Få minutter kan være forskellen på liv og død, når et menneske får hjertestop. Efter kort tid begynder hjernen at tage skade, hvis den ikke får tilført ilt. Derfor gælder det om at få behandling hurtigst muligt, men det er ikke altid, ambulancen når hurtigt frem.
Sådan er det i Broby på Midtfyn. 41 gange ud af 267 udrykninger ankom ambulancen først efter 15 minutter i 2022. Det svarer til knap hver syvende tur. Det viser de nyeste tal fra Region Syddanmark. Dermed er responstiden blevet dårlige siden 2021, hvor det var knap hver tiende tur, at borgerne måtte vente længere end 15 minutter. Regionens servicemål er, at ambulancen skal være fremme indenfor et kvarter i 95 procent af tilfældene ved livstruende sygdom.
I Broby er en gruppe borgere derfor gået sammen om at stifte "Foreningen Akuthjælper 5672". Foreningen tæller 41 frivillige, som har tilkendegivet, at de gerne vil træde til som akuthjælpere, når der er behov for det. Akuthjælperne er en ordning med frivillige, som bliver tilkaldt af alarmcentralen i tilfælde af livstruende sygdom eller skade, hvis de kan være fremme før ambulancen. Der findes allerede 25 akuthjælperordninger rundt omkring i regionen.
Men foreningens ansøgning moder modstand.
Forvaltningen har nemlig indstillet til politikerne i Regionsrådet, at deres ansøgning skal afvises. Et af kriterierne for at få en akuthjælperordning er, at der ikke må ligge en ambulancestation mindre end 15 minutters kørsel væk. Der ligger en i Sallinge 11 minutter væk.
Ind til videre har politikerne i Præhospitalsudvalget og Forretningsudvalget besluttet at udskyde beslutningen, mens forvaltningen undersøger, hvad det vil koste at oprette en akuthjælperordning i Broby. Derudover ønsker politikerne en dialog med Ambulance Syd om fordele og ulemper ved at oprette ordningen.
- Det handler ikke om, at vi skal være bedre, end det beredskab, der er, for det kommer vi aldrig til at være. Det handler om, at vi skal være et supplement, fordi vi normalt kan nå at være fremme lokalt på under fem minutter, siger Henrik Wiberg, som er formand for Foreningen Akuthjælper 5672.
Han peger på de haltende responstider som en hovedårsag til, at der er behov for en akuthjælperordning i Broby.
- Hvis det var min egen kone, der faldt om med et hjertestop, ville jeg være mere tryg ved at vide, at der skete noget indenfor fem minutter, frem for at vente 15-20 minutter, siger han.
Hjerteløbere er ikke nok
Henrik Wiberg er selv flere gange blevet kaldt ud til hjertestop som hjerteløber, som er en frivillig ordning, som TrygFonden står bag.
Hjerteløberne får som udgangspunkt ikke nogen træning eller uddannelse i førstehjælp. Henrik Wiberg fortæller, at han flere gange enten selv har oplevet eller har fået beskrevet, at hjerteløberne kommer til stedet, men at de ikke får givet den optimale behandling, fordi de ikke er uddannede i førstehjælp.
- Det er en stor mundfuld at stå med et hjertestop i femten minutter, mens man venter på at ambulancen kommer, siger han.
Akuthjælperne er derimod en frivillig ordning, som hører under regionen. Akuthjælperne bliver ligesom Trygfondens hjerteløbere tilkaldt af alarmcentralen, men akuthjælperne får i modsætning til hjerteløberne et 12-timers førstehjælpskursus. Derfor kan de ifølge Henrik Wiberg yde en mere kvalificeret hjælp.
- Vi vil gerne højne den kvalitet, som der bliver sendt ud, så vi er sikre på, at folk kan agere i den situation, de står i. Det ved vi, at de kan, når de får den ekstra uddannelse, de får igennem akuthjælperordningen, siger tilføjer Henrik Wiberg.
Hvert minut tæller
Hos Hjerteforeningen bakker forskningschef Gunnar Gislason op om, at hurtig behandling er afgørende i forbindelse med hjertestop.
- Der er ingen tvivl om, at hvert minut tæller ved et hjertestop. Derfor er det også afgørende, at ambulancen kommer hurtigt, når der er brug for den, siger han.
