Den 15-årige er dømt for en række tilfælde af vold mod tilfældige kvinder i Vollsmose og voldtægt mod en kvinde på en sti ved Vollsmose Allé i en periode over tre weekender i december 2013.
Den dømte bad om betænkningstid med hensyn til måske at anke dommen.
Senioranklager Jacob Thaarup fastslår, at det er en sjældent lang straf til en blot 15-årig, men finder den rimelig:
- Der er tale om mange forhold og grov voldtægt mod en vildfremmed, så det må straffen nødvendigvis afspejle, udtaler han og tilføjer:
- De involverede kvinder sidder alle tilbage med ar på krop og sjæl, og derfor er det kun rimeligt, at den unge mand får en betydelig og mærkbar straf.
Sagen blev delvist ført for lukkede døre, og der er nedlagt referatforbud.