Når opvaskeren, computeren, elpiskeren eller støvsugeren går i stykker, så vælger mange af os at skrotte apparatet og købe et nyt.
Nu har jeg forsket i alle mulige miljøproblemstillinger de sidste 30 år, men klimaudfordringen har en større konsekvens for menneskeheden end al anden miljøproblematik, jeg nogensinde har arbejdet med.
Undskyldninger mangler vi ikke: "Det er for dyrt at reparere," "et nyt apparat giver to års garanti," og du kan sikkert selv finde på flere.
Vi forbruger ganske enkelt elektronik som aldrig før. Vores adfærd betyder, at elektronik er en af verdens hurtigst voksende affaldsfraktioner. På verdensplan smider vi ifølge FN lige knap 50 millioner tons elektronik ud om året. Og kurven bliver bare ved med at stige.
Men nu tager et hold forskere fra Syddansk Universitet altså skridt imod at knække den kurve.
For hos Henrik Wenzel, der er professor i cirkulær økonomi på Syddansk Universitet, er der ingen tvivl: Bremser vi ikke forbruget op og begynder at forlænge vores elapparaters levetid i stedet for bare at smide dem ud, så snart de fejler det mindste, så har vi et kæmpe problem.
- Alt hvad vi gør, når vi fremstiller varer her på jorden, har jo en klimapåvirkning. Nu har jeg forsket i alle mulige miljøproblemstillinger de sidste 30 år, men klimaudfordringen har en større konsekvens for menneskeheden end al anden miljøproblematik, jeg nogensinde har arbejdet med, siger Henrik Wenzel.
FRIT LEJDE: Indlever dit elskrot og fortæl forskerne, hvad det fejler
Henrik Wenzels forskning går ud på at forstå drivkræfter og barrierer for, hvordan vi som samfund kan udvikle en mere cirkulær økonomi, når det gælder vores forbrug af elapparater.
Derfor skyder han nu sammen med sit hold et nyt forskningsprojekt i gang. Projektet skal kaste lys over, hvordan vi kan reducere mængden af el-affald.
- Vi vil gerne vide, hvad det er for nogle elapparater, folk ikke bruger længere. Hvad er det, der går i stykker? Og hvor meget virker stadig, når vi kasserer det?, siger Henrik Wenzel.
Behov for fynboernes hjælp
Men til at blive klogere på det, har Henrik Wenzel og hans hold brug for din hjælp, kære fynbo.
Forskningsprojektet hedder Frit Lejde. Og det involverer dig, fordi dataindsamlingen foregår ude på din genbrugsplads.
Hjælp forskerne
To søndage i november, henholdsvis den 18. og 25., opfordrer forskerne nu alle fynboer til at komme forbi og indlevere deres kasserede elektronik. Derfor navnet Frit Lejde.
I Assens Kommune forgår indsamlingen på lørdage.
Det eneste, forskerne ønsker til gengæld, er, at du fortæller dem, hvorfor du har valgt at kassere det pågældende el-apparat.
Henrik Wenzel og hans hold har nemlig en begrundet formodning om, at meget af det elektronik, vi smider ud, sagtens kunne leve videre. I et tidligere forskningsprojekt gennemgik forskerne 20 tons elektronik, de havde samlet ind fra genbrugspladser.
- Og af de 20 tons vil jeg sige, at for rigtig mange af produkttyperne, der virkede halvdelen stadigvæk. Og for den halvdel, der ikke virkede, var det måske én ud af 19 komponenter, der var gået i stykker. Resten virkede, fortæller Henrik Wenzel.
Ud over indsamlingen af elektronik i projektet Frit Lejde opfordrer Henrik Wenzel også alle til at klikke ind på projektets hjemmeside og udfylde et spørgeskema.
- Vi vil gerne vide mere om, hvordan folk kunne se sig selv i et mere cirkulært samfund. Altså et samfund, hvor mere af det elektronik, vi omgiver os med, bliver sendt i spil igen, siger Henrik Wenzel.
Det kunne for eksempel være ordninger, hvor man ikke længere selv ejer sin smartphone, men leaser den af et selskab, som så tager den tilbage, når den går i stykker, reparerer den og sender den ud på markedet igen.
Forskerne vil for eksempel også gerne vide, hvad der skal til for, at flere af os kunne finde på at købe mere brugt elektronik.
Skattekisten i skuffen
Og endelig har forskerne ét erklæret mål. De vil især gerne vide, hvad fynboerne har liggende hjemme af kasseret it-udstyr.
For hvis der er noget, man sjældent ser på genbrugsstationerne, så er det smartphones og bærbare computere.
- Vi ved, at der bliver solgt i omegnen af 2,5 millioner smartphones om året i Danmark alene. I gennemsnit betyder det, at alle danskere skifter telefonen ud hvert andet år. Det mærkværdige er bare, at vi ser ikke telefonerne i affaldsleddet, siger Henrik Wenzel.
Derfor mistænker professoren, at vi i form af kasserede mobiltelefoner har en formue i guld, sølv kobber og nikkel liggende hjemme i skuffer og skabe.
En formodning, han hverken står alene med, eller som kun gælder inden for Danmarks grænser. I Storbritannien anslår man, at der ligger cirka 85 millioner mobiltelefoner hjemme og samler støv i skuffer og skabe.
- Det er jo en enorm uudnyttet ressource, som vi selvfølgelig skal have i spil igen på den ene eller anden måde. Enten via genbrug, som er det mest klimavenlige. Eller via genanvendelse, hvor telefonen "shreddes," altså kværnes, så man kan udvinde og genanvende ressoucerne fra den, siger Henrik Wenzel.
Så kom ud af starthullerne, kære fynbo.
Hvis du også føler dig magtesløs over for klimaforandringerne, så har du nu chancen for at give et beskedent bidrag. Gå i gemmerne, find dit kasserede elektronik frem og indlever det på en af genbrugspladserne i projektet.
Du bidrager til forskningen. Og til at redde vores allesammens skrantende klima.
