6. sep. 2019 kl. 14:45
Fyn
Ole Holbech

Barn død af bakterieinfektion: Søster var også smittet med farlig bakterie

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Statens Serum Institut bekræfter over for TV 2/Fyn, at to børn i Gislev var syge af den E colibakterie, der kostede et barn livet. Barnet var søster til den afdøde.

Søsteren til det børnehavebarn i Gislev, der døde som følge af en infektion med E-colibakterien VTEC, var også smittet.

Det bekræfter Tyra Grove Krause over for TV 2/Fyn. Hun er afdelingschef for infektionsepidemiologi og forebyggelse ved Statens Serum Institut.

Torsdag kom det frem, at Børnehuset Solstrålen i Gislev har været ramt af en tragedie. Et barn fra børnehaven er død efter at have været inficeret med E-colibakterien VTEC.

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed opstod der en sjælden komplikation, der førte til, at barnet døde af akut nyresvigt. Søsteren var inficeret med samme bakterie, men undgik akut nyresvigt og overlevede. Ifølge TV 2/Fyns oplysninger gik søsteren ikke i samme institution som det afdøde barn.

Læs også: Skole og børnehave lukket: Barn død af bakterieinfektion
Gå tilbage Del
5. sep. 2019 kl. 12:06

Skole og børnehave lukket: Barn død af bakterieinfektion

Ole Holbech

Et barn fra Børnehuset Solstrålen er død af en bakterieinfektion. Det er sket efter en infektion med en E coli-bakterie, der kan være giftig for nyrerne. Det skriver fyens.dk.

Friskolen og børnehuset var lukket hele onsdag som følge af situationen, og også torsdag holdes den lukket, mens et rengøringsfirma desinficerer både skolen og børnehaven.

Rengøringsfirmaet Belfor er torsdag i gang med at desinficere skolen og børnehaven. I alt syv køretøjer står foran skolen. Lederen af firmaet ønsker ikke at oplyse, hvor mange mand, der er sat på opgaven.

- Det er klart, at når der er en smitsom bakterie hos et barn, der har sin gang hos os, træffer vi de foranstaltninger, vi finder rigtigst. Vi valgte at lukke både børnehuset og skolen onsdag for at danne os et overblik over situationen, siger skoleleder Maja Kvist til fyens.dk og tilføjer:

- Efterfølgende valgte vi at få et professionelt firma til at desinficere hele institutionen, bare for at være på den sikre side.

Styrelsen for Patientsikkerhed bekræfter, at der har været et dødsfald på Børnehuset Solstrålen.

- Det er vigtigt at understrege, at Styrelsen for Patientsikkerhed, som vi har været i dialog med, ikke fandt det nødvendigt at lukke institutionen. Styrelsen har sendt et brev ud til alle forældre om bakterien, og hvordan forældrene skal forholde sig. Og styrelsen forstår vores beslutning om at lukke og rense institutionen, siger Maja Kvist til fyens.dk

Hun tilføjer, at det ikke er sandsynligt, at bakterien kommer fra en kontakt med institutionen, og at der ikke er andre kendte tilfælde end hos det barn, som blev ramt af det dødelige nyresvigt.

I følge Styrelsen for Patientsikkerhed skal børn og forældre i lokalområdet være opmærksomme på hygiejnen og straks kontakte egen læge, hvis der er mistanke om smitte eller sygdom.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at det er sjældne komplikationer som følge af at være inficeret med E coli-bakterien VTEC, der er årsag til det tragiske dødsfald. Ifølge styrelsen har der været to dødsfald. Et på Fyn og et i Københavsområdet.

Selvom begge børn har været smittet med bakterien VTEC, er bakterierne ikke identiske. Derfor mistænker styrelsen ikke, at de to sager er relaterede, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed.

Styrelsen har orienteret forældrene i de relevante institutioner.

Artiklen opdateres ...

Ifølge Maja Kvist, der er skole- og institutionsleder på Gislev Friskole og Børnehuset Solstrålen, har man ikke mistanke om, at infektionen er sket i børnehuset, men man valgte som en sikkerhedsforanstaltning at få desinficeret hele skolen og børnehuset af firmaet Belfor.

Fakta

Speciallæge Nina Weis fra sundhed.dk forklarer, hvad det er for en bakterie, og hvad du kan gøre derhjemme for at undgå at blive syg. 


Hvad er VTEC?
En bakterie, der findes naturligt i tarmsystemet hos mennesker og dyr. VTEC står for verotoksinproducerende E. coli.

 

Hvorfor får man VTEC?

