Afstemningen er slut: Hvem bager Fyns bedste fastelavnsbolle - her er afgørelsen

I nominerede og stemte på den bedste fastelavnsbollebager på Fyn. Her er dem med flest stemmer.

- Det er vi megastolte over. Det er da super lækkert.

Sådan siger bagermester Michael Jensen fra Vissenbjerg Bageri, der har har fået flest stemmer i TV 2 Fyns afstemning om, hvilken bager på Fyn, der bager de bedste fastelavnsboller. Knap 3.200 fynboer har afgivet deres stemme. 

Hos bageren i Vissenbjerg eksperimenterer de med smagene, og det tror bagermesteren har haft en betydning for udfaldet af afstemningen. 

- Vi har mange varianter og skifter løbende ud, så vi ikke kører med det samme repertoire hele fastelavnsbollesæsonen. Kunderne er glade for udskiftningen, så man ikke sidder og spiser den samme bolle hver søndag, siger Michael Jensen. 

Fastelavnsboller fra Vissenbjerg Bageri
Fastelavnsboller fra Vissenbjerg Bageri
Foto: Privatfoto / Michael Jensen

Bageriet har også nye smage på vej. Blandt andet kan bagermesteren afsløre en variant inspireret af den såkaldte bikube, som er en kage bestående af marengs, chokolade og fløde. 

- Vi har ikke et navn til den endnu, og den er ikke færdigudviklet, siger Michael Jensen. 

Her er de bagerier, I stemte mest på

Oversigt

    Oversigt