naturstien er nu klar til at blive taget i brug, og det blev markeret med en cylkeltur fra Ringe til Korinth, hvor miljøministeren cyklede med.
På turen mod Korinth stoppede cyklisterne op i Espe og Højrup. Her fejrede de åbningen med byens beboere.
- Jeg synes, det er et plus for lokalsamfundet, at vi nu kan komme rundt på cykel og gåben og komme ud i naturen, sagde Line Hansen.
Naturstien ligger på den gamle jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth, der før i tiden var med til at binde de små samfund sammen.
Men jernbanen har ligget stille siden 1988.
- Jeg synes, det er ret genialt fundet på, at man tager en gammel nedlagt jernbane og giver den liv igen og binder byerne sammen på en ny måde, nemlig med at gøre den til en cykelsti. Det er noget jeg bliver virkelig stolt over og tænker er meget dansk egentlig, at vi kan binde os selv sammen og bruge naturen aktivt på denne her måde, sagde Ida Auken efter en regnfuld cykeltur.