VTEC kan smitte fra person til person, fra drikke- eller badevand og fra fødevarer, som er blevet forurenet med afføring fra dyr eller mennesker. VTEC findes oftest hos drøvtyggere, eksempelvis kvæg, geder og får. Det er karakteristisk for VTEC, at man kan blive syg af en meget lille dosis.

 

Hvad er symptomerne på VTEC?

Blodig diarré med svære mavesmerter. Især hos børn kan det føre til en alvorlig tilstand med blodmangel og nyresvigt. 

 

Hvilken behandling er der?

Det er vigtigt at undgå behandling med antibiotika og stoppende midler, da det har vist sig at føre til mere alvorlige sygdomstilfælde. På sygehuset vil man i stedet forbehandle med øget væsketilskud ved direkte drop direkte blodåren. 

 

Hvad kan du selv gøre?


​Hvis du eller andre i husstanden har diarré, anbefaler Statens Serum Institut, at:

  • man vasker hænder efter hvert toiletbesøg og før alle måltider

  • man anvender håndsæbe i flydende form eller magnetophængt sæbe

  • man tager ringe, ure og armbånd af ved håndvask

  • hvert familiemedlem har sit eget håndklæde, samt at disse skiftes hyppigt

  • man overholder god toilethygiejne, herunder rengøring med almindelige rengøringsmidler

  • man rengør toilettet inklusiv toiletskylleknap dagligt, og når det er synligt forurenet

  • man vasker hænder efter rengøring af toilettet

  • man vasker sengetøj, håndklæder og lignende, der er forurenet med afføring ved mindst 80 grader

Skolen og børnehuset var onsdag og torsdag lukket på grund af situationen. Fredag åbnede man for pasning og krisehjælp på en anden lokation, og ifølge Maja Kvist regner man med at åbne både skole og børnehus igen mandag.

Læs også: Barn død af bakterieinfektion: Hold øje med blodig diarré og ondt i maven
Gå tilbage Del
5. sep. 2019 kl. 14:05
Fyn

Barn død af bakterieinfektion: Hold øje med blodig diarré og ondt i maven

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Et barn fra Børnehuset Solstrålen i Gislev på Fyn er død af en bakterieinfektion.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at det er sjældne komplikationer som følge af at være inficeret med E-colibakterien VTEC, der er årsag til det tragiske dødsfald. Styrelsen for Patientsikkerhed fandt det ikke nødvendigt at lukke Børnehuset Solstrålen, der dog har valgt at lade et rengøringsfirma desinficere både skolen og børnehaven.

Det er vigtigt at have god håndhygiejne og holde øje med diarré og ondt i maven. Sådan lyder anbefalingen fra Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut.

Fakta

Speciallæge Nina Weis fra sundhed.dk forklarer, hvad det er for en bakterie, og hvad du kan gøre derhjemme for at undgå at blive syg. 


Hvad er VTEC?
En bakterie, der findes naturligt i tarmsystemet hos mennesker og dyr. VTEC står for verotoksinproducerende E. coli.

 

Hvorfor får man VTEC?

VTEC kan smitte fra person til person, fra drikke- eller badevand og fra fødevarer, som er blevet forurenet med afføring fra dyr eller mennesker. VTEC findes oftest hos drøvtyggere, eksempelvis kvæg, geder og får. Det er karakteristisk for VTEC, at man kan blive syg af en meget lille dosis.

 

Hvad er symptomerne på VTEC?

Blodig diarré med svære mavesmerter. Især hos børn kan det føre til en alvorlig tilstand med blodmangel og nyresvigt. 

 

Hvilken behandling er der?

Det er vigtigt at undgå behandling med antibiotika og stoppende midler, da det har vist sig at føre til mere alvorlige sygdomstilfælde. På sygehuset vil man i stedet forbehandle med øget væsketilskud ved direkte drop direkte blodåren. 

 

Hvad kan du selv gøre?


​Hvis du eller andre i husstanden har diarré, anbefaler Statens Serum Institut, at:

  • man vasker hænder efter hvert toiletbesøg og før alle måltider

  • man anvender håndsæbe i flydende form eller magnetophængt sæbe

  • man tager ringe, ure og armbånd af ved håndvask

  • hvert familiemedlem har sit eget håndklæde, samt at disse skiftes hyppigt

  • man overholder god toilethygiejne, herunder rengøring med almindelige rengøringsmidler

  • man rengør toilettet inklusiv toiletskylleknap dagligt, og når det er synligt forurenet

  • man vasker hænder efter rengøring af toilettet

  • man vasker sengetøj, håndklæder og lignende, der er forurenet med afføring ved mindst 80 grader

Oksekød, der ikke er gennemstegt

Smitten blev opdaget i august. Der er flere måder, at mennesker kan blive syge af bakterien.

