Martin Celosse-Andersen viser, hvordan han pakker en stor køkkenkniv ind i viskestykker, så han kunne lægge den under madrassen. Det var et fast aftenritual, før han gik i seng.
Men Martin Celosse-Andersen sover ikke længere med en køkkenkniv under madrassen. Han er nemlig kommet ud af det bandemiljø, som han i mange år var en fast del af.
- Jeg ved, at det lyder voldsomt, men det var min virkelighed, og det var jeg nødt til at forholde mig til. Men som tiden er gået, er der ikke længere behov for det, siger Martin Celosse-Andersen, der tidligere har været præsident i Bandidos.
Men overgangen fra toprocker til at være en del af det normale samfund var svær. Martin Celosse-Andersen oplevede, hvordan de eksisterende bandeexitprogrammer gjorde overgangen svær.
- Jeg oplevede en enorm frustration ved at være i bandeexitprogrammet. Jeg afbrød exitprogrammerne af to omgange, fordi jeg oplevede, at det ikke virkede, forklarer Martin Celosse-Andersen.
Eksrockeren oplevede, da han blev løsladt fra fængslet og ville ud af rockermiljøet, at han blev mødt af et bandeexitsystem, som prøvede at gøre ham til informant, hvor han kunne fortælle om andre i det kriminelle miljø, som tidligere var en del af hans omgangskreds.
- Jeg havde hørt historierne om, at man blev forsøgt gjort til informant, og det ville jeg ikke være del af. Den første dag, jeg blev løsladt og skulle i exitprogrammet, får jeg en besked fra min exitkoordinator: "Hej Martin. Velkommen ud. Hvad har du til mig?", siger Martin Celosse-Andersen.
Eksrockeren er stærkt optaget af at få tidligere rockere og bandemedlemmer ud af kriminalitet. Martin Celosse-Andersen er i dag direktør for organisationen 'En procent er nok'. En organisation som giver rådgivning og arbejder med brobygning mellem tidligere kriminaliserede bande- og rockermedlemmer, så de kommer videre i livet med arbejde eller uddannelse.
Da jeg stoppede med at være i rockermiljøet, var det ikke af had til miljøet. Det var, fordi der inde i mig var et ønske om at være far
Stort frafald fra bandeexitprogram i Odense
Tal fra Justitsministeriet viser, at der de sidste fire år har været 21 personer i bandeexitprogrammer i Odense. Ud af de 21 personer er 12 faldet fra undervejs i forløbet.
Retsordfører for SF Karina Lorentzen har hørt kritikken af bandeexitprogrammer før, og hun vil gerne have lavet en decideret udredning af, hvordan exitprogrammerne fungerer.
- Jeg synes faktisk ikke, at det er en uvæsentligt kritik, at dem, som egentlig skal bruge de her exitprogrammer, er nervøse ved at bruge den, fordi det foregår hos politi og Kriminalforsorgen, som jo måske har repræsenteret nogle systemer, man ikke har megen tillid til, siger Karina Lorentzen.
SF's retsordfører foreslår nu, at hele systemet bliver undersøgt, så man får et overblik over, om exitprogrammerne virker godt nok.
- Jeg synes, at vi skal have en fordomsfri evaluering af, hvordan de her programmer fungerer. Jeg hører fra fagfolk og fra folk, som skal bruge de her programmer, at der er store udfordringer med dem. Jeg synes, vi er nødt til at tage den kritik alvorligt. Vi har brug for, at flere forlader de her bander og ikke bliver fastholdt i grupperingerne, siger Karina Lorentzen.
Peter Skaarup, der er retsordfører for Dansk Folkeparti, mener ikke, at der skal laves om på programmerne. Ifølge ham er det vigtigt, at det er politi og Kriminalforsorgen, der står for bandeexitprogrammerne.
- Først og fremmest mener jeg, at der er brug for nogle hårdere straffe og nogle magtmidler fra samfundets side, som fortæller bandemedlemmer og indvandrergrupper, at det kan ikke betale sig at være med i en bande. Hvis vi i for høj grad gør det til en gavebod i forbindelse med exitprogrammerne, hvor man ser det som en gulerod at være med. Så kan der sådan set også blive tale om, at man skyder sig selv i foden i forhold til, at man gerne vil afskrække potentielle unge mennesker fra at gå ind i banderne, siger Peter Skaarup.
Da Martin Celosse-Andersen valgte at gå i et exitprogram, oplevede han, at den selvsamme politimand, der havde efterforsket hans sag, nu blev tilknyttet som exitkoordinator. Det var ikke en god oplevelse, fortæller han. Eksrockeren mener, at politiet spiller en alt for stor rolle i exitprogrammer.
- Det nytter ikke noget, at politi, Kriminalforsorgen og kommune, der bliver brugt til at jagte, straffe, fængsle og piske målgruppen, også er de samme, som skal arbejde sammen med dem. Der findes ikke nogle, der har større mistillid til hinanden, end dem. Det er ikke, fordi politi, Kriminalforsorgen og kommunen ikke er gode mennesker, som ikke vil deres arbejde. De arbejder det bedste, de kan, men problemet er jo, at der ligger et hav af erfaringer mellem dem, som gør, at folk til at starte med ikke har lyst til exitprogrammerne, siger Martin Celosse-Andersen.
Professor bakker op om kritik
Martin Celosse-Andersen har tidligere medvirket i et forskningsprojekt i samarbejde med en professor på Aarhus Universitet. Forsker Line Lerche Mørck konkluderede dengang, at de nuværende exitprogrammer ikke virker godt nok.
Hun kender ikke til detaljerne i det exitprogram, som kører på Fyn, men generelt er det vigtigt, at det ikke er de samme personer, der står for exitprogrammet, som for efterforskning, lyder det.
- Den blanding gør, at det kan være svært for personen i exit at have tillid og tage imod hjælpen, siger Line Lerche Mørck.
Professoren har kendskab til, at det er sket nogle gange, og det er stærkt problematisk for exitprogrammerne, mener hun.
- Der har været nogle virkelig uheldige sager, hvor det netop er myndighedspersoner, der har stået for exitprogammet, og hvor de har bedt personen i exit om at lægge kortene på bordet eller sladre om kammerater. Det spreder sig som en løbeild og er meget skadeligt for programmerne, siger Line Lerche Mørck.
Hun mener derimod, at man med fordel kan se til andre lande, når man vil se på, hvordan man kan udvikle exit-området.
- Sammenlignet med andre lande, er det i Danmark i højere grad politiet, Kriminalforsorgen og de kommunale myndigheder, der i samarbejde står for exitprogrammerne. Internationalt er der en tendens til, at det i højere grad er NGO'er og foreninger, der står for exitprogrammerne. De udenlandske exitprogrammer kan godt samarbejde med politiet, Kriminalforsorgen og offentlige myndigheder, når det er relevant, men der er bedre mulighed for at etablere fællesskaber, som exit-kandidaterne kan få et ansvar i og bidrage til, siger Line Lerche Mørck.
Valgte rockerlivet fra på grund af sine børn
For Martin Celosse-Andersen var det ønsket om at være en ordentlig far for sine børn, der gjorde, at han kunne tage det endelig skridt væk fra rockermiljøet og gå ind i et exitprogram.
- Da jeg stoppede med at være i rockermiljøet, var det ikke af had til miljøet. Det var, fordi der inde i mig var et ønske om at være far. Og jeg kunne se, at det at blive far ikke var foreneligt med at være rocker, siger Martin Celosse-Andersen.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra justitsminister Nick Hækkerup (S).