Jørgen Lindø fra Kertinge Mark ved Kerteminde havde egentlig gemt sit skilt med ”Depot for atomaffald? Nej tak” væk i sin lade. Efter syv års kamp besluttede Folketinget nemlig i 2015 at droppe nedgravningen af det radioaktive affald.
Planen var, at det i stedet skulle opbevares på Risø.
Hvis de kommer herud igen, så ved de, hvad vi gør. Vi satte os imod sidst, og vi gør det igen
Men nu kan Jørgen Lindø måske få brug for at finde sit skilt frem igen. Folketinget har nemlig besluttet, at der skal udpeges to områder i Danmark, hvor 233 kilo mellemradioaktivt affald og 10.000 kubikmeter mindre farligt nukleart affald, kan graves ned i 500 meters dybde. Det svarer til omfanget af to rundetårne.
- Hvis de kommer herud igen, så ved de, hvad vi gør. Vi satte os imod sidst, og vi gør det igen. Det tror jeg, at alle lokalområder i landet ville gøre, siger Jørgen Lindø.
Men atomaffaldet fra forsøgsstation Risø nord for Roskilde skal som udgangspunkt graves ned i Danmark. Det vedtog Folketinget enstemmigt i 2018.
- Det er en prioritet for Uddannelses- og Forskningsministeriet, at vi finder en sikker og holdbar løsning, når vi skal deponere det radioaktive affald i et slutdepot, oplyser det ansvarlige ministerie i en skriftlig kommentar til TV2 Fyn.
I 2011 udpegede regeringen seks egnede områder i Danmark, hvor det ville være muligt at deponere det radioaktive affald i 30 meters dybde. Et af områderne var Kertinge Mark ved Kerteminde. Det fik borgerne i området til at oprette en borgergruppe, der lavede demonstrationer og aktioner for at forhindre deponeringen i deres lokalområde.
Nedgravning eller eksport?
- Jeg håber, at de er blevet klogere end dengang, de ville lægge det ude hos os. De spurgte jo slet ikke os, og der var ingen dialog. Vi hørte det faktisk i radioen dengang. Det gjorde borgmesteren også. Og de ville kun grave affaldet 30 meter ned, siger Jørgen Lindø.
500 meter ned i undergrunden
Og noget tyder på at myndighederne måske er blevet klogere. I hvert fald bliver sagen denne gang grebet helt anderledes an. Men processen er i gang, og allerede til næste år er det meningen, at der skal laves to boringer i to kommuner i landet.
Første skridt på vej mod en placering kom i denne uge, da De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) udkom med en rapport, der kommer med en grundig vurdering af, hvordan geologien i Danmark vil egne sig til et slutdepot for radioaktivt affald.
Denne gang er der ikke udpeget specifikke placeringer, og slutdepotet skal efter planen graves helt ned i 500 meters dybde.
GEUS har lavet en analyse af den dybe undergrund i hele landet, som er blevet delt op i 11 forskellige områder. Hvert område bliver så vurderet ud fra 12 forskellige kriterier, der vurderer forholdene i undergrunden i forhold til at opbevare radioaktivt affald, der kan afgive stråling i tusinder af år.
GEUS har kun forholdt sig til de geologiske forhold, og der skal fortsat laves mange flere undersøgelser, men ud fra det nuværende kendskab til forholdene i 500 meters dybde, ser Fyns undergrund ud til at være velegnet til et atomdepot.
- De geologiske forhold tyder på, at det vil være nemmere at gå til, og at sandsynligheden for, at vi finder noget, der vil skabe forhindringer, er mindre på Fyn, siger Helle Midtgaard, der er projektleder på Slutdepotprojektet hos GEUS.
I et skema over de kriterier, der skal være opfyldt for at undergrunden er egnet til et slutdepot, slår Fyn ud som egnet på flere parametre. De enkelte områder er blevet kategoriseret med farverne grøn, gul og orange, hvor grøn betyder favorabel, gul potentielt favorabel og orange mindre favorabel.
Klik på tabellen for at se for at se en større udgave.
Fyn bliver kategoriseret som favorabel i forhold til fem kriterier, og ved ingen af kriterierne bliver Fyn kategoriseret som mindre favorable. Bornholm slår ud som grøn på seks kriterier, men er til gengæld orange på to kriterier. Det sydfynske øhav, der også omfatter Tåsinge, Langeland og øerne i det sydfynske øhav, får fire grønne markeringer og har heller ingen orange.
Samtidig opfylder Fyn, sammen med fire andre områder, det første og mest væsentlige kriterie, der hedder "rumlig udbredelse", hvilket betyder, at der plads til at lave et depot i 500 meters dybde.
Mere end blot geologi
Men de geologiske vurderinger er langt fra det eneste faktorer, der kommer til at afgøre placeringen af affaldet fra Risø.
- Der vil også blive kigget på blandt andet de miljømæssige forhold, drikkevandsinteresser, befolkningstæthed og infrastruktur, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Et eller andet sted er det jo tåbeligt, at man vil beslutte, hvor noget skal ligge om så mange år
Folketingets beslutning fra 2018 betyder, at myndighederne skal gå i dialog med kommunerne, men det er ikke muligt for Uddannelses- og Forskningsministeriet at tvinge kommuner til at acceptere en forundersøgelse.
- Der vil blive indledt en åben dialog med landets kommuner, om hvordan vi løser denne nationale opgave på den mest sikre og hensigtsmæssige måde. Der er åbenhed over for forskellige lokaliteter, men det er en folketingsbeslutning, at opgaven er at deponere atomaffaldet i sikre omgivelser i undergrunden, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Hvis Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke kan få et samarbejde med to kommuner om at lave forundersøgelser, kan det blive nødvendigt, at Folketinget vedtager en ny lov om deponering af radioaktivt affald, hvis et flertal i Folketinget fortsat vil have det radioaktive materiale gravet ned.
Lang tidshorisont
Selvom forundersøgelserne går i gang til næste år, så har det lange udsigter før atomaffaldet fra Risø bliver deponeret i jorden. Ifølge loven fra 2018 skal det ske inden 2073 – altså først om 51 år.
Men de lange fremtidsudsigter beroliger ikke Jørgen Lindø fra Kertinge.
- Med den tidshorisont er der jo et område, der bliver sorteper de næste 50 år. Et eller andet sted er det jo tåbeligt, at man vil beslutte, hvor noget skal ligge om så mange år. Teknologien kan jo nå at udvikle sig helt vildt på så mange år. Bare tænk, hvad der er sket de sidste 50 år, siger han.