1969 køretøjer tjekket i razziaer

Fyns Politi undersøgte i alt 1.969 køretøjer ved to store razziaer ved den fynske motorvej torsdag.

Langt de fleste bilister blev kontrolleret på rastepladserne Kildebjerg Nord og Kildebjerg Syd, men flere bilister blev også stoppet på det omkringliggende alternative vejnet, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet også valgt at placere politifolk på strategiske steder på det omkringliggende vejnet, og det viste sig at være en god ide.

- Vi stoppede tre spritbilister, der alle måtte med en tur ind på stationen for at få taget en blodprøve, siger Hans Jørgen Larsen.

176 overtrædelser af Færdselsloven

1109 helikopter

Bilisterne blev tjekket ved to kontrolsteder på rastepladserne Kildebjerg Nord og Kildebjerg Syd.

I formiddag var det bilisterne på vej mod Jylland, der blev undersøgt - og fra klokken 14 og to timer frem var det så bilister på vej mod Sjælland, der blev vinket ind på kontrolstedet.

972 bilister blev stoppet og undersøgt om formiddagen og 997 bilister blev stoppet om eftermiddagen.

Det blev i alt fundet 176 overtrædelser af Færdselsloven. Tre bilister drukket for meget spiritus og en havde indtaget narkotika.

Desuden blev 14 blev skrevet for at bakke op af en motorvejstilkørsel.

Skat, Bilinspektionen og Fødevarestyrelsen var med

Ud over Fyns Politi og Rigspolitiet deltog også Skat, Bilinspektionen og Fødevarestyrelsen i kontrollen.

Skat fandt fire afgiftsager - i den ene sag blev køretøjet beslaglagt.

Trafikstyrelsen fandt 10 lastvognstog med fejl og mangler - fem af dem er nu blevet indkaldt til syn.

Desuden kørte en med tyve procents overlæs og en sættevogn fik klippet pladerne på grund for dårlige bremser.

- Vi er godt tilfredse med dagens resultater. Vi fik undersøgt næsten 2.000 bilister, det er færre end sidste år, men denne gang var aktionen også mindre, fordi vi havde valgt kun at inddrage to rastepladser, siger Hans Jørgen Larsen, politikommissær hos Fyns Politi og leder af dagens aktion.

Oversigt

    Oversigt