- Bakterien stammer typisk fra drøvtyggere og bliver også kaldt "burgerbakterien". Det kan være oksekød, der ikke er gennemstegt eller er fordærvet, men det kan også være, hvis man har klappet en ko, siger Tyra Grove Krause, der er overlæge og afdelingsleder hos Statens Seruminstitut.

I alt er tre børn smittet med VTEC-bakterien. Barnet på Fyn døde af nyresvigt. Udover dødsfaldet i Gislev er et barn i Hovedstadsområdet ligeledes død, mens et tredje barn fortsat er indlagt smittet med bakterien.

- Der er ingen sammenhæng mellem de to dødsfald, og det gør det svært at finde en smittekilde for de enkelte tilfælde, siger Anne Hempel-Jørgensen, der er overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed.

21 blev smittet i 2018

Det er ikke første gang, at VTEC-bakterien hærger. I 2018 blev 21 personer konstateret smittet med den farlige bakterie, og to børn døde.

- Vi tager det meget alvorligt. Vi overvåger bakterien og følger op og ser, om der kommer flere tilfælde. Vi har også interviewet familien på Fyn for at se, om vi kan lokalisere smittekilden, siger Tyra Grove Krause.

Bakterien er særlig aktiv på denne årstid.

- Bakterien kan ramme alle, men børn er særligt udsatte, siger Tyra Grove Krause.

- Man skal holde øje med diarré og især, om der er blod i afføringen. Andre symptomer er kvalme og ondt i maven, og så skal man være opmærksom på at overholde god håndhygieje, forklarer hun.

Friskolen og børnehuset i Gislev var lukket hele onsdag som følge af situationen, og også torsdag holdes den lukket, mens et rengøringsfirma desinficerer både skolen og børnehaven.

Faaborg-Midtfyn Kommune har valgt at tilbyde psykologhjælp til den tragedieramte skole og børnehus.

- Vi understøtter personalet på stedet med psykologer, så børnenes sorg og spørgsmål kan rummes og besvares bedst muligt, sagde Annette Friis Andersen, der er forebyggelses- og sundhedschef i Faaborg-Midtfyn Kommune, torsdag til TV 2/Fyn i et skriftligt svar.

Dødsfald i forbindelse med at være inficeret med bakterien VTEC er ifølge Styrelsen for Patientsikkkerhed sjældne, da det også er meget sjældent, der opstår komplikationer, som der gjorde med det afdøde barn.

26. nov. 2024 kl. 22:43
Thomas Larsen-Bjerre

Seneste nyt fra dødsulykke:
  • Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

28. nov. 2024 kl. 8:46
William Borst Lorentzen

Frygtede italiensk flugt fra supersygehus

LYT
Del

Valget var let, da Region Syddanmarks politikere mandag skulle vælge, om de vil have tilladelse til at låne og ansøge om en milliard kroner mere til Nyt OUH.

Alternativet var nemlig ikke eksisterende.

Uanset hvor irriterede politikerne har været over forsinkelser, byggesjusk, løndumping-sager og fordyrelser af projektet, kan man bare kaste et blik på situationen i hovedstadsområdet.

Her fyrede regionen den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher sidste år på grund af manglende fremdrift, hvorefter projektet blev yderligere forsinket.

Nyt Bispebjerg skulle have været færdigt i år. Nu taler man om 2029.

Først i efteråret blev det tyrkiske firma det tyrkiske byggefirma Okyanus Grup Leep Insaat hyret til at overtage dele af italienernes arbejde.

- Vi kunne godt kræve, at CMB Itenera betalte deres dagbøder på 377 millioner kroner, men vores advokats vurdering var, at vi så skulle se os om efter en ny totalentreprenør og ud i et nyt udbud. Vores eneste ønske er at få Nyt OUH færdigt, og valget var konflikt eller løsning, fortæller Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.

Regionen har med aftalen forpligtet sig til at betale 525 millioner kroner til OHPT, der består af det italienske joint venture CMB Itenera, for de ekstraopgaver, som regionen erkender, man har bestilt oveni det oprindelige sygehusprojekt.

Det svarer til fem måneder af den nye forsinkelse, har regionen kalkuleret.

Uklart om byggeriet giver overskud

Bestyrelsesformand for OHPT, Simone Bonauguro, udtalte i forbindelse med aftalen i går, at den økonomiske kompensation ikke står mål med de egentlige udgifter, der er forbundet med forsinkelsen.

-  For os ser regnestykket nu anderledes ud, end da vi indgik kontrakten, udtaler hun.

