De seneste otte prøver har vist, at vandet fra Sdr. Nærå Vandværk er helt fri for colibakterier.
Dermed slipper alle Sdr. Nærå Vandværks forbrugere for at koge vandet.
Der blev udstedt kogepåbud 22. august i hele Sdr. Nærå. Siden blev det afblæst blot for kort efter at blive indført igen.
Igen blev det ophævet, men kort efter genindført for forbrugere på Skovvænget og en del af Torpegårdsvej.
Nu er dette påbud altså også ophævet.