandt andet fundet PFAS i vandboringer ved Svendborg og i et kogræsserlaug i Seden.
PFAS kan optages i kroppen gennem mad og drikke, ved at indånde støvpartikler eller ved at gravide og ammende giver det direkte videre til fosteret eller barnet.
Fordi flourstofferne er svære at nedbryde, kan de være i kroppen i meget lang tid. De udskilles gennem urin og afføring og gennem modermælk og menstruation, men der er ikke noget, man selv kan gøre, for at udskille stofferne hurtigere.
Der er ikke fundet bevis for at PFAS er kræftfremkaldende, men nogle studier viser, at der er en let øget risiko for nyre- og testikelkræft, hvis man har været udsat for PFOA.
Til gengæld er der fundet sammenhæng mellem udsættelse for PFAS og forhøjet kolesterol, let leverpåvirkning, nedsat fødselsvægt og nedsat antistofrespons i forbindelse med vaccination primært hos børn.
Man kan få mål sit niveau af PFAS gennem en blodprøve, men det er ikke muligt at sige noget om den enkelte persons risiko for forskellige sygdomme på baggrund af målingerne.