60 dage. Betinget. Det var dommen i Odense Byrret onsdag eftermiddag. Dommeren lagde vægt på, at truslerne var sket under Roya Moores valgkamp.
- Jeg er tilfreds med dommen. Det er et godt signal til dem, der ikke går ind for ligestilling, og som ikke vil acceptere, at kvinderne deltager aktivt i samfundet, fortæller Roya Moore til TV2/Fyn umiddelbart efter retsmødet.
Dommen i dag var principiel og vigtig i forhold til de etniske kvinder, der måske overvejer at gå ind i politik.
- Jeg tænker på, at jeg også er en rollemodel for andre kvinder. Og jeg håber virkelig at det her kan være et signal til de, der har et ønske om at gå ind i politik. De må ikke holde sig tilbage, siger Roya Moore.