Ifølge pressetalsmand Christian Lemvigh er det endnu for tidligt at spå om, hvorvidt tjener eller taber på byggeriet af Nyt OUH, når det forhåbentligt er indflytningsklar ved udgangen af 2027.

CMB Itenera står også bag byggeriet af det nye supersygehus i Køge, der er budgetteret til 4,4 milliarder kroner. Også dette projekt er blevet forsinket, og Region Sjælland har anmodet om yderligere finansiering på 275 millioner kroner. 

Region Syddanmark skal nu i gang med at forhandle med sundhedsministeriet om finansiering af op mod en milliard kroner til Nyt OUH, der nu er budgettteret til 9,5 milliarder kroner.

Det skyldes blandt andet, at regionen vil polstre sig med en reservepulje på 250 millioner kroner i tilfælde af yderligere udfordringer for budgettet.

28. nov. 2024 kl. 8:37
Fyn
Kort nyt

Flere bruger privat lægehjælp i ydertimerne

LYT
Del

Flere danske forsikringsselskaber oplever, at et stigende antal kunder gør brug af deres tilbud om online lægehjælp i ydertimerne og i weekenden, når deres egen læge har lukket.

Det oplyser forsikringsselskaberne Tryg, Alm. Brand Group, Topdanmark og Gjensidige.

Det er særligt børnefamilier, der gør brug af tilbuddene.

Derudover oplyser selskaberne, at henvendelserne ofte er i forbindelse med mindre alvorlige sygdomme såsom hudproblemer og øjenbetændelse.

28. nov. 2024 kl. 8:07
Kort nyt
Presse/Tinderbox

Tinderbox afslører legendarisk dansk band på plakaten

LYT
Del

Efter at have skrevet danmarkshistorie i Parken i sommer, og hvor de var det første danske band til at spille i Parken tre dage i træk, er Minds of 99 klar til at indtage Tinderbox i Odense.

Det skriver festivalen i en pressemeddelelse.

The Minds of 99, bestående af barndomsvennerne Niels Brandt, Louis Clausen, Asger Wissing, Anders Folke Larsen og Jacob Holde Bech, har i løbet af de seneste 12 år taget Danmark med storm. Utallige top 20-placeringer, priser og svimlende 220 millioner streams på tværs af platforme har de opnået.

Bandet spiller torsdag den 26. juni 2025 på Tinderbox.

28. nov. 2024 kl. 7:48
Fyn
Kort nyt
Tolga Akmen/EPA/Ritzau Scanpix

Fem tips til at spare på varmen uden at fryse

LYT
Del

Mens temperaturene efterhånden er encifrede udenfor, og efterårets kolde vinde blæser, tænder de fleste af os for radiatorerne indenfor. Men mange tjekker ikke om radiatorerne fungerer korrekt.

Det kan føre til en dyrere varmeregning.

- Når radiatorerne ikke fungerer optimalt, kan det føre til ineffektiv opvarmning og højere varmeregninger. Noget så simpelt som at lufte radiatorerne ud eller tjekke, om termostatventilerne virker, kan gøre en stor forskel og reducere både varmespild og forbedre effektiviteten, siger Bo Halm Andersen, byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi. 

Derfor deler energiselskabet nu fem tips til at sørge for en effektiv opvarmning af boligen:

Gode råd til effektiv opvarmning

  1. Luft radiatorerne ud: Luftlommer reducerer effektiviteten og bør fjernes mindst én gang om året. 

  2. Tjek dine radiatorer regelmæssigt: Giv dine radiatorer et servicetjek et par gange om året – som f.eks. at tjekke, at termostatventilerne virker, som de skal.

  3. Indstil varmeanlægget korrekt: Sørg for, at varmeanlæggets temperatur er korrekt indstillet i forhold til både din bolig og årstiden.

  4. Isolér varmerør: Ved at isolere boligens vand- og varmerør kan du reducere varmetab og spare på energien. 

  5. Hold radiatorerne fri: Sørg for, at møbler og gardiner ikke blokerer varmen fra radiatorerne – det kan forhindre varmen i at sprede sig effektivt i rummet. 

28. nov. 2024 kl. 7:27
Kort nyt

Designbutik uddeler millioner til medarbejdere

LYT
Del

Designkæden Bolia, som blandt andet har en butik i Odense, har netop opnået et rekordsalg på 1,43 milliarder kroner i regnskabsåret.

Derfor har butikskæden besluttet at give butiksarbejderne del i overskuddet, og uddeler 7,6 millioner danske kroner til medarbejderne.

Bolia driver 92 butikker i hele verden og har over 600 medarbejdere.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her