Tallene viser også, at tiden er en afgørende faktor i forbindelse med hjertestop. De fleste personer får varige skader eller dør, hvis ikke de får hjælp inden for cirka ti minutter. Efter cirka seks minutter kan hjernen begynde at tage skade og for hvert minut, der går uden genoplivning, falder chancen for at overleve med cirka ti procent. Det viser tal fra Dansk Hjertestopregister, oplyser Hjerteforeningen.
Samtidig stiger chancen for at overleve et hjertestop, hvis man får hurtig behandling. Hvis ingen træder til med genoplivning, inden ambulancen ankommer, så overlever én ud af 17, men hvis et vidne træder til med hjertemassage, inden ambulancen ankommer, så overlever én ud af syv.
Hvis en person med hjertestop får behandling med en hjertestarter, før ambulancen ankommer, stiger chancen for at overleve endnu mere. Her overlever én ud af tre, oplyser Hjerteforeningen.
Udvalg vil have sagen belyst
Det er politikerne i Regionsrådet i Region Syddanmark, der skal tage stilling til, om der skal oprettes en akuthjælperordning i Broby. Når den undersøgelse, som Præhospitalsudvalget har bestilt, er færdig, skal udvalget tage stilling til sagen igen. Dernæst skal sagen behandles af Forretningsudvalget, hvorefter Regionsrådet tager endelig stilling.
Gruppeformand for Venstre i Regions Syddanmark Bo Libergren (V) glæder sig over, at en gruppe af borgere tilbyder deres hjælp.
- Vi vil jo gerne have de akuthjælperordninger, som det giver mening at have. Det er altid et spørgsmål om, hvor det professionelle beredskab er, og hvor der er behov for at supplere med sådan et initiativ som det her fra civilsamfundet, siger han.
Han mener alligevel, at det er en god idé at undersøge sagen nærmere. Han henviser til, at der ikke er klarhed over, hvor mange udkald akuthjælperne vil blive sendt ud til.
- Jeg tænker, at det er klogt at træffe beslutninger på et oplyst grundlag i respekt for andre menneskers tid og i et eller andet begrænset omfang også skatteborgernes penge, siger Bo Libergren.
Bo Libergren frygter, at de frivillige vil opleve det som spild af tid, hvis regionen går med til at oprette ordningen i Broby, og resultatet er, at akuthjælperne kun sjældent bliver kaldt ud.
- Det er vigtigt, at vi har respekt for, at hvis der er frivillige, som er med i en ordning som denne her, så skal det også give mening. Der skal være brug for det, og det skal gøre en forskel, siger han.
Det er endnu ikke afklaret, hvad det vil koste at have en akuthjælperordning i Broby. Det er dog ifølge Bo Libergren ikke ´kæmpe summer´, det drejer sig om. Han mener derfor ikke, at det primært er et spørgsmål om økonomi, men mere om hvorvidt ordningen rent faktisk vil blive brugt.
En opgørelse fra Region Syddanmark viser, at regionen i alt brugte 1,2 millioner kroner eks moms på de 25 akuthjælperordninger i regionen i 2022. Dermed brugte regionen i 2022 i gennemsnit cirka 50.000 kroner på hver af de 25 akuthjælperordninger før moms.
Vil kæmpe videre
Tilbage i Broby forstår Henrik Wiberg ikke politikernes tøven. Han er imidlertid ikke overrasket over, at politikerne har besluttet at udskyde sagen.
- Det var vi nok forberedte på. Når vi går ind og læser kriterierne, så kan vi jo godt se, at vi ligger tæt på en ambulancestation, men problemet er, at den ambulance holder jo ikke derude og venter, til jeg ringer, siger han.
Han peger på, at ordningen ikke er specielt dyr for regionen.
- Vi er jo en billig løsning, for vi er frivillige, så jeg har svært ved at se argumentet for, hvorfor regionen skulle sige nej, siger han.
Han fortæller, at der er flere, af de personer som har tilkendegivet, at de gerne vil være akuthjælpere, som har en sundhedsfaglig baggrund som for eksempel læger eller sygeplejersker.
- Når vi nu står med en fuldfærdig forening, og vi har temmelig mange mennesker, synes vi selv, som er klar, så synes jeg, det er et klart supplement for regionen, at vi kommer med, siger han.
Han lover, at han og foreningen kæmper videre for at få oprettet ordningen, hvis politikerne beslutter sig for at vende tommelen